fredag

Varierer højrehåndens anslag - 1. lektion Opslag i rytme

Jeg håber, at du inden dette indlæg enten har fulgt min Kom i Gang-serie eller at du i hvert fald kan følgende akkorder: D, G og A7 og Am, Dm og E7. De vil blive forudsat kendt i dette serie. Se lige det indledende indlæg. De sange, som nævnes i dette indlæg, finder du på min pdf-fil Begyndersange på to akkorder. Hent lige den.

Forudsætninger

Hidtil har vi mest kørt på at slå takten med bare et nedslag på guitaren for hvert taktslag. Det er ikke forkert, men det er monotont i længden, især hvis du ikke bare vil spille til fællessang, men også synge solo for andre. Der skal endda ikke meget til, før du kommer til at lyde varieret. Det vil være klogt af dig at studere lidt på siden om Rytmelæren ind imellem under dette forløb. Du forstår måske ikke det hele i første omgang, men noget vil nok dæmre.
Vi har i Kom i Gang-forløbet lært de fire almindeligste taktarter, 4/4, 3/4, 2/4 (3. lektion)  og 6/8 (10. lektion). Der er også andre, men dem må du lære, når du støder ind i dem, vi holder os til dem, som du oftest vil støde ind i.

Lidt rytmik

Når du slår en 4/4-delstakt, så slår du ned på hvert slag og tæller 1 2 3 4. Jeg kalder det begynderanslaget, og når du lærer nye akkorder, så hold dig til det. Her slår du fjerdedelsnoder an på guitaren, den ser sådan ud: 
I dette forløb, hvor vi skal koncentrere os om højrehånden, vil jeg håbe at du er så rutineret i akkordskiftene melem de ovennævnte akkorder, at du kan koncentrere dig om højre hånd. Her skal du også overveje, om du vil bruge plekter til rytmeanslaget, det kan give det ekstra kraft.
Først må du finde ud af at tælle 1 og 2 og 3 og 4 og, Det er sådan melodien til Mester Jakob kører, hvor man synger "hører du ej."

Opslaget

Du kan så lave et anslag på guitaren på "og" ved at lave et opslag efter nedslaget, med andre ord, når hånden bevæger sig op for at slå næste taktslag, så tager den lige et opslag på strengene med på vejen. Her er guitarens rytme så i ottendedelsnoder: ♫ 
Hør det på podcasten
Prøv at spille Petersen og Poulsen på den måde, her er melodien sådan, at der er en tone på hvert slag, når du spiller på den måde.
På 3/4-takt skal du så også tælle 1 og 2 og 3 og. Lad også dit slag på på guitaren gå ned op på samme måde som i 4/4 og prøv at spille til Blæksprutten Olsen på den måde.
Hør det på podcasten
Øv det til næste gang.
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.
2. og næste lektion
Her lærer du at lave ned-op med den såkaldte shufflerytme, hvor den bliver mere vuggende a la blues og rock.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Velkommen til at give en kommentar: