fredag

Fortsæt med nye akkorder - 7. lektion Vi lærer F-dur

Begynd med lektion 1
I sidste indlæg lærte du G7-akkorden, og så blev du i stand til at spille sange med to akkorder i C-dur.
OBS! Hvis du på nuværende tidspunkt har svært ved at huske alle akkorderne, så hent min oversigt Grundlæggende Åbne akkorder.
Jeg gemte den tredje akkord, der heller ikke er helt let, til dette indlæg. Denne akkord, subdominanten - der så ved transponering erstatter G-dur i tre-akkordsange - er F, og den ser sådan ud:
Diagram over F-durakkord for guitar
F

Hjælp til F-akkorden

Den indeholder en såkaldt halv-barre med en finger, der lægger hen over to strenge. Jeg anbefaler, at du øver at lægge pegefingeren fladt ned over de to strenge og bare spille dem for at høre, om de klinger. Læg så langfingeren på 3. streng, 2. bånd og prøv, om alle tre toner lyder rigtigt uden skurrende lyde. Læg så ringfingeren på 4. streng, 3. bånd og spil strengene enkeltvis. Et skift fra C-akkorden gøres ved, at pegefingerbliver på 2. streng og så lige lægger sig ned over de to strenge. de to andre fingre flyttes bare en streng ned. Ved skift tilbage til C rejser pegefingeren sig så op igen. Skiftet til G7 kan være vanskeligt, men øv det. Her skal pegefingeren så rykkes ned på 1. streng alene, og de to andre fingre må tage et hop opad ti 5. og 6. streng.

Fra D-dur til C-dur, tre akkorder

Download lige filen Begyndersange på tre akkorder, hvis du ikke allerede har gjort det.
Du vil nu kunne spille sangene med tre akkorder i C-dur, ligesom sidst:
  • D erstattes med C
  • A7 med G7, og det nye:
  • G udskiftes  med F.
Hør det på podcast
Vil du prøve den lille vamp, som du lærte i indlæg 5 i C-dur? Det kan sagtens lade sig gøre, for her er mol-akkorden Dm, så det kører sådan i C:
C - Dm - G7 - C.
Hvis du ikke har downloadet Sange på lille vamp, så gør det nu og prøv sangene der i C-dur.
Hør på podcast
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.
Du vil også kunne spille den almindelige vamp i C-dur nu, gå til Kender du vampen og prøv.
8. og næste lektion.
Her ser vi på, hvordan man udvider harmoniseringen i de to- og treakkordsange, som vi har spillet indtil nu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Velkommen til at give en kommentar: