torsdag den 5. juli 2012

Looping Brothers på Bartof

Looping Brothers på Bartof
Looping Brothers
Bedre måde at fejre 100-årsdagen for Rebildfesten helt herovre i København kunne man næppe ønske sig: en aften med bluegrass direkte fra vort sydlige naboland med Looping Brothers, som er en udløber af det gamle Groundspeed, som jeg også mindes for en fremragende koncert her i Danmark langt tilbage i friserne. De var en trio bestående af bas, guitar og mandolin, der ind imellem blev udskiftet med banjo. Med genuin traditionel bluegrass blev de få fremmødte holdt i ånde på det lille intime spillested på Fasanvej. Det var svært andet end at tænke på, at et sådant intimt sted lige var det rigtige sted at opleve denne musik, hvor publikumskontakten er optimal og alle detaljer i musikken fanges. De tre udmærkede sig ved smukke stemmer, der klingede godt i triosang, både guitar og mandolinspil var af den absolut gode klasse. På et tidspunkt skulle man da også lige mindes Doc Watsons nylige bortgang, og hans musik havde da også sat sit præg på guitarspillet.
Looping Bros og danske banjospiller Arne Sørensen
Arne Sørensen på gæsteoptræden
Der var ikke mange, men vi fik en god aften. På et tidspunkt blev den danske bluegrassmiljøs mentor, banjospilleren Arne Sørensen inviteret på scenen til at give et par numre med Looping. Det gav ekstra liv i det.
Så tak for en dejlig intim bluegrassaften.