Rytmelæren

Her på denne side vil jeg gennemgå rytmelæren. Der vil i den forbindelse blive forklaret, hvordan rytmen angives på noder og også tablatur, så du kan forstå den del af tablaturet.
Læs et afsnit ad gangen og får dens indhold ind på lystavlen inden du går videre.
Vigtige udtryk er understreget første gang de nævnes.

Brøken i starten af systemet.

Såvel nodeskrift som tablatur starter med angivelse af en brøk, det kan f. eks. være 4/4. som er det almindeligst forekommende, og som jeg går ud fra her. Den angives ofte med et C i stedet for brøken, sådan her:
Taktangivelse med C-tegnet i nodesystemet
Taktangivelsen til højre
 Det kaldes at angive musikstykkets taktart. Takterne, som musikken er inddelt i, angives ved de lodrette streger, som derfor kaldes taktstreger.
Det er det "målebånd," som hjælper til at vise, hvor længe tonerne skal holdes i en melodi, og hvordan ledsagelsen til melodien fra guitarens side skal køre.

Nodens bestanddele.

Selv om du ikke kan læse noder, så har du måske konstateret, at noderne på et nodeark ser forskellige ud. Det skal angive, hvor længe en tone skal holdes. Det kaldes en nodeværdi.
Her kan du se benævnelsen af nodernes bestanddele:
Oversagt over nodens bestanddele
Nodens bestnaddele


Der er noder, der udelukkende består af et hoved, nogen har kun hoved og hals. Så er der dem med bjælke eller fane. Punkteringen er den sjældnest forekommende bestanddel, men den er vigtig, når den forekommer.

Hvad betyder nodernes udseende?

For at spille korrekt, må du høre taktslaget for dit indre øre. I visse genrer er der et instrument, der slår takten - i et militærorkester er det stortrommen, i jazz er et kontrabassen, i rock er det trommerne. Når du spiller, så skal du tænke på et urværk, der går regelmæssigt og tælle: 1 2 3 4. Den node, som vi deler takten med, er en fjerdedelsnode, den ser sådan ud: I Mester Jakob er de to gange, der synges "Mester Jakob" på fjerdedels noder. De er lige på taktslaget og er hverken kortere eller længere.

Her ser vi en oversigt over noderne og deres værdier:
Oversigt over nodeværdierne
Som du ser, så er den anden node fra venstre uden sort fyld, den kaldes en halvnode - hvor mange taktslag tror du den varer? Hvis du gættede to taktslag, så var det rigtigt.
Mester Jakob fortsætter med "Sover du?" Det lille ord "du" er på en halvnode, der varer to taktslag. I det sidste af Mester Jakob, "Bim Bam Bum" er "bum" også på en halvnode.

Noden til højre for fjerdedelsnoden har en fane. Det er en ottendedelsnode, den varer kortere end fjerdedelsnoden. Der kan være to af dem på et taktslag. Igen Mester Jakob: "Hører du ej klokken?" Her er "hører du ej" på ottendedelsnoder, der synges to stavelser på et taktslag.
Et lille tip: for at få ottendedelene rigtig placeret, så tæl 1 og 2 og 3 og 4 og.

Den yderste node til venstre, helnoden, der kun har et ikke-udfyldt hoved, varer en hel takt. Den forekommer oftest som sluttonen i en melodi, men kan dog også forekomme undervejs.
Hvis du går til højre, så vil du se, at man herefter gør noderne hurtigere ved en ekstra fane. Sekstendedelsnoden, ja, hvor mange tror du, at der er af den på et taktslag? Hvis du sagde fire, så var det rigtigt. Den næste bliver så otte - ja, nu skal det virkelig spilles hurtigt, selv i langsomme melodier. Det er heller ikke lige melodier med disse noder, en ordentlig musikpædagog giver begynderen.

Her ser du en opstilling af noderne efter deres værdi og deres mulige antal i en 4/4-takt:

Hierarkisk oversigt over nodeværdier

Jeg håber, at du stadig hænger på. Hold altid takten, der tælles for ved start i sammenspil, ligesom Paul McCartney gør det ved starten af Beatles-hittet "I saw her standing there." Det tempo skal holdes, og noderne skal holdes i deres korrekte længde.

De noder, der har faner, har, når der er flere af dem i træk, ofte bjælker, der forbinder dem i stedet for faner: Det ændrer ikke deres værdi.

Et par vigtige tegn mere:
Ved nogle noder kan du se, at der er et 3 tal ovenover, de kaldes trioler.
Trioler i et nodesystem
De er let forkortede - i det tilfælde her, hvor det er ottendedelsnoder, så er der tre af dem på en fjerdedelsnode. De kan også laves på andre noder.

Der er også bindebuen, der binder to noder sammen:
To noder bundet sammen af bindebue
Når bindebuen her binder de to fjerdedelsnoder sammen, så varer det samme længde som en halvnode. Alle noder kan bindes sammen. Det anvendes oftest, når en tones længde overskrider en taktstreg.

Punkteringen.

Foroven nævnte jeg at punkteringen var vigtig nok, når den forekom. Alle noderne kan få sat en punktering med en prik. Det angiver, at den forlænges med det halve af sin værdi. Hvis f. eks. halvnoden får en punktering, så forlænges den med en fjerdedel og varer tre taktslag.

Nu håber jeg ikke, at du er helt stået af - ellers send mig en mail.

Pauser.

Vi skal også huske, at der i en melodi kan der forekomme pauser, et sted, hvor der ikke spilles en node. Også de skal holdes, og de angives med tegn, der svarer helt til nodeværdierne. Her ser du en oversigt:

Oversigt over pauserne og deres værdier i nodesystem

Andre taktarter.

Nu gik jeg ud fra 4/4-takten, men der er også andre taktarter.
3/4, kaldet valsetakt, da en vals er i den taktart. Der tælles 1 2 3. I den taktart kan helnoden ikke være. Hvis du vil finde ud af, om en melodi er i den takt, så prøv at sige børneremsen Abel Spendabel til den. Hvis du kan danse, så prøv om der kan danses vals til melodien.
2/4, den kaldes af gode grund marchtakt. Der tælles 1 2. Den skrives ofte som et C med lodret streg igennem:
Alla Breve angivelse i nodesystem

Det er de tre mest almindeligt forekommende taktarter, hvor takten angives efter fjerdedelsnoden.
Det nederste tal angiver, hvilken node takten måles efter, det øverste er så antallet af den node i takten.
Der forekommer  også taktarter, hvor der bruges ottendedelsnoden, den mest almindelige er 6/8, som er karakteristisk for den irske dansemelodi jig.
Så er der andre mærkelige taktarter, men dem må du lære, når du finder de melodier, der bruger dem. Sæt først og fremmest indsatsen ind på at lære de almindelige, som jeg har nævnt her.

Optakt

Her skal også nævnes, at et musikstykke kan starte med en kortere takt end det er angivet, der står måske f. eks. en fjerdedelsnode før den første taktstreg. Det kaldes en optakt, og først den hele takt efter stregen tælles som takt nr. 1, når man skal tælle takter. Det bruges i sange, når teksten starter på et ubetonet ord/stavelse, men kan også bruges ellers. Den sidste takt i et musikstykke, der har optakt, er forkortet svarende til optaktens længde. I eksemplet med fjerdedelsnoden vil det sige, at sidste takt i et stykke i 4/4 kun er 3/4.

Nodeværdierne i et tablatur.

Tablaturet har indoptaget den del af nodeskriften for at angive, hvor længe en tone skal holdes. Her angives takten også med en brøk. og inddelingen sker også med lodrette streger.
En helnode angives ved, at tallet er uden hals og fane, halvnoden har en kortere hals end fjerdedelsnoden, og halsene har så faner/bjælker efter deres værdi helt efter nodeskriftens regler. Punktering angives med en prik ud for tallet.
Se også den glimrende side Musikipedia - Nodelære

Akkordspil.

I starten, når man skal koncentrere sig om at lære akkorderne og øve skiftene, så slår guitaren ofte takten med et nedslag, 1 2 3 4, altså, fire fjerdedels anslag. mens sangens rytme holdes over disse taktslag, som guitaren anslår. Når man senere lærer forskellige anslag og fingerspil, så er takten nødvendig for at finde ud af, hvordan de kører.

Ja, hold takten. Det er musikudøvelsens gyldne regel nummer 1.