tirsdag

Det andet irske akkordinstrument


Bouzoukien

I den irske musik bruger man ofte bouzoukien som akkordinstrument. Den har mange ligheder med en mandolin, men den er større og ligger derfor også dybere i tonelejet end denne - nærmere guitarens toneleje. Ellers har den  samme form på kroppen, som kendes fra forholdsvis moderne mandoliner, og så fire dobbeltstrenge som denne, der så er længere og dybere.

Græsk oprindelse

Den stammer oprindelig fra Grækenland, hvor den også har sit navn fra, der har den en pæreformet krop som den klassiske mandolin Lyden af de græske bouzoukier kender en del fra det berømte filmtema Zorba af den græske komponist og protestsanger Mikis Theodorakis. Den lyse næsten sfæriske klang, som den oprindelige græske har, synes mange passer godt til det solrige græske klima.

Muligheden som bi-instrument for guitarister.

På et tidspunkt fik den indpas i den irske musik, hvor den mest bruges som akkordinstrument. Der er forskellige stemninger,  den mest almindelige er d g a d, der er meget lig den alternative guitarstemning DADGAD, som er populær i den keltiske musik. Mange guitarister, der kan lide keltisk musik, føler sig tiltrukket af dette instrument, og man ser  også ofte, at mange irske musikere spiller både guitar og bouzouki. Er man vant til at spille guitar med plekter, så er det heller ikke svært at starte på dette instrument, der skal  bare læres nyt i venstrehånden. Det kan så endda også være let, hvis guitaristen har spillet i førnævnte alternative stemning. Ofte hører man de dygtige irske bozouki-spillere lave imponerende rytmer bag de karakteristiske irske dansemelodier.
Det er  ikke et instrument, som de har i en hvilken som helst musikforretning - heldigvis kan de findes på Nettet.
Her hører vi en græsk bouzouki-spiller:

Her er et par irske jigs med violin og bouzouki:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Velkommen til at give en kommentar: