onsdag den 30. maj 2012

Så kommer hollænderne

Hollænderne kommer, sagde man tidligere, da de var en stor handels- og søfartsnation, så skulle der handles med rigdomme. Det var på Christian 4,s tid, i dag kommer hollænderne for at spille musik, endda den ærkeamerikanske genre bluegrass.
Bandet Rocks & Ivy kommer til Karens Minde d. 15. juni kl. 20 og giver en koncert, arrangeret af Den Danske Bluegrassforening. Vi var nogen, der glædede os over dem for halvandet år siden, da de var her sidst. Det var et større arrangement, hvor de måtte dele aftenen med to andre bands og derfor kun gav et sæt. Jeg ser frem til at høre dem en hel aften, for de er et særdeles velspillende og velsyngende band i denne genre. Hørte man dem ikke sidste gang, så har man noget til gode.
Så vel mødt i Karens Minde kulturhus til endnu engang til dejlig bluegrassmusik.
Entréen er 100 kr.

Tag en smagsprøve: