tirsdag den 18. oktober 2011

Fremragende bluegrassguitarist fra Tjekkiet kommer

Vi er mange, der nød de tidligere koncerter med den tjekkiske bluegrassguitarist Slavek Hanzlik, så det er en glæde at kunne fortælle, at han nu kommer til Danmark igen med sit band Groovy Licks. Han giver to koncerter, først 28. oktober kl. 20 i Karens Minde Kulturhus på Wagnersvej i Sydhavnen og så 29. oktober kl. 20 i Biografen i Stege, entreen er 100 kr. begge steder.
Slavek Hanzlik er en af de førende musikere indenfor bluegrass i Tjekkiet, der også efterhånden er blevet det førende europæiske land i bluegrass. Han mestrer til fulde den karakteristiske bluegrassstil med plektret og kan lave soloer, der bevæger sig godt op og ned ad gribebrættet. Yderligere har han en god sangstemme og hans repertoire spnder meget vidt fra traditionelle bluegrassnumre til sange af Bob Dylan og John Fogerty.
Så bor man indenfor transportrækkevidde af de to koncertsteder, så er der god grund til at afsætte en aften til at høre eller genhøre denne supermusiker fra Prag.
Tag en smagsprøve: