onsdag den 8. juni 2011

Kom i gang - startkursus for nybegyndere på guitar

Nu skal det være. Jeg har i tidligere indlæg antydet det, og jeg vil ikke tøve længere . Fra primo september i år vil jeg køre et lille kursus over ti indlæg på  denne blog med titlen Kom i Gang - som titlen nok signalerer, så er det et lille kursus for de totale nybegyndere til de første små skridt.

Et lille ord til dem, der allerede spiller: der kommer noget lignende for jer, som også vil starte primo september, se Moderne Fingerspil

On-linekurset vil sigte mod at lære de første akkorder, så du vil blive i stand til at akkompagnere enkle sange. Med de første få akkorder vil du så have taget de første små skridt, men så vil du have grundlaget for at tage de næste skridt - og hvis dette tiltag går godt, så vil jeg fortsætte med tilsvarende on-linekurser til disse næste skridt.
Når jeg har sat det til primo september, så regner jeg med, at en stor del af jer er tilbage fra sommerferien.
Men sørg for at blive klar med en guitar. Uanset situationen, så læs følgende indlæg:
Vil du spille guitar?
Hvis du ikke ejer en guitar endnu og skal ud og købe den, så vil jeg anbefale dig at læse de følgende indlæg:
De tre typer akustisk guitar
Køb af guitar - for begynderen
Har du allerede en guitar i huset, som måske samler støv, så læs lige indlægget, som linkes til foroven om typerne af guitarer, så du ved hvad det er for en type, og læs så:
Har du en guitar?