torsdag den 10. maj 2012

Den store vamp

Indtil nu har der været to indlæg om vampen, en meget anvendt akkordfølge, som forekommer i mange i sange, i nogen som en rundgang, der kører hele sangen igennem. Det var  Kender du vampen? og Vampvariationer.
I lektion 4 af forløbet Fortsæt med nye akkorder har vi behandlet den lille vamp.

Den store vamp

Der er så også noget, der hedder den store vamp. I C-dur vil du kunne spille den helt igennem helt uden brug af barréakkorder. Den forløber sådan her:
´C ´Em | Am | Dm | G7 | C osv
Sammenligner du med den almindelige vamp, så vil du kunne se, at det lige er Em, der er smidt ind der mellem C og Am.
Den almindelige vamp kunne i G spilles helt uden barréakkorder, men i G-dur må du bruge en H-mol, som du ser i det første barréindlæg. Ok, hvis du har lært barré og kan Hm, så lær da den store vamp i G:
| G | Hm | Em | Am | D7 | G | osv.
I de andre tonearter skal du til at bruge akkorder baseret på afledte toner, se Tonesystemet og Harmonilæren. Her ser du den i D-dur:
| D | F#m | Hm | Em | A7 | D | osv.
Den og andre tonearter kræver i hvert fald, at du kan barrégreb, men hvis du ikke kan dem, så øv da den store vamp i C-dur indtil du får dem lært, så du vænner dig til at genkende lyden af den.

Variationer

Hvis du kigger i indlægget Vampvariationer og ser, hvordan den almindelige vamp varieres der, så kan jeg her fortælle dig, at den store varieres på samme måde. Også den kan tages med F i stedet for Dm, og der kan også spilles -7 akkorder i stedet for molakkorder, det ser sådan ud:
| C |´E7 | A7 | D7 | G7 | C osv
Der er endda mange variationer, hvor nogen akkorder mellem C og G7 spilles som mol, andre som -7, men øv de tre grundvariationer, den første, så med F i stedet for Dm og så den sidste, så opøves dine fingre til at spille rundgangen og er beredte på, at de dukker op i sange, som du finder på Nettet eller i en sangbog - variatiionerne skal så nok komme af sig selv.
En god en at starte med er den danske folkevise Jeg går i tusind tanker - under linket finder du et videoklip med mig, der spiller og synger den. Jeg bruger det fingerspil, som jeg viste i Fingerspilsmønstre 2.
Sangtekst med akkordangivelse.
Hvis du kan barrégreb, så kan du i indlægget Vampen i A-dur og E-dur se, hvordan den store vamp spilles i de to andre åbne tonearter og Vampen i alle tonearter for at se, hvordan den kan spilles i alle tonearter. Kan du ikke barrégreb, så lær lige dem først.
En tilsvarende rundgang i mol er også værd at kende.
Der er også basgange til vamperne, se Basløb på vamperne.