Flamencomesteren Paco de Lucia er død

Så er en Paco de Lucia afgået ved døden, 66 år gammel. Han er født 21. december 1947 i den sydspanske by Algedras  og døde så her 26. februar under en ferie i Mexico.
Der kan ikke være nogen tvivl om, at det er en af den spanske, især andalusiske, flamencomusiks store mestre, der nu er gået bort. Han startede allerede sin karriere som 11-årig og blev mens han stadig var teenager fast ledsager til danseren Josie Greco.
I 1955 udkom hans første album og det blev starten på en eksplosiv karriere, der næppe er blevet nogen anden flamencoguitarist til del. Han har han også lavet egne kompositioner fremfor bare at spille de gamle ting, disse kompositioner viderefører traditionen, men giver i løbet af hans karriere en mere og mere personlig drejning. Der kunne snart ikke være tvivl om, at han også hentede inspiration fra moderne toner.
Hans utrolige stilsikkerhed og hans åbenhed for nyere toner har medført, at han også har spillet flamenco-jazz og har samarbejdet med folk som Al Di Meola, John McLaughlin, Larry Corryel og Cameron de la Ista.
Sågar har han endda modtaget en Latin Grammy for bedste flamencoalbum.
Rest in Peace.

Flamenco guitar

Jeg er her kommet til flamencoen i min præsentation af guitargenrer, og mange vil måske blive forvirrede: har vi ikke haft det? Det er nemlig almindeligt, at der sker en forveksling med klassisk guitar. OK, flamencoen bruger man også en nylonstrenget guitar til, og den stammer fra samme land som guitaren, Spanien. Der er også visse ligheder hvad angår nogle teknikker, der bruges.

Men hvor klassisk guitar netop er en del af kompositionsmusikken, der især hører til i koncertsalene, hvor folk lytter andægtigt, så er flamencoen folkemusik, dansemusik med meget hede og komplicerede rytmer. Når nogen taler til mig om, at de gerne vil lære at spille det, så må jeg sige, at det forstår jeg godt. Det er fascinerende musik og det er  svært ikke at blive grebet af de inciterende rytmer. At se en danser steppe rundt til det, ja, fantastisk. Men jeg har aldrig lært at spille flamenco i fuldt omfang, så der må jeg pege på andre lærere.

Flamencoens historie

Derfor kan jeg godt introducere til den. Skal man være præcis, så er det musik fra Andalusien, hvor muslimer og kristne levede i samdrægtighed efter maurernes erobring af Sydspanien. Maurerne havde det fra Mellemøsten karakteristiske instrument oud, der blev videreudviklet til lutten og senere til guitaren. I dette fredelige område var der også mange zigeunere, der slog sig ned, og deres særprægede sang satte sit præg på musikken. I senmiddelalderen fordrev man maurerne fra Spanien og den berygtede inkvisition gjorde alt for at gøre Spanien "rent." Men den særprægede andalusiske kultur fik de ikke bugt med. Musikken og dansen trivedes dernede, og der udviklede sig flere former, bolero, sevillanas, soleares, alegrias. Det er en følelsesfuld, lidenskabelig musik, der udtrykker alt lige fra dyb fortvivlelse til overstadig glæde. En uddybende gennemgang af historien kan læses på Flamenco Vivo, der også indeholder et flot tegnet stamtræ over genrens stilarter.

Hvad kræver det.

I lighed med mange andre genrer, som jeg har præsenteret må jeg sige om flamencoen, at det ikke lige er det første man spiller som nybegynder. Er du en sådan nybegynder, kan jeg anbefale at starte med klassisk guitar og lære de grundlæggende meloditeknikker på nylonstrenget guitar. På et tidspunkt skal det så suppleres med at lære de såkaldte rasqueras, rytmerne. Den er mig bekendt den eneste guitargenre, hvor man bruger lillefingeren i anslagshånden til en af disse særlige rytmer.

Det er ikke den genre jeg kender mest i dybden, så det blev en lidt tynd intro, men der er en udmærket side om det Flamenco Resources 
Du kan dog få nogle grundlæggende tips, som er fælles med klassisk guitar her:

Melodispil på guitaren med fingrene
Venstrehånden til melodispil
Forøvelse til melodispil


Jeg lytter så til Carlos Mantoya, Paco de Lucia og den moderne eksperiemnterende Al di Meola, alle høreværdige flamencoguitarister.

De tre typer akustisk guitar.

Der findes tre typer af akustisk guitar. Dette er en kort præsentation for dem, der står og skal købe en guitar, hvad enten det er deres første eller det er en ny guitar, eller for dem der har en guitar i huset og vil finde ud af, hvad det er for en type.

Den klassiske guitar.

Klassisk guitar

Den er lille og spinkel og har den bueform som de fleste forbinder med en akustisk guitar. Dens gribebræt er bredere end de andre guitartypers, den har intet slagbræt. Den har nylonstrenge, det gør klangen blød og varm.
På grund af nylonstrengene er den velegnet som begynderguitar, da de ikke er så hårde at trykke ned.
Den behøver dog ikke kun at være for begyndere.
Hvis du vil dyrke klassisk guitar, flamenco  eller brasiliansk guitar, så er det den du skal have. Det er muligt, at du skal have en, der er  bedre end den, som du startede på, men det skal stadig være den type. I nogen tilfælde bruges den i andre genrer end de førnævnte, Nashville-guitaristen Chet Atkins brugte den ofte, The Beatles brugte den på deres stille ballade And I Love Her.

Jumboguitaren, westernguitaren.

Ja, det er min guitar :-)

Den har en større, kraftigere krop end dens førnævnte "lillesøster," men ellers samme bueform 
Dens gribebræt er smalt, og den har et slagbræt på kroppen. Den har stålstrenge, og de må for alt i verden aldrig sættes på den klassiske guitar. De har et træk på flere tons, og jumboguitaren er bygget til at klare det. Dens klang er kraftigere end den klassiske guitar, men ved de rette anslag kan den også lyde blødt.
Dens strenge er noget hårdere at trykke ned, men hvis du er begynder og er i besiddelse af en sådan guitar, så giv ikke op. Det kan godt lade sig gøre at starte på den, men vær bare beredt på mere ømme fingerspidser i starten. Den anvendes til stort set al anden moderne akustisk guitar end jazz og latinmusik, det være sig folkemusik, country, akustisk rock, bluegrass, ragtime,  blues - fortsæt selv listen. Så overvej den alvorligt, hvis du står og skal købe ny guitar.

Jazzguitaren.

Jazz guitar

Den har krop på størrelse med jumboguitaren, men den er anderledes formet som en forvokset violin med et lille hak, og den har lydhuller formet som f'er ligesom violinen, og strengene er af stål. De går hen over en bro også ligesom på violinen. Den har en blød, lys klang.
På grund af stålstrengene er den også lidt hård at trykke ned, så begyndere må tage det samme i betragtning her som ved jumboguitaren.

Den elektriske guitar blev opfundet ved at sætte en pick-up på en sådan akustisk guitar, og i dag fås de for det meste med en sådan, så der kan vælges mellem akustisk og elektrisk lyd. Den bruges til jazz, heraf den udbredte betegnelse. Den blev ellers opfundet længe før guitaren blev almindelig i jazz, men i dag er den blevet klangidealet i den genre. Så hvis jazz er din genre, så overvej den alvorligt ved køb af ny guitar.

En slutbemærkning: hvis du først og fremmest vil bruge guitaren som folke- og visesanger eller til sang med familien og børnene (se Lejrbålguitar), så er typen af guitar en smagssag. Hvis du overvejer sammenspil med højrøstede instrumenter som harmonika, banjo o. l., så trækker westernguitaren op i overvejelserne, se Guitaren i diverse folkemusikalske sammenhænge.