Transponering

Jeg er kommet ind på transponering i flere tilfælde på denne blog, især i forbindelse med mit kursusforløb Fortsæt med nye akkorder. Det har fået mig til at se, at der nok er behov for en samlet fremstilling af dette vanskelige, men for guitarister vigtige område.
For at forklare ordet kort i første omgang: transponering er at sætte en sang fra en toneart til en anden, f. eks. fra D-dur til G-dur.
Hvorfor det er vigtigt, se præsentationsindlægget til denne side, Side om transponering.
Foreløbig indeholder siden en vejledning i at transponere akkorder. Senere vil den - i forbindelse med kommende indlæg om melodispil, improvisation o. a. - komme til at indeholde vejledning i at transponere melodier, skalaer og soloer.
Visse ting på denne side bliver nøjere forklaret på siderne Tonesystemet, Skalalæren og Harmonilæren, men denne side indeholder det nødvendige for at kunne transponere til en anden toneart.
Vigtige ord er understregede første gang de nævnes. Det er vigtige regler også.

Akkordfunktionernes betegnelse.

Jeg vil opridse betegnelsen på de tre grundlæggende akkordfunktioner, Tonika eller Grundtoneakkord, Subdominant og Dominant. Tonika er den, som du falder ned på til sidst - måske lærte du D-dur først, hvad mange guitarister gør, her akkorden D så tonika og A7 er dominanten, den akkord, der giver spændingen og leder mod grundtonen. Subdominanten er så den akkord, der kommer ind imellem og skaber afveksling. Det forklares nærmere under Harmonilæren,

Kvintcirklen

En kvintcirkel med akkordangivelser

Baggrunden for kvintcirklen.

Vi går ud fra c-durskalaen og spiller fem toner op, så kommer du til g, som dominantakkorden så dannes fra i c-dur.
Hvis du spiller fem toner ned, så får du f, som subdominantakkorden dannes fra i c-dur. Det hedder, at der er en kvints afstand mellem tonerne, op eller ned.

Opad på tonerne

Hvis du fortsætter med at spille fem toner op fra g, så kommer du til d. Så fortsætter vi med d til a, og så går vi fem toner videre, så kommer vi til e, fra den kommer vi til h.
Går vi videre fra h, så bliver f en halv tone for lav til at være en ren kvint, så vi må hæve den til f#.

Nedad på tonerne

Går vi nu fem toner ned fra f, som var fem toner lavere end c, så kommer vil - ja, h, men den er lige lidt for høj til at det bliver en ren kvint, så vi må sænke den til b, som det hedder, når der er b for h.
Så går vi videre og kommer vi til eb - som du ser, er det de afledte toner, der dominerer her. Vi går videre fem toner til ab. På et tidspunkt ramler vi så ind i Gb, som er enslydende med F#

De mødes

Bevægelsen rundt i kvinter - fem tonetrin - vil på et tidspunkt ende med udgangspunktet, så det danner en cirkel, derfor har vi det begreb, som kaldes kvintcirklen.

Dens anvendelse til at finde de tre grundlæggende akkorder.

Her skal vi bruge den til at se akkordernes forhold til hinanden. Som du kan se, så har vi C i toppen af kvintcirklen med G ved dens side i urets retning og F ligeså mod urets retning. Når du spiller i C-dur, så har du som de tre grundlæggende akkorder tonika C, subdominanten F og dominanten G.
Sådan er det i alle tonearter. Hvis du har haft en typisk guitarstart med D-durs akkorder, så vil du kunne se, at det også gør sig gældende i D-dur, hvor D har G ved siden af mod urets regning og A ved siden af i urets retning.
Hvis du har lært de grundlæggende åbne akkorder, så vil du se, hvordan det gør sig gældende i alle de tonearter, som det kan lade sig gøre at spille på disse åbne akkorder. Se f. eks. A-dur, der er E ved siden af mod uret og D til med uret.

Når der vælges en bestemt toneart at spille i, så er den akkord, der hedder det samme som tonearten, grundtoneakkord eller tonika, og dominanten er den ved siden af tonika med uret, subdominanten er den ved siden af mod uret.


Dominanten er altid en dur, for det meste -7-versionen, i durtonearter er tonika og subdominant dur-akkorder, i moltonearter er de molakkorder. Placeringen af akkorderne er ellers den samme.

Transponering med kvintcirklen.

Du kan bruge det til at ændre tonearten til en anden toneart, som du kan spille, hvis f. eks. nogen synes, at det ligger lidt højt til deres sangstemme.
Eksempel:
Du kan f.eks ændre fra D-dur, der er en højtliggende toneart, til C-dur. D er grundtoneakkord, det skal C være i den nye toneart, så D erstatter du med C.
A7 er så dominant, og når du ser, at G er ved siden af C med uret, så er det den, G7, der skal erstatte A7. G ligger  siden af D mod uret og er derfor subdominant. Så er det den, der skal erstattes af F'et ved siden af C mod uret.
Prøv at tænke det igennem med de tonearter, som du kan spille i.

Du kan også bruge det til, hvis du i en sangbog finder en sang på tre akkorder i en toneart, som du ikke mestrer endnu og sætte den om i en toneart, som du mestrer.
Eksempel:
Lad os sige, at du finder en sang, der i sangbogen noteres i Ab. Det vil du kunne se ved, at den ender på Ab. Den er i As-dur og Ab er så grundtoneakkorden, så det er lige ud af landevejen: vil du spille den i f. eks. G-dur, så erstattes Ab med G hele vejen.
Men hvad er så dominanten i Ab? Prøv om du kan regne det ud inden du læser videre.
Hvis du fandt ud af, at det var Eb, så har du ret. Eb7 er så dominant og den erstattes med - kan du regne det ud?
Jeg håber du sagde D7, for det er rigtigt.
Hvilken akkord står så ved Ab mod uret? Det gør Db, så den er subdominanten og skal erstattes med - hvad tror du?
C er svaret.

Barrégreb

Hvis du er kommet så langt, at du kan barrégreb og kan de grundlæggende akkorder med denne akkordform, så kan du spille i alle tonearter. I det følgende regner jeg med, at du kan dem og kan finde deres placeringer. Ellers se mine indlæg om barrégreb.
Prøv lige at regne ud, hvordan du spiller Ab dur med barré. Hvis du har brug for hjælp, så hent min oversigt over barrégreb.
Eksempel:
Prøv også at transponere en sang du har i d-dur om til en toneart, som ikke kan lade sig gøre med åbne akkorder - prøv til F#-dur. Hvad er dens dominant?
C#-dur og dens subdominant er...?
H-dur. Prøv at transponere sangen i D om til Fis-dur.
Prøv at transponere samme sang om til Db.

Du vil snart opdage, at barréakkorderne i de forskellige tonearter har samme placering i forhold til hinanden, så når du har lært det i en toneart, så har du lært skiftet i alle tonearter

Mere end tre akkorder.

Så er der de sange, der har mere end tre akkorder.
Her kan du stadig bruge kvintcirklen. Find i hvert fald frem til de tre grundlæggende akkorder i den sang, der skal transponeres. Du finder så grundtoneakkorden og finder frem til hvor mange skridt tilbage på kvintcirklen den nye tonearts grundtone er i forhold til den gamle. Så skal samtlige toneartens akkorder rykkes det tilsvarende antal skridt.
Eksempel:
Lad os bruge det ovenstående Ab-eksempel igen og tænke os, at det er en sang med mere end tre akkorder i Ab-dur, som du så vil gøre til G-dur. Lad os sige, at den indeholder Fm, Bbm og C7. Hvor mange trin med uret rykker Ab-akkorden til G? Se på cirklen og tæl.
Det er 5 trin. Så skal de andre akkorder også rykkes fem trin - prøv og tæl de to andre grundlæggende fra ovenstående eksempel og tjek efter, om det ikke passer.
  1. Hvad skal Fm så være? Prøv at tæl.
  2. Hvad skal Bbm være? Prøv at tæl.
  3. Og Db7?
Her kommer facitlisten:
  1. Fm bliver til Em.
  2. Bbm bliver til Am.
  3. Db7 bliver til H7.
Prøv at transponere hver gang du ser en sang i en sangbog til en hvilken som helst toneart. Jo mere du gør det, jo hurtigere vil du blive til det for hver gang.

Tonerækken

Når du ser tonerækken med samtlige toner i rækkefølge, så ser den sådan ud:
c c#/db d d#/db e f f#/gb g g#/ab a a#/b h

Transponering med tonerækken.

Mellem hver af tonerne er der et halvtonetrin. Nu går jeg ud fra C-dur: hvor mange halvtrin er der fra C, grundtone, til F, subdominant?
Svaret er seks.
Hvad er der så til G, dominant?
Der er syv.
Prøv at se afstandene mellem D-durs akkorder, D, G og A. Det er det samme.
Hvis du prøver det samme i G-dur, og andre tonearter med grundtoner langt henne på linien, så husk, at det begynder forfra med c.
Så du kan finde enhver tonearts akkorder ved hjælp af udfra grundtonen at tælle halvtonetrinene, 5 til subdominanten og 7 til dominanten.
Du kan så også finde de andre akkorder, når der er mere end tre.
Eksempel:
Lad os da bare sige vampens akkorder. A, som bruges til a-mol i C-dur er ni halvtonetrin fra grundtonen, d, som bruges til D-mol i C-dur, er to halvtonetrin væk.
Hvis nu du transponerer C-dur til Eb, så rykkes C tre halvtrin op til Eb, de andre akkorder rykkes tilsvarende - F til Ab, G til Bb7 og hvis det nu er med de andre akkorder i eksemplet, Am til Cm og Dm til Fm. Denne nye toneart kan kun spilles med barrégreb.

Prøv at lave transponeringer af akkorder til sange efter den metode. Jo mere du gør det, jo mere glat går det efterhånden.

Barrégreb.

Metoden med tonerækken er især velegnet, når du skal transponere fra en barrétoneart til en anden.
Eksempel:
Hvis du f. eks. spiller i Bb-dur og i stedet vil spille i Gb-dur, så tager du tage udgangspunkt i grundtoneakkorden Bb, som du tager som en e-formet barré i 6. bånd. Hvor mange halvtoner er der nedad fra Bb til Gb?
Jeg håber du fik fire, for det er rigtigt. Da et bånd op eller ned på guitarens gribebræt er svarer til et halvtonetrin, så skal Bb rykkes det tilsvarende antal bånd ned til Gb, altså til 2. bånd.

Alle sangens øvrige barréakkorder skal rykkes det samme antal bånd ned eller op, subdominanten Db som den a-formede barré i 6. bånd skal rykkes ned til 2. bånd, dominanten som den a7-formede i 8. bånd skal ned til 2. bånd.
Hvis der er andre akkorder, skal de det tilsvarende antal bånd nedad. Lad os sige en H-, som du tager som barrédim i 7. bånd, den skal ned til...?
Facit: 3. bånd.

Øv dig i at transponere fra en barrétoneart til en anden efter den metode. Jo mere du gør det, jo hurtigere vil du kunne gøre det.

Transponering med capo.

Med tonerækken vil du også blive i stand til at bruge capoen. Hvis du slet og ret sætter den på, når du ledsager din egen sang, fordi sangen ligger for lavt, så sætter du den muligvis bare på, hvor det passer til din stemme uden at tænke nøjere over, hvad toneart den så klinger i - man skelner mellem den noterede og den klingende toneart.
Men hvis du har andre instrumenter med til at ledsage din sang, så er du nødt til at kunne fortælle dem hvad toneart det er. Her må du bruge tonerækken.
Eksempel:
Lad os sige, at du fandt G-dur  for lavt, det gør mange. Så sætter du capoen i 3. bånd, og så spørger fløjtenisten eller hvad det nu er, hvad toneart han nu skal spille i. Som før nævnt, et bånd på guitaren svarer til et halvtonetrin, så du skal tænke på, at det er tre halvtonetrin højere, når capo'en er i 3. bånd. Hvad er tre trin højere end G? Prøv selv.
Facit: det er B, altså b for h. Så fortæl musikeren at det er i B-dur. B-dur er så den klingende toneart, mens G er den noterede.

Capoen hæver tonearten et halvtonetrin for hvert nummer bånd den sættes i.
Hvis du ledsages af andre akkordinstrumenter og/eller en bas, så vil de gerne høre, hvad de nye akkorder er. Så tænk efter ved at tælle halvtonetrinet op fra den oprindelige akkord til den transponerede akkord.
I eksemplet med G-dur kan det være C og D7, så de bliver Db og Eb7. Tæl alle akkorderne det rette antal halvtonetrin op.
Det kan også være, at du vælger på forhånd den toneart, som du spiller med capoen, at du ved det skal være f. eks. C-dur.
Eksempel:
Det kan f. eks. være, hvis en blokfløjtespiller ikke er kommet så langt og helst vil spille sangen i C-dur, der er let for ham, men denne melodi har du fået indøvet i A-dur og frygter, at du vil snuble for meget ved at spille den med C-durs akkorder.
Hvor mange halvtonetrin er der fra a til c?
Fik du tre? Det er hvad der er. Så sæt capoen i...?
3. bånd er svaret.

Et lille tip: hvis du sætter capoen højere end 5. bånd, så vil din guitar lyde som et andet strengeinstrument end guitar. Ikke som sådan dårligt, men hvis det skal lyde som en guitar, så hold det under 5. bånd og vælg de noterede akkorder efter det.
Eksempel:
Hvis sangen f. eks. skal klinge i F-dur, så spil ikke G som noteret toneart, hvor du skal have capoen helt op i 10. bånd, heller ikke A, hvor du skal have i 8. bånd. Vælg hellere E, hvor capoen skal i 1. bånd eller D, hvor den skal i 3. bånd. C er ok, det er i 5. bånd, men det bliver en noget lys guitarklang.
Øv dig på denne transponering ved, når du sætter capo på guitaren til din egen sang, at tænke over hvad toneart det så er.

Der kan være forskel på, hvornår det er lettest at transponere med kvintcirklen eller med tonerækken. Øv dem begge ofte derhjemme, hvor det ikke gør noget, at det går langsomt, så du bliver trænet i at gøre det lidt kvikt i en sammenspilssituation.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Velkommen til at give en kommentar: