torsdag den 30. juni 2011

Den forsømte hånd på guitaren

Den hånd du slår an med - højrehånden hvis du er højrehåndet, venstre hvis du er venstrehåndet - har det med at blive sorteper i opøvningen af guitarspil. Nu er det heller ikke så mærkeligt i begynderfasen, for der er nok at gøre med at finde ud af grebene, blive rutineret i skiftene og - hvis man spille melodier efter noder - at finde ud af, hvor tonerne ligger henne på gribebrættet. Det er begrænset, hvor meget man orker også at tænke på anslaget. Derfor bliver anslaget på de første akkorder også lidt trivielt - nedslag på hvert taktslag, som jeg plejer at kaldet "begynderstrummet" (et "strum" er et almindeligt brugt ord for anslag af hele akkorden samlet).

Stop op og tænk på anslaget på guitaren.

Naturligvis er gribehånden væsentlig - det er jo på gribebrættet, at vi finder det materiale, som vort spil skal formes af, og naturligvis skal den hånd, der trykker bag båndene her sørge for at skaffe disse materialer. Så misforstå ikke dette indlæg i retning af, at vi ikke skal træne akkordskift, træne fingerbevægelserne på gribebrættet til at være flydende o. l., det er nødvendigt.
Men vi glemmer vi ofte, at det netop er anslaget, der former klangen og ofte gør den afgørende forskel på et godt spil og mindre godt - ofte gør den en forskel på, om det lyder som den genre, det skal forestille at være. Hvor guitaren bruges til vise- og folkesang, kan det gøre forskellen på monotoni og afveksling.
Så er du en af dem, der har spillet et par år og tænker over, hvordan du skal komme videre, så skal du overveje, om du skal tænke på din anslagshånd, lære nogle nye teknikker med den. Der er intet galt i at udvide sit akkordforråd, tværtimod. Det er også fint, at du vil finde ud af mere på gribebrættet end de første fire bånd. Hvis du tænker på de to muligheder, så vil jeg da sige: ja, gør det!
Jeg opfordrer bare til lige at stoppe op og tænke: hvad med anslaget?

Akkordanslaget.

Hvis du netop bruger guitaren til akkompagnement af din egen fremførelse af viser og sange, så findes der mangfoldige muligheder for at variere i anslaget - de samme akkorder kan lyde forskelligt med disse forskellige anslag, lige så vel som det samme anslag kan lyde forskelligt med forskellige akkorder. Jeg har givet en lille intro i indlægget Folke- og visesang del 2, her vil du blive præsenteret for nogle muligheder. Nogle af de forskellige anslag er også hovedbestanddel i visse genrer, som jeg også kommer ind på i samme indlæg, så hvis der er nogle af disse genrer du drømmer om at spille, så kan der være bestemte anslag, der skal læres.
Der er muligheder nok. Øv dem til akkorder du er rutinerede i, ellers bliver det for svært at lære dem. Det kan ikke undgås, at du falder tilbage på "begynderstrummet," når du lærer nye akkorder, men tab ikke modet af den grund, når du kan disse nye akkorder vil du snart kunne bruge de nye anslagsteknikker på dem.

Melodianslaget.

Hovedreglen er - både ved akkord- og melodispil - at vi slår an over lydhullet tæt ved gribebrættet. Her får vi den lyd, som vi mest tænker på, når vi tænker på lyden af en guitar. Det gælder både hvis vi bruger fingrene eller plekter. Har du - hvis nu du har lært melodispil - i din begynderfase lært den klassiske teknik med fingrene, hvor man skifter mellem at slå tonerne an med pege- og langfinger? Det er fint nok, for denne teknik er også brugelig i andre genrer, hvor vi bruger fingrene til anslaget, når der kommer nogle hurtige løb. Den er så uomgængelig om du vil fortsætte med klassisk guitar.
Her skal bare siges, at klangen på guitaren kan varieres, om du flytter hånden nærmere gribebrættet, måske slår an hen over det. Det dæmper tonen, det kan være fint i en sammenspilssituation med et lydsvagt instrument. Så bliver tonen skarpere og hårdere jo længere du flytter anslaget mod sadlen. Der kan være situationer, hvor du måske vil bruge den klang. Eksperimenter gerne med at slå an forskellige steder mellem de to yderpunkter - men lad det stadig være hovedreglen at slå an over lydhullet.
Tonerne klinger også forskelligt, om du slår an på strengen med en finger, der står vinkelret ned på strengen eller den er mere eller mindre skrå - det gælder også plektret. Den vinkelrette giver en blød tone, og jo mere skrå den er jo skarpere er tonen. Eksperimenter også her med de forskellige stillinger.
Summen af det er: lad endelig ikke den hånd, der slår tonerne an, være stedbarn.

tirsdag den 28. juni 2011

Skalaer - er de da nødvendige?

Skalaer - for mange, der er begyndt at spille er det fy-ord nr. 1. Tørt og kedeligt og så trivielt at spille! Er de da nødvendige?
Lad det være sagt med det samme: jeg går ikke ind for den gammeldags undervisningsform, hvor eleven terpede alle skalaerne i flere måneder, før de endelig lærte den første melodi. Det er en stensikker måde at dræbe spillelysten på, og det har det sikkert gjort for mange. Det er ikke sært, at mange nærmest hader bare at høre ordet skala.
Når det er sagt, så må det siges, at de ikke kan undgås helt. Som alt andet er det noget, der må læres i små bidder, og på et eller andet tidspunkt i de fleste begynderbøger vises den første skala - som regel c-durskalaen.

Hvad er en skala?

Jeg har i denne her sammenhæng lavet en side om Skalalæren, hvor jeg giver en nærmere redegørelse for de forskellige skalatyper - på guitaren.dk kan man finde en oversigt over samtlige skalaer - her skal bare gives den korte definition: en skala er den tonerække, der indeholder samtlige toner en toneart består af - c-dur indeholder de toner som en melodi i c-dur består af, d-mol indeholder de toner som melodier i d-mol består af osv. De er det grundmateriale, som komponisten arbejder med, når han former sit værk. Hvad der varierer fra det ene musikstykke til det andet er rækkefølgen af disse toner - når vi spiller skalaen er den givet: vi starter fra dens første tone, kaldet grundtonen, og bevæger os op til øverste trin og så går vi tilbage igen.

Skalaens nytte.

Dermed er det næsten allerede sagt, at skalaen i hvert fald er en nødvendig bestanddel af musikteori, som jeg har behandlet før. Skal man forstå musikkens bestanddele, så er skalaen en forudsætning, så hvad jeg har skrevet om musikteori kan derfor overføres til skalaerne: selvfølgelig kan vi bare spille løs uden at kende til dem - men vil man forstå hvad man gør, så er det nødvendigt.
Også i den musikalske praksis betyder de noget. De professionelle musikere øver skalaer dagligt - og dygtige amatører gør som regel også. Størstedelen af vore melodier består af skalalignende bevægelser, derfor er skalaen en god øvelse, der vænner fingrene til bevægelser, der går igen i meget musik. Længere tids øvelse på skalaer gør ofte underværker ved melodispil.

Skalaer og improviseret musik.

Så er der en gruppe, der i hvert fald ikke undgår skalaerne: dem, der spiller eller vil spille improviseret musik. De rytmiske genrer består ofte af improviserede soloer, og vil man i sådanne sammenhænge ikke nøjes med at slå akkorderne, men også træde frem som solist, bør man lære skalaerne. Er musikstykket i g-dur improviserer man med g-durskalaens toner, er det i a-mol bruger man a-molskalaens toner osv. For improvisation er jo ikke andet end spontan komposition, ret beset.
Det gode ved guitaren i denne sammenhæng er, at den har lukkede skalamønstre, dvs., skalaer uden åbne strenge, der i lighed med barrégreb kan flyttes op og ned og derved blive til forskellige tonearter. De bruges især i rock og jazz, hvor åbne strenge nærmest er bandlyste, men også i genrer som country, folk og bluegrass, hvor de åbne strenge hører med til stilen, kan disse lukkede skalaer være en hjælp til at komme od  ad gribebrættet, så man ikke bare hænger på de samme lyde hele tiden.
Så der er god grund til at lære skalaerne. Lær dem en ad gangen og gør dem til en daglig øverutine uden at lade dem ødelægge spilleglæden.
Jeg henviser endnu engang til guitaren.dk's udmærkede skalaoversigt.

mandag den 27. juni 2011

Uploadede pdf-filer til guitarister

Endelig har jeg fundet en fornuftig løsning til at levere filer til denne blog udover billedfiler, som er i indlæggene.
Jeg har nu uploadet to pdf-filer, som kan downloades. Den ene henvender sig især til nybegyndere, der skal til at starte og hedder Guitarudtryk.
Den indeholder forklaring på, hvad delene af guitaren hedder og tips om, hvad man skal huske i starten, når man begynder at spille.
Jeg vil også opfordre dig til at downloade den, hvis du vil deltage i mit on-linekursus Kom i Gang
Den anden hedder Grundlæggende åbne akkorder og indeholder en oversigt over de åbne akkorder og de tonearter, hvor de anvendes,. en hjælp til at komme fra begynderstadiet til mellemstadiet.
Jeg vil også opfordre dig til at downloade den, hvis du vil følge mit on-linekursus  Moderne fingerspil
Forhåbentlig virker dette system med filer til indlæggene, da jeg fremover ind imellem vil sende noder, tabs eller sange med akkorder på denne blog. Hele stykker og sange vil blive i pdf-format, for det er næsten umuligt på indlæggene her at få akkorder til at sidde over en sangtekst. En enkelt takt eller to eller enkelt sangstrofe til illustration vil blive med en lille billedfil i indlægget. På mit indlæg Vampvariationer er der nu også link til pdf-filer med de to sange, der er nævnt som eksempler.
Så vidt det er muligt vil jeg også uploade midi-filer eller mp3 med musik jeg viser her, som kan downloades. Her kan copyright-lovgivningen komme til at sætte grænser - men jeg håber at finde ting, som ikke rammes af den til mine indlæg her.

lørdag den 25. juni 2011

Hvordan komme over begynderstadiet

Hidtil har jeg i dette forum givet det noget høj prioritet med råd til nybegyndere - især da jeg som underviser af begyndere ved, hvor mange vanskeligheder der er i denne fase og havde mange ting på hjertet i denne forbindelse.
Men jeg ved, at der sidder nogen, der har spillet 1-2 år og gerne vil videre, og der skal bestemt også være noget for jer. Nu har jeg ikke forsømt det helt, hvis du klikker på taggen For Fortsættere, så finder du måske noget du kan bruge, men der mangler en del, det medgiver jeg.
Nu vil jeg forsøge at rette op på det - velvidende, at det er svært. Jeg ved jo ikke hvor du er nu og hvad du har startet med at spille. Meget afhænger også af, hvilken genre du vil dyrke på guitaren. Lidt generelt kan siges.

To måder at starte guitaren på.

Groft set findes der to måder at starte på:
  1. Hvad jeg kalder lejrbålguitar, akkompagnement af sange med enkle akkorder, som angives ved bogstav- og taltegn kaldet becifring.
  2. Små enkle melodier efter noder, oftest spillet med den klassiske guitarteknik.
Nogen har så lært de to ting sideløbende i begynderårene. Det er også godt at kunne begge dele, så er du en af dem, der kun har lært det ene, så overvej om du kunne tænke dig at lære det andet. Om det måske kan føles som at begynde forfra, så er det dog ikke helt sådan, for du vil under alle omstændigheder have fordelen, at du nu er vant til at trykke strenge ned på guitaren og vant til at sidde med den.
Se også Hvornår er man ovre begynderfasen på guitar?

Hvad så nu?

Hvis du er startet med en billig guitar, så er du måske ved det punkt, hvor du vil købe en ny og bedre guitar. Her skal du så også tage med i overvejelserne, hvad du vil dyrke på guitaren - det vil afgøre hvilken type guitar du så skal købe. Som ved alle andre køb, så brug hovedet.
Nu går jeg ud fra, at du er startet med lejrbålguitar, skulle du være en af dem, der er startet med nodespil, så gå til Over begynderstadiet for nodespilleren, hvis du er en af dem, der har lært de to ting sideløbende, så må du også læse det indlæg bagefter. Som før nævnt: overvej seriøst melodispil efter noder. Men i hvert fald: gør status over hvilke akkorder du kan. Jeg har i indlægget Tonearterne og guitarens akkorder nævnt, at der er 5 durtonearter og 3 moltonearter, som kan lade sig gøre på guitaren uden brug af barré, når man spiller til sange med kun 2 og 3 akkorder. Kan du spille de enkle sange i de otte tonearter? Hent evt. min fil Grundlæggende guitarakkorder for at få en oversigt. Hvis der er nogen, som du ikke kan, så vil jeg opfordre dig til at lære dem - og øv de sange du kan i alle tonearterne. Med disse akkorder har du grundlaget for at spille sange med mere end de tre akkorder i G-dur og i højere grad C-dur og A-mol, kun begrænset i D-dur.
En god øvelse er nu at sidde med en sangbog, der har becifringstegn og spille de sange du kender og godt kan lide, som du finder i den. Her vil du ofte støde på akkorder, som  du ikke kender. Plej ikke mageligheden, men slå akkorden op i en akkordbog eller en webside med akkorder - guitaren.dk har et fremragende afsnit med akkorder. At udvide akkordforrådet på den måde hjælper godt videre. Se indlæggende Hvordan lære en ny akkord? og Den daglige øvelse - for fortsætteren

Jeg vil så gerne spille...

 Er der en bestemt genre du vil dyrke, så søg efter sange, der hører til den genre og lær dem. Det kan være de enkle sange med kun tre akkorder, som alle genrer har nogen af i varierende grad - nogen af dem lærte du måske allerede som begynder? Det kan også være de mere komplicerede. For at mestre en genre på guitaren er det nemlig en god ting at opbygge et repertoire fra denne genre. Mange genrer, hvor guitaren anvendes som akkordinstrument, er også karakteristiske ved bestemte teknikker til at anslå akkorden i højre hånd - dem bør du også lære. Forhåbentlig er du kommet dertil, at akkorderne og dine skift mellem dem er blevet så meget rutine, at du kan koncentrere dig om at øve en teknik i anslagshånden.
I mange genrer er guitaren også soloinstrument. Så kommer det punkt, hvor du skal til at overveje at lære enten noder eller tablatur, evt. begge, om du skal lære at bruge plekter, lære at improvisere og flere andre ting - men igen: det afhænger af genren.

Det var meget generelt formuleret, dette indlæg, men jeg håber, at dem, der vil udover begynderfasen fik lidt hjælp.

torsdag den 23. juni 2011

Hvad er nødvendigt at vide for at kunne spille guitar?

Det fysiske ved at spille guitar.

At spille et instrument er klart en fysisk færdighed, det tror jeg er let at gennemskue. Det er også hårdt i starten, for de bevægelser, håndstillinger og muskler, som vi anvender til at spille med - og det gælder også guitaren - anvender vi overhovedet ikke til noget andet. Mon ikke de af jer, der dyrker sport, hermed kan se, hvorfor daglig øvelse er nødvendig? Hvad sker der, hvis sportsmanden ikke træner i en uge? Musklerne kommer ud af træning. Sådan også med guitarspil. Du trykker jo ikke strenge ned ved andre aktiviteter, som du er med i. Ikke engang at skrive på et tastatur er det samme. Du holder ikke hånden i de samme stillinger som du gør her, og bevægelserne med fingrene er i det hele taget unaturlige. Ikke så sært, at det skal trænes op.

Hvad der skal ind i hjernen.

Udover det, så er der også nye ord og begreber, der skal ind på lystavlen - næsten som at lære et sprog eller når pc-begyndere sidder foran skærmen for første gang. I et indlæg om musikteori diskuterede jeg hvor meget det var nødvendigt at vide. Der skelnes mellem gavnlig og nødvendig viden, men det sidste findes altså. Forestil dig hvis du skal oversætte en tekst fra et sprog, som du ikke kan særlig godt, og derfor er nødt til at slå hvert eneste biord og personlige stedord op i en ordbog. Så får du aldrig oversat den tekst. For at lære et sprog skal man have biord og stedord ind på lystavlen og meget vigtige verber. Eller prøv at tænk på hvis du skulle slå op hvordan man gjorde hver gang du skulle gemme en fil på din computer eller hver gang du skulle sende en mail og andre småting. Så tror jeg også, at dit arbejde ved computeren snart blev noget langsommeligt.

Sådan er det også med musikudøvelse. Hvis der er vigtige betegnelser, som man ikke kender, løber man snart sur i det, når ens lærer forklarer hvordan noget skal være eller når læser i en instruktionsbog for guitar. Meget kan være vanskeligt at få ind i hovedet, men for at tænke på sammenligningen med sprog og computer: vi har lært fremmedsprog - om du har lært skoleengelsk tæller det med - ved at lære små korte sætninger, som f. eks. I am a man, and she is a girl, hvor vi får vigtige småord ind på lystavlen. Vi lærer lidt ad gangen og bruger det. Sådan også med computeren: lær lidt ad gangen, og lær det vigtigste først, som f. eks. at gemme en fil.

Det nødvendige i starten.

Men når man så er begynder på guitar, hvad skal man så vide?
Jeg vil svare følgende:
  1. Få det for alt i verden ind i knolden, hvad der er bånd, og hvad der er strenge. Strenge er dem, der giver lyden, når du slår dem an, bånd sidder på gribebrættet for at vise, hvor dine fingre skal sættes. Nogen vil måske sige, at jeg nu tror folk er idioter, men jeg har set det ofte på mine begynderhold, at der rodes rundt på de to ting. Kender du ikke forskel på de to ting, så går det snart i skuddermudder, når du for eksempel får at vide, at denne finger skal sættes på 2. streng, 3. bånd. Hvis du sidder med din guitar nu, hvor skal du så sætte din finger?
  2. Lær strengenes navne, både nummerering og bogstavnavne. Husk de tælles nedefra og op, så vil det nok være det letteste at huske i starten. Bogstavnavnene, som angiver de toner de spiller, når de slås løst an, bør du dog også få lært, især hvis du planlægger at spille melodi efter noder. Du vil kunne se det på siden Forstå akkorddiagrammet
  3. Hvis du vil lære at spille efter noder, bør du også lære nummerering af højre hånd fingre, se Tonesystemet.Det er knap så nødvendigt i starten ved akkordspil, men senere, når du skal lære at variere anslaget, får det mere betydning.
  4. Uanset om du vil spille melodi efter noder eller akkorder, så bør du lære nummereringen af venstre hånds fingre, det står på Forstå akkorddiagrammet.
  5. Det er ved akkordspil også meget vigtigt, at du lærer at læse akkorddiagrammet og forstå princippet i det. Hvis du skal lære det forfra ved hver ny akkord du skal lære, så bliver det ligesom med et sprog, hvor man skal slå hvert biord op.
Se også: Guitarudtryk
Vedrørende 2:  musictheory.net/exercises er der en god øvelse til at lære strengenes navne. Sæt mærke i Fretboard Note Identification, under Would you like to customize your exercise? vælg Yes. Så får du mulighed for at vælge instrument, den står som standard på guitar, men gør den det ikke, så vælg den. Vælg så også, om du er højre eller venstrehåndet (Left-handed - Right-handed), vælg så positionerne ved at sætte flueben i kun Open. Klik så på Start exercise og når du se den røde bolle på en position på det tegnede gribebræt, så klik på tonenavnet nedenunder, den vil så melde rigtig eller forkert. Ved hjælp af den daglige øvelse vil du snart få lært de åbne strenges tonenavne.
Hvad så videre frem?
Jeg må minde om forskellen på nødvendig viden og gavnlig viden. Den gavnlige viden må ofte skubbes lidt.
Når du kaster dig ud i det første du spiller, er det nødvendigt at få greb under det med takten - det gælder uanset om du er nodespiller eller akkordspiller. Jeg vil sige, at det er det vitale punkt nummer et.
Hvor tonerne ligger på en guitar er nødvendigt at vide, hvis du er nodespiller, og gavnligt hvis du er akkordspiller, men i begge tilfælde må det læres gradvist, i små skridt.
Ved nodeindlæring må der gives nye melodier med de nye tegn, der læres - ellers bliver de glemt.
Noget af det samme gælder ved indlæring af akkorder: brug dem til en sang, ellers går de ikke ind på lystavlen.
Intet kommer på en gang - lær lidt ad gangen og brug det.

mandag den 20. juni 2011

Vampvariationer.

OBS! I dette indlæg benyttes en meget anvendt notering af et akkordforløb. Hvis du ikke har set den før, så gå lige ind på Forstå akkorddiagrammet og noteringen og rul ned til overskriften Akkordskema og læs det afsnit.

 
Vi har i et tidligere indlæg set på vampen, som er en meget almindelig akkordfølge. Vi vil nu se på et par varationer. i første indlæg så vi den i både C-dur, G-dur og D-dur, til den sidste må du kunne tage en Hm i barré. I de andre variationer vil vi også se på dem i de tre tonearter.

Første variation.

Den er meget brugt i populærmelodier fra omkring årtiskiftet mellem halvtredserne og tresserne. Den ser sådan ud:
| G | Em | C | D7 | G...
Den er næsten som den første vamp, ja, men med den forskel, at der spilles C, hvor der ellers blev spillet Am. Det er også den akkord, vi almindeligvis bruger til sange med tre akkorder, når vi spiller i G-dur. Så kan du måske regne den ud i de to andre tonearter? I C-dur spiller vi F i stedet for Dm, i D-dur spiller vi G i stedet for Em, de ser dermed sådan ud:
| C | Am | F | G7 | C...
| D | Hm | G | A7 | D...
Her er et gammelt soulhit, Stand by me på en pdf-fil, eks-Beatlen John Lennons yndlingssang, som han altid sluttede sine koncerter med. Det er vist i G-dur, prøv den i de to andre tonearter.
Hør på podcast

Anden variation.

Denne variation er meget almindeligt forekommende i populærmelodier fra starten af de 20. århundrede og i ragtime og tidlig jazz. Den ser sådan ud i G-dur:
| G | E7 | A7 | D7 | G...
Kan du huske den fra det forrige indlæg om vampen? Kan du se forskellen? De to mol-akkorder er erstattet af de tilsvarende 7-akkorder. Præcis det samme gør man i de to andre tonearter, de kommer så til at se sådan ud:
| C | A7 | D7 | G7 | C...
| D | H7 | E7 | A7 | D...
I D-dur kan du så vælge mellem den åbne H7 eller barréversionen.

Her er populærmelodien Shine on harvest moon, der var filmkomikeren Oliver Hardys (Gokke) yndlingssang.
Hør på podcast

Hvis du kan barrégreb, så kan du i indlægget Vampen i A-dur og E-dur se, hvordan disse vampvariationer spilles i de to andre åbne tonearter og Vampen i alle tonearter for at se, hvordan den kan spilles i alle tonearter. Kan du ikke barrégreb, så lær lige dem først.
Se også Den Store Vamp
Der er også basgange til vamperne, se Basløb på vamperne.

Tønder Festival 2011

Nu er det muligt at skaffe Tønder Festivalens program, og det varer heller ikke længe inden billetsalget skydes i gang, det sker d. 23. juni. Selve festivalen er traditionen tro sidste hele weekend i august, 25. - 28. august.
Traditionen tro er der også masser af irsk musik og meget andet musik med fiddle. Selveste the grand old men Dubliners skal endda lukke ballet til afslutningskoncerten sammen med fransk-canadiske La Bottine Souriante. Ellers kan man høre DeDannan - der igen har fået Eleanor Shanley til forsanger - Paul Brady og Lunasa. Er man til gospel er der også traditionen tro Gospel Morning søndag formiddag, for tredje gang i år med hollandske Deep River Quartet. Jeg kan varmt anbefale at stå op og høre disse fire festlige og velsyngende herrer.
Men af særlig interesse på en guitarblog skal jeg da nævne alle de gode singer-songwritere, der kommer i år. De holder lørdag eftermiddag i de store telte en fejring af Bob Dylans 70 års fødselsdag, det skal blive spændende at høre de forskellige fortolkninger af hans velkendte sange. Der kommer Guy Forsyth, Chtris Smither, Nathan Rogers og naturligvis canadiske Bruce Guthro, der vil holde sin traditionsrige Songwriters Circle søndag eftermiddag.
Man skal heller ikke snyde sig selv for at opleve amerikanske Tim O'Brien, der er multi-musiker med blandt andet guitar, men også fiddle og mandolin. Hans blanding af bluegrass, roots og meget andet er altid en fornøjelse at høre.
Ja, der er nok at vælge imellem.
Tønder Festivalens Hjemmeside

søndag den 19. juni 2011

Hvad er hørelære dog for noget?

Undervisning i hørelære er noget, som bliver tilbudt, dels i folkeoplysningen, dels er det fast punkt på de deciderede musikskoler. Hvad er det dog for noget, bliver jeg ofte spurgt om?
På engelsk hedder det "ear training," der ordret oversat betyder "øretræning." Det er en rammende betegnelse, for man træner øret i at genkende bestemte musikalske elementer. Det skal skelnes fra musikteori, i en nøddeskal kan man sige, at i musikteorien lærer man om de musikalske elementer og deres brug, i hørelæren lærer man at genkende dem med øret. Det er en god hjælp, uanset hvad man spiller, også når man spiller guitar.
Groft set består hørelæren af fire elementer:

At kunne genkende intervaller.

Det starter med at man skal genkende intervallerne, de trin der er mellem to toner, og det gælder både når de to toner spilles efter hinanden eller samtidig.
Det kan allerede være en hjælp med henblik på at stemme guitaren. for der er jo et interval mellem hver streng, som man derved kan komme til at genkende - mellem 3. og 2. streng er tre toner, den såkaldte terts, mellem de øvrige strenge er der fire toner, den såkaldte kvart. Har man lært at genkende en oktav, så kan man høre, om der er to sådanne mellem de to yderste strenge, E-strengene.
Jeg har tidligere skrevet et indlæg om at spille efter gehør, her kan intervalgenkendelsen være en stor hjælp. En melodi består af en serie intervaller spillet efter hinanden, så jo bedre du genkender intervallerne jo bedre kan du spille en melodi efter gehør. Det leder til næste element.

Melodigenkendelse.

Det kommer, når eleverne er blevet gode til at genkende intervallerne. Her spiller læreren en melodistump, og så skal eleven kunne gengive den på sit instrument eller med sin stemme. Her er ingen tvivl om, at vil hjælpe med at spille melodien efter gehør på din guitar.
Her kan vi tænke: det er da ikke så skræmmende, for er det ikke det, en stor del af os har gjort med en mundharpe som barn? Gør vi det ikke, når vi skal lære en ny sang, vi ikke har hørt før? Ja, værre er det ikke, men i hørelæren bliver man bare bedre til det.

Rytmegenkendelse.

Hvis en melodi ikke bliver spillet med de rigtige nodeværdier - korte og lange noder (se Rytmelæren) - og retteligt på takten, så kan den snart blive ukendelig, og det kan vælte det hele i en sammenspilssituation. Denne del går ud på, at man hører en rytme slået an, og så gengiver man den selv bagefter med håndklap eller lille rytmeinstrument. Så denne del af hørelæren hører også med til at spille melodien efter gehør - og hvis du spiller akkorder til melodiledsagelse: til at slå rytmen rigtig an.

Harmonigenkendelse.

Her lærer man at genkende akkorder, hvad type det er - i første omgang dur eller mol, efterhånden dim og aug og senere de mere pyntede akkorder (se Harmonilæren). Hvis du som mange andre guitarister bruger guitaren til ledsagelse med akkorder, så vil du helt sikkert kunne se en brugbar hjælp i denne del af hørelæren. Her kan du genkende akkorder og dermed efterhånden akkordfølger, og det kan være en stor hjælp når du skal sætte akkorder til en melodi efter gehør.

Om du efter dette tænker, at du gerne vil have noget hørelære, så er det fint. Du skal bare ikke tro, at du får det hele ved guitarundervisning - det gælder det samme som jeg har sagt i forbindelse med musikteori, der skal også være tid til det egentlige formål, at lære at spille.
Men lidt træning af øret sniger sig dog altid ind i forbindelse med undervisning på et musikinstrument, det kommer af sig selv. Vil du have mere hørelære end det, så er der hold på aftenskolerne.
Desuden finder du en glimrende on-line træner i hørelære på Musictheory.net, der også - som navnet siger - lærer noget musikteori. Tilmed har den også træning i at placering af toner på guitaren og andet godt for guitarister. Tjek den ud, hvis du ikke har råd til at gå til hørelære, og også hvis du gerne vil have noget viden om musik og om din guitar.

fredag den 17. juni 2011

Tonearterne og guitarens akkorder.

De fleste starter med at lære de åbne akkorder - også kaldet spanske akkorder - når de starter med at lære guitar, greb med åbne strenge. Mange foretrækker at holde sig til dem, da de kan ikke klare det sejpineri, som det er med barrégreb, hvor fingeren skal lægges over alle strengene.
Så er der dem, der foretrækker barrégrebene, for de er lettere at huske, når man kan nogle få af dem, så kan de flyttes - fremfor alle de mange åbne akkorder.
Fordele og ulemper må jo ofte vejes mod hinanden.

De "lette" tonearter.

En ting er i hvert fald sikkert: Med de åbne akkorder kan det lade sig gøre at spille 5 durtonearter på guitaren og 3 moltonearter. Durtonearterne er
  • C-dur
  • G-dur
  • D-dur
  • A-dur
  • E-dur,
moltonearterne er
  • A-mol
  • D-mol
  • E-mol.
Se min fil Grundlæggende guitarakkorder for at få en oversigt.
Så længe man holder sig til sange med kun to eller tre akkorder, så kan man spille i disse tonearter helt uden barrégreb - så er C-dur endda allerede lidt svær med sin F-akkord og dens halv-barré, og D-mol har en noget ond akkord i G-mol.
Vil man spille andre tonearter end disse, må man bruge capo.

Udover tre-akkordsangene.

Så snart man vil spille sange med mere end de tre akkorder, så kan det overhovedet ikke lade sig gøre med E-dur og A-dur uden at supplere dem med barré.
D-dur, der ellers er en velegnet begyndertoneart, fordi skiftet mellem de to første akkorder er forholdsvis let. begynder at blive svær, når man skal til sange med mere end tre akkorder. Enkelte af disse akkorder udover de tre grundlæggende er åbne, men kun få.
G-dur kan gå meget langt over de tre akkorder uden barré, C-dur kan gå endnu længere. I den sidste kan barrégreb helt undgås.
Hvad moltonearterne angår, så er det kun A-mol, hvor det kan lade sig gøre at spille sange med mere end tre akkorder uden barré. I de to andre er det absolut umuligt.

Så selv om C-durs tre grundlæggende akkorder er svære, så er det godt at gøre en indsats for at lære dem, hvis man vil spille ens favoritsange som måtte være på mere end tre akkorder. Det er nogle lange stræk at øve med fingeren, og så den F-akkord, altså...! Men gør indsatsen, ellers sidder man fast i tre-akkordsangene.
G-dur kan så også være svær i starten, men du kan komme lidt over puklen til nogle sange med mere end tre akkorder, når du har lært den, men det er så C-dur, der kommer længst.

For barrégreb.

Så er der også et argument for at lære barrégrebene. De er nok stride, men har man fået skovlen under dem, så kan man spille i alle tonearter. Jeg nævnte i indledningen de forskellige holdninger til hvilke type greb, åbne eller barré, der er bedst. Det ene udelukker ikke det andet, åbne greb er det mest brugte i folkemusik og country.
At man oftest bruger barrégreb til dansemusik skyldes, at det med dem er lettere at lave en klar rytme, som der kan danses til. At man så ofte bruger de åbne akkorder til sangledsagelse skyldes, at de har en dyb, blød klang, der står godt til den menneskelige stemme. Her kan så suppleres med barré, når man har lært dem.

Det kan være hårdt at indøve akkorder, men det betaler sig.

onsdag den 15. juni 2011

Guitar i sommerlandet

Vi elsker vort land...
Det nærmer sig sommerferien, og mange vil så gerne ud i sommerlandet. Mange af os kender nok det romantiske billede af den syngende vagabond med guitaren på skulderen - det ser vældigt hyggeligt og rørende ud, men jeg vil ikke råde til at efterligne det. Behold altid guitaren i hylster under transport, og netop i hedt sommervejr, hvor den ellers ville udsættes for temperatursvingninger når man går ind i kølige sommerhuse eller landkroer fra den brændende sol. Det er samme problem som om vinteren i frostvejr, når man går fra den frostkolde luft ind i varme stuer, bare med den omvendte yderlighed. Sæt ikke instrumentet over styr for en gang landstrygerromantik.
Heldigvis er der hylstre i dag, der kan bæres på skuldrene som en rygsæk. De gør megen transport af dyret lettere.
I sommerhuset - eller hvor man nu overnatter i sommerlandet - så hold den på afstand af enhver varmekilde og lad den ikke stå i det mest fugtige rum. Vær også forsigtig ved stranden, hvor der er saltvand - husk guitaren er af det organiske materiale træ - og at træet holder er vitalt for at dens lyd holder.
Men overholder du disse regler, så hyg dig med den derude. Der er nok af sommersange, der kan synges som fællessange. Måske vil du spille til Skt. Hans-bålet? Fint, men så vil jeg sige noget om sværhedsgraden. Mange af de sange, som synges til fællessang ved den lejlighed, er meget kompliceret, mange af dem skifter akkord på næsten enhver tone, det gælder også Midsommervisen på den gamle melodi af Lange-Müller. Så begynd at øve dem nu, hvis du ikke kan dem allerede. Så er Midsommervisen på Shu-bi-duas melodi forholdsvis let. Se også indlæg om Sommersange
God sommer til dig og din guitar.

søndag den 12. juni 2011

Veloplagt koncert med Downhill

Det var en veloplagt koncert, som det svenske bluegrass band Downhill gav på Karens Minde fredag aften. De to brødre Kenneth og Jonas Kjellgren på henholdsvis banjo og mandolin er stadig stammen i bandet, denne gange havde de Magnus Sundström med, der sang glimrende og kunne give nogle gode guitarsoli i flere af numrene. Derudover havde de en gæstemusiker, en englænder bosiddende i Stockholm på fiddle, som spillede aldeles fremragende. Jeg vil da heller ikke glemme Kajsa Westin på bas og med en stemme, der pyntede smukt i den flerstemmige sang.
Det var så sidste koncert på Karens Minde denne sæson.
Men til september kommer det igen - med et norsk band. Det forlyder, at nordmændene vinder stærkt frem på bluegrass-fronten.

lørdag den 11. juni 2011

Barrégreb 5 - Barréakkorderne kan flyttes

Hvis du ikke har læst de tidligere indlæg, så læs lige dem først:

Barrégreb
Mere om barréalkorder.
Endnu mere om barréakkorder
Barréakkorder fulgt op.

Se lige på en af dem, som vi har lært i ovennævnte indlæg, F-akkorden:

E-formet barréakkord for guitar

Barréakkordernes former

F-akkorden er en såkaldt E-formet akkord - bemærk, jeg skrev ikke E-akkord, jeg skrev E-formet akkord. For hvis de ser på de tre fingre, der bruges udover pegefingeren til barré, så er det formet fuldstændig som en E-akkord.
Så er Fm en Em-formet, F7 en E7-formet.
Em-formet barréakkord for guitarE-formet barréakkord for guitar
Men prøv så lige at se på de andre. Hvad er de så?
 Am-formet barréakkord for guitar
A7-formet barréakkord for guitar
Regnede du det ud? Ok, H er A-formet, Hm er Am-formet og H7 er A7-formet .

De kan flyttes

Vi har allerede været inde på, at de kunne flyttes op og ned. Vi fik lavet F til F# og H7 til C#7 ved at flytte dem henholdsvis et og to bånd op.

Hvis du nu i dag tager H-dur som den A-formede barréakkord og ryk den bare et bånd ned, så bliver det den såkaldte B, skrives Bb. Tag nu en sang med tre akkorder, en af dem du kan godt, og erstat - hvis den er i D-dur - D med F, G med Bb og A7 med C7, brug her den akkord, som vi har set tidligere:
7-akkord, der kan flyttes

Du er nu i stand til at spille i alle tonearter med disse barrégreb, C7 kan du så også bruge og flytte op, hvis du undlader at anslå 1. streng.

E-akkorden - og Em og E7 - har grundtonen på den løse E-streng, derfor har de tilsvarende barréakkorder også grundtonen på den af pegefingeren holdte 6. streng. Hvis du kan tonerne på 6. strengen, så kan du snart se, hvilken akkord det er efter hvilket bånd du lægger barré'en på.

Det samme med den løse A-akkord - og Am og A7 - med grundtonen på den løse A-streng, der har de A-formede barréakkorder også grundtonen på den af pegefingeren holdte 5. streng. Så her skal du kende navnene på tonerne på 5. streng for at vide, hvilken akkord det er.

Gå til siden om Tonesystemet og lær tonerækken herfra (du behøver ikke at lære noderne), især hvilke to stamtoner, der ligger ved siden af hinanden. Den e-formede barré er F allerede i første bånd, fordi e og f ligger ved siden af hinanden. Men så kommer den afledte tone, derfor er barréen i 2. bånd f#. Prøv om du selv kan regne dig frem til barré-akkordernes navne på samtlige bånd.

Videre med at lære barré

Forslag til videre øvelse: prøv at spil sange i D-dur med barréakkorder i stedet for de åbne, prøv dernæst at spil sange med tre akkorder i C#-dur, altså, med C#, F# og G#7.
Prøv at spille sange i A-dur med barréakkorder i stedet for de åbne, prøv så i Bb-dur, altså med akkorderne Bb, Eb og F7. Vælg altid de barréakkorder, der ligger tættest på, så du ikke skal lave unødigt lange spring ned ad gribebrættet.

Har du fundet ud af, hvordan de tre akkorder altid ligger samme sted i forhold til hinanden uanset tonearten?
Ud over at du nu kan udfylde hullerne af de akkorder, som ikke kan tages som åbne greb og lært de andre akkorder både i åben og barréversion, så har du her de grundlæggende akkorder til rytmeguitarspil i rock, pop og i swingmusik.
Se også siden om transponering
Barrégreb i modal mol
En samlet oversigt i pdf-format over barrégreb kan hentes fra Mit Musikværksted

fredag den 10. juni 2011

Moderne fingerspil - kursus for dem, der allerede spiller

Som lovet i indlægget Kom i gang - startkursus for begyndere så vil jeg primo september starte et kursus på ti indlæg her for dem, der allerede spiller.
Jeg vil også lave dem som podcasts, så det bliver muligt at høre, hvordan det skal være, og lige nu prøver jeg at finde en løsning til en mailliste, så de interesserede kan få en mail, når næste lektion er klar. Jeg vender tilbage med et indlæg om det og forklarer tilmelding, så snart den er klar.

Hvad går det ud på?

Med titlen Moderne fingerspil hentyder jeg til den måde at spille på, som anvendes i adskillige moderne genrer. Kurset vil sigte mod at lære det som sangakkompagnement og starte med at kombinere det med små lette melodier - for her kan akkord- og melodispil kombineres. Udover at kurset lærer at spille i stil ned f. eks. Ralph McTell, vores hjemlige Erik Grip og andre moderne sangere med guitar (se indlæggende Moderne Folk Gutiar del 1 og del 2), så giver det også det grundlæggende, som kan videreføres med akustisk blues, ragtime guitar, country fingerspilsguitar (som kendes fra f. eks. Chet Atkins), akustiske rockklassikere og fingerstyle jazz - og mere avancerede versioner af den moderne folkesang. Vi skulle i løbet af dette forløb blive i stand til at spille Streets of London og lignende sange.

Forudsætninger?

Det vanskelige ved at starte noget for de videregående er, at der er forskellige forudsætninger.
I hvert fald vil jeg forudsætte, at du kan de grundlæggende åbne akkorder og har snust lidt til fingerspil. Men jeg vil ikke tage noget for givet, første indlæg vil introducere til fingerspil på guitar generelt og alle akkorder vil blive vist i et diagram.
Jeg vil heller ikke forudsætte nodekendskab. Hvad vi skal spille vil blive gengivet med det såkaldte tablatur med noder nedenunder for deltagere, der evt. er mest vant til det. Hvad tablaturet angår, så ved jeg ikke, hvor mange, der er vant til at læse det - nogen bryder sig ikke om at anvende det. Men så har jeg jo på denne side en intro til det.
Yderligere vil jeg så heller ikke anvende sange med barrégreb i kurset, da mange er længe om at lære dem. Det er ikke en dårlig ting at få dem lært, det fører adskillige skridt videre, og jeg kan i den forbindelse henvise til mine indlæg om dem. Jeg vil ikke forudsætte dem til dette kursus, opfordrer bare til at gøre en indsats med dem ellers.

torsdag den 9. juni 2011

Barrégreb 4 - Barréakkorder fulgt op

Har du læst de tre forrige indlæg om barréakkorder, Barrégreb, Mere om barréakkorder og Endnu mere om barréakkordder? Hvis ikke, så læs lige dem først i nævnte rækkefølge.

God og dårlig nyhed

Barréakkorder er uden løse strenge, og derfor kan de flyttes op og ned.
Derfor er det den gode nyhed, at med en barréakkord er du i stand til at spille mange guitarakkorder bare ved at flytte den op og ned, og derfor bliver de to nye greb her også i virkeligheden lig med mange greb.
Den dårlige nyhed er, at den ene af dem er den ondeste af alle de onde barréakkorder. Men fat mod, den er ikke uovervindelig, som alt andet kan du sejre med øvelse. Brug de strækøvelser, som jeg viste i første indlæg, før du øver dem.

H7 som barré

Men vi starter da lige med den mindst onde, en H7:
Diagram over a7-formet barrégreb for guitar
Pegefingeren er på 2. bånd.
Kan du allerede spille noget i E-dur, hvor den åbne version af H7 indgår? Den er ellers også svær, men kan du det, så prøv at spille dem med denne barréversion. Gør det langsomt i starten.
Dernæst, så prøv at rykke denne akkord op til 4. bånd, så bliver det en cis-7, det skrives C#7. Kan du huske F#7 fra forrige indlæg? Til lykke, du er nu i stand til at spille til sange i en afledt toneart. Tag nu F#7 og læg lillefingeren på til en e-formet akkord, så det bliver en F#. Nu kan du spille en sang i to akkorder i F#-dur, erstat dur-akkorden med F# og 7-akkorden med C#7.

H-dur og Bb-dur

Nu kommer vi så til den ondeste. Nu skal du prøve at spille en H-dur, pegefingeren på 2. bånd:

Uha ja, den er ond, jeg ved det, men gør en indsats. Nu kan du spille sange i H-dur med to akkorder. Øv skiftet mellem H og F#7 (se sidste indlæg) og spil så sange du kan med to akkorder, hvor duren erstattes med H og -7 erstattes med F#7
Du kan nu også spille sange i F-dur med tre akkorder. F-dur skal så være grundtoneakkord, og C7 dominant. Hvis du så tager denne sidste akkord og tager den i 1. bånd, så bliver det en Bb-akkord. Den er så subdominanten.
Samlet oversigt over elementære barrégreb
Læs mere og få endelig forklaret fordelen ved barrégreb i Barrégreb kan flyttes

onsdag den 8. juni 2011

Kom i gang - startkursus for nybegyndere på guitar

Nu skal det være. Jeg har i tidligere indlæg antydet det, og jeg vil ikke tøve længere . Fra primo september i år vil jeg køre et lille kursus over ti indlæg på  denne blog med titlen Kom i Gang - som titlen nok signalerer, så er det et lille kursus for de totale nybegyndere til de første små skridt.

Et lille ord til dem, der allerede spiller: der kommer noget lignende for jer, som også vil starte primo september, se Moderne Fingerspil

On-linekurset vil sigte mod at lære de første akkorder, så du vil blive i stand til at akkompagnere enkle sange. Med de første få akkorder vil du så have taget de første små skridt, men så vil du have grundlaget for at tage de næste skridt - og hvis dette tiltag går godt, så vil jeg fortsætte med tilsvarende on-linekurser til disse næste skridt.
Når jeg har sat det til primo september, så regner jeg med, at en stor del af jer er tilbage fra sommerferien.
Men sørg for at blive klar med en guitar. Uanset situationen, så læs følgende indlæg:
Vil du spille guitar?
Hvis du ikke ejer en guitar endnu og skal ud og købe den, så vil jeg anbefale dig at læse de følgende indlæg:
De tre typer akustisk guitar
Køb af guitar - for begynderen
Har du allerede en guitar i huset, som måske samler støv, så læs lige indlægget, som linkes til foroven om typerne af guitarer, så du ved hvad det er for en type, og læs så:
Har du en guitar?

tirsdag den 7. juni 2011

Skagen Festival 2011

Nu er jeg ikke deltager på Skagen Festivalen, da jeg som alle andre er nødt til at vælge af hensyn til pengepungen, men derfor vil jeg da godt omtale den og give nogle anbefalinger til dem, der måtte være i området.
Irsk musik er der meget af, der er endda de legendariske Chieftains. Min erfaring med dem fra Tønder Festivalen er, at de nok er bedagede, men ikke spor gamle. De virker som spilleglade drenge endnu - og kan røre fingrene endnu. De Gyldne Løver, der for alvor introducerede den irske musik i Danmark med deres fordanskninger, kommer også forbi. Tommy Flemming, den tidligere forsanger i DeDannan, er der også, bestemt en fremragende sanger.
Når det nu er en guitarblog det her, så bliver det nok hvad der er mest relevant for det. Buffy Sainte-Marie, den legendariske folkesangerinde ud af den oprindelige amerikanske befolkning, er en stor positiv overraskelse. Hun blev især berømt i 60'erne og 70'erne for sine stærke sange om hendes folks tragiske skæbne - en af dem blev brugt som titelsang i den voldsomme antiwestern Soldier Blue - og hun spiller både guitar og mundbue. Hun kan synge de sørgelige sange, så det gør ondt i sjælen.
Ellers kommer skotten Dougie MacLean, en singer-songwriter der bestemt er høreværdig for hans følsomme sange, som han selv ledsager med et meget smukt guitarspil. Tom Donovan dukker op (ikke at forveksle med den i 60'erne populære folkesanger Donovan), han er en af dem, der mester det at spille fiddle dansenumre og harpestykker omarrangeret for guitar. Alle, der drømmer om at spille det, vil nok kunne få noget inspiration ved at høre ham.
Skagen Festivalens program

mandag den 6. juni 2011

Side om harmonilæren

Så er den endelig tilføjet, den længe ventede side her om Harmonilæren, som du kan se i menuen øverst. Foranledningen til den er, at mange spørger om, hvad de mange tegn og underlige gerninger betyder i akkordbetegnelserne, og siden er et forsøg på efter bedste evne at forklare det. Muligvis vil du opleve meget på siden, der er totalt indviklet, især hvis du er helt ny i musikudøvelse. Det skal ikke slå dig ud, du kan sagtens spille akkorder uden at forstå det hele. Noget helt andet er, at forståelse på sigt kan være gavnligt, men om den ikke er der per omgående, så slap af og spil videre så godt du kan. Men har du spørgsmål omkring, hvad de underlige akkordtegn betyder, så håber jeg du finder et svar.
Siden forudsætter indholdet på de andre sider, Tonesystemet og Skalalæren, så det er klogt at konferere dem først.

lørdag den 4. juni 2011

Den københavnske jazzfestival

Så er programmet på gaden for dette års Copenhagen Jazz Festival - og der er bestemt noget at glæde sig til for jazzelskere. Giganterne i år er saksofonisten Sonny Rollins, sangeren Bobby McFerrin og pianisten Keith Jarrett - som jeg husker som en stor oplevelse for år tilbage i firserne. Der er også mulighed for at høre vibrafonisten Gary Burtons kvartet, der er sammensat et tema med afrikansk jazz, bl. a. med Abdullah Ibrahim - ja, forventningens glæde er ikke den værste, undskyld klichéen.
Men på en guitarblog som denne skulle jeg gerne omtale noget godt guitarmusik. Ja, nu er guitaren ikke så meget fast inventar i jazzens rytmegruppe som den har været - til gengæld spiller den mere solo, når den endelig er der. JazzCup på Gothersgade 107 holder traditionen tro Guitar Galla, som sædvanligt anført af vores førende jazzguitarist for tiden Jakob Fischer. Hans guitar-gæst i år er Per Gade,og de bliver ledsaget af Kasper Vadsholt på bas og Casper Mikkelsen på trommer. Denne årligt tilbagevendende begivenhed på festivalen kan jeg varmt anbefale, det plejer at være en superopvisning i, hvad guitaren formår i jazzen.
Ellers kommer fusionsveteranen Mike Stern og giver koncert den 7. juli på Kulturhuset Viften i Rødovre. Han spillede først hos Miles Davis, senere i den legendariske jazz-rock gruppe Blood, Sweat & Tears. Hvordan han er i dag ved jeg ikke, men jeg husker ham som en eminent guitarist.
Men ellers er der nok at vælge imellem - se programmet.

onsdag den 1. juni 2011

Guitar og en blæser på stativ

Mange af os omkring min alder og op til cirka ti år ældre er blevet sat i gang med guitarspillet af Bob Dylan og andre lignende samtidige sangere, der havde sat en mundharpe på et stativ, der så hang på skuldrene, se billedet af Dylan her til venstre. Det var vi mange, der også ville gøre efter, og disse harpestativer kunne jo købes - og kan stadig købes i dag.

Vil du forsøge det? Det kræver noget øvelse, og jeg anbefaler, at du i hvert fald først bliver rutineret på de to instrumenter hver for sig i første omgang. Det betyder så, at du også skal til at lære mundharpe, og jeg for min del synes, at det er sjovt at spile på den også, så det har ikke været en "ekstra byrde" for mig.
Det er jo også meget almindeligt, at guitarister, der dyrker blues, også har mundharpen som bi-instrument, mange af dem med stativ ligesom Dylan.
Når så du kan guitaren - den kan du måske allerede? - og så mundharpen, så kan mundharpestativet købes, og forsøg så. Det er akavet i starten, men som alt andet kommer det med øvelsen.

Hvad mundharpen angår, så besøg min forholdsvis nystartede blog om dette instrument, Mundharmonika.