tirsdag den 26. juni 2012

Bluegrass på Bartof

Så bliver der en ekstra mulighed for yndere af den amerikanske bluegrassmusik til at nyde en aften med denne genre, oven i købet på USA's nationaldag 4. juli, kl. 21.
Det bliver så et af de betydelige europæiske bands, der kommer, Looping Brothers, der nærmere bestemt er tyske. Mandolin- og violinspilleren Ulrik Siekler dannede i 1980 Goundspeed, der var en af de store  bands i bluegrass og en af dem, der opnåede anerkendelse i genrens hjemland. Det skal nok blive en aften med velspillet og velsunget musik, da bandets øvrige medlemmer også er rimeligt dygtige på deres instrumenter. Deres guitarist mestrer den karakteristiske crosspicking-stil, der blev udviklet for at efterligne banjoens rullende løb.
Koncerten finder sted på det efterhånden hæderkronede spillested, Café Bartof, der er beliggende på Nordre Fasanvej 46 på Frederiksberg. Det er efter metroen blevet et nemt sted at komme til, da det kun er få husnumre fra Fasanvejen Station. Kort for selvkørende. Stor tak til Bartof for at arrangere denne koncert.
Entréen er 50 kr.

Tag en smagsprøve: