Mol7 som barré

Hvis du ikke allerede kan de grundlæggende barréakkorder, så gå lige til mit første indlæg om barré og videre derfra ved hjælp af linksene i slutningen af indlægget.
Hvis du har lært barrégreb, men ikke husker dem så godt, så hent lige min oversigt over grundlæggende barrégreb.

De to mol7-barrégreb

Vi har tidligere haft et indlæg om mol7 akkorder som åbne akkorder og for en nærmere forklaring henviser jeg til det indlæg. Der bliver det også vist, hvordan de skal tages på åbne akkorder. Her skal du bemærke, hvordan man tager en Amol7 og Emol7. For lige som de grundlæggende barréakkorder har en a-molformet akkord, der kan flyttes op og ned, og en e-molformet, der også kan flyttes, således har vi som barré en A-mol7-formet akkord:

Og en E-mol7-formet:

Anvendelsen af disse mol7-akkorder

Disse to akkorder kan du flytte op og ned på gribebrættet og derved tage en mol7 med samtlige grundtoner, præcis som på den oversigt, som jeg foroven anbefalede dig at downloade. Sådan er du nu, med disse to barréakkorder i stand til at tage en hvilken som helst mol7-akkord, som du ser angivet i en sangbog over noder eller sangtekst.
Du kan så også bruge disse mol7-akkorder på samme måde som de åbne mol7-akkorder. I indlægget om dem henviste jeg til vampen, her kunne de ordinære molakkorder erstattes med mol7-akkorder på nogen sange, du skal lade dit øre afgøre hvilke sange. Gå nu til følgende indlæg om vamp på barré:
Den lille vamp i alle tonearter
Vampen i A-dur og E-dur
Vampen i alle tonearter
Her får du så mulighede for at erstatte de ordinære molakkorder med mol7, ligsom med vampen på de åbne akkorder.
I det hele taget: når der efter en mol-akkord kommer en akkord, hvis grundtone ligger en kvart over = en kvint under mol-akkordens grundtone, så kan du erstatte mol-akkorden med den tilsvarende mol7.
Som jeg også sagde i indlægget om de åbne mol7: i jazz spilles der så godt som konsekvent mol7 på enhver molakkord.
Som jeg sagde i indledningen: hvis du ikke kan de grundlæggende barré endnu, så lær lige dem først, men kan du dem, så lær disse to mol7-akkorder og begynd at anvende dem som fortalt i dette indlæg.

Hvad betyder alteration af akkorder?

Alteration af akkorder er et begreb, som du måske er stødt ind på enten i trykte guitarskoler eller guitarwebsider. Hvad vil det sige?
Inden du læser videre anbefaler jeg at hente min oversigt, Grundlæggende åbne akkorder, hvis du ikke har hentet den.
Det er når der føjes en ekstra tone til en akkord eller en af dens tone hæves eller sænkes lidt. Det er disse akkorder, som skrives med et ekstra tegn, oftest tal, efter det store bogstav og m for molakkorders vedkommende. Det giver den en anden klang, en ny farvning om du vil.

Den rene treklangsakkord

En akkord, hvor der ikke står andet end bogstavet for durakkorders vedkommende eller bogstav + m for molakkorders vedkommende, er de såkaldte treklangsakkorder, der består af grundtonen + tredje og femte trin over den, for en C-dur er det:

c e g

I mol akkorderne er det tredje trin sænket en halv tone, for en C-mol er det:

c es g

De behøver ikke være i den rækkefølge, på mange guitarakkorder står tonerne ofte omvendt, f. eks. med femte trin på 3. streng og grundtonen på første streng. Nogle af akkordtonerne er også det man kalder oktavfordoblede, d. v. s., der er to eller flere af den samme tone med en oktavs mellemrum. På D-akkorden er tonen d både på 4. streng og på 2. streng, på G-akkorden er g både på 6., 3. og 1. streng, for eksempel.

En eller flere ekstratoner og ændringer af akkorden

Men så er der de akkorder, hvor der føjes en ekstra tone til i forhold til de tre gængse toner. Du har måske allerede prøvet det med de såkaldte dominantakkorder, der har et 7 efter bogstavet. Et tal efter akkorden angiver hvilket trin fra akkordens grundtone (den der hedder det samme som akkorden), der er føjet til, i disse 7-akkorder er det det lille syvende trin, den såkaldte lille septim, der er føjet til. Det er en klassisk fremgrangsmåde, at man lærer A7 først, på den er det syvende trin, der er føjet til et g, der ligger de syv toner over a. Hvis du har lært den almindelige A, så kan du se, at forskellen på de to akkorder er, at 3. streng er løs, det er så g'et, der er føjet til.
Så er der enkelte tegn, der angiver en ændring af treklangens toner, dog ikke grundtonen, for så er det en anden akkord. Hvis man ændrer d til dis i D-akkorden bliver det en form for dis-akkord. F. eks. betyder #5 at man hæver femte trin, den såkaldte kvint, en halv tone, for C's vedkommende ændrer man g til gis i akkorden.

Kommende indlæg om altererede akkorder.

Jeg vil den kommende tid på bloggen her vise hvordan man laver disse alterationer, først af de åbne  akkorder, siden barréakkorder, og nogle flytbare akkorder vil også blive vist. En enkelt speciel altereret akkord, dim-akkorden, har jeg allerede vist i Fortsæt med nye akkorder - 10- lektion, så dem vil jeg ikke komme ind på i disse indlæg, men henvise dig til denne lektion.
Formålet er dels, at du kender disse akkorder, når du støder ind i dem i en sangbog, men også, at du kan udvide harmonierne i de sange, som du har på repertoiret. I folkesange skal man ikke lige overpynte med altererede akkorder, men de kan bruges kort som f. eks. overgangsakkorder, det vil blive forklaret i de kommende indlæg. I jazz og visse typer populærmelodier spiller man den type akkorder hele tiden, så her er det godt at kende dem.
Første indlæg: Mol7-akkorder og åbne akkorder
Andet indlæg: 6-akkorder på åbne akkorder
Tredje indlæg: Mol7 som barré
For en mere detaljeret forklaring på det teoretiske henviser jeg til Harmonilæren.

Barrégreb 10 - Dim-akkorder som barrégreb

Dette indlæg forudsætter kendskab til barrégreb. Ved du intet, så start med Barrégreb 1
Hent lige oversigten over dem, det kan være en hjælp.

Dim som barrégreb

Fornylig har jeg her haft et indlæg om disse skøre akkorder, dim-akkorder, der i akkordbetegnelsen kan skrives med -dim efter akkordbogstavet, eller o eller -, jeg gør så det sidste her, da det er lettest at skrive og få placeret på computer.

Hvis du så er en af dem, der har godt tjek på barrégreb og mest spiller dem, men gerne vil vide, hvordan disse akkorder tages som barré, så er dette indlæg til dig.
Samlet oversigt over de elementære barrégreb
Har du ikke helt tjek på barrégreb, så tjek lige mine foregående indlæg om dem først.
En dim-akkord som barré ser sådan ud:

Dim7 barré

Nødtørftig forklaring på dim-akkord

Hvad den teorestiske forklaring på dim-akkorden er, der må jeg henvise til indlægget om de åbne dim-akkorder, som er slutningen af et forløb for begyndere, der nu er på vej ud over begynderstadiet. I det indlæg vil du også kunne læse, at alle dim-akkordens toner kan være grundtonen, så alle tonerne i denne barré kan være grundtonen. Hvis du tager den i 3. bånd, så består den først fra 6. streng og nedefter af

g, så c#/db, så g igen, så er det a#/b, så e og på 1. streng g igen.

Den kan altså være både:

• G-
• E#-/Db-
• A#-/B-
• E-

Da akkordtonernes rækkefølge er ligegyldig, så vil du kunne finde den samme dim-akkord over hele gribebrættet, bare med tonerne i forskellig rækkefølge nedover strengene.
Det er klart, at det kræver kendskab til tonernes placering på gribebrættet for at finde disse dim-akkorder, Det må trænes op.
Men når du så bruge barré-dimen i sammenhæng med andre barréakkorder, så vælg altid den placering af dim-akkorden, der er tættest på den forrige og efterfølgende akkord.

I gang med at bruge dim-akkorden

Prøv nu at downloade filen om swingrundgangen og find Kajs sang, her finder du også en mere udførlig forklaring på dim-akkorden. Prøv at spille den med barrégreb i stedet for de åbne akkorder. Du vil så tage D-dur som en a-formet barré i 5. bånd. D#- lige efter er så let, her skal du lade pegefingeren blive liggende og så skifte til dim-grebet. Det er en D#-, for tonen d# ligger her på 5. streng, 6. bånd i placeringen af dim-akkorden.
Prøv at spille den i G-dur, så skal

• D erstattes med G
• Em med Am
• A7 med D7 og
• D#- skal så være en G#- den er i begge tonearter en halv tone over grundtoneakkorden.

Hvis du så tager G som en e-formet barré i 3. bånd, så må du rykke pegefingeren et bånd op til 4. bånd og så tage dim-grebet. Det er så G#-, da g# i denne position er på 6. streng, 4. bånd, 4. streng, 6. bånd og 1. streng, 4. bånd.
Prøv at finde dim-akkorderne rundt på gribebrættet. Prøv også de andre sange på swingrundgangsfilen. Se siden om transponering.
I indlægget om dim-akkorderne kan du høre en podcast, hvor jeg synger dem.
Næste indlæg Barrégreb 11 - Molrundgang i barrégreb

Fortsæt med nye akkorder - 10. lektion Dim-akkorderne

Begynd med lektion 1
Vi er nu nået til sidste lektion i dette forløb.
Er du kommet helskindet igennem? Jeg håber ikke det var slemt.
Du har nu lært de grundlæggende åbne akkorder og  kan spille til sange med to og tre akkorder i D, G, A, C og E-dur og i A- D og E.mol. Fortsæt med at øve det.
Du har også lært at udvide harmoniseringerne af to- og treakkordsange. Jeg har lavet en pdf-fil, Begyndersange med udvidede harmoniseringer, med nogle af de samme sange som i filerne med to-treakkordsange, men med de udvidede harmoniseringer. Jeg håber, at du siden sidste gang har prøvet at lave dem selv, men her kan du se dem nedskrevet.
OBS! Hvis du på nuværende tidspunkt har svært ved at huske alle akkorderne, så hent min oversigt Grundlæggende Åbne akkorder.

En ny skør akkord

Vi står med endnu en akkord, der lige skal læres, den er hverken dur eller mol, det er en såkaldt dim-akkord, og her ser du en D#dim, det siges dis-dim, se siden om tonesystemet.

Dim7 

Der findes flere måder at notere den på, nogle skriver hele stavelsen dim, andre gange er det med en lille bolle efter tonenavnet, D#o andre gange er det med en - efter tonenavnet, D#- Jeg bruger den sidste, da det er det mest enkle når man skriver på blogs og i tekstbehandling.
Prøv at spille den. Du sidder sikkert og tænker, at det var dog en skrækkelig lyd. Det er det også, når den bare spilles for sig selv, men den har en god klanglig funktion i sammenhæng med andre akkorder. Akkorder generelt, også de i sig selv velklingende, er ikke kun defineret for hvad de er i sig selv, men hvad funktion de har i sammenhængen.
Hør på podcast

De andre dim-akkorder

Du behøver så også kun at lære denne ene fingerstilling til dim-akkorden, for så kan du alle dim-akkorder. Alle fire toner i akkorden kan nemlig være grundtone (jeg vil ikke kaste mig ud i en musikteoretisk redegøåelse her, godtag bare det er sådan, på et tspunkt kommer du  til at forstå hvorfor, se evt. Harmonilæren om du kan forstå noget). Så denne her D#- kan også være en:

• F#-
• A-
• C-

Ryk akkorden et bånd op med samme fingerstilling, så pegefingeren er på 2. bånd. Så har du en dim-akkord, der kan være

• E-
• G-
• Bb-
• C#-.

Så rykker vi et bånd mere op, pegefinger på 3. bånd, så har vi en

• F-
• H-
• D-
• G#-

Så når du i fremtiden i en sangbog med akkordangivelser ser en dim-akkord, så tjek tilbage til dette indlæg, hvis du ikke kan huske, hvilken en af de tre posistioner det er - og så har du den akkord.
Hør på podcast

Vi anvender den

Her prøver vi nu at spille Poul Kjøllers klassiker Kajs Sang, den indeholder, når den spilles i D-dur D#-, den ser du her:

Hør på podcast
Måske kan du genkende, at det er den rundgang, som vi lærte i indlæg 4, bare med den ekstra akkord smidt ind. Så du vil godt kunne spille den i C-dur og G-dur, så er det henholdsvis C#dim og G#dim, som du smider ind. Prøv at finde ud af det for øvelsens skyld.
Du kan downloade filen Dim-akkorder og sange på swingrundgang, der er Kajs sang og nogle andre sange med samme rundgang.
På podcasten synger jeg Kajs Sang og Tyggegummikongen Bobbel i D-dur, de andre, Ain't Misbehavin' og To Be or Not To Be, synger jeg i C-dur, da de i D-dur er lidt for høje til min stemme, de er så også noteret sådan på filen. Men prøv dem alle i både D, C og G-dur.
Filen har også et forord, hvor det med dim-akkorder forklares lidt grundigere end i dette indlæg. Jeg håber det er en bedre forklaring end der er plads til i et blog-indlæg.
Hvis du i fremtiden i en sangbog støder ind i en dim-akkord, så husk at visse toner, de såkaldte afledte toner, har to navne.

• G♭- = F#-
• Ab♭- = G#-
• A#- = B♭-
• D♭- = C#-
• E♭- = D#-

Se siden om tonesystemet
Denne dim-akkord er en såkaldt overgangsakkord, der leder fra en akkord til en anden - den lyder hæslig alene, men klinger fint i sammenhængen. Øv sangene på filen, så du får dim-akkorden ind på lystavlen.
Hvad så nu? Se efterordet.
God spillelyst fremover.

Hør på podcast
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.

Fortsæt med nye akkorder - 8. lektion Udvidede harmoniseringer

Begynd med lektion 1
Sidste gang lærte vi F-dur, og vi dermed har vi lært de tre akkorder, der hører til C-dur.
Der er fem dur-tonearter, hvor det kan lade sig gøre at spille sange med tre akkorder helt uden barrégreb, kun med åbne akkorder, se indlægget Tonearterne og guitarens akkorder:

• C-dur
• G-dur
• D-dur
• A-dur
• E-dur

og der er tre mol-tonearter:

• A-mol
• D-mol
• E-mol

OBS! Hvis du på nuværende tidspunkt har svært ved at huske alle akkorderne, så hent min oversigt Grundlæggende Åbne akkorder.

Barré eller...

De tre sidste indlæg vil ruste dig i små skridt til at spille sange med mere end tre akkorder. Når du skal til at gøre det, så kan du komme meget langt i C-dur. A-mol  og til dels G-dur og E-mol uden brug af barrégreb, disse seje greb, hvor pegefingeren skal lægges over alle seks strenge. D-dur når du kun et begrænset stykke vej uden barré, A-dur og E-dur og D-mol kan stort set slet ikke lade sig gøre.
Orker du at prøve barré? Så kan jeg henvise dig til mine indlæg her om det. Orker du ikke at prøve det nu, så er det i orden.

De udvidede harmoniseringer

Så vil jeg nævne nogle måder, hvor du kan udvide harmoniseringerne i de sange du allerede kan. Her går jeg udfra D-dur, jeg håber, at du i forløbet har fået ideen om, hvordan man transponerer til andre tonearter, så du også kan transponere disse. Download lige filerne Begyndersange på to akkorder og Begyndersange på tre akkorder, hvis du ikke allerede har gjort det.

1. D erstattes med D7 lige før du skifter til G.

Et eksempel fra Fastelavn er mit navn:

Det er så i

• A-dur A7  lige før  D
• E-dur E7  lige før A
• G-dur G7  lige før C

For at kunne lave den i C-dur (lige før F), så må du lære en enkelt ny akkord, C7, den ser sådan ud:

C7

Det er bare en ekstrafinger på den gængse C.  For at lave denne udvidelse er det en god ide at øve skiftet mellem den gængse durakkord og den tilsvarende -7-akkord,altså mellem D og D7, A og A7 osv.. Det vil også ruste dig til en hel del sange med mere end de tre akkorder.

2. A7 kan delvis erstattes med Em.

Det kan allerede ses i fastelavnssangen ovenfor, her er et eksempel mere:

Denne udvidelse kan få mange to-akkordsange til at køre på den lille vamp, som vi ser i dette eksempel.
I G-dur er det D7 der erstattes med Am.
I C-dur er det G7, der erstattes med Dm.

3. G kan i nogle tilfælde erstattes med Em.

Et eksempel fra omkvædet til Den er fin med kompasset:

I C-dur er det  F, der erstattes med Dm.
I G-dur er  det C, der erstattes af Am.

4. Lige før D skifter til A7, kan der smides et E7 ind.

Et eksempel:

I C er det D7 lige inden G7.
I G er det A7 lige inden D7.
I A er det H7 lige inden E7.

Prøv at lave disse udvidelser i de sange du  kan, og stol på dit øre. Lyder det godt, så udvid harmoniseringen efter disse metoder, lyder det ikke godt, så lad være.
Hør eksemplerne på podcast
Den sidste med E7 lige før A7 er meget almindeligt forekommende. Her får du en Halfdan Rasmussen-sang, hvor det gøres:

Prøv Halfdan Rasmussen-sangen i alle tonearterne undtagen E-dur, der skal man bruge et barrégreb, så den gemmer vi her.

Her er resten af teksten:

Ensomme, gamle Kamilla,
der sad for sig selv i sin villa
og drak en kop te og en pilsner,
fik pludselig en masse hilsner.

Ti tusind breve fra Jensen
og flere fra Larsen og Svendsen,
et brevkort med sne fra en fætter
og fem tusind skattebilletter.

Hør den på podcast
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.
Se også den tyske folkesang Muss i denn som et eksempel i C-dur.
Har du svært ved nogle af akkordskiftene? Konferer lige mit indlæg Gode råd om akkordskift
9. og  næste lektion
Her lærer du endnu en måde at udvide harmoniseringerne på, med vamp i slutningen af sange, og nogle akkordskift, som er gavnlige at kunne, når du skal til mere end tre akkorder.

Sange med akkorder i tekstbehandling

Tekstbehandling er en god hjælp, når der skal laves tekster. Det gælder også sangtekster, og det kan lade sig gøre at lave det med akkordangivelse. Det giver dog nogle specielle problemer, og da jeg formoder, at andre guitarister ind imellem kæmper med det, vil jeg lige give lidt vejledning her.
Jeg bruger selv Microsoft Word, så hvis nogen bruger andre tekstbehandlingsprogrammer, så må de undskylde. I bliver så nødt til at finde tingene i jeres program.

Opsætning af teksten

Sørg for en bred venstremargen, så versene kommer til at stå inde midt på siden, det er den måde vi traditionelt sætter vers op på. Jeg sætter den ved 4, det er en smagssag. Lav også en god overskrift med titlen, så man med det samme kan se på arket, hvilken sang det er. Overskrift 1 fungerer udmærket. Af hensyn til lov om ophavsret skal komponist og forfatter angives på arket, gør det under sangtitlen og sæt det i kursiv, så det er klart adskilt fra sangteksten.

Tekstens udseende

Når du skriver verset, så lav ikke linieskift ved hjælp af Enter alene, det er til afsnitsmarkering. Lav linieskift ved hjælp af Shift Enter, kaldet blødt linieskift, ellers vil programmet registrere den nye linie som nyt afsnit og blive ved med at rette første bogstav i linien til stort bogstav, selv om verset skifter linie midt i en sætning og derfor skal begynde med lille. Brug først Enter alene ved versenes sidste linier.
Kopierer du teksten fra Nettet, så sæt den ind på følgende måde for at undgå at få websidens formattering og progameringskoder med: klik på menuen Rediger, på rullegardinet på Indsæt Speciel, og i den dialogboks, der kommer op, skal du markere Ikke-formatteret tekst. Klik OK. Så har du den rene tekst, som du kan formattere efter egne valg.
Brug en letlæselig skrifttype, Courier er udmærket både på skærm og tryk, standarden i Word, Times New Roman, fungerer bedst på tryk. Når du skal formattere versene, så marker dem, vælg først Formatter-menuen og klik Skrifttype og vælg den i dialogboksen, som du foretrækker og til sidst OK. Klik dernæst på Formater og Afsnit. Lad alt andet være som det er, men under Afstand vælg i Efter-feltet 12. Når du går tilbage til teksten, så vil du se, at der er en god afstand mellem hvert vers.

Hvad teksten fylder

Få så vidt muligt teksten til kun at fylde et ark.
Hvis det er en sang med omkvæd, så gengiv det kun under første vers og skriv "omkvæd" eller "refræn" over det i kursiv. Skriv så "omkvæd" eller "refræn" efter hvert vers også i kursiv, så det kan skelnes fra sangteksten. Du kan markere og kopiere det CtrlC fra første vers og så sætte det ind ved hjælp af Ctrl V efter resten af versene, så går det lettere.
Marker sangteksten (tag ikke overskrift og kunstnerangivelse med) og sæt det op i spalter, hvis sangteksten alligevel fylder over en side. Klik så Formater, klik Spalter og vælg i dialogboksen to spalter. Det må ikke være mere, så risikerer man bare, at verslinierne skifter før slutningen. Så er teksten sat op i to spalter.
Hvis den er så lang, at den alligevel bliver på mere end en side, så husk at indsætte sidetal. Klik Indsæt, klik Sidetal og vælg i dialogboksen Øverst på siden. Klik OK. Det er også en god ide at lade sangtitlen være øverst på hver side, så man kan se hvor hvert ark hører til. Klik Vis, klik Sidehoved og -fod. Du er nu på sidehovedet, skriv sangens titel og klik så Luk på den fremkomne menubjælke, så du kommer tilbage til teksten igen.

Sæt akkordangivelser

Så kommer det vanskeligste, at sætte akkordangivelser på. Det skal gøres på første vers, er det til nybegyndere flere, måske alle. Her får du brug for Tabulatortasten, den knap med to modsatrettede pile til venstre på tastaturet. Sæt nu markøren ved begyndelsen af første linie, tryk Shift + Enter og gentag processen med resten af versets linier. Der er nu en ekstra tom linie til akkordangivelserne. Sæt markøren ved den første og på centimetermålet øverst klik så lige der, hvor akkorden skal være. Den stiplede linie kan være en hjælp, hvis tab-mærket ikke er helt nøjagtigt efter klikket, så træk det med musen til det rigtige sted. Tryk så på Tab-tasten og skriv akkordnavnet. Det vil så stå over det rigtige ord. Gentag processen, hvis der er akkordskift på linien, på de rigtige steder. Gentag det så med resten af verset. Du vil opdage, at akkorderne kan ligge på forskellige steder i linierne, så når du har klaret sidste linie må du ofte justere linierne i verset med nogle ekstra tryk på Tab efter at du har sat markøren ved akkordangivelsen. Det er en omstændelig proces, men du får så sat sangteksten med akkordangivelser flot op.
God fornøjelse med dine tekster.

Vampvariationer.

OBS! I dette indlæg benyttes en meget anvendt notering af et akkordforløb. Hvis du ikke har set den før, så gå lige ind på Forstå akkorddiagrammet og noteringen og rul ned til overskriften Akkordskema og læs det afsnit.

 
Vi har i et tidligere indlæg set på vampen, som er en meget almindelig akkordfølge. Vi vil nu se på et par varationer. i første indlæg så vi den i både C-dur, G-dur og D-dur, til den sidste må du kunne tage en Hm i barré. I de andre variationer vil vi også se på dem i de tre tonearter.

Første variation.

Den er meget brugt i populærmelodier fra omkring årtiskiftet mellem halvtredserne og tresserne. Den ser sådan ud:

| G | Em | C | D7 | G...

Den er næsten som den første vamp, ja, men med den forskel, at der spilles C, hvor der ellers blev spillet Am. Det er også den akkord, vi almindeligvis bruger til sange med tre akkorder, når vi spiller i G-dur. Så kan du måske regne den ud i de to andre tonearter? I C-dur spiller vi F i stedet for Dm, i D-dur spiller vi G i stedet for Em, de ser dermed sådan ud:

| C | Am | F | G7 | C...
| D | Hm | G | A7 | D...

Her er et gammelt soulhit, Stand by me på en pdf-fil, eks-Beatlen John Lennons yndlingssang, som han altid sluttede sine koncerter med. Det er vist i G-dur, prøv den i de to andre tonearter.
Hør på podcast

Anden variation.

Denne variation er meget almindeligt forekommende i populærmelodier fra starten af de 20. århundrede og i ragtime og tidlig jazz. Den ser sådan ud i G-dur:

| G | E7 | A7 | D7 | G...

Kan du huske den fra det forrige indlæg om vampen? Kan du se forskellen? De to mol-akkorder er erstattet af de tilsvarende 7-akkorder. Præcis det samme gør man i de to andre tonearter, de kommer så til at se sådan ud:

| C | A7 | D7 | G7 | C...
| D | H7 | E7 | A7 | D...

I D-dur kan du så vælge mellem den åbne H7 eller barréversionen.

Her er populærmelodien Shine on harvest moon, der var filmkomikeren Oliver Hardys (Gokke) yndlingssang.
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.
Hvis du kan barrégreb, så kan du i indlægget Vampen i A-dur og E-dur se, hvordan disse vampvariationer spilles i de to andre åbne tonearter og Vampen i alle tonearter for at se, hvordan den kan spilles i alle tonearter. Kan du ikke barrégreb, så lær lige dem først.
Se også Den Store Vamp
Der er også basgange til vamperne, se Basløb på vamperne.

Tonearterne og guitarens akkorder.

De fleste starter med at lære de åbne akkorder - også kaldet spanske akkorder - når de starter med at lære guitar, greb med åbne strenge. Mange foretrækker at holde sig til dem, da de kan ikke klare det sejpineri, som det er med barrégreb, hvor fingeren skal lægges over alle strengene.
Så er der dem, der foretrækker barrégrebene, for de er lettere at huske, når man kan nogle få af dem, så kan de flyttes - fremfor alle de mange åbne akkorder.
Fordele og ulemper må jo ofte vejes mod hinanden.

De "lette" tonearter.

En ting er i hvert fald sikkert: Med de åbne akkorder kan det lade sig gøre at spille 5 durtonearter på guitaren og 3 moltonearter. Durtonearterne er

• C-dur
• G-dur
• D-dur
• A-dur
• E-dur,

moltonearterne er

• A-mol
• D-mol
• E-mol.

Se min fil Grundlæggende guitarakkorder for at få en oversigt.
Så længe man holder sig til sange med kun to eller tre akkorder, så kan man spille i disse tonearter helt uden barrégreb - så er C-dur endda allerede lidt svær med sin F-akkord og dens halv-barré, og D-mol har en noget ond akkord i G-mol.
Vil man spille andre tonearter end disse, må man bruge capo.

Udover tre-akkordsangene.

Så snart man vil spille sange med mere end de tre akkorder, så kan det overhovedet ikke lade sig gøre med E-dur og A-dur uden at supplere dem med barré.
D-dur, der ellers er en velegnet begyndertoneart, fordi skiftet mellem de to første akkorder er forholdsvis let. begynder at blive svær, når man skal til sange med mere end tre akkorder. Enkelte af disse akkorder udover de tre grundlæggende er åbne, men kun få.
G-dur kan gå meget langt over de tre akkorder uden barré, C-dur kan gå endnu længere. I den sidste kan barrégreb helt undgås.
Hvad moltonearterne angår, så er det kun A-mol, hvor det kan lade sig gøre at spille sange med mere end tre akkorder uden barré. I de to andre er det absolut umuligt.

Så selv om C-durs tre grundlæggende akkorder er svære, så er det godt at gøre en indsats for at lære dem, hvis man vil spille ens favoritsange som måtte være på mere end tre akkorder. Det er nogle lange stræk at øve med fingeren, og så den F-akkord, altså...! Men gør indsatsen, ellers sidder man fast i tre-akkordsangene.
G-dur kan så også være svær i starten, men du kan komme lidt over puklen til nogle sange med mere end tre akkorder, når du har lært den, men det er så C-dur, der kommer længst.

For barrégreb.

Så er der også et argument for at lære barrégrebene. De er nok stride, men har man fået skovlen under dem, så kan man spille i alle tonearter. Jeg nævnte i indledningen de forskellige holdninger til hvilke type greb, åbne eller barré, der er bedst. Det ene udelukker ikke det andet, åbne greb er det mest brugte i folkemusik og country.
At man oftest bruger barrégreb til dansemusik skyldes, at det med dem er lettere at lave en klar rytme, som der kan danses til. At man så ofte bruger de åbne akkorder til sangledsagelse skyldes, at de har en dyb, blød klang, der står godt til den menneskelige stemme. Her kan så suppleres med barré, når man har lært dem.

Det kan være hårdt at indøve akkorder, men det betaler sig.

Mogens Sørensen

Sangbog for guitarbegyndere

ÅH NEJ!! IKKE TOM DOOLEY IGEN!
Når begyndere har lært de første få akkorder, kan de allerede spille adskillige sange til disse. Problemet er, at de ofte kun har de sange, som de har fået udleveret i forbindelse med undervisning eller er i deres lærebog, og når de kigger i andre...

kr151,08 Paperback

Køb nu

Barrégreb 5 - Barréakkorderne kan flyttes

Hvis du ikke har læst de tidligere indlæg, så læs lige dem først:

Barrégreb
Mere om barréalkorder.
Endnu mere om barréakkorder
Barréakkorder fulgt op.

Se lige på en af dem, som vi har lært i ovennævnte indlæg, F-akkorden:

Barréakkordernes former

F-akkorden er en såkaldt E-formet akkord - bemærk, jeg skrev ikke E-akkord, jeg skrev E-formet akkord. For hvis de ser på de tre fingre, der bruges udover pegefingeren til barré, så er det formet fuldstændig som en E-akkord.
Så er Fm en Em-formet, F7 en E7-formet.

Men prøv så lige at se på de andre. Hvad er de så?
 

Regnede du det ud? Ok, H er A-formet, Hm er Am-formet og H7 er A7-formet .

De kan flyttes

Vi har allerede været inde på, at de kunne flyttes op og ned. Vi fik lavet F til F# og H7 til C#7 ved at flytte dem henholdsvis et og to bånd op.

Hvis du nu i dag tager H-dur som den A-formede barréakkord og ryk den bare et bånd ned, så bliver det den såkaldte B, skrives Bb. Tag nu en sang med tre akkorder, en af dem du kan godt, og erstat - hvis den er i D-dur - D med F, G med Bb og A7 med C7, brug her den akkord, som vi har set tidligere:


Du er nu i stand til at spille i alle tonearter med disse barrégreb, C7 kan du så også bruge og flytte op, hvis du undlader at anslå 1. streng.

E-akkorden - og Em og E7 - har grundtonen på den løse E-streng, derfor har de tilsvarende barréakkorder også grundtonen på den af pegefingeren holdte 6. streng. Hvis du kan tonerne på 6. strengen, så kan du snart se, hvilken akkord det er efter hvilket bånd du lægger barré'en på.

Det samme med den løse A-akkord - og Am og A7 - med grundtonen på den løse A-streng, der har de A-formede barréakkorder også grundtonen på den af pegefingeren holdte 5. streng. Så her skal du kende navnene på tonerne på 5. streng for at vide, hvilken akkord det er.

Gå til siden om Tonesystemet og lær tonerækken herfra (du behøver ikke at lære noderne), især hvilke to stamtoner, der ligger ved siden af hinanden. Den e-formede barré er F allerede i første bånd, fordi e og f ligger ved siden af hinanden. Men så kommer den afledte tone, derfor er barréen i 2. bånd f#. Prøv om du selv kan regne dig frem til barré-akkordernes navne på samtlige bånd.

Videre med at lære barré

Forslag til videre øvelse: prøv at spil sange i D-dur med barréakkorder i stedet for de åbne, prøv dernæst at spil sange med tre akkorder i C#-dur, altså, med C#, F# og G#7.
Prøv at spille sange i A-dur med barréakkorder i stedet for de åbne, prøv så i Bb-dur, altså med akkorderne Bb, Eb og F7. Vælg altid de barréakkorder, der ligger tættest på, så du ikke skal lave unødigt lange spring ned ad gribebrættet.

Har du fundet ud af, hvordan de tre akkorder altid ligger samme sted i forhold til hinanden uanset tonearten?
Ud over at du nu kan udfylde hullerne af de akkorder, som ikke kan tages som åbne greb og lært de andre akkorder både i åben og barréversion, så har du her de grundlæggende akkorder til rytmeguitarspil i rock, pop og i swingmusik.
Se også siden om transponering
Barrégreb i modal mol
En samlet oversigt i pdf-format over barrégreb

Barrégreb 4 - Barréakkorder fulgt op

Har du læst de tre forrige indlæg om barréakkorder, Barrégreb, Mere om barréakkorder og Endnu mere om barréakkordder? Hvis ikke, så læs lige dem først i nævnte rækkefølge.

God og dårlig nyhed

Barréakkorder er uden løse strenge, og derfor kan de flyttes op og ned.
Derfor er det den gode nyhed, at med en barréakkord er du i stand til at spille mange guitarakkorder bare ved at flytte den op og ned, og derfor bliver de to nye greb her også i virkeligheden lig med mange greb.
Den dårlige nyhed er, at den ene af dem er den ondeste af alle de onde barréakkorder. Men fat mod, den er ikke uovervindelig, som alt andet kan du sejre med øvelse. Brug de strækøvelser, som jeg viste i første indlæg, før du øver dem.

H7 som barré

Men vi starter da lige med den mindst onde, en H7:

Pegefingeren er på 2. bånd.
Kan du allerede spille noget i E-dur, hvor den åbne version af H7 indgår? Den er ellers også svær, men kan du det, så prøv at spille dem med denne barréversion. Gør det langsomt i starten.
Dernæst, så prøv at rykke denne akkord op til 4. bånd, så bliver det en cis-7, det skrives C#7. Kan du huske F#7 fra forrige indlæg? Til lykke, du er nu i stand til at spille til sange i en afledt toneart. Tag nu F#7 og læg lillefingeren på til en e-formet akkord, så det bliver en F#. Nu kan du spille en sang i to akkorder i F#-dur, erstat dur-akkorden med F# og 7-akkorden med C#7.

H-dur og Bb-dur

Nu kommer vi så til den ondeste. Nu skal du prøve at spille en H-dur, pegefingeren på 2. bånd:

Uha ja, den er ond, jeg ved det, men gør en indsats. Nu kan du spille sange i H-dur med to akkorder. Øv skiftet mellem H og F#7 (se sidste indlæg) og spil så sange du kan med to akkorder, hvor duren erstattes med H og -7 erstattes med F#7
Du kan nu også spille sange i F-dur med tre akkorder. F-dur skal så være grundtoneakkord, og C7 dominant. Hvis du så tager denne sidste akkord og tager den i 1. bånd, så bliver det en Bb-akkord. Den er så subdominanten.
Samlet oversigt over elementære barrégreb
Læs mere og få endelig forklaret fordelen ved barrégreb i Barrégreb kan flyttes

Barrégreb 3 - Endnu mere om barréakkorder.

Det er tredje indlæg om barréakkorder. I det første lærte du nogle strækøvelser og Hm-akkorden, i det andet var det F-durakkorden i barréversionen. Hvis du ikke har læst de to indlæg, så læs dem inden du læser videre her.

F-molakkord

Men det næste vi skal lære her, det er F7 og Fm. Kan du F-dur, så er det ikke så skræmmende, for de to nye akkorder er som den, bare med en finger løftet. Til Fm, tag en F-durakkord og løft langfingeren, det ser sådan ud:

Har du nogle sange i mol med kun to akkorder? Så øv dem i Fm. Hvis de er i Am, så

• erstat Am med Fm
• E7 med C7, som du lærte i sidste indlæg.

Hvis du allerede her har øvet sange i F-dur med to akkorder, så burde det ikke være svært.

Fis7-akkord

Det næste bliver nu at lære sange i Hm. Den lærte vi i første indlæg. Her skal du først lære F7, tag en F-dur og løft lillefingeren væk, det ser sådan ud:

Nu er der det særlige ved barréakkorder, at de ikke har nogen åbne strenge, så de kan flyttes op og ned og derved komme til at klinge som andre akkorder. Hvis du tager F7-akkorden og rykker den et bånd op, så bliver det en Fis7-akkord, det skrives F#7, en akkord baseret på en såkaldt afledt tone, se siden om Tonesystemet.

Prøv nu at øv skiftet mellem Hm og F#7, samme øvelse som i forrige indlæg med at slå dem 4 gange hver, så to gange, så en gang. Barré'en holdes, og lang- og ringfinger rykkes en streng op og ned, lillefingeren løftes og sættes på.

Øv nogle af dine sange i mol med kun to akkorder ved at erstatte mol-akkorden med Hm og 7-akkorden med F#7.
Samlet oversigt over elementære barrégreb
Læs mere i Barréakkorder fulgt op

Barrégreb 2 - Mere om barréakkorder.

I mit tidligere indlæg om barréakkorder viste jeg ved hjælp af et videoklip nogle strækøvelser med hånd og fingre, som kan laves inden man øver barrégreb. Har du ikke læst dette indlæg, så gør lige det, inden du læser videre. Du får også vist barrégrebet Hm.
I indlægget om vampen viste jeg, at med Hm bliver du også i stand til at spille denne akkordrundgang i D-dur. Prøv også lige at se det indlæg. Se også indlægget om Den Store vamp, hvor jeg viser, at denne kan spilles i G-dur med Hm.

Har du så lært strækøvelserne og Hm? Godt, fortsæt  med at øv vampen i D-dur også fremover, så vil vi nu gå videre med at lære noget barré her. Vi går videre med at lære F-dur, som du måske allerede kan i den "lette" version. Prøv at lære den i barré, den ser sådan ud, pegefingeren er på første bånd:

Den nye F-dur i C-dursange.

Kan du nogle sange på tre akkorder i C-dur? Så vil jeg anbefale, at du prøver at øve dem med F i
barréversionen. Når du skifter fra C til F, så lad ringfingeren blive liggende, langfingeren skal flyttes en streng ned, og pegefingeren skal så lige strække sig ud nede fra 2. streng op til barré'en. Husk så at lægge lillefinger på. Fra C til F sker den modsatte bevægelse. Øv skiftet ved at spille:

4 gange C

4 gange F

4 gange C

4 gange F

når det sidder, så to gange på hver akkord, når det sidder, så en gang, indtil det sidder. Når du skifter fra F til G7, så skal ringfingeren bare en streng op, langfingeren to strenge op og bøj pegefingeren ned til 1. bånd i 1. streng. Øv skiftet mellem de to akkorder som du øvede skiftet mellem C og F.
Øv så dine tre-akkordsange i C med denne barré-F.

To-akkordsange i F-dur

En yderligere øvelse i denne er så at spille sange med to akkorder i F-dur. Her skal du så lære C7:

Det er som en ordinær C-akkord med en ekstra finger på. Har du øvet skiftet mellem F og C ovenfor, burde det ikke være svært, du skal så bare tilføje, at lillefingeren lige skal rykke en streng op og ned ved skiftet.

Så find nogen af de første sange du lærte med to akkorder, og prøv dem i F-dur. Hvis du traditionelt er startet med sange i D-dur, så erstat

• D med F
• A7 med C7.

Samlet oversigt over elementære barrégreb
Læs mere i Endnu mere om barrégreb