João Gilberto er død, 88 år

Så er en af de verdenskendte komponister gået bort, den brasilianske sanger, sangskriver og guitarist João Gilberto. Han var født juni 1981 og i går døde han, ifølge hans søn efter en længere tid med problemer med helbredet.

Bossa novaens far

João Gilberto var den store fører af bossa nova musikken i slutningen af halvtredserne, en ny musikstil med en tilbagelænet rolig rytme i modsætning til den ældre sambas hidsighed. Man hørte ham ofte fremføre sange komponeret af den brasilianske komponist Antonio Carlos Jobim, og med hits som The Girl from Ipanima og One Note Samba satte han for alvor Brasilien på det musikalske verdenskort.
Han blev ofte kritiseret - endda af sin egen far - for en lidt for særpræget sangstil. Han synger som en, der ligger og soler sig på stranden, men hans guitarspil er krævende krydret med avancerede akkorder som især forbindes med jazz.

João Gilberto og jazzen

Netop i jazzsammenhæng er han især kendt for sit samarbejde i tresserne med saxofonisten Stan Getz, der var en foregangsmand for cooljazzen, en tilbagelænet jazzstilart der passede som hånd i handske til bossa novaen. Hvis han havde været død nogle måneder før, kan man være sikkert på at den nylig åbnede Copenhagen Jazz Festival ville have haft en mindekoncert.
João Gilberto blev ved med at indspille musik og give koncerter i meget lang tid, men efterhånden begyndte kræfterne at svinde.
Det er en af verdensmusikkens store navne der hermed er gået bort. R.I:P.

6-akkorder som barrégreb

Hvis du ikke allerede kan de grundlæggende barréakkorder, så gå lige til mit første indlæg om barré og videre derfra ved hjælp af linksene i slutningen af indlægget.
Hvis du har lært barrégreb, men ikke husker dem så godt, så hent lige min oversigt over grundlæggende barrégreb.

De to 6-barrégreb

Vi har tidligere haft om 6-akkorderne som åbne akkorder og for en nærmere forklaring henviser jeg til det indlæg. Der bliver det også vist, hvordan de skal tages på åbne akkorder. Her skal du bemærke, hvordan man tager en A6 og E6. For lige som de grundlæggende barréakkorder har en a-molformet akkord, der kan flyttes op og ned, og en e-molformet, der også kan flyttes, således har vi som barré en A6-formet akkord:

A6-formet barré

Her er det nærmere ringfingeren, der holder en barré, men netop pegefingeren oppe på femte streng svarer til pegefingerbarréen i den almindelige a-formede barré.
Og en E6-formet akkord:

E6-formet barré

Anvendelsen af disse 6-akkorder

Disse to akkorder kan du flytte op og ned på gribebrættet og derved tage en 6-akkord med samtlige grundtoner, præcis som på den oversigt, som jeg foroven anbefalede dig at downloade. Sådan er du nu, med disse to barréakkorder i stand til at tage en hvilken som helst 6-akkord, som du ser angivet i en sangbog over noder eller sangtekst.
Du kan så også bruge disse 6-akkorder på samme måde som de åbne 6-akkorder.
Du kan avende 6-akkorden på toneartens subdominant lige før det skifter dominanten, som altid ligger to bånd = en hel tone fra hinanden, . F. eks. F6 lige før det skifter til G7 eller - nu bliver du i stand til det med barrébreb - i F-dur Bb6 ligefør det skifter til C7 eller i G#-dur C#7 lige før det skifter til D#7 se harmonilæren for nærmere forklaring
Det lyder godt på de fleste calypsosange som f. eks. Jamaica Farewell.
Så nævnte jeg også det, at den bruges som slutakkord i jazz- og swingnumre, så hvis de virkelig skal lyde som den stil, så spil en 6-akkord på slutningen af dem i stedet for en ren dur-akkord.

Du kan finde nogen jazzsange på

Sange på lille vamp

Kender du vampen?

Begyndersange på tre akkorder

Sange på swingrundgang

Men i hvert fald: støder du i en sangbog på en angivelse af en akkord med et 6, så kan du nu spille det for alle akkorders vedkommende, når du kan de to barrégreb.

Rytmik på guitaren - Betoning af taktslag

I forlængelse af lektion 1 og 2 af forløbet Varier højrehånds anslag på guitaren har jeg tidligere lovet, at der ind imellem skulle komme nogle tips til rytmik på guitaren. Det her er så den første.

Traditionel og rock

Som hovedregel plejer man at sige, at første taktslag  betones i en takt. Det er en sådan regel, hvor man tilføjer "hvor intet andet angives." Der kan  ske, at andet angives, i nodeskrift angives det med < under noden -  jeg vil da også bruge den under angivelse af takt, når jeg vil vise en bestemt rytme.
Når vi anslår rytmen på guitaren, vil man også slå ekstra på første taktslag, sådan er takten i traditionelle sange i den vestlige musik. Alligevel har vi i vor tid fået musiktraditioner, hvor takten betones anderledes. Rocken er et oplagt eksempel, lige fra de første plader med rock'n'roll i halvtredserne var det karakteristisk med trommens voldsomme markering af 2. og 4. taktslag. Det har  fulgt rocken siden med større eller mindre variationer.
Hvis du spiller til en rocksang på din akustiske guitar, vil du nok også give det rock-karakter. Det klares ved at betone 2. og 4. taktslag på din guitar, så det er oplagt at gøre, hvis du lige underholder med en gammel Kim Larsen eller Shu Bi Dua, i hvert fald de af deres sange, som der er gang i. Du bør også her anvende shufflerytme.

Jazz og swing

Jazzen er  karakteristisk ved, at alle taktslag betones lige meget. Det gælder også guitaren, der spiller akkorderne på hvert taktslag. Hvis du allerede nu spiller forholdsvis lette jazzsange som When the Saints go Marchin in eller Down by the Riverside, så slå rytmen an på guitaren med lige stor betoning på hvert taktslag, og hvis du vil lyde helt som en jazzguitarist, så slå skiftevis hen over de tykke strenge og over de tynde. Det er det anslag, som jazzguitarister laver for det meste. Også videregående, der måske har lært nogle rigtige swingnumre, kan det anbefales at spille på den måde for at det kan høres, hvor sangene hører hjemme.

Tango

Så er der  de mange latinamerikanske rytmer. Det bliver  ikke så mange af dem i dette indlæg, for til dem skal vi bruge finesser, som jeg vil komme ind på i kommende tips. En enkelt  kan du dog lave allerede nu med speciel betoning: tango.
I lektion 1 af Varier højrehånds anslag kom vi ind på at lave et opslag efter nogle af taktslagene. Tangoen er i 4/4, og du slår kun nedslag på de tre første taktslag, men så laver du et opslag efter 4. taktslag. Her betoner du alle taktslagene lige meget, ikke fjedrende som i jazz, men tungt. Selv opslaget til sidst i takten skal betones. Prøv det på en akkord og hør, om du ikke kan genkende tango. For at det gennemført skal lyde som tango, så vælg at gøre det på en mol-akkord, da mol er meget almindelig i denne argentinske genre.

Med dette har jeg  vist noget om, hvad betoningen kan gøre for at gøre en forskel. I kommende tips om rytme vil der være andre eksempler på anderledes betoninger, men det vil være kombineret med andre tips. Dette her var så tre rytmer, som du kunne lave via betoning alene.
Se også indlægget om betoninger i tredelt takt

Brasiliansk guitar - samba og Bossa Nova

Et tidligere indlæg handlede om den akustiske guitar i verdensmusikken. Her nævnte jeg, at Brasilien ville få et særligt indlæg, da det er et kapitel for sig. Er der noget land i Latinamerika, hvor guitarspillet er udviklet i en særlig retning, så er det her.

Karneval og samba

Mange forbinder især dette land med Rio-karnevallet, hvor der danses samba. Ingen tvivl, det er et karakteristisk træk ved dette land: der danses samba hvert år i flere dage. Denne stil er først og fremmest kendetegnet ved meget hede rytmer, og slagtøjet dominerer nok så meget, at der ikke er megen ørenlyd til guitaristen. Der er dog adskillige sambamelodier, der er blevet arrangeret for akustisk guitar.

Bossa nova

I tresserne skete en musikalsk revolution, da sangskriveren Antonio Carlos Jobim fik nogle hits, fremført i en meget tilbagelænet og afslappet stil af guitaristen Joäo Gilberto, sangeren Johnny Alf og flere andre unge musikere, der havde udviklet stilen i slutningen af halvtredserne. Man kaldte det bossa nova, hvilket betyder "ny rytme," for selv om det havde rødder i samba, så var det noget helt nyt, mindre slagtøjspræget og mere tilbagelænet og afslappet i sine rytmer. Stilen fik international berømmelse først med filmen Sorte Orfeus, senere da jazzmusikeren Stan Getz indspillede pladen The Girl from Ipanema sammen med både Jobim, Gilberto og hans daværende bedre halvdel Astrud Gilberto som sangerinde. Den har fortsat med at være en indflydelse både på jazzen og verdensmusikken til i dag.

Hvad kræves der?

Det er en dejlig afslappet musikform, så det er forståeligt, at mange guitarister føler sig tiltrukket af den. Tilmed bruges der her den nylonstrengede klassiske guitar, så den er i den henseende mindre hård ved fingrene.
Men den er krævende, så det er ikke lige den genre, som man kommer til det første år med guitaren. Har du spillet guitar et par år, så fat mod. Først og fremmest skal du til at lære de samme komplicerede akkorder, som bruges i jazzguitar. De kan være strenge i starten, men de kommer med øvelsen. Anslagsformen er et slag med tommelfingeren på en basstreng efterfulgt af, at de tre andre højrehåndsfingre knipser de tre lyse strenge. Det kendes også fra andre guitargenrer, men i bossa er det med en meget avanceret synkoperet rytme, som du helt givet må træne med metronom. At spille solo kræver så også, at man kan nogle af teknikkerne fra klassisk guitar.

Kan du lide genren, så kast dig over det efter et par år med din guitar.