Forstå akkorddiagrammet og noteringen af akkorderne

De akkorder, som skrives med et bogstav, evt. tal og andre tegn, lærer vi på guitaren ved hjælp af et såkaldt akkorddiagram. Dette er en vejledning i at forstå dette.

Nummerering af guitarstrengene.

Guitarens strenge tæller vi nedefra og op som 1. - 6. streng. De har så også navn efter den tone, som de spiller, når de slås an uden finger på, kaldet en løs streng.

  1. streng: den høje e-streng (den ligger godt nok fysisk lavest, men det er tonehøjden, der menes her).
  2. streng: h-strengen.
  3. streng: g-strengen.
  4. streng: d-strengen.
  5. streng: a-strengen.
  6. streng: den dybe e-streng.

Akkorddiagrammet.

Et akkorddiagram er en tegning af guitaren, stiliseret og i opret stilling.

Et helt blankt akkorddiagram
Akkorddiagrammet
De seks lodrette streger er strengene. Det starter fra venstre med 6. streng.

De vandrette streger er båndene  - husk ikke at forveksle de to ting, strengene er dem du knipser, båndene er dem, som sidder fast på brættet!. Den øverste vandrette streg er stolen på guitaren, hvis der ikke er angivet noget tal. Et tal - ofte romertal - angiver hvilket bånd det er.
Båndene på gribebrættet nummereres så lige ud af landevejen med romertal fra stolen og mod kroppen.
En løs streng angives med 0.

Et eksempel.

Her er et eksempel på en akkord i diagram, en D akkord. Klik på det for at høre, hvordan det lyder.
Diagram over D-dur akkord 
De sorte prikker angiver, hvor fingrene skal sættes. Inden i prikkerne angives, hvilke fingre der bruges. Fingrene angives med følgende nummerering:

  1. pegefinger
  2. langfinger
  3. ringfinger
  4. lillefinger
Tommelfingeren bruges ikke til at sætte på båndene. Den holdes bag halsen og trykker let bagpå denne.

Så tallene i de sorte boller på diagrammet angiver de fingre, du trykker med bag båndet - lige bagved, ikke ovenpå eller imellem. Nedenunder ser man navnene på de enkelttoner, som akkorden består af.

Der er strenge, som der ikke er nogle fingre på. De har et tegn foroven.

0 betyder, at den slås an som løs streng.
x betyder, at den ikke slås an i denne akkord.

I eksemplet betyder det så, at D-strengen, 4. streng, slås an, men A og E, 5. og 6. streng,  bruges ikke.

Prøv at lære eksemplet.

Jeg formoder, at siden du er kommet til denne side for at finde ud af disse hersens akkorddiagrammer, så kan du ikke nogen akkorder endnu. Prøv at lære eksemplet.

Når du lærer en akkord, så giv dig tid til at sætte fingrene rigtigt. Læg dem på en efter en, og prøv så at slå strengene an en ad gangen. Hvordan lyder hver enkel streng? Er der nogen mislyde. Nogen af dem, der ikke klinger?

Tjek efter,
  • om fingrene virkelig sidder bag båndet
  • om du får trykket ordentlig ned
  • at der ikke nogen af dem, der rører ved nabostrengen.
Når du har fået hver enkelt streng til at klinge pænt, så slå det hele an samlet med et nedslag med tommelfingeren. Hvordan lyder den? Hvis du virkelig har gjort en indsats for at få hver enkelt streng til at klinge, så skulle det gerne lyde som en pæn harmoni af toner.

Disse harmonier har vi i vestlig musik en tradition for, at de ledsager melodien, understøtter den. I nyere tid har man opfundet dette såkaldte becifringssystem, hvor et bogstav angiver harmonien, akkorden, ovenover sangteksten eller melodinoderne. Når du ser D, så er det ovennævnte akkord, der spilles.

Så bliver det vanskelige oftest at skifte mellem akkorderne. Det må læres lidt ad gangen. Nu har du i hvert fald lært at tyde et akkorddiagram og at lære en akkord ud fra det.

Notering af akkorderne.

Over sangtekst og noder.

Det er meget almindeligt, at akkordernes navn - kaldet becifringstegnet - noteres over en sangs tekst. Så skal der skiftes til den akkord lige på den stavelse og den spilles indtil der står en ny akkord over en stavelse. Et eksempel:


Du starter på D i første stavelse af Petersens navn, fortsætter og skifter til A7 på Pal-, som du  så fortsætter på indtil bil.
Denne måde at notere på er udmærket til sang, og den kan du gå lige til uden nodekendskab.
Så er der de nodeark og nodebøger, hvor becifringstegnet står over noderne. Hvis det er en sang, så er det ligesom at spille efter en angivelse af teksten, for den står som regel under noderne.

Basnoder og basløb noteret med basbrøker

Det hænder, at sange foreskrives et specielt basløb, som ikke lige er standard, men denne måde at notere på kan så også bruges, når man skal vise begyndere standardbasgange.
Så skrives tonerne over noderne eller sangens tekst med små bogstaver der hvor de skal anslås, hvis det er en speciel bas tone til akkorden, så angives den med en skråstreg og tonenavnet efter akkorden, eks. E/H, spilles H (5. streng, 2. bånd) som basstreng til E-akkorden, selv om man normalt ville bruge e. Det kaldes basbrøker. Når man så ellers ser små bogstaver over noderne eller sangteksten, så er det de toner der slås an tydeligt, så man kan høre et basløb, eks. a g f e, når de står der, så er det de enkelttoner, der spilles som basløb.
Her er det så virkelig nødvendigt, for at kunne spille efter det, at lære tonernes placering på de dybe strenge. På de tre dybe strenge har vi i de første fire bånd to forekomster af e og f. Hvis det er det høje e eller f på d-strengen, så sættes et ' efter tonenavnet, f. eks. e'
På musictheory.net/exercises er der en god øvelse til at lære tonernes placering. Sæt mærke i Fretboard Note Identification, under Would you like to customize your exercise? vælg Yes. Så får du mulighed for at vælge instrument, den står som standard på guitar, men gør den det ikke, så vælg den. Vælg så også, om du er højre eller venstrehåndet (Left-handed - Right-handed), vælg så positionerne ved at sætte flueben i Open og i 1, 2 og 3. Resten gemmer du til en senere fase i din udvikling. Klik så på Start exercise og når du se den røde bolle på en position på det tegnede gribebræt, så klik på tonenavnet nedenunder, den vil så melde rigtig eller forkert.

Akkordskema

Det er straks værre, hvis det er instrumentalmusik - som dansemusik og andet. Her vil noderne så også stå over noderne, og det kan anbefales at du lærer i hvert fald nodeværdierne, nodernes udseende, der angiver hvor længe de skal holdes, se under Rytmelæren.
En god måde at notere et akkord forløb ned på, som er meget brugt, og som jeg også vil bruge nogle gange på denne side, Man angiver først taktarten (se Rytmelæren), så takterne med en lodret streg | og mellem disse streger står akkorderne, der spilles. Et eksempel med akkorderne til den gamle dansemelodi Skæve Thorvald

4/4 | D | D | A7 | D | D | D | A7 | D :|
| G | G | G | G | G | D7 | D7 | G :| |
:| betyder gentagelse.

Den løser også en del problemer med instrumentalmusik, men det kan også være glimrende at få skrevet de sange ned, som du synger på den måde. Så vil du have lettere ved at lære akkordforløbet, så du også kan få det til at flyde i alle versene. Det vanskelige for begyndere er ofte, at akkorderne kun står over første vers og med den manglende træning kan det være svært at finde, hvor de så skal være i resten. Her er sådan et skema en god hjælp.