mandag den 16. januar 2012

Bluegrass koncert igen

Så er det tid for den første bluegrass koncert i 2012 på Karens Minde i Sydhavnen. Det bliver med det svenske band South Drive, som byder på deres helt egen, eksperimenterende udgave af bluegrassmusikken, iblandet mange andre genrer som rock, country og meget andet, de kan lide at udfordre bluegrassmusikkens uskrevne regler. Det skal nok blive en musikalsk berigende aften for alle, der holder af denne specielle musikgenre.
Det er en lille niche i dansk musikliv, der ofte lever på "sultegrænsen" så stor ros til bestyrelsen for Bluegrass i Danmark for at arrangere den ene koncert efter den anden med gode bands fra nær og fjern, endda fra genrens hjemland.
Koncerten finder sted den 27. januar kl. 20 og koster 100 kr. i entre, 80 for medlemmer af bluegrass i Danmark. Så velkommen hvad enten du allerede kender til bluegrass eller vil finde ud af, hvad det er for noget.