Maj7 som barréakkorder.

Hvis du ikke allerede kan de grundlæggende barréakkorder, så gå lige til mit første indlæg om barré og videre derfra ved hjælp af linksene i slutningen af indlægget.
Hvis du har lært barrégreb, men ikke husker dem så godt, så hent lige min oversigt over grundlæggende barrégreb.

De to maj7-barrégreb

Vi har tidligere haft om maj7-akkorderne som åbne akkorder og for en nærmere forklaring henviser jeg til det indlæg. Der bliver det også vist, hvordan de skal tages på åbne akkorder. Her skal du bemærke, hvordan man tager en Amaj7 og Emaj7. For lige som de grundlæggende barréakkorder har en a-molformet akkord, der kan flyttes op og ned, og en e-molformet, der også kan flyttes, således har vi som barré en Amaj7-formet akkord:

Og en E-majformet barré:

Anvendelsen af disse maj7-akkorder

Disse to akkorder kan du flytte op og ned på gribebrættet og derved tage en maj7-akkord med samtlige grundtoner, præcis som på den oversigt, som jeg foroven anbefalede dig at downloade. Sådan er du nu, med disse to barréakkorder i stand til at tage en hvilken som helst maj7-akkord, som du ser angivet i en sangbog over noder eller sangtekst.
Du kan så også bruge disse maj7-akkorder på samme måde som de åbne maj7-akkorder.

Denne akkord bruges traditionelt som grundtoneakkord og subdominant, se Harmonilære. Hvis du har akkordoversigten, så vil du kunne se hvilke akkorder det er i de forskellige tonearter. Jeg formoder i dette indlæg, at du er så langt at du kan nogle to- og treakkordsange. Prøv at synge dem med maj7-akkorder. Der vil nok være nogle sange, som du ikke synes det lyder så godt til, men andre vil det sikkert klæde godt. Det er især akkorder der bruges fremfor de ordinære dur-akkorder, når en sang skal lyde sød og poetisk. Derfor er den også en uomgængelig akkord i easy listening-stilen, som især Burt Bacharach står for. I jazz bruger man den konsekvent på som grundakkord og subdominant og ind imellem også for klangens skyld.

Bastoner i anslag - Efterord

Hvis du ikke har fulgt dette, start med indledning
Så er vi kommet igennem forløbet Bastoner i anslag. Det var så det sidste af de fire forløb, hvor jeg oplærer i det grundlæggende i brugen af guitar til vise-og folkesang. De tre første var Kom i Gang med Guitaren, Varier højrehåndens anslag og Fortsæt med Nye Akkorder.

Status på din guitar

Det sidste, nu afsluttede forløb, skulle så supplere forløbet om at variere højrehåndens anslag ved at vise, hvordan man bruger de tre mørke strenge.
Vi startede med at lære hvilken bas vi bruger, når vi spiller enkeltbas, så hvordan du veksler mellem bastonerne, den såkaldte vekselbas. Vi gik videre med at se på at vælge ledetoner som vekselbas lige før akkordskift og fortsatte så med at lære at bruge en hammer-on i vekselbas..Så kom vi til basløbene ved akkordskift mellem de elementære akkorder, først i C og G, så i D, A og E. Det næste var basløbene ved udvidede harmoniseringer, lille vamp og swingrundgangen, så den almindelige og store vamp, næstsidste lektion handlede om om specielle venstrehåndseffekter anvendt i alle basløbene. Sidste lektion var om bastoner og basløb, når du kommer til sange med mange akkorder og nogle mol-basløb.
Så er der planlagt et par indlæg om nogle specielle effekter, som du også kan bruge som nogle af redskaber i kassen. nogle af dem kan kun gøre på en akkord, men så har du den mulighed mere.

Videre frem som sangledsager

Som jeg sagde i sidste lektion, så vil jeg anbefale dig at lære barrégreb og med tiden også andre flytbare akkorder og gerne også de såkaldte alterrerede akkorder. Det giver flere muligheder for, at din guitarledsagelse af sang undgår monotonien.
Gå også løs på at lære flere anslag, flere fingerspilsmønstre, flere rytmer. Det er så godt som en mirakelkur mod monotoni.
Så er det også med at gå i gang med at opbygge et repertoire af sange. Det er blevet lettere at finde sangtekster med akkorder på Nettet i dag, se indlægget At finde en sang, du kan også finde en sangbog med akkordangivelser. Hvis du støder ind i akkorder, som du ikke kender, så få dem lært, her kan en akkordbog være til nytte. Du skal så naturligvis synge dem i tonearter, som du kan klare med din stemme, men for at modvirke ensformigheden, så spil dem ikke i samme toneart. Vælg også et fingerspilsmønster og en rytme, som du vil bruge til de respektive sange, så dit akkompagnement ikke lyder ensartet. På den måde udvikler du dig som en folke- og visesanger med guitaren i hånd.

Videre med andre genrer på guitaren

Adskillige af de akkorder, som du har lært her, bruges også i andre genrer, så hvis der er nogen andre genrer, som du vil gå videre med, så har du for nogen af dems vedkommende en ballast. Mange genrer bruger også de anslag, som du har lært i forløbet, ofte bare lidt mere udviklet. Så drømmer du om blues, country, bluegrass eller irsk folk - hvad som helst - så find nogle tekster til sange i disse genrer og opbyg et repertoire. For nogen genrers vedkommende skal du så nok også til at lære at spille soloer, men der er planlagt indlæg om det på denne blog.
God fornøjelse.

Bastoner i anslag 10. lektion - Bastoner videre frem

Hvis du ikke har fulgt dette, start med indledning
Vi hørte sidst om specielle effekter i basløbene.
I hele dette forløb har vi set på vekselbassen og basløb ved de elementære og almindeligst forekommende skift mellem akkorder.
I denne lektion peger vi på, hvad du skal gøre videre frem, når du kommer til mere usædvanlige skift, sammen med nogle ekstra tips til almindelige skift.
Jeg ved  ikke, om du har lært barrégreb, ellers kan jeg anbefale at begynde på det.  Allerede i 8. lektion viste jeg, hvordan du kan få et bedre basløb i vampen, hvis du bruger F i fuld barréform. Basløb med barré vil jeg komme ind på i kommende indlæg, men indtil da, så lær grebene, hvis du ikke allerede har gjort det - hvis du har lært dem, så vær tålmodig, basløbene til dem skal nok komme.

Mere om ledetoner

Vi hørte i en tidligere lektion om ledetonerne.
Når du når til at spille sange med mere end tre akkorder  - eller når du spiller dem, hvis du allerede er begyndt på det - så se godt efter, om der er en tone, der kan bruges til ledetone til næste akkord. F. eks.. i nogen sange forekommer det, at der skiftes fra Am til F, her kan du så inden akkordskiftet slå 4. streng an, evt. med hammer-on, lige inden F. Et andet eksempel: det skifter ofte fra G til Am, spil her 5. streng som vekselbas.
 Der kan sagtens i mange sange forekomme mere sjældne skift mellem akkorder end de almindelige, som vi har set på i dette forløb, så når du så spiller dem, så se altid godt efter: er der en tone i den akkord, som der skiftes fra, der kan bruges som ledetone til næste akkord, altså en tone, der ligger et helt eller halvt trin over eller under næste akkords grundtone.
Overvej også ved valget af bastoner ved hurtige akkordskift, om det er muligt at lave en trinvis bevægelse af bastoner, enten op eller ned. F. eks. ved skiftet F - C - G7 - C. med kun en halv takt på hver, så spil konsekvent 4. streng som bastone, undtagen på sidste C, spil den på 5. streng, så har du et nedadgående basløb. Brug altid noget tid på at tænke over det ved de akkordskift, som du kommer ud for.
Hør det på podcast

Nogle ekstra tips til basløb

Am til C og Em til G

Så vil jeg også nævne en ting mere: vi havde i lektion 8 om basløb på vampen. Her bevægede vi os ved skiftet fra C til Am fra grundtonen på c og så til h og når der startes på Am så a på den løse 5. streng. Ved sange i mol på mere end tre akkorder er det omvendte skift fra Am til C meget almindeligt, her kan du lave basløbet omvendt, fra a og h til c på 3. bånd i det der skal begyndes på C.

Det samme kan du gøre i E-mol. fra løs 6. streng, e, over f# på 2. bånd til g på 3. bånd i det G begynder.

Det tilsvarende skift i Dm er til F-dur akkorden, det er samme bevægelse på 4. streng, løs streng, 3. bånd som er e til 3. bånd i det F begynder.

Det kan du så prøve til Greensleeves, Scarborough Fair og House of the Rising Sun, der er på filen Mellemsvære Molsange, og så er du begyndt på sange i mol, der overstiger de tre akkorder.
Hør det på podcast

Molrundgang.

I den forbindelse kan jeg også anbefale dig at lære rundgangen i mol, som Ray Charles-hittet Hit the Road Jack kører på. Kan du helbarré-F? Hvis ikke, så spring bare næste afsnit over og vend tilbage, når du har læart det.
Denne rundgang bør spilles med enkeltbas, men hvor du så lige som vekselbas på Am sætter lillefingeren på 6. strengs 3. bånd, det er et g. Så spiller du på 6. strengen på barréudgaven af F og E7. Så har du et flot nedadgående basløb, som er meget brugt i denne rundgang. Med basbrøk  noteres den:
Am Am/g F E7.
Hør det på podcast

Plagal kadence

De fleste sange slutter med dominantakkorden, der til sidst falder ned på grundtoneakkorden, f. eks. G7 - C.  Det kaldes en kadence. Men så kan der forekomme, at det slutter på subdominant, der falder ned på grundtoneakkord, f. eks. F til C. Det kaldes plagal kadence, kirkesangere kalder det "amen-kadence" fordi det er den, der anvendes, når menigheden synger amen i kirken. Her kan det være en god effekt at lave det tidligere basløb fra grundtoneakkorden til subdominant "baglæns," fra subdominantens grundtone ned til grundtoneakkorden, her ser du det i alle tonearterne:

C-dur, fra F til C

G-dur, fra C til G

D-dur, fra G til D

A-dur, fra D til A

E-dur, fra A til E

Jeg har lavet en fil med to sange, der slutter på plagal kadence, Beatles-sangen Let It Be i G-dur og Bob Dylans Knocking on Heavens Door i C-dur, hent filen To Sange på Plagal Kadence. Prøv det på dem, prøv Dylan-sangen i alle tonearter.
Hør det på podcast

Mere om basbrøker

Basbrøkerne, som du snusede til i lektion 8, vil fremover kræve, at du lærer tonernes placering på de dybe streng. Du har i lektion 1 en oversigt over stamtonerne. se en nærmere forklaring siden om toneystemet. Du kan så komme ud for, at basbrøkerne viser en afledt tone, det kan f. eks. være f#, som siges fis. Med dette kryds bagefter spiller du den tone, der er et bånd over (til højre for) den tone, som navnet er afledt af, det er så her med f# på 2. bånd af 6. streng, lige efter f'et. Der kan stå Db, som siges Des. Det er så båndet under den tone, som den er afledt af UPS! det er jo en løs streng. Men så tager du den på den tone på a-strengen, som har et des, det er 4. bånd af 5. streng.
Vi skal her til sidst prøve en sang, der bruger basbrøker, en Dylan-klassiker, The Times They're a Changing, den har kun stamtoner i basbrøkerne.
Hør det på podcast
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.
På podcasten spiller jeg fingerspil på Scarborough Fair og House of the Rising Sun. Fingerspilsmønstret til den første vil blive vist i et kommende indlæg, til den anden kan det ses i Basalt fingerspil i tredelt takt
Det var sidste lektion i forløbet Bastoner i anslag.
Videre frem, se efterordet.

Bastoner i anslag 9. lektion - Venstrehåndseffekter i basløb

Hvis du ikke har fulgt dette, start med indledning
Dette indlæg viser, hvordan du bruger effekter i venstrehånden som hammer-on og slide i forbindelse med de basløb, som vi har gennemgået i de forrige lektioner. Hvis du ikke har læst det, så læs lige indlægget Effekter i venstrehånden for guitar eller repeter det, hvis du har læst det.
Det er lidt forskelligt, hvad der kan lade sig gøre i de forskellige basløb. Der vil bliver linket til tidligere lektioner, hvis du ikke kan huske alle basløbene.

I alle basløbene

Du kan lave en hammer-on mellem de to gennemgangtoner. Lad os sige, at du tager skiftet fra G til C, så slår du lige den løse a-streng an og så laver en hammer-on med langfinger på 2. bånd. Så kommer c'et på 3. bånd. Det kan du lave på alle basløbene.

I A og E og D

Du kan også lige før den første grundtone lave en hammer-on til første gennemgangtone. Det skal så være en hammer, der varer i løbet af et taktslag. Den kan lade sig gøre i basløbene fra A, Am, E og Em, fordi der er en løs streng under første gennemgangtone. Så slår du lige den løse A-streng an og laver en hurtig hammer med langfinger på 2. bånd og fuldfører så basløbet.
Her kan du vælge både hammer-on på alle tonerne, en dobbelt hammer-on. Det kræver øvelse.
Du kan også i basløbene fra A og E-akkorderne lave en slide mellem gennemgangtonern, altså glide med en finger fra f. eks. 2. bånd på 5. streng og op til 4. bånd, mens strengen klinger.
Hør podcasten

I G og C-dur

I basløbene op til C, G og F kan du lave en hammer-on fra den sidste gennemgangtone - ved alle tre akkorder er det på 2. bånd - op til grundtonen, som er 3. bånd på alle akkorder. Siden grundtonen er fingersat kan du lave en slide, den bør du så lave med ringfingeren.
Når du anvender disse effekter i basløb i forskellige kombinationer, så får de forskellig klangkulør. Det kan især være godt, hvis akkordskiftet kommer lige på en pause i sangen.
Hør podcasten

I vampen og andre udvidelser.

I vampen har vi et basløb, der bevæger sig nedad. Her kan du lave en slide ned, men du kan også lave en pull-off, det kan du lave både fra dur-akkordens grundtone ned og fra gennemgangstonen, du kan lave en dobbeltpull-off på den begge
Det kan være en god effekt at lave en slide, når du laver de kromatiske basløb fra D til E, fra G til A, A til H7 og C til D. Du kan, efter du har slået den løse D-streng an, lægge ringfinger på føstre bånd af d-strengen og så lave en slide op til 2. bånd. Her kan du også lave en hammer fra den løse streng til 1. bånd lige inden.
Hør podcasten
Podcasten indleder med, at jeg synger The Drunken Sailor, mest for at minde om lektion 4, så synger jeg ellers Cotton Fields i C-dur, den findes noteret i D-dur på Begyndersange på tre akkorder, så Blowing in the Wind i den udvidede version, som du kan findere på Begyndersange udvidede harmoniseringer og så den tyske folkesang Muss I Denn. På dem alle bruger jeg de i dette indlæg nævnte effekter.
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.
Næste og sidste lektion: Bastoner videre frem.
Her får du nogle tips til basløb videre frem i sange med mere end tre akkorder og særlig molbasløb.

Bastoner i anslag 8. lektion - Basløb på vamperne

Hvis du ikke har fulgt dette, start med indledning
Hvis du ikke har læst indlæggende om vampen,  dens variationer og den store vamp, så gør det lige nu.
Vi har haft indlæg om basløb her på siden, sidste gang var det om at lave dem på udvidelser. Mange vil nok spørge: hvordan laver man dem på vampen, der også bruges som udvidelse? Basløbene i denne lektion kan du bruge både når du lægger vampen ind i slutningen af en sang og når du spiller sange, der kører på vampen.

Vampen i C-dur.

Tag nu de tre variationer i C-dur, her angivet med bastoner på tab og noder:

1. variant: 
    .
2. variant:
3. variant:
   

Når vi til sidst begynder forfra, så laver vi det samme basløb op fra G7 til C, som vi lærte i lektion 5. Det gælder i alle tre variationer.
Så er det jo bare lige med de mellemliggende akkorder.
Hør det på podcast

C til Am

Når du skal fra C til Am i de to første variationer, så spiller du, om det er i firdelt takt, bastonerne c og h på 3. og 4. taktslag - du løfter så lang- og ringfinger væk fra akkorden, og sætter langfinger på 2. bånd af 5. streng, pegefinger bliver liggende for at være klar til Am.
Så anslår du den løse 5. streng i første taktslag i takten med Am, og få fingrene anbragt på Am-akkorden inden den slås an.
Om det er todelt takt eller hvis vampen skifter hurtigt med to akkorder i en takt på firdelt, så tæller du "1 og 2 og" slår akkorden an på 2 og laver et anslag på h (2. bånd af 5. streng), og så er det Am.

Om det er tredelt takt, så spiller du basløbet i løbet af en hel takt, slå c i C-akkorden an på 1 og 2. altså to gange, og så h på 3, så ender den på a i næste takt med akkorden Am.

C til A7

I 3. variation spiller du næsten det samme, dog med den forskel, at det ikke er h, men b, altså 1. bånd, der leder ned til A7. Denne vampvariation er jo lidt bluesy, derfor denne sænkede tone. Du spiller altså: c b a, men ellers lægger du dem i takten som i C til Am.
Hør det på podcast

Vampens midterste akkorder

I 3. variation spiller du det samme basløb fra A7 til D7, som vises i lektion 6 I den todelte takt eller hurtige skift kan du bare lægge lillefingeren på c# (4. bånd af 4. streng) på "og" lige inden akkordskiftet, hvor du slår den løse d-streng an. Her er akkordgangen fra D7 til G7 også det samme som vist i lektion 5 I todelt takt bare et f#, 2. bånd på 6. streng, på og inden akkordskiftet.
I 1. variation lægger du før skiftet fra Am til Dm lillefingeren på 3. bånd af 5. streng og anslår så den løse d-streng som bastone til Dm. Næste bastone bliver så den løse a-streng, der leder naturligt ned til G7.
I 2. variation er der så F-akkorden, hvor der i 1. var Dm.
Hvis du spiller "det lette" F, så brug 4. streng som vekselbastone inden skiftet fra Am til F, så leder den naturligt op til f.
Hvis du spiller barré-F, så har du en god bastone på 6. streng. Her lægger du før skiftet til F lillefingeren på 3. bånd af 5. streng til et g på taktslaget lige før akkordskiftet fra Am til F og slå så 6. streng an som bastone til F, den slår du så an igen før G7 (hvis F-akkorden kun holdes kort, så spil enkeltbas på 6. streng), så den danner et lille løb op til g, bastonen til G7.
Hør det på podcast
Se det på noder og tab her:

Den store vamp

Den store vamp noteres sådan her:

| C  | Em/h | Am | Dm | G7 a h | C osv.

Det er  det samme, men bemærk: efter Em er angivet et h efter en skråstreg. Det er en såkaldt basbrøk, der angiver hvilken bastone der skal anslås her, det bruges når der skal anvendes en bastone, som ellers ikke er almindelig på dette sted. Her angiver det, at h'et (som ligger på 5. streng i denne akkord) skal anslås som bas. Når der kan dannes en trinvis bas vælger man altid en anden bastone end standard som her. Så bliver der helt af sig selv spillet det samme basløb som foroven fra C ned til Am.´
Se nærmere om basbrøker under Harmonilæren
Ellers er resten som den første variation af vampen i øvrigt. Der er flere variationer af den store vamp, men de svarer næsten til variationerne af den almindelige vamp og du bruger basløbene i dem, som du har lært i den almindelige vamp. Der er så også varianter af den store vamp, hvor du spiller E7 i stedet for Em, men også her spiller du h'et på 5. streng.
Hør det på podcast

Vampen i G-dur

1. variant:|
2. variant: 
   
   
3. variant:
   

Her er meget der går igen på nye steder. Igen: løbet fra D7 til G er som du lærte det i lektion 5 i alle tre variationer.
Hør det på podcast

G til Em og E7

Løbet fra G til Em er præcis som fra C til Am, bare på 6. streng i stedet for. Det gælder også løbet fra G til E7 i 3. variation, med 1. bånd i stedet for 2. bånd som gennemgangstone.
Hør det på podcast

Vampens midterste akkorder.

I 3. variation er det også de samme basløb som du lærte i lektion 6.
I 1. variation så læg på Em lille finger på 6. streng, 3. bånd lige før akkordskift, så danner det en gennemgangstone til Am. På Am så læg tilsvarende lille finger på 3. bånd af 5. streng lige før akkordskift, så er det en gennemgangtone til D7.
I 2. variation så brug h (5. streng) som vekselbastone eller ved todelt takt slå den lige an inden skiftet til C. Spil enkeltbas på C, så du bibeholder trinbevægelsen opad i bassen.
De tonearter, hvor man bruger barré i vampen vil jeg komme til det specielle indlæg om basløb med barrégreb.
Hør det på podcast
På podcasten synger jeg  Everybody loves saturday night, der indgår på filen Sange til vampen, og Stand by me, Jeg går i tusind tanker og Shine on Harvest Moon.
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.
Næste lektion Venstrehåndseffekter i basløb.
Her lærer du at anvende de specielle effekter i basløb, hammer-on, pull-off og slide. Forbered dig ved at læse eller repetere indlægget Effekter i venstrehånd til guitaren.

Bastoner i anslag 7. lektion - Bas på udvidelser og dim-akkorder

Hvis du ikke har fulgt dette, start med indledning
Basløbene fra 5. og 6. lektion kan også kombineres med fingerspil. Her er princippet, at du kun tager så meget af fingerspilsmønstret som du kan nå, og så laver basløbet i resten af takten. Her ser du et eksempel:
Vi skal i dette indlæg repetere lidt om de udvidede harmoniseringer, den lille vamp og swingrundgangen med dim-akkord, og så se hvordan du laver bastoner basløb i dem.
Basløb bliver vist på både tablatur og noder.
Hvis du har problemer med at huske nogle af akkorderne, så brug Grundlæggende åbne akkorder til opslag.

Den lille vamp og bassen

Fra både den lille vamp og de udvidede harmoniseringer har vi en mol akkord, der ligger et tone trin over grundtoneakkorden - Em i D-dur, Dm i C-dur og Am i G-dur. Når du spiller den lille vamp i D-dur, så kan du veksle mellem 4. og 5. streng hele vejen, det giver en god basmelodi. Du kan så også lave et basløb fra A7 op til D som vist sidste gang.
Du kan i C-dur på C veksle mellem 5. og 4. streng, på Dm mellem 4. og 5. streng og på G7 mellem 6. og 5. streng, så har du en god basmelodi her. Du kan også spille enkelt bas på C eller Dm eller dem begge. Du kan så også lave et basløb til sidst fra G7 op til C.
I G-dur kan du veksle mellem 6. og 5. streng på G, mellem 5. og 4. på Am og 4. og 5. streng på D7. Igen en god basmelodi. Du lam også spille G som enkeltbas eller Am som enkeltbas eller dem begge. Ellers kan du også anvende de allerede lærte basløb fra D7-akkorden op til G.
Disse bastoner kan du også anvende, når de laver den udvidelse, hvor du sætter Em ind i stedet for A7 eller G, eller Am i stsedet for D7 eller C eller Dm i stedet for G7 eller F.
Hør det på podcast
På podcasten spiller jeg omkvædet af Pippi Langstrømpes sang i alle tre tonearter. På filen Sange til lille vamp kan du finde den noteret i D-dur. Prøv den i alle tre tonearter.

En udvidet harmonisering med basløb

Når du i D-dur har den udvidede harmonisering med et E7 lige før A7, så kan du - hvis E7 kommer efter D - lave et kromatisk basløb, dvs., et basløb i halve toner, på guitaren er det et bånd ad gangen. Efter 2. taktslag, løft så fra akkorden, spil løs d streng på 3. taktslag, tag 1. bånd på 4. streng , slå an på 4. taktslag med tommelen, og så ender vi på e i andet bånd af 4. streng på 1. taktslag i næste takt, så slå hele E an.

Basløbet fra D til E7

Når du i C-dur laver det samme med D7 lige før G7, så slå 5. streng an på 3. taktslag, lad ringfingeren glide op til 4. bånd og slå det an på 4. taktslag, slå så løs d-streng an på 1. taktslag i næste takt og udnyt fristen til at sætte fingrene til D7.

Basløbet fra C til D7

Når du i G-dur laver det samme med A7 lige før D7, så slå 6. streng an på 3. taktslag, lad langfingeren glide op til 4. bånd og slå det an på 4. taktslag, slå så løs a-streng an på 1. taktslag i næste takt og udnyt fristen til at sætte fingrene til A7.

Basløbet fra G til A7

Når du i A-dur laver det samme med H7 lige før E7, så slå 5. streng an på 3. taktslag, lad pegefingeren tage 1. bånd på 5. streng og slå det an på 4. taktslag, slå så 5. streng an på 1. taktslag i næste takt på 2. bånd med langfingeren og udnyt fristen til at sætte resten af fingrene til H7.

Basløbet fra A til H7

I disse forløb kan du også anvende de tidligere lærte basløb, når det ender på dominantakkorden - fra E7 til A7, fra D7 til G7, fra A7 til D7 og fra H7 til E7, præcis som i tidligere indlæg.
Hør det på podcast
På denne podcast spiller jeg den tyske folkesang Muss i Denn i C-dur, som den også er noteret på linket. Prøv den i de andre tonearter, se siden om transponering.

Dim-akkord bas

Det er også almindeligt at lave en sådan kromatisk opgang i forbindelse med dim-akkorden. Her laver du bas med efterslag som du plejer, vi prøver det på Kajs Sang i D-dur. Når du spiller D-akkorden, så slår du 4. streng, der her er løs. Så kommer D#-, her slår du også 4. streng an, den er nu fingersat på 1. bånd. Når du så spiller Em, så er det igen 4. streng, der nu er fingersat på 2. bånd. Så har du lavet et kromatisk basløb på de almindelige anslagstoner med tonen imellem som gennemgangtone.
Det kan ikke rigtig lade sig gøre i C-dur og G-dur, men når du engang lærer andre versioner af dim-akkorden, så vil du få muligheden for det også her.
Prøv det på Kajs Sang, som du finder på filen Sange på swingrundgang og dim-akkord.
Hør det på podcast
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.
Næste lektion Basløb på vamperne
Den kommer til at handle om basløb på vampen og dens variationer, også den store vamp, så du må hellere læse disse indlæg eller repetere dem som forberedelse.

Bryllupssange for guitar

Guitar er nok ikke lige det man tænker mest på i forbindelse med bryllupssange. Ved større bryllypsfester hyrer man som regel en keyboardspiller, en såkaldt suppe-steg-is musiker og ved sølv- og andet metalbryllup hyrer man ofte et brass band til at stå udenfor parrets vinduer.

Guitar er velegnet til mindre bryllupsfester

Nu kan det jo ske, at dig og din bedre halvdel helst vil holde en rolig bryllupsdag med få nære venner og slægtninge - ja, eller også er du selv en af de venner og slægtninge, der er inviteret med til en sådan bryllupsdag. Så kunne det være rart, hvis du kunne spille guitar til de mere eller mindre obligatoriske bryllupssange. Netop i et lille sluttet selskab er guitaren velegnet, da den ikke er for voldsomt høj og kan ledsage meget diskret.
Derfor har jeg da også sammensat en pdf-fil med tre bryllupssange, som jeg selv har været med til at synge ved diverse bryllupsfejringer og derfor anser for at være almindeligt brugte. De kan alle sammen godt lade sig gøre på guitar, men de to er af middel sværhedsgrad, altså, ikke voldsomt komplicerede, men heller ikke for nybegyndere. Hvis du kan de grundlæggende åbne akkorder på guitaren, så burde du være i stand til at spille dem alle tre. De er alle med de almindelige tre akkorder, de to første med bidominanten, som jeg forklarede om i Udvidelede harmoniseringer.

De tre bryllupssange

Den første af dem, Det er så yndigt at følges ad har jeg skrevet i C-dur, da den går lhøjt op og derfor vil være svær at synge for mange i D-dur. I lighed med andre salmer skifter den ofte, så derfor må du  øve dig på den i rimelig god tid før dagen kommer. Det er så ikke den allerletteste, men det er den mest almindeligt brugte bryllupsang herhjemme.
Den anden er mere en sølv, guld eller diamantbryllupssang, Sølvstænk i dit gyldne hår. Den er skrevet op i D-dur, så den skulle være til at spille for de fleste begyndere. Den er så med et E7 som bidominant. Den er ikke sindssygt svær, men hvis I gerne vil synge den i en toneart end D-dur, så må jeg henvise til at transponere den.
Den tredje er Vi skal gå hånd i hånd, som Keld Heick sang og havde et hit med i tresserne og som i dag er en meget brugt bryllupssang. Den er på de tre gængse akkorder, her skrevet op i D-dur, så det er D, G og A7. Heller ikke den er så svær, det er nok den letteste af de tre.
Så skal du måske også bruge nogle skålesange til lejligheden, her vil jeg henvise til mit indlæg Fødselsdags- og skålesange
Generelt om brug af guitar til fællessang.
Hent filen:
Tre bryllussange for guitar

Mogens Sørensen

Sangbog for guitarbegyndere

ÅH NEJ!! IKKE TOM DOOLEY IGEN!
Når begyndere har lært de første få akkorder, kan de allerede spille adskillige sange til disse. Problemet er, at de ofte kun har de sange, som de har fået udleveret i forbindelse med undervisning eller er i deres lærebog, og når de kigger i andre...

kr151,08 Paperback

Køb nu