lørdag

Hvad vil du bruge guitaren til?

Guitar og sangledsagelse

Der kan være forskellige grunde til, at man starter på at spille guitar.
Nogen vil bruge den til at synge med børnene, med familien og vennerne.
Fint nok, guitaren er en af de mest velegnede instrumenter til det formål, for den er let at transportere, og det er forholdsvis let at lære akkorderne på den. Se Lejrbålguitar
Andre synger solo og vil gerne kunne akkompagnere sig selv.
Også fint, det er guitaren også velegnet til af de førnævnte grunde.

Er det en af de to formål, som du har med at starte, evt. dem begge, så kommer du snart til at kunne ledsage de enkle sange, og efterhånden vil du blive bedre til mere komplicerede sange. Se Folke- og Visesang.

Større guitarambitioner?

Men så har du måske en drøm om en bestemt genre, som du godt kan lide og gerne vil dyrke på guitaren.
Fint, så er det da bare med at få begyndt, men vær forberedt på, at det nok ikke lige er din genre, som du kommer til lige per omgående. Det gælder alle instrumenter, Michala Petri har også engang siddet og spillet enkle børnesange på sin blokfløjte, inden hun nåede til de store klassiske værker for dette instrument. Også på guitaren må der startes med de få enkle ting, men du arbejder dig mod dine drømmes mål.

Somme tider sker det, at en guitarist opdager en ny genre, som han ikke kendte før han startede, og bliver grebet af den, det skal du heller ikke være lukket for.

Først: kom i gang med guitaren!

Men start da med at synge med børnene, familien og vennerne med din guitar - det giver akkordkendskab, som kan bruges senere. Prøv at se, om du kan komme i gang med mit on-linekursus her Kom i Gang med Guitaren.

Se mine præsentationer af genrer:

Klassisk guitar del 1 og del 2
Flamenco guitar
Blues guitar
Country guitar.
Bluegrass guitar del 1 og del 2
Ragtime guitar del 1 og del 2
Moderne folk guitar del 1 og del 2
Jazz guitar del 1 og del 2
Den akustiske guitar i rock- og popsammenhæng.
Den akustiske guitar i verdensmusik
Brasiliansk guitar

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Velkommen til at give en kommentar: