onsdag

Bluegrass jul

Her er nogle eksempler på julesange spillet som bluegrass.
Ricky Skaggs synger bluegrass-julesangen per excellence, Chritmas Time's a coming



Oak Ridge Boys synger Beautiful star of Betlehem



Det mere eksperimenterende med Bela Fleck & The Flecktones med den gamle engelske julevise Twelve days of Christmas


Min YouTube Kanal

tirsdag

Jul på moderne fingerspils-guitar

Her er nogle eksempler på julemusik spille i den moderne fingerspils stil.

Her er en af eksperimentatorerne, John Fahey, der spiller et julemedley



En yngre guitarist nulevende guitarist Derek Patton, giver også en lille julehyggespreder.



Her får vi lige Sleigh Ride.



Veteranen John Renbourns søn Daniel giver her en gammel carol.


Min YouTube Kanal

Nytårssange for en begynder på guitar


Er du nystartet guitarspiller, eller underviser du begyndere?
Prøv at læs indlægget om min nye bog.
Hvis du nu er længere på guitaren end de første tre akkorder, så gå til Vor traditionelle nytårssang for guitar, men er du ikke længere, så læs videre her.
Efter at have lavet noget om begyndervenlige julesange, så vil nogen nok sige, at der allerede en uge efter kommer nytår. Hvad med sange dertil? Nu har udvalget af nytårssange ikke så omfattende som julesange, og de få, som vi almindeligvis bruger - Vær velkommen Herrens år, Kong Christian stod ved højen mast og nationalsangen - er absolut ikke begyndervenlige. Hvis du er begynder, så må du nok vente et par år endnu med at spille disse til nytår.
Men du er ikke helt udelukket alligevel. De senere par år har man flere steder i landet importeret den engelsk-amerikanske skik at synge Auld Lang Syne nytårsaften, og vi bruger naturligvis Jeppe Aakjærs gendigtning Skuld Gammal venskab rejn forgo. Den kan synges på tre akkorder, også de tre som du er startet med at lære.
De fleste har nok startet med at lære de tre akkorder til D-dur, hvad jeg også gjorde i mit forløb Kom I Gang Med Guitaren. De tre akkorder er D-akkorden (se lektion 1), A7-akkorden (se lektion 2) og G-akkorden (se lektion 6).
Jeg lavede så på et tidspunkt en pdf-fil med Begyndersange tre akkorder. Den slutter netop med den nævnte sang, så download den hvis du ikke allerede har gjort det og øv den sang til nytårsaften. Så kom du alligevel til at spille guitar til den aften i år.
Se også Guitar og fællessang
Godt nytår med guitaren.



Mogens Sørensen
Sangbog for guitarbegyndere
kr151,08 Paperback

Nostalgisk bluegrass aften

Julen er blevet nostalgiens højtid. Derfor var julemåneden en perfekt placering for den bluegrass-aften, som den danske bluegrassforening havde fået op at stå i Karens Minde i Sydhavnen sidste fredag. Det var et nostalgisk gensyn med to gendannede danske bands og et stadigt eksisterende, hvis medlemmer er gamle rotter i genren.

Græshopperne

Den amerikanske violinist og sanger Mark Kline, som er dansk gift og bosiddende her, har for år siden måttet tage afsked med violinspillet på grund af en fremskreden sklerose. Da sangstemmen stadig fungerer havde man gendannet to af de bands, som han har spillet med i. Det startede med Græshopperne, som nok er et af de danske bluegrass-bands, der har eksisteret længst, men som gik fra hinanden for et par år siden. Det var vemodigt at se Mark blive hjulpet op på scenen af sine to børn og derefter sidde ned og synge, men det varmede hjertet endnu engang at høre Græshopperne synge deres glansnumre, heriblandt nogle af Marks egne sange. Den gamle populærsang Travelin' Light - som Daimi havde en af sine første hits med i 1960 - sad, ligeledes countrynumrene, der blev godt foredraget af Steen Jørgensen i duet med Mark. Om end det ind imellem kunne høres, at de var lidt ude af træning med deres instrumenter efter års pause, så var det et sæt, der vakte glade minder.

Breakaway

Andet sæt var Breakaway, det første band Mark spillede med på dansk jord. Her blev man i ånden ført tilbage til slutningen af halvfjerdserne, hvor den danske bluegrassforening var nydannet. Marks bedre halvdel Berit Lange havde med sit daværende band Blackberry været på turné i bluegrassens hjemland, hvor hun  havde mødt Mark, der bagefter tog turen herover og blev hængende.
Breakaways repertoire er udpræget swingnumre, flere af dem lånt fra westernswingens konge Bob Wills, og hvor deres styrke dengang var duetterne mellem Mark og Berit og deres twin fiddle-spil - tostemmigt violinspil - så måtte Berit af gode grunde spille violin alene, men hun var bestemt ikke ude af træning. Duetterne mellem de to var en sand fornøjelse at genhøre.

Afrunding

Aftenen blev rundet af med Special Blend, dannet af guitaristen Flemming Brúsch. Dette band består af så godt som alle de øvrige Breakway-medlemmer, og deres sædvane tro leverede de et godt sæt med medrivende bluegrass og country. Flemmings guitarspil er bestemt i særklasse i dansk bluegrass.
Mark Kline sætte sit præg på dansk bluegrass ved at være med i de bands, som han var med i - udover de medvirkende var der også Whiplash. Både hans sang, violinspil og gode evne til at sætte på plads, hvordan det skulle lyde klart og godt, gjorde disse bands til nogle af de bedste vi har haft i genren herhjemme.
Omend det var iblandet vemod, var det en aften med smukke genhør.

Øvning på guitar i julen

Jeg har tidligere betonet, at den daglige øvning er en betingelse for, at ens spil kan gå fremad.
Så kommer julen, der er så meget man skal nå, alle julefrokosterne, alle gaverne der skal købes, kort der skal skrives så kommer juledagene med samvær med familien - og bare en uge efter skal man fejre nytår, så blev det ikke til noget.
Stop nu lige lidt! Den danske jul er en tradition med megen musik og sang. Benyt dig af det, så holder du fingrene i gang. Det er et godt argument for at lære nogle julesange. Brug guitaren når de skal synges med familie, venner, kollegaer - enhver kan selv fuldføre listen, alt efter hvor man er.
Sæt dig for hvert år at lære et par julesange, der indeholder noget af det, du har lært på guitaren i årets løb. Det har jeg selv gjort efter på denne blog, for jeg har lagt nogle begyndervenlige julesange ud, hvor der anvendes de akkorder, som man har lært via mit forløb Kom i Gang med Guitaren, og for dem, der er lidt videre end det - ovre begynderstadiet eller på vej ud af det - lagt et par vampbaserede julesange ud med baggrund i indlægget Kender du vampen. Jeg kan anbefale at se på dem. Så er der indlægget Julesange for fortsættere, for dem der er lidt over begynderfasen.
På den måde slipper man for det dilemma, at den daglige øvning forsvinder i juleræset og nytårshalløjet. At du måske lige nytårsdag føler dig for mat i koderne til en øvesession, det er så i orden, bare det så bliver ved den ene dag. Men du kan måske spille til nytårsaften, se  Nytårssange for begyndereVor traditionelle nytårssang for guitar og Skålsange.
Se også Guitar og fællessang
Glædelig guitarjul.

Julesange på vampen for guitar




På denne blog har jeg tidligere i et indlæg vist den udbredte akkordfølge, som kaldes vampen, se dette indlæg Kender du vampen? Den er meget brugt især i slutningen af mange sange, men også som en rundgang, der gentager sig under en sang.
I anledning af julemåneden har jeg fundet to julesange, hvor vampen indgår. De fordrer, at man lige har læst vampindlægget og øvet akkordfølgen.
Se også Grundlæggende åbne akkorder.
Den ene melodi - som står sidst - er Dejlig er Jorden, som ofte er afslutningssang ved julefester, julegudstjenester osv. Den er skrevet i G-dur, så barrégreb er ikke nødvendige. Akkordskiftene er rimeligt hurtige på den, så den kræver noget øvelse.
Den anden er den engelske carol Angels we have heard on high, som siges at være en af de ældste julesange i verden. Den er skrevet ud i C-dur. Vampen er i omkvædet med Gloria in Excelsis Deo. Skiftene er ikke så hurtige i versene, men lidt hurtigere i omkvædet.
I begge sange er der melismer, dvs., stavelser, der synges over flere toner. Akkordskiftene forekommer ofte på disse melismer, det kan gøre det vanskeligt at placere dem, både for dem, der skriver op og for den, der skal synge dem.
Men trods disse vanskeligheder vil jeg ønske god fornøjelse med at spille dem. De har begge særdeles kønne melodier.
Se også Guitar og fællessang
Julesange på vamp.
Se også Julesange for fortsættere
Til begynderne: de er ikke særligt begyndervenlige, men så prøv at gå til Julesange for begyndere.

mandag

At finde en sang

Nettet har gjort det let at finde en sang i dag. Mange mennesker, der vil bruge den til fællessang, er ofte kun interesseret i teksten. Det er let nok at finde, for i Googles søgefelt skal der bare skrives sangens titel, så kan man være sikker på, at den dukker op. Det fantastiske er, at bare man har et par linier af teksten, men ikke kan huske, hvor de linier stammer fra, så kan man skrive de ord man kan huske - der er vældig god chance for, at den rigtige sang dukker op blandt hitsene.

Teksten alene

Derfor har Internettet også gjort det lettere for sangere med guitar i hånden at udvide deres repertoire.  Den tid, hvor man gravede i sangbøger på biblioteket er forbi. Ikke at sangbøger er gået af brug, men de er ikke den eneste måde at finde frem til en sangtekst længere. Vi skal bare regne med, at en stor del af sangene vi finder på Nettet er uden akkordangivelser. Det er et godt argument for at optræne gehørspil, men det er så også blevet lettere med Nettet i modsætning til før, hvor man - hvis man ikke kunne finde teksten i en bog - skulle sidde og aflytte pladerne i håb om at få afluret teksten - det krævede mange gennemlytninger, og så skulle man først til at sætte akkorder til. Nu kan man få teksten serveret ved en googling.

Med akkorder.

Ikke alle er kommet lige langt med gehørspil - og nogen sange har et så kompliceret akkordforløb, at selv garvede gehørspillere anser dem for at være en hård nød at knække. Heldigvis er der sider, hvor man kan finde sange med akkordangivelser - de løber ofte ind i problemer omkring copyright, det sætter visse grænser.  Men hvis man i søgefeltet skriver sangens titel og derefter enten det danske "akkorder" (hvis det er en dansk sang) eller det engelske "chords," så er der en chance. Chancen er størst, hvis sangens opvhavsmand har været død i mere end halvtreds år eller en decideret folkesang med ukendt ophavsmand, så er sangen til fri afbenyttelse, men også nyere sangskrivere kan være large og give tilladelse til, at deres tekst med akkorder må stå på en webside. Så forsøg at skrive sangens titel efterfulgt af det "magiske" ord - måske får du den. De senere år er musikselskaber og sangskrivere blevet mindre strikse, det gør det lettere.

Så god fornøjelse med at udvide dit repertoire.

Over begynderstadiet for nodespilleren

Jeg har tidligere lavet indlægget Hvordan komme over begynderstadiet, her nævnte jeg de to måder at starte på, at lære akkorder til sangledsagelse eller små enkle melodier efter noder. Der er dem, der lærer de to ting sideløbende. For at indlægget ikke skulle blive for langt, endte jeg med at henvende mig til akkordspilleren, mens jeg med dette indlæg vil tilgodese nodespilleren.
Som i det forrige indlæg må jeg sige, at meget afhænger af, hvad du vil dyrke på guitaren.

Videre med nodespil.

Gå endelig videre med melodispil, hvis du vil det. Efter de første små melodier på de første fire bånd er der to udfordringer at tage op, hvis du ikke allerede er begyndt at snuse til dem:
  1. Det flerstemmige spil, hvor melodien spilles på de tre tynde strenge med en bas på de tykke.
  2. At komme op ad halsen, ud over de første fire bånd.
De fleste vil nok - fuldstændig korrekt - tænke på klassisk guitar, men det gælder også ragtime guitar, den akustiske blues, moderne folk guitar, brasiliansk guitar, flamenco og fingerstyle jazz. Vil du dyrke nogen af disse genrer, så tag handsken op.

Jeg vil så gerne spille...

Visse genrer vil kræve, at du lærer at spille melodier med plekter. Måske har du allerede lært det? I hvert fald: visse genrer kræver det.
Som jeg skrev til akkordspilleren i ovennævnte indlæg, hvis du vil spille en bestemt genre, så opbyg et repertoire af melodier fra denne genre. Det gælder også for nodespilleren: vil du spille jazz, så lær nogle standard jazznumre efter noder, vil du spille bluegrass, så lær nogle bluegrass-sange - og så fremdeles. I mange genrer skal man til at lære at spille improviserede soloer, men at mestre melodierne er et godt fundament.
Der er også genrer, hvor guitaren er både akkord- og soloinstrument - er det en af dem, som du vil spille, så må du til at lære akkorder hvis du ikke allerede kan det. Det gælder især de rytmiske genrer som jazz og rock.

Håber at du, som er startet med melodier efter nodespil, fik nogle brugbare tips.

Forvirringsmomenter i opstarten på guitar

Jeg vender tilbage til begynderproblemerne, der bliver ved med at dukke noget op i mine tanker. Nuvel, der er også så meget i starten for begyndere, så det er nok ikke så mærkeligt.
Nu kom jeg i tanke om nogle ting, der ofte forvirrer begyndere, jeg håber at give noget hjælp her.

Forvirrende betegnelser.

Jeg har nævnt det før, men det hører naturligt med under denne overskift: forskellen på strenge og bånd. Strenge er dem, der klinger når de knipses - båndene ligger på tværs af gribebrættet. Gør alt hvad du kan for ikke at forveksle de to betegnelser.

Der er to e-strenge - ja, det skyldes vort tonesystem, hvor det begynder forfra, når vi når til enden af rækken, se Tonesystemet. Så kalder man dem forskellige ting for at skelne mellem de to e-strenge: den lyse og den mørke, den tykke og den tynde. De to betegnelser skulle være indlysende, den sidste siger noget om dem, der kan ses med det blotte øje. Men når vi kalder dem for den høje og den dybe, så forvirrer det. For det er de høje toner, der ligger på de strenge, der i ren fysisk forstand ligger dybt, og de dybe toner ligger på de øverste strenge, altså, de i fysisk forstand høje. Når man siger den høje e-streng, så er det den tonemæssigt høje, der menes, altså, den der ligger fysisk nederst.

Vi holder guitaren vandret, derfor må du også huske, at med de høje toner på gribebrættet menes de tonemæssigt høje. Når man bevæger sig med fingrene mod guitarens krop, så bevæger man sig op i tonerækken, når man bevæger sig ned mod hovedet med stemmeskruerne, så er det ned i tonerækken. Med et eksempel: 3. bånd ligger dybere end 5. bånd på samme streng.
Hent min pdf-fil  Guitarudtryk, den kan være en god hjælp.

Sammenblanding af enkelttoner og akkorder.

Jeg har i tidligere indlæg været inde på, at der groft set er to måder at starte på:
  1. Hvad jeg kalder lejrbålguitar, akkompagnement af sange med enkle akkorder, som angives ved bogstav- og taltegn kaldet becifring.
  2. Små enkle melodier efter noder, oftest spillet med den klassiske guitarteknik.
Så er der dem, der lærer de to ting sideløbende, fint nok, det har sine fordele at kunne både-og. Her kan der dog også ske forvirring og sammenblanding.

Akkorder og enkelttoner har de samme navne, især når vi taler om dur-akkorder. På tryk er det blevet kutyme, at enkelttoner angives med små bogstaver, akkordnavne med stort. Den regel er værd at huske for at undgå forvirring, når du læser noget på tryk, men ved mundtlig formidling kan vi ikke se det. Jeg har en gang været ude for en, der havde lært akkordspil først og skulle lære at spille efter noder. Da hun var i tvivl om, hvad det var for en tone melodien startede på, og jeg sagde, at det var d, så begyndte hun at tage en D-akkord. Tænk ikke på akkorder ved melodispil, her er det enkelttoner.
Så er der også forskel på, hvilke tonearter der er lette og svære i akkordspil og melodispil. Det er meget almindeligt i akkordspil at starte med D-dur, hvad jeg også gør i mit forløb her på bloggen Kom i Gang med Guitaren, da de to vigtigste akkorder, D og A7, er forholdsvis lette og skiftene mellem dem også er forholdsvis let.
Men i melodispil vil man ofte vente med D-dur, for her bliver den sværere for begyndere, især fordi den har en såkaldt afledt tone, der er svær at undgå (se Tonesystemet). Her vil man ofte foretrække at starte med g-dur og c-dur, som ikke ligefrem er begyndervenlige i akkordspil. Sommetider kan der ske et sammenfald af melodier, som anvendes til at lære begyndere akkordspil og melodispil, men her vil den samme melodi ofte være i forskellige tonearter. Det forvirrer mange begyndere, især hvis lærebogen i akkordspil også gengiver melodien på noder og de ser anderledes ud end de noder, som bruges til den samme sang ved melodispil. De er - af hensyn til sværhedsgraden - i to forskellige tonearter. Hvis du er en begynder, der er blevet forvirret over det, så håber jeg at dette er forklaring nok.

Tonernes placeringer.

Hvis du sidder og lærer melodispil og kigger tonerne efter på en toneoversigt - en tegning af guitarens gribebræt med tonerne angivet - så bliver du måske forvirret over, at f. eks. tonen på 5. bånd af H-strengen er den samme tone som den løse, høje e-streng. Det er en af de vanskelige ting ved guitaren og alle dens slægtninge blandt musikinstrumenter, at en tone kan være mere end et sted på gribebrættet. Da jeg startede på guitar havde jeg gået til klaver i et par år, hvor hver tone kun er ét sted. så jeg har selv prøvet den vanskelighed. Mit bedste råd her er: koncentrer dig udelukkende om de løse strenge og de første fire bånd i starten. Resten af gribebrættet må komme senere, når du er blevet rutineret i nodelæsningen. Når en tone på en løs streng er identisk med en tone på et bånd af en anden streng, så spil tonen på den løse streng, ellers bliver de små melodier du opøver melodispil med sværere end nødvendigt.

Så er der ting, der virker sært i starten, især hvis guitaren er det første instrument du spiller. Lad dig ikke gå på af, hvad du ikke forstår - hvorfor de afledte toner har to navne, hvorfor man bruger en dur-akkord midt i en mol-sang, hvorfor den afledte tone af h hedder b og andre af den slags ulogiske forhold i musikken. Kør bare videre med at spille, hvad du ikke fatter nu skal nok komme.

lørdag

Dit ambitionsniveau på guitaren

Nogle begynder at spille guitar for at have en boks, der kan akkompagnere deres egen solosang eller andres fællessang. De har ingen anden ambition end at slå de akkorder korrekt, der passer til sangene. Fair nok.
Andre drømmer om en bestemt genre, vil gerne blive den nye Eric Clapton, den nye Segovia, den nye Bert Jansch osv alt efter hvad genre man dyrker. Også fair nok.
En ting er sikkert: ens ambitioner må være præget af realitetssans. Forventer man at blive supermusiker det første år man spiller, så knækker man halsen. Det var ment i overført betydning, det kunne hænde, at man bogstaveligt knækkede guitarens hals i frustreret raseri.

Lær guitar i små skridt.

Uanset om ambitionsniveauet er højt eller lavt, så lær i små skridt. De kortsigtede ambitioner bør være de skridt, som det er realistisk at tage på tidspunktet og ikke et helt syvmileløb.
For at komme med konkrete eksempler: kan du spille to akkorder og dermed ledsage de sange, der kører på de to akkorder, så kast dig ikke ud i Elefantens Vuggevise på 11 akkorder lige nu (ja, så mange har den sang altså!). Lær den tredje akkord, som hører til de to akkorder for at kunne ledsage sange med 3 akkorder.
Kan du spille enkle melodier på de tre lyse strenge, så far ikke til at spille musikstykker, der går helt op til 12. bånd lige per omgående. Lær noderne på D-strengens første fire bånd og nogle melodier, hvor du må bruge dem.
Det var eksempler. Uanset om du er begynder eller fortsætter, så tag altid det næste skridt i indlæringen, som er nærliggende der hvor du er nu. Det paradoksale i dette er, at du kommer til at gå hurtigere frem på den måde end hvis du har fisetravlt med at blive lige så dygtig som din store helt, hvem det end er.

Til sangeren med guitar.

Men om du er en af dem, hvor ambitionsniveauet ikke er højt, du skal bare bruge guitaren til at ledsage dine viser og sange, som du underholder folk med, så er det fint nok, men lad mig sige en ting: sæt alligevel ikke dit ambitionsniveu for lavt igen. Selv om du kan spille mange sange med kun tre akkorder, så er det kedeligt i længden at høre den samme toneart og de deraf samme lyde i guitarakkompagnementet gennem en hel optræden. Så udvid dit akkordforråd! Desuden har du sikkert yndlingssange, der kører på mere end tre akkorder. Dem vil du vel også gerne have på repertoiret, formoder jeg.
Desuden bør du også for afvekslingens skyld lære nogle varierede måder at slå akkorderne an på. Det samme anslag til samtlige sange på dit repertoire er også trvielt i længden. Nu kan det selvfølgelig kompensere om der er andre instrumenter med end din guitar, men er der kun den, så må den være varieret. Det kan gøres med små midler - nogle forskellige rytmer og forskellige fingerspilsmønstre, så kan du snart lyde meget afvekslende, uden at det kræver det store virtuoseri. Indlægget om Folke- og Visesang del 2 indeholder en lille intro til disse muligheder.
Så sæt ambitionsniveaet realistisk - og sæt det ikke så lavt, at du bliver kedelig at høre.
Se også Hvad vil du bruge guitaren til?

Sig nærmer tiden, hvor guitaren skal røres.

Så har vi sensommer, og skoleferien er forbi. Hermed er det også slut med ferier for de voksne, der har børn i skolealderen. Nuvel, lidt sommer er der endnu, en del weekender vil gå med udendørs sysler, en lille tur i skoven eller en kanotur på den lokale å eller hvad der gøres udendørs.
Men tiden nærmer sig for de indendørs sysler. Det gælder også de musikalske for de af os, der gør i det. Festivalsommeren er næsten forbi, kun Tønder Festivalen er tilbage. Nu bliver det enkeltkoncerter i vores hjemby fremover.
Så skal der også gøres noget ved guitaren, og nu skal det være!

Faldgruben

Sådan tænker mange begejstret på denne her tid, hvor efterår og vinter nærmer sig. Hvor mange har ikke prøvet det: det blev alligevel ikke til noget. Arbejdet sled for meget på kræfterne eller hvis man går i skole, der var flere lektier end ventet. Der opstod problemer i familien i form af sygdom eller andre ting. Så var der lige den føljeton, som man gerne ville se, og så var der lige det ene og det andet. Så guitaren fik lov at stå ensom i et hjørne og vente længselsfuldt på, at nogen ville tage den op og kalde toner frem på den.
Problemet bliver så ikke mindre, hvis guitaren slet ikke har været rørt i løbet af sommeren. Det kan gå med de par ugers ferie sydpå, men hvis det er hele sommeren, så er fingrene blevet stive, og hvad man har lært sidste vinter er sivet ud af hukommelsen som vand af en si. Så er der noget, der hedder forfra igen med af det samme som sidste vinter. Der er ikke andet at gøre, men det kan være frustrerende.
Tro ikke, at dette er ukendt for denne skribent, jeg har oplevet det flere gange selv. Når jeg ser tilbage på de år, jeg har spillet guitar, så er jeg gået i den fælde mere end en gang.

Hvordan undgå den?

Jeg kan ikke give nogen mirakelkur, men jeg kan give nogle råd, der måske kan hjælpe.
  • Sørg for at få spillet i løbet af sommeren så vidt det er muligt - se indlæggene Guitar i sommerlandet og En sommerfaldgrube for guitarspillere.
  • Jeg har tidligere talt om daglig øvelse - lidt hver dag. Sæt tid af hver dag den kommende vintersæson.
  • Men der er så meget.... tænk lige efter: hvornår sidder du og glor på et tv-program, du egentlig ikke gider? Hvornår sidder du bare og prøver at slå tiden ihjel, mens guitaren står i hjørnet? Overvej det.
  • Sæt dig et realistisk mål for, hvad du vil lære i løbet af vinteren. Er du nybegynder, så sæt det mål at lære de første seks akkorder eller små melodier på de tre lyse strenge indenfor de første fire bånd, evt. de to ting sideløbende. Kan du nogle akkorder allerede, så sæt dig det mål at lære nogle nye med sange til. Kan du allerede spille melodier på de første fire bånd, så tag de første skridt op ad gribebrættet med melodier, der går den vej. Og så fremdeles.
  • Hold ved lige, hvad du allerede kan. Start din daglige øvning med noget du kan, slid så med det nye og vanskelige og slut igen med noget du kan til "dessert."
  • Opstår der de problemer, som du ikke selv er herre over - egen eller andre familiemedlemmers sygdom, uventet travlhed i forbindelse med job o. a. - så vent ikke for længe med at komme i gang igen, når alt er blevet normalt.
Det var så vinterrådene - håber de hjælper dig.
Overvejer du undervisning?

At spille guitar stående

Vil du stå op og spille guitar? Der er i hvert fald i visse genrer, hvor det er en uskreven regel, at man gør det - rock, bluegrass og enkelte andre. Sådanne uskrevne regler skal du naturligvis ikke være bundet af, der findes eksempler på dem, der har brudt dem.
Du kan så have en god grund til at ville stå op. Hvis du er en af dem, der først og fremmest er sanger, der bruger guitaren til at ledsage dine sange, så har du nok observeret det, som de fleste sangere opdager: at man synger bedst stående. Det giver bedre vejrtrækning og bedre tone, bedre kropsholdning. Det er bestemt en god grund, men så bliver skulderremmen rykket op fra at være et "måske-tilbehør" til at være et nødvendigt tilbehør. Som jeg tidligere har skrevet i mit indlæg om siddestillingen, så må vi ikke bruge armene til at holde guitaren på plads med, de skal være frie til at spille.
Hvordan den skal se ud er en smagssag og derved din egen sag, men en ting er sikkert: køb en, der kan indstilles. De koster lidt ekstra, men du gør klogt i at ofre de hundrede kroner mere på det. Jeg håber  at din guitar har de bolte, som remmen sættes på, ellers kan de sættes på af en instrumentbygger, det koster lidt. Står du overfor at købe en guitar, så køb en med sådanne bolte.
Når du skal indstille remmen efter din højde, så indstil den så du holder armene i præcis samme stilling som du har, når du har en god spillestilling siddende. For de fleste er det med venstre arms albue vinkelret bøjet og guitarhalsen skråt opad og med højre arms albue hvilende på kroppen - men arbejd med det og find en naturlig stilling, hvor du ikke spænder. Husk, som i siddende stilling, at stå ret op, men ikke stift.
Ja, alt i alt de samme regler for at være afslappet gælder også stående - så læs gerne her mit indlæg Om at finde en afslappet stilling.

fredag

Melodispil på guitaren med fingrene

Hvad menes der med melodispil?

Når vi taler om melodispil på guitaren, så menes der spil af enkelttoner, der danner en melodi uden udfyldende toner og bastoner på de tykke strenge, der danner harmoni. Spilles der guitar på denne måde, så er det som at spille de instrumenter, der kun kan spille en tone ad gangen og derfor kaldes melodiinstrumenter, f. eks. fløjte, mandolin. Guitaren er et akkordinstrument, men i lighed med andre akkordinstrumenter kan der spilles ren melodi på den som et melodiinstrument.
Der er mange, der føler sig tiltrukket af det på den akustiske guitar. Forståeligt nok, for det er en blød og varm tone guitaren har, når der spilles melodi. Hvis denne form så skal have harmonisk fylde, så må det ledsages af et akkordinstrument, en anden guitar er almindelig brugt, se indlægget Akkompagnement til guitaren.
Men også i stilarter, hvor guitaren spiller melodi og akkord samtidig - det kaldes sologuitar - forekommer der løb af enkelttoner og derfor kan det være gavnligt at have trænet melodispil med fingrene for at kunne være i stand til at spille disse. Det er bare hvordan man skal gøre det med fingrene.
Melodispil med plekter er en helt anden ting, der vil komme et indlæg på denne blog om det.

Den klassiske teknik

Hvis du starter på klassisk guitar eller flamenco guitar, så får du det lært, for her hører det med. Den teknik, der anvendes og som du derfor bliver opøvet i, er vekslingen mellem pege- og langfinger på meloditonerne, med andre ord, de to fingre slår meloditonerne an skiftevis.
Hvis nogen spørger hvorfor, så kommer svaret ofte: det er en tradition i klassisk guitar. Sådan lyder svaret ofte omkring spilleteknikker i klassisk musik. Uden at benægte dette svar vil jeg sige, at det ikke er hele sandheden. Traditioner omkring spilleteknik er ofte dannet via erfaringer fra instrumenternes tidlige leveår, der viste hvad der fungerede. Fra tid til anden har man også revideret traditioner omkring spilleteknik, hvis man fandt ud af, at en traditionel måde at gøre det på var akavet. Vekslingen mellem de to fingre i klassisk guitar er ifølge min og mange andres erfaring en udmærket teknik af flere grunde:
  1. Den får melodien til at glide flydende, fordi der altid er en finger parat til at tage næste tone.
  2. Hurtige forløb går lettere, fordi den ene finger ikke først skal tilbage til næste tone i løbet, den anden finger er parat.
  3. Det giver økonomi i bevægelserne ved anslaget.

I andre stilarter end klassisk.

Som sagt: i klassisk og flamenco skal du nok få det lært. Det er bare det, at i andre sologuitar-genrer - blues, ragtime, moderne folk, ja, det moderne fingerspil, som jeg i øjeblikket kører et forløb om på denne blog - er der også ind imellem løb på enkeltstrenge, og mange guitarister, der dyrker disse genrer og ellers er dygtige nok, kommer hurtigt til at lyde klodsede, når de kommer til disse melodiske løb.
Derfor vil jeg gerne slå et slag for at bruge den klassiske veksling mellem to fingre uanset hvilken genre der dyrkes på guitaren. Fordelene har jeg nævnt ovenfor, og hvis du er en guitarist, der dyrker spil med fingrene i den ene eller anden form udover den klassiske, så kan jeg anbefale dig at lære den.
Start med at øve små velkkendte melodier med denne teknik, så øv også skalaerne ved at spille dem igennem med fingervekslingen. En regelmæssig øvelse af disse skal nok få det til at sidde i fingrene, og det vil også træne koordinationen mellem højre og venstre hånd. Jeg er sikker på, at det vil give bonus til dit spil.
Hvis du nu har lyst til at give dig i kast med det, så gå til indlægget Forøvelse til melodispil

Venstrehånden til melodispil

Lad mig repetere fra indlægget om melodispil med fingrener: når vi taler om melodispil på guitaren, så menes der spil af enkelttoner, der danner en melodi uden udfyldende toner og bastoner på de tykke strenge, der danner harmoni.
Ovennævnte indlæg handlede om, hvordan man anslår disse melodier og deres enkelttoner med højre hånds fingre ifølge den klassiske guitarteknik, men jeg finder det på sin plads at supplere med lidt om teknikken i venstre hånd i forbindelse med melodispil. Disse ting gælder også, hvis man anslår med plekter, for det ligger på samme måde på gribebrættet uanset hvordan man anslår.
Men hvad forøvelse i højre hånds teknik angår, så læs lige Forøvelse til melodispil.

Håndstilling

På en vis måde er det lettere end at spille akkorder, da der kun er en finger ad gangen, der skal trykkes ned. Der er ingen andre fingre på nabostrengene, der kan lægge en dæmper på meloditonen. Fingeren skal holdes lige bag ved båndet og trykke ned, så tonen lyder rent. Venstrehånden skal holdes som ved akkorder: håndleddet godt bøjet, så håndfladen er så vidt muligt lodret og i hvert fald yderste led går vinkelret ned på gribebrættet.

Første position

Fordel det på den klassiske måde, at pegefingeren spiller de toner, der ligger i 1. bånd, langfingeren toner der ligger på 2. bånd, ringfingeren på 3. bånd og lillefinger på 4. bånd. For begyndere, der i starten spiller melodier, der kun bruger et eller to af båndene plus de løse strenge, kan det virke som pedanteri, men det er det ikke. Så snart man spiller melodier, der bruger mere end det , så bliver der alt for mange håndbevægelser med f. eks. hvis der kommer en tone på 1. bånd at få hånden tilbage, hvis pegefingeren tager en tone på andet bånd. Overhold altid denne opgavefordeling af fingrene, det giver bedst økonomi med bevægelserne.
Denne position er hvad man kalder første position. Hold dig til den i starten og lær nogle melodier her, især hvis du også skal lære det efter noder og ikke kan dem i forvejen. Så har din hjerne nok at gøre med at forstå dem og kan ikke overkomme at lære hele gribebrættet. Naturligvis bør en guitarist kende hele gribebrættet, især hvis man spiller solo i de rytmiske genrer, men Rom blev ikke bygget på en dag. Læg grundstenene med melodier i første position.

De andre positioner

Så kalder man det tilsvarende anden position, når pegefingeren er på 2. bånd, langfinger på 3. bånd, ringfinger på 4. bånd og lillefinger på 5. bånd. Det er når melodien bevæger sig udover de første fire bånd. Så hedder det tilsvarende tredje position med pegefinger på 3. bånd - kan du regne de andre fingres placering ud her?
I det hele taget: håndens position på gribebrættet nævnes efter det bånd, som pegefingeren er placeret på. Har man fået styr på at spille i første position, så er fingrene i træning og kan spille i nye positioner - der skal så bare læres hvad tonerne hedder på disse nye steder på gribebrættet. Så må der også øves positionskift, som man plejer at sige så vidt muligt skal undgås, men da det ikke kan lade sig gøre hundrede procent skal hånden trænes i det. Også her er det tilrådeligt at lære lidt ad gangen opad gribebrættet.
Husk: overhold altid fingerstillingen som beskrevet, ellers bliver det sværere end nødvendigt.
Der skal nok komme videre oplæring i nodespil.

Forøvelse til melodispil

Jeg har tidligere skrevet noget om melodispil med fingrene, hvor jeg nævnte den klassiske teknik med at skifte mellem pege- og langfinger. Det er en brugbar og effektiv teknik, også hvis man spiller med fingrene i andre stilarter end den klassiske.
Så vil jeg tilføje en ting i dette indlæg: uanset om man spiller melodi med fingre eller plekter, så hold nodeværdierne og også pauserne, hvis der er nogen. Uanset om man spiller de rigtige noder, så vil melodien blive forvrænget, hvis man ikke holder tonerne i den rigtige længde. I sammenspilssituationer kan forkert udførte nodeværdier medføre, at man kommer ud af trit med resten af musikerne. Så hav godt styr på rytmelæren, så node- og pauseværdier sidder på rygraden. Min side om rytmelæren giver en indføring og forklaring på nogle begreber, der nævnes i dette indlæg.
Start så med nogle rytmeøvelser på en løs streng, helst ind af de tre lyse. Jeg har lavet en fil med nogle rytmeøvelser, der så også forklarer dig noget elementært om nodesystemet, Forøvelse til melodispil på guitaren.
Hvis det er svært, så brug en metronom. Se mit indlæg Hold takten.
Med denne øvelse skulle rytmen komme godt ind i højrehånds fingre. Så er det næste at lægge melodi på i venstre hånd.

At høre forskel på dur og mol

Her har vi et af de vanskelige spørgsmål, når det kommer til at spille efter gehør: hvordan høre forskel på dur og mol?

Forskellen i tonevalget

Det er let nok at sige, hvad forskellen er, når det angives på noder. Skalaerne er den tonerække, der indeholder de toner, som hører til tonearten, og sammenligner man en dur og molskala med samme grundtone, f. eks. c-dur og c-mol, så ligger skalaens tredje tone et halvt trin lavere i mol end i dur. Der er også andre forskelle, men det er den nævnte forskel, der er den umiddelbart iørefaldende forskel, fordi det er inden for første fem trin af skalaen, at de fleste melodier har hovedvægten - nogen bevæger sig endda udelukkende der. Den akkord, som er hovedakkorden i en toneart, dannes også af første, tredje og femte trin af skalaen, så derfor har molakkorden også en halv tone, der ligger et halvt trin lavere end durakkorden, se nærmere Harmonilæren.

Hvordan høre det?

Det var så den vigtigste forskel, der kan ses på noder - hvad andre forskelle angår vil jeg henvise dig til Skalalæren og Harmonilæren. Men når man nu er begyndt at spille guitar per gehør, hvordan kan man så høre det?
Som al andet, som skal aflyttes med øret: træning (se mit indlæg om hørelære). Vi plejer at sige, at mol er meget mørk, sørgmodig og blød, hvor dur er lys, glad og hård. Det er sandt nok, men det er til dels baseret i en følelsesmæssig opfattelse.
Tre ting kan du gøre for at udvikle evnen til at høre forskel:
  1. Tænk på en akkord, hvor du kan både dur og mol-versionen - lad os f. eks. sige D-dur og D-mol. Den iøjnefaldende forskel er, at molen har en tone, der ligger et bånd længere tilbage end duren. Det gælder så godt som alle mol-akkorder i forhold til durversionen - hvis du kan flere, så se efter om det ikke passer. Det er den tone, der ligger et halvt trin lavere som nævnt ovenfor. Prøv flere gange at spille de to akkorder lige efter hinanden og bid godt mærke i forskellen. Jeg sætter ikke ord på her, prøv om du kan høre det og sæt selv ord på.
  2. Prøv at syng og/eller spil (hvis du kan melodispil på guitaren) melodier, som du ved er i mol (hvis din underviser har fotalt det eller du kan se i sangbogen, at de er i mol eller på andre måder). Hvad kendetegner dem i forhold til alle durmelodierne? Bid godt mærke i, hvordan de lyder i forhold til dur.
  3. Hver gang du hører en melodi i radioen eller på CD eller mp3 så lyt efter, om det er en dur eller molmelodi. Nu er størstedelen af vestlig musik i dur, mol er mest udbredt i Østeuropa, men prøv alligevel, om du kan høre en "undtagelse" i mol af og til.
Her du gjort disse tre ting et længere stykke tid, så vil du efterhånden kunne høre forskellen med det samme. Som sagt: uanset de andre forskelle, der er på dur og mols toner, så er det tredje skalatrins lidt lavere placering, der giver den mest hørbare lyd af dur og mol.

At høre takten

Jeg har i tidligere indlæg talt noget om at spille efter gehør - det har så mest handlet om at høre akkordskift, men også et om at høre forskel på dur og mol. Men det er også vigtigt at kunne høre taktarten på en melodi. Som alt andet i musikken , der skal gøres med øret, er dette et spørgsmål om træning.

Taktarternes angivelse på noder

Hvis du sidder med en sangbog, der har noder til melodien, så er det let nok at se, også selv om du ikke kan noder, for noderne starter altid med en brøk, der angiver hvad takt det er - og så har du lært den detalje af nodeskriften. 4/4-takten angives dog ofte med et stort C.

At tælle på taktarterne.

Men hvordan høre det? Prøv at tælle takterne, først og fremmest de basale, de mere obskure må komme senere.

  • 4/4 tæller du 1 2 3 4
  • 2/4 tæller du 1 2
  • 3/4 tælles 1 2 3.
  • Den sjældnere, men alligevel almindelige 6/8 tæller du 1 2 3 4 5 6, eller hvis du falder over tallene 1 og så 2 og så.

Øv dagligt i at tælle dem og klap eller bank dem på bordet med ekstra betoning på 1 i alle taktarterne. Så vil du efterhånden få dem ind i rygraden.

Klap eller bank med på melodier.

Syng så eller nyn melodier, som du kender uanset hvor du kender dem fra og prøv, om de passer til takterne du klapper eller banker. Du vil snart opdage, når en melodi ikke passer. Prøv også, når radioen eller andet medium spiller noget musik, om du kan høre, hvad takten er. I starten gør du det ved at klappe eller tælle med.
På et tidspunmkt vil du med denne træning ende der, hvor du med det samme kan registrere en melodis taktart. Det sker ikke lige per omgående, men jo oftere du tæller, klapper og prøver at lure musikkens takt af, jo hurtigere vil det komme.
På siden om rytmelæren vil du få en detaljeret indføring i det med takt og rytme.

Tablatur på Nettet

Ingen kan være i tvivl om, at Internettet har betydet en revolution på mange områder. Det gælder også guitarområdet. Jeg er så gammel at jeg som teenager startede med at spille guitar før der var så meget som hjemmecomputere. Computere var store skrumler, der fyldte hele store rum på forskningsstationer og som almindelige mennesker mest kendte fra Gearløs-historier i Anders And & Co. Noder og tablatur til guitaren var noget man enten måtte købe for høje priser - lidt lavere hvis man var heldig at finde dem antikvarisk - eller låne på biblioteket og - ikke altid lovligt - fotokopiere.

At finde et tablatur

I dag er det blevet noget, som man kan hente på Nettet. Nu er det ikke altid enkelt, for ind imellem bliver det strøget på grund af lov om ophavsret, men i forhold til før er det enkelt. Googles rivende udvikling som søgemaskine har gjort det let at finde. Sidder du og vil finde tablaturet til et bestemt nummer, så kan du finde det ved at skrive titlen efterfulgt af "tab". Vil du f. eks. gerne lære at spille Led Zeppelin-klassikeren Stairway to Heaven, så skriver du bare i Googlefeltet: stairway to heaven tab. Som regel er der bid.

Formaterne

Noget andet er det format, som tablaturet er lavet i. Der findes programmer, der kan lave tablatur, og adskillige nodeskrivningsprogrammer har det som en af mulighederne, når der skal skrives for guitar. Nu er der bare ikke noget standardnodeprogram med standardformat, som der har været i tekstbehandling med Word og det deraf følgende doc-format. Derfor har man måttet ty til nogle andre muligheder for at få det gjort kompatibelt for alle.

Tekstformat

Den første udbredte og stadigt meget brugte løsning er det såkaldte teksttablatur, som jeg også bruger på denne blog ind imellem. Det er omstændeligt at lave. De seks streger, som skal angive guitarens strenge, laves med en lang række bindestreger og på de rigtige steder erstattes de med tallet, der angiver båndet. Taktstregerne laves ved hjælp af Alt + ´-tasten. Taktart og andre nødvendige oplysninger skrives så øverst under stykkets titel, og taktslagenes numre skrives under linierne. Akkorderne skrives så over linierne.
Det er en besværlig proces, men adskillige node- og tablaturprogammer kan konvertere et tablatur til dette tekstformat, så man slipper for den omstændelige indtastning. Som sagt, det er stadig meget udbredt på Nettet, og de kan åbnes i det lille program Notesblok, som følger med Windows. Det er så ikke lige et pænt tablatur, der kommer ud af det, men flere af node- og tablaturprogrammerne kan endda importere det og sætte det op i programmets format. Det gør det noget pænere, men det skal ofte revideres lidt.
Meget ofte vil man finde det som en del af websiden inde i et felt. Hvis man vil gemme det på ens egen harddisk, så er det bedste at markere det uden noget af alt det andet på websiden, kopiere det (Ctrl + C) og sætte det ind på programmet Notesblok. Gem det så under stykkets titel.

Billede og pdf

Efterhånden er det også blevet almindeligt, at skaberne af tablaturet laver det om til en billedfil - for det meste jpg eller png-formatet - eller en pdf-fil. Det er en god løsning, da det lægger tablaturet ud med det udseende, som det ville have i udprintning fra det brugte program og printer det ud med det udseende, der klart er pænere og mere let læseligt end tekstformatet. Som billedfil er det lige ud af landevejen, det åbnes i viewer-programmet, som de fleste har, og kan læses på skærmen eller printes ud.
Som pdf-fil er det som alle andre pdf-filer, det åbnes med det dertil indrettede program, mest udbredt Adobe Reader. De fleste computerbrugere har efterhånden et sådant program. Min erfaring viser, at udprintningen er pænest fra en pdf-fil, men billedfilerne er som regel gode nok.
Har du selv tablatur, som du vil lave om til billed- eller pdf-fil, så må du have et program, der konverterer det til billede og/eller pdf. Jeg selv bruger Bullzip PDFprinter, der kan lave både om til billede og pdf-fil, det fungerer udmærket og kan bruges til at lave alt om, også hvad du ellers laver på din pc.

Men ingen tvivl om, at det med dette er blevet lettere at finde tabs til de guitarstykker, som man er helt vild efter at lære. Håber dette har kunnet vejlede dem, der ikke har prøvet det før.

Begyndervenlige julesange for guitar



Er du nystartet guitarspiller, eller underviser du begyndere?
Prøv at læs indlægget om min nye bog.
Så nærmer vi os december, hvor vi lægger an til at fejre jul. Måske vil du bruge guitaren til at synge med familien. Julesangene findes i alle sværhedsgrader, så alle guitarspillere kan i hvert fald synge nogen julesange med familien eller børnene i børnehaven eller de ældre på plejehjemmet - hvor man nu vil synge dem.

Mindstemålet af guitarkunnen

Jeg har sammensat en pdf-fil kaldet Begyndervenlige julesange, der indeholder 6 sange, som alle, der har fulgt forløbet Kom I Gang Med Guitaren skulle kunne klare. Dem, der ikke har fulgt forløbet, skal i hvert fald kunne D-akkorden (se lektion 1), A7-akkorden (se lektion 2) og G-akkorden (se lektion 6). Med disse tre akkorder vil du være i stand til at spille sangene i dette e-sanghæfte.
Der er stadig forskel i sværhedsgraden med disse tre akkorder, et par af sangene har mange skift. Start i hvert fald med dem, der har få skift og prøv så dem med mange akkordskift. Hvis du har spillet sange med de tre akkorder så længe, at du er i stand til at klare sangene med de hurtige skift med det samme, så kast dig ud i det.
Der er så ingen mol-julesange (vedrørende mol, se lektion 4) med kun tre akkorder. Dem, jeg først kom i tanke om, de engelske carols God Rest Ye Merry Gentlemen og What Child is This, er på mere end tre akkorder. I det hele taget findes der kun få mol-sange med kun tre akkorder. Til næste jul kan du måske spille sange med flere akkorder.
Se også Guitar og fællessang

Til fortsætterne

Jeg kan opfordre fortsætterne til at se på disse julesange og transponere dem til andre tonearter. Ellers kan jeg henvise til indlæggende Julesange på vampen for guitar og Julesange for fortsættere
Begyndervenlige julesange



Mogens Sørensen
Sangbog for guitarbegyndere
kr151,08 Paperback