torsdag den 5. maj 2011

Brasiliansk guitar - samba og Bossa Nova

Et tidligere indlæg handlede om den akustiske guitar i verdensmusikken. Her nævnte jeg, at Brasilien ville få et særligt indlæg, da det er et kapitel for sig. Er der noget land i Latinamerika, hvor guitarspillet er udviklet i en særlig retning, så er det her.

Karneval og samba

Mange forbinder især dette land med Rio-karnevallet, hvor der danses samba. Ingen tvivl, det er et karakteristisk træk ved dette land: der danses samba hvert år i flere dage. Denne stil er først og fremmest kendetegnet ved meget hede rytmer, og slagtøjet dominerer nok så meget, at der ikke er megen ørenlyd til guitaristen. Der er dog adskillige sambamelodier, der er blevet arrangeret for akustisk guitar.

Bossa nova

I tresserne skete en musikalsk revolution, da sangskriveren Antonio Carlos Jobim fik nogle hits, fremført i en meget tilbagelænet og afslappet stil af guitaristen Joäo Gilberto, sangeren Johnny Alf og flere andre unge musikere, der havde udviklet stilen i slutningen af halvtredserne. Man kaldte det bossa nova, hvilket betyder "ny rytme," for selv om det havde rødder i samba, så var det noget helt nyt, mindre slagtøjspræget og mere tilbagelænet og afslappet i sine rytmer. Stilen fik international berømmelse først med filmen Sorte Orfeus, senere da jazzmusikeren Stan Getz indspillede pladen The Girl from Ipanema sammen med både Jobim, Gilberto og hans daværende bedre halvdel Astrud Gilberto som sangerinde. Den har fortsat med at være en indflydelse både på jazzen og verdensmusikken til i dag.

Hvad kræves der?

Det er en dejlig afslappet musikform, så det er forståeligt, at mange guitarister føler sig tiltrukket af den. Tilmed bruges der her den nylonstrengede klassiske guitar, så den er i den henseende mindre hård ved fingrene.
Men den er krævende, så det er ikke lige den genre, som man kommer til det første år med guitaren. Har du spillet guitar et par år, så fat mod. Først og fremmest skal du til at lære de samme komplicerede akkorder, som bruges i jazzguitar. De kan være strenge i starten, men de kommer med øvelsen. Anslagsformen er et slag med tommelfingeren på en basstreng efterfulgt af, at de tre andre højrehåndsfingre knipser de tre lyse strenge. Det kendes også fra andre guitargenrer, men i bossa er det med en meget avanceret synkoperet rytme, som du helt givet må træne med metronom. At spille solo kræver så også, at man kan nogle af teknikkerne fra klassisk guitar.

Kan du lide genren, så kast dig over det efter et par år med din guitar.