mandag den 4. oktober 2010

Den tjekkiske bluegrassgruppe BlackJack i Danmark

På fredag den 8. oktober kl. 20 giver bluegrassgruppen BlackJack en koncert i Karens Minde Kulturhus i Sydhavnen, nærmere bestemt Wagnersvej 19. Det er utroligt, som tjekkerne står stærkt i den genre. At dømme efter lydklippene på deres hjemmeside er det absolut værd at høre. Entreen er 100 kr.
Tjekkiet har stået stærkt på bluegrassfronten de sidste årtier, det er nærmest blevet den genres europæiske højborg. Nu er mange af de østeuropæiske lande stadigvæk i en fase, hvor vi var efter besættelsen: at man er vild med hvad der kommer fra USA. At tjekkerne har taget bluegrassmusikken til sig, det vil jeg kalde et godt valg - vi danskere var jo så dumme at tage Reader's Digest til os, oversat Det Bedste. Ok, vi tog da jazzen til os, det er straks bedre.

Men er man så til bluegrass, så kom en tur til Sydhavnen fredag.