Tonesystemet og nodeskriften

Læs et afsnit ad gangen og får dens indhold ind på lystavlen inden du går videre.
Vigtige udtryk er understreget første gang de nævnes.
Til sidst er der en lille intro til noderne - hvordan melodien skrives på de fem linier. Du skal ikke regne med, at du kommer til at spille guitar flydende efter noder ved at læse denne side. Det skal læres i små skridt. Dette er introducerende undervisning.
Hvor længe tonerne skal holdes, det afhænger af nodernes udseende, her henviser jeg til Rytmelæren

Stamtonerne.

Vi skelner mellem stamtoner og afledte toner i det vestlige musiksystem. Tonenavne skrives med lille bogstav for at skelne det fra akkordbetegnelsen.

Grundlæggende for at forstå tonesystemet er navnene på stamtonerne:
a - h - c - d - e - f - g

Hvis du kan alfabetet, så er det nemt at huske, for det er de syv første bogstaver i alfabetet, bortset fra h. På grund af nogle skrivefejl den gang man brugte fjerpen, blev det til h fremfor b, bare ikke i engelsktalende lande, her kaldes den tone for b. Du skal også give højest prioritet til at lære dem, dels navnene, dels deres placeringer på guitaren, for de afledte toner skal nok komme som smør, når du kan stamtonerne.

Men der er da mere end 7 toner på de fleste instrumenter, også guitaren? Næste afsnit svarer på den indvending.

Oktaverne.

Dels er der de afledte toner mellem stamtonerne, dels begynder det forfra, når man når til enden - det kan sammenlignes med en trappeopgang: når man er kommet til en afsats, så starter man med et første trin igen.
To toner med samme navn, der spilles samtidig, klinger godt sammen, så meget så det lyder som én tone, bare ekstra fyldig. Man siger, at der er en oktavs mellemrum mellem de to toner, og en "afsats" af toner kalder man også en oktav.
Her har du en forklaring på, hvorfor guitaren har to strenge, der hedder E. Der er to oktaver imellem de to strenges toner.
Det eneste instrument, der har alle de oktaver, som vi råder over i vores vestlige musik, er klaveret.

Stamtonerne og de afledte toner

Stamtonerne svarer til de hvide tangenter på det, de sorte er de afledte toner.

Klaviatur med toneangivelser
Hvis du vil vide mere om klaveret, så følg min blog Piano Klaver
Mellem hver af stamtonerne er der en afledt tone, undtagen mellem e-f og h-c. De to undtagelser er vigtige at huske, når du vil finde dem på guitaren. Tænk på EU's gamle navn, EF og på Hans Christian.
De afledte toners navne er afledte af stamtonernes navne, så sættes der ved # for et -is bag tonenavnet, fis, cis, gis, ais, dis. Når der sættes ♭ for, så sættes der -es bagved, er tonenavnet en vokal, så bare et -s, altså, ces, des, ges, as, es. Undtagelsen er b for H, den tone kaldes af en uransagelig grund B.

Her kan man se, at de afledte toner har to navne. Ulogisk, ja, men det må vi ofte leve med i musikken. Men måske kan du nu se, hvorfor du først og fremmest skal lære stamtonernes navne - navnene på de afledte kommer af sig selv, når du kender reglerne for navngivning af de afledte - med b som den skøre undtagelse.

At placere tonerne på guitaren.

Når vi skal til at finde dem på guitaren, så må vi tænke på, at guitarens bånd har samme farve hele vejen, så vi kan ikke med det blotte øje se forskel på stamtonerne og de afledte toner som på et klaver. Når du vil finde enkelttonerne på din guitar, så brug navnene på de løse strenge som pejlemærke, se første afsnit af siden Forstå Akkorddiagrammet.
Den løse 3. streng hedder g, for den spiller tonen g. Hvor er så a? Husk her, at der er en afledt tone mellem de to - så får du a ved at sætte fingeren på 2. bånd.
På h-strengen, 2. streng, finder du c allerede i 1. bånd, for der er ikke nogen tone afledt tone imellem dem.
Prøv at finde h på g-strengen. Det er fjerde bånd - og samme tone som den løse h-streng. En af de forvirende ting ved guitaren - især for dem der har spillet andre instrumenter før - er, at den samme tone kan være mere end et sted. Koncentrer dig i starten om de første fire bånd på guitaren, og hvor tonerne ligger der. Det gælder især hvis du vil lære at spille efter noder, men også ved akkordspil må det siges, at det kun er det område, der har betydning i starten.
De afledte toner ligger så på nabobåndene til de afledte toner - så hvis du først får lært stamtonernes placering, så kommer de afledte af sig selv
På musictheory.net/exercises er der en god øvelse til at lære dem. Sæt mærke i Fretboard Note Identification, under Would you like to customize your exercise? vælg Yes. Så får du mulighed for at vælge instrument, den står som standard på guitar, men gør den det ikke, så vælg den. Vælg så også, om du er højre eller venstrehåndet (Left-handed - Right-handed), vælg så positionerne ved at sætte flueben i Open og i 1, 2 og 3. Resten gemmer du til en senere fase i din udvikling. Klik så på Start exercise og når du se den røde bolle på en position på det tegnede gribebræt, så klik på tonenavnet nedenunder, den vil så melde rigtig eller forkert.
Efterhånden som du kan det, så sæt et ekstra bånd på når du går ind og øver det, når du så kan det, så et bånd mere osv., indtil du til sidst øver hele gribebrættet.

Lidt til den, der er kommet videre.

Det kan være, at du har spillet et stykke tid, måske har du lært barregreb eller andre flytbare akkorder - eller skal til at lære at improvisere soloer i de rytmiske genrer.
Så kan det være gavnligt, at du finder ud af at lære tonernes navne på en hel streng.
Gå ud fra tonerækken for oven og husk de to undtagelser, hvor der ikke var nogen afledt tone mellem stamtonerne.
Prøv så først den dybe e-streng. Husk, den var undtagelsen! Så f er i første bånd, men så kommer stamtonen herefter med to bånds mellemrum. Efter f kommer g, den er så i tredje bånd, så kommer a i femte bånd.
Så kommer h i syvende - huskede du, at h er undtagelsen? Deraf følger, at c kommer i ottende bånd, men så kommer d i tiende og e i tolvte. Det tolvte bånd er oktaven over den løse streng, det er godt at have som pejlemærke, når man skal finde tonerne.
Prøv selv, om du kan finde tonenavnene på de andre strenge.

At skrive dem på noder.

Som nævnt ovenfor, så er dette en introduktion til grundprincippet. Virkelig indlæring må finde sted i små skridt og daglig øvelse.

Stamtonerne

I nodeskriften starter det med en såkaldt G-nøgle.

G-nøglen i et nodesystem
G-nøglen yderst til venstre

Der er andre nøgler, men til guitaren behøver du kun at kende den ene. Den snor sig omkring den anden linie fra neden af de fem linier, som nodeskriften består af og angiver, at det er tonen g. Sådan anbringer man stamtonerne på linierne og mellemrummene, i mellemrummet under f er så f, i mellemrummet over er a,, på næste linie er.. hvad tror du?

Her ser du en oversigt over tonerne på linierne og mellemrummene:
Oversigt over tonerne i g-nøglesystmet

Som du ser, så kan der også være en node over den øverste linie og under den nederste, og toner over og under det anbringes på eller mellem de såkaldte hjælpelinier, en lille kort linie over eller under de fem linier.

De afledte toner.

Men hvor er de afledte toner henne? De angives ved, at der foran tonen skrives et #, der hæver den en halv tone, hvilket på guitaren vil sige et bånd op, det kaldes at der er kryds for. Eller også ved et ♭, der sænker den en halv tone, på guitaren et bånd ned, så siger man, at der er b for.
Det kaldes fortegn. Ofte indledes et nodesystem med, at der vises disse tegn. De slynger sig så om en bestemt tone og angiver derved, at det gælder hele vejen igennem. Det kaldes et fast fortegn. Hvis der f. eks. er et #, der slynger sig om tonen F, så spilles der hele vejen igennem den afledte tone fis i stedet for stamtonen.
Enkelte steder vil komponisten måske have, at der skal spilles et f, så sættes et opløsningstegn ♮ foran tonen, der gælder til næste taktstreg (den oddrette streg, se Rytmelæren). Det samme gælder, hvis der er et såkaldt løst fortegn, f. eks. bare et enkelt sted, hvor den afledte tone af f skal spilles, når der ikke er et fast fortegn for f.

Et enkelt vigtigt tegn mere: en dobbelt lodret streg til sidst i noderne betyder, at dette musikstykke er slut. De enkelt lodrette streger forklares i Rytmelæren.

Afledte toner i akkordnavn.

Afledte toner i akkordnavne skrives som regel med # bagved, altså, f. eks. F# eller b, f. eks. Hb. Det er alt sammen akkorder, der på guitaren kun kan tages med de fysisk strenge barrégreb, så det er nok ikke dem begynderen spiller de første to år - men videre fremme er det godt at lære dem.

Guitar efter noder.

Vil du lære at spille guitar efter noder, så lær det lidt ad gangen, først med melodier uden fortegn, altså, uden afledte toner, så du lærer hvor stamtonerne er i første omgang. De afledte skal nok komme af sig selv. Lær i første omgang at spille i de første fire bånd og de løse strenge - som det hedder i guitarfagsproget, i første position - så du får træning i nodeskriften, hvis du ikke allerede kender den fra et andet instrument. Efterhånden kan du lære at spille op ad halsen. Det er svært på guitaren, for som tidligere nævnt kan den samme tone være mere end et sted - det forvirrer mange, der f. eks. har spillet klaver før. Derfor opfordrer jeg til at koncentrere sig om første position i den første tid.

Denne side er som sagt kun en introduktion til tonesystemet og nodeskriften, er der interesse for det vil jeg poste indlæg på bloggen, der lærer op i at spille guitar efter noder.
Men stamtonernes navne og rækkefølge og de afledte toner bør i hvert fald være det, som du først og fremmest lærer her. De kan snart blive gavnlige.

Et godt link til nodelæren: Musikipedia - Nodelære