lørdag den 23. juni 2012

Tønder Festival 2012

Fornyelse af formen

Så er det tid for årets Tønder Festival. Den er præget af fornyelse. Det trykte program har stadig det samme format og størrelse, men det er mere blåligt. Når man læser det igennem, så vil man se, at i stedet for at der skal købes billetter til hver koncert, så er man gået over til det i Festival-Danmark gængse system med et enkeltdagsarmbånd til en enkelt dag og alledagesarmbånd til alle dage. Hallerne og Tønder Gymnasium er nedlagte som scener, men antallet af scener er ikke faldet, for der er på festivalpladsen udover de sædvanlige store telte lavet en friluftscene, et spejltelt og en P4-scene. Med andre ord: det er mere centreret på Festivalpladsen. Kun Kulturhuset ligger afsides, både Visemøllen og Sønderjydsk Museum ligger klods op ad pladsen.
Alt det kan man få detaljeret information om på festivalens hjemmeside. Her vil jeg bare skrive lidt om, hvad jeg synes om musikprogrammet.
Det er bestemt ikke dårligt, også præget af fornyelse uden at Tønder Festivalens folk-profil går tabt. Jeg er nok lidt ærgerlig over, at den festlige Gospel Morning søndag formiddag har ladet livet, det får så være.

Folk, blues og singer-songwriter

Som sædvanlig er der meget af det keltiske, med især Heidi Talbot Trio og Draw Slow som favoritter.
Man kan høre Dirk Powell og Cedric Watson med ægte Louisiana-musik, både kreolsk og Cajun.
Det var hvad der lige skulle nævnes i forbifarten her på en guitarblog, da jeg formoder guitarister  også gerne vil høre andre instrumenter ind imellem.
Så vil jeg nævne, at bluesfans ikke skal snyde sig selv for den hollandske guitarist, mundharpespiller og sanger Hans Theesink, som er en af de bedste til at holde den oprindelige akustiske bluesform i live med sit spil, der er solidt forankret i traditionen og alligevel hans eget og en mørk sangstemme, der fremfører både gamle bluesklassikere og hans egne sange. Bedre akustisk bluesmusik kan næppe findes i dag, men bluesfans kan yderligere besøge Blueskaravanen, en sammensætning af nogle af Danmarks bedste bluesmusikere med amerikaneren Kenny Brown.

Den amerikanske multimusiker Tim O'Brien dukker op, han er kendt for at spille med Gud og hvermand, og hvermand er i år de to skotter Ron Kavavna og Brian McNeill. Disse to er eminente både som sangskrivere og guitarspil i den keltiske stil, og med Tims varierede spil på alle hans instrumenter skal det nok blive en berigende musikalsk oplevelse.
Som sædvanlig er der mange canadiere på grund af gode forbindelser til canadiske folk-festivaler,  mest opsigtsvækkende er nok Adam Cohen, som er søn af - kan du gætte? - Leonard Cohen, som er kendt for sin perfektionisme, der har gjort et gennembrud til lidt af et sejt træk. Det er heller ikke været lettere i kraft af skyggen fra hans berømte far. Som fan af hans far vil jeg ikke snyde mig selv for at høre, hvordan æblet er faldet i forhold til stammen, men jeg vil også være bevidst om, at den gode Adam skal have lov at stå for sig selv.

Der er i det hele taget gode singer-songwritere i år, med vægt på nye unge talenter. Som sædvanlig holdes der en eftermiddag med dem, hvor de på skift får lov at give prøver på deres kunnen. Både Eliza Gilkyzon, Anthony da Costa, David Francey og Bob Hewerdine er lovende navne, der er værd at høre.

Woody Guthrie 100 år

Der skal endda holdes et jubilæum igen i år, denne gang for en afdød person, for det er hundrede år siden at Woody Guthrie blev født. Selv om han var alvorligt syg, inden folk revivalet brød ud i starten af tresserne og døde af det inden sønnen Arlo brød igennem med Alices Restaurant, så har han sat sit præg på den moderne folkemusik. Hvem har ikke nynnet med på This Land is Your Land, Deportee, Pastures of Plenty og andre klassikere med andre kunstnere end Woody selv uden at vide, hvem der stod bag disse sange? Han havde sin kunstneriske storhedstid under depressionen i 30'erne, hvor han med andre fattigdomsramte landarbejdere drog mod vest til "paradiset" Californien, der i stedet blev et mareridt. Hans erfaringer blev til sange, som han indsang på de dengang enerådende lakplader, og som siden satte folk som Pete Seeger, Bob Dylan, Joan Baez og Phil Ochs i gang.
Deres ry ramte også Danmark, en håndfuld danske kunstnere har indspillet en CD med hans sange på dansk, som de også vil præsentere ved en optræden lørdag eftermiddag.
Søndag aftens afslutning vil være en hyldestkoncert til jubilaren, med Guthrie Family som ledere. De består af Arlo og hans børn, der med hjælp fra andre af festivalens musikere fejrer deres berømte far og farfar. Det skal nok blive en aften med stribevis af melodier, som mange vil genkende, om ikke titlerne, så når de hører dem.
Så når man har vænnet sig til den nye form, så skal det nok blive en god festival.
Flere af de anbefalede her spiller også mundharpe, se min mundharpeblog
Flere af de anbefalede her spiller også piano, se min pianoblog
Tønder Festivalens program