Den store vamp

Indtil nu har der været to indlæg om vampen, en meget anvendt akkordfølge, som forekommer i mange i sange, i nogen som en rundgang, der kører hele sangen igennem. Det var  Kender du vampen? og Vampvariationer.
I lektion 4 af forløbet Fortsæt med nye akkorder har vi behandlet den lille vamp.

Den store vamp

Der er så også noget, der hedder den store vamp. I C-dur vil du kunne spille den helt igennem helt uden brug af barréakkorder. Den forløber sådan her:

´C ´Em | Am | Dm | G7 | C osv

Sammenligner du med den almindelige vamp, så vil du kunne se, at det lige er Em, der er smidt ind der mellem C og Am.
Den almindelige vamp kunne i G spilles helt uden barréakkorder, men i G-dur må du bruge en H-mol, som du ser i det første barréindlæg. Ok, hvis du har lært barré og kan Hm, så lær da den store vamp i G:

| G | Hm | Em | Am | D7 | G | osv.

I de andre tonearter skal du til at bruge akkorder baseret på afledte toner, se Tonesystemet og Harmonilæren. Her ser du den i D-dur:

| D | F#m | Hm | Em | A7 | D | osv.

Den og andre tonearter kræver i hvert fald, at du kan barrégreb, men hvis du ikke kan dem, så øv da den store vamp i C-dur indtil du får dem lært, så du vænner dig til at genkende lyden af den.

Variationer

Hvis du kigger i indlægget Vampvariationer og ser, hvordan den almindelige vamp varieres der, så kan jeg her fortælle dig, at den store varieres på samme måde. Også den kan tages med F i stedet for Dm, og der kan også spilles -7 akkorder i stedet for molakkorder, det ser sådan ud:

| C |´E7 | A7 | D7 | G7 | C osv

Der er endda mange variationer, hvor nogen akkorder mellem C og G7 spilles som mol, andre som -7, men øv de tre grundvariationer, den første, så med F i stedet for Dm og så den sidste, så opøves dine fingre til at spille rundgangen og er beredte på, at de dukker op i sange, som du finder på Nettet eller i en sangbog - variatiionerne skal så nok komme af sig selv.
En god en at starte med er den danske folkevise Jeg går i tusind tanker - under linket finder du et videoklip med mig, der spiller og synger den. Jeg bruger det fingerspil, som jeg viste i Fingerspilsmønstre 2.
Sangtekst med akkordangivelse.
Hvis du kan barrégreb, så kan du i indlægget Vampen i A-dur og E-dur se, hvordan den store vamp spilles i de to andre åbne tonearter og Vampen i alle tonearter for at se, hvordan den kan spilles i alle tonearter. Kan du ikke barrégreb, så lær lige dem først.
En tilsvarende rundgang i mol er også værd at kende.
Der er også basgange til vamperne, se Basløb på vamperne.

Fingerspilsmønstre 2 - Et eksempel på samtidigt knips

Dette indlæg forudsætter, at du kan noget fingerspil, du bør gå til enten Basalt Fingerspil eller Varier højrehåndens anslag lektion 8, 9 og 10 først. Der noteres i tablatur. Sørg for at være sikker på, at du forstår den måde at notere det på, hvis du vil følge denne serie indlæg.
Denne serie indlæg er det ikke nødvendigt at følge i rækkefølge, det skal forstås som tips, ligesom tips til et pc-program. De forudsætter kun, at du har grundlæggende fat i det med fingerspil, så er det ikke tilfældet, så gå til ovenstående links først.
Der findes også fingerspilsmønstre, hvor du tager to strenge ad gangen. I dette indlæg viser jeg et eksempel, som er meget populært. Grib en D-akkord. Du slår en basstreng, 4. streng, med tomlen, så 3. strengen, så 2. og 1. på en gang, så 3. streng igen. På tablatur noteres det sådan:

Det er så noteret i 2/4, men i 4/4 spiller du så to i en takt.
På podcasten hører du mig bruge det på den engelske folkesang Early One Morning. Den kan du finde på min PDF-fil Sange på lille vamp Som du måske kan høre, så er der nogle skift, hvor akkorden varer for kort til at hele fingerspillet kan nås. Så spilles der her bare et enkelt bas efterfulgt af knips på de tre lyse strenge. I andre tilfælde tager man så meget af fingerspillet, som der kan nås.
Det samme fingerspil i 3/4 er med et ekstra anslag af 1. og 2. streng samtidig og så 3. streng igen. Det ser sådan ud på tablatur:

På podcasten hører du mig synge My Darling Clementine på dette. Den kan du finde på denne PDF-fil Begyndersange på to akkorder
Jeg vil så lige til sidst vise det som det lange fingerspil, det er som 3/4-versionen med en ekstra runde af 1. og 2. samtidig og så 3.:

Øv fingerspillene her på sange du kan. Prøv dem også på forskellige akkorder.
Listen to "Fingerspilsmoenstre 2 - Et eksempel på samtidigt knips" on Spreaker.
Næste indlæg:
Variationer over det korte fingerspil
Tidligere indlæg:
Fingerspilsmønstre 1 - Det basale i omvendt rækkefølge
For valg af hvilke strenge tommelfingeren skal slå an henvises til forløbet Bastoner i anslag

At stemme guitaren ned

Det at stemme guitaren om, det er noget der er blevet lettere i dag med de såkaldte tuners, se indlægget om at stemme guitaren. De har gjort det lettere at komme til en alternativ stemning og tilbage til standardstemning igen.

Capoen sætter op

Jeg skal i kommende indlæg komme ind på alternatitve stemninger, som jeg allerede har givet en intro til. Her vil jeg bare sige noget om standardstemningen hævet eller sænket et vist antal toner. Se nærmere siden om tonesystemet. Det er hvad der sker, når du sætter capo på guitaren, så er det jo standardstemningen, bare hævet. Hvis du sætter capo på f. eks. 2. bånd, så stemmer guitaren f# h e a c f#, standard hævet en tone. Der er det samme toneinterval mellem strengene, men mellem andre toner. Spiller du så en D-akkord, så er det i virkeligheden en E-akkord - alle akkorder og toner må, når man skal sig hvad man spiller, nævnes en tone højere.

Den modsatte vej ved at stemme

Den modsatte vej kan det ikke gøres - og dog! Det er muligt at stemme guitaren ned - i de såkaldte alternative stemninger stemmes nogle af strengene ned, men så kan du jo også stemme alle strenge det samme interval ned, så har du standardstemningen det interval lavere. Det er ikke så mærkeligt og ude i skoven som det lyder. Da Paul McCartney indspillede Beatles-klassikeren Yesterday, hvor det kun var ham af de fire, der medvirkede, ledsaget af en strygekvartet, var hans guitar stemt en halv tone ned. Det var så standardstemning sænket en halv tone. Guitaren stemte eb ab db gb b eb, og G-akkorden i sangen var Gb. Hvorfor gjorde han det? Jeg formoder, at nu havde han fået den indstuderet i G-dur, men strygekvartetten kunne bedst spille arrangementet i Gb-dur.

Prøv dig frem

Jeg har selv fornylig eksperimenteret lidt med at stemme min guitar ned - især foranlediget af, at en sang jeg havde fået indstuderet i E-dur lå alt for højt for min sangstemme. Da jeg så stemte guitaren en hel tone ned, så kunne jeg synge den uden besvær. Når guitaren så er stemt en hel tone ned, så stemmer den d g c f a d, og E-akkorden bliver til D-dur. Det var så i det hele taget sjovt at sidde og spille alle de ting jeg kunne i denne sænkede stemning, de kom til at lyde helt anderledes. Nogen ting klingede så bedre i standard, men der var andre ting, der fik en bedre klang. Ligesom når man sætter capo på, der er også nogle ting, der lyder bedre og andre, hvor man heller må tage den af.
Så forsøg det da, især hvis du har en tuner, som gør det lettere. Det maksimale en guitar kan stemmes ned er to hele toner, altså c f b eb g c. Går man længere ned vil det lyde som gummistrenge og rasle for meget mod gribebrættet.
Så held og lykke med forsøget.