Fortsæt med nye akkorder - 10. lektion Dim-akkorderne

Begynd med lektion 1
Vi er nu nået til sidste lektion i dette forløb.
Er du kommet helskindet igennem? Jeg håber ikke det var slemt.
Du har nu lært de grundlæggende åbne akkorder og  kan spille til sange med to og tre akkorder i D, G, A, C og E-dur og i A- D og E.mol. Fortsæt med at øve det.
Du har også lært at udvide harmoniseringerne af to- og treakkordsange. Jeg har lavet en pdf-fil, Begyndersange med udvidede harmoniseringer, med nogle af de samme sange som i filerne med to-treakkordsange, men med de udvidede harmoniseringer. Jeg håber, at du siden sidste gang har prøvet at lave dem selv, men her kan du se dem nedskrevet.
OBS! Hvis du på nuværende tidspunkt har svært ved at huske alle akkorderne, så hent min oversigt Grundlæggende Åbne akkorder.

En ny skør akkord

Vi står med endnu en akkord, der lige skal læres, den er hverken dur eller mol, det er en såkaldt dim-akkord, og her ser du en D#dim, det siges dis-dim, se siden om tonesystemet.

Dim7 

Der findes flere måder at notere den på, nogle skriver hele stavelsen dim, andre gange er det med en lille bolle efter tonenavnet, D#o andre gange er det med en - efter tonenavnet, D#- Jeg bruger den sidste, da det er det mest enkle når man skriver på blogs og i tekstbehandling.
Prøv at spille den. Du sidder sikkert og tænker, at det var dog en skrækkelig lyd. Det er det også, når den bare spilles for sig selv, men den har en god klanglig funktion i sammenhæng med andre akkorder. Akkorder generelt, også de i sig selv velklingende, er ikke kun defineret for hvad de er i sig selv, men hvad funktion de har i sammenhængen.
Hør på podcast

De andre dim-akkorder

Du behøver så også kun at lære denne ene fingerstilling til dim-akkorden, for så kan du alle dim-akkorder. Alle fire toner i akkorden kan nemlig være grundtone (jeg vil ikke kaste mig ud i en musikteoretisk redegøåelse her, godtag bare det er sådan, på et tspunkt kommer du  til at forstå hvorfor, se evt. Harmonilæren om du kan forstå noget). Så denne her D#- kan også være en:

• F#-
• A-
• C-

Ryk akkorden et bånd op med samme fingerstilling, så pegefingeren er på 2. bånd. Så har du en dim-akkord, der kan være

• E-
• G-
• Bb-
• C#-.

Så rykker vi et bånd mere op, pegefinger på 3. bånd, så har vi en

• F-
• H-
• D-
• G#-

Så når du i fremtiden i en sangbog med akkordangivelser ser en dim-akkord, så tjek tilbage til dette indlæg, hvis du ikke kan huske, hvilken en af de tre posistioner det er - og så har du den akkord.
Hør på podcast

Vi anvender den

Her prøver vi nu at spille Poul Kjøllers klassiker Kajs Sang, den indeholder, når den spilles i D-dur D#-, den ser du her:

Hør på podcast
Måske kan du genkende, at det er den rundgang, som vi lærte i indlæg 4, bare med den ekstra akkord smidt ind. Så du vil godt kunne spille den i C-dur og G-dur, så er det henholdsvis C#dim og G#dim, som du smider ind. Prøv at finde ud af det for øvelsens skyld.
Du kan downloade filen Dim-akkorder og sange på swingrundgang, der er Kajs sang og nogle andre sange med samme rundgang.
På podcasten synger jeg Kajs Sang og Tyggegummikongen Bobbel i D-dur, de andre, Ain't Misbehavin' og To Be or Not To Be, synger jeg i C-dur, da de i D-dur er lidt for høje til min stemme, de er så også noteret sådan på filen. Men prøv dem alle i både D, C og G-dur.
Filen har også et forord, hvor det med dim-akkorder forklares lidt grundigere end i dette indlæg. Jeg håber det er en bedre forklaring end der er plads til i et blog-indlæg.
Hvis du i fremtiden i en sangbog støder ind i en dim-akkord, så husk at visse toner, de såkaldte afledte toner, har to navne.

• G♭- = F#-
• Ab♭- = G#-
• A#- = B♭-
• D♭- = C#-
• E♭- = D#-

Se siden om tonesystemet
Denne dim-akkord er en såkaldt overgangsakkord, der leder fra en akkord til en anden - den lyder hæslig alene, men klinger fint i sammenhængen. Øv sangene på filen, så du får dim-akkorden ind på lystavlen.
Hvad så nu? Se efterordet.
God spillelyst fremover.

Hør på podcast
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.

Fortsæt med nye akkorder - 8. lektion Udvidede harmoniseringer

Begynd med lektion 1
Sidste gang lærte vi F-dur, og vi dermed har vi lært de tre akkorder, der hører til C-dur.
Der er fem dur-tonearter, hvor det kan lade sig gøre at spille sange med tre akkorder helt uden barrégreb, kun med åbne akkorder, se indlægget Tonearterne og guitarens akkorder:

• C-dur
• G-dur
• D-dur
• A-dur
• E-dur

og der er tre mol-tonearter:

• A-mol
• D-mol
• E-mol

OBS! Hvis du på nuværende tidspunkt har svært ved at huske alle akkorderne, så hent min oversigt Grundlæggende Åbne akkorder.

Barré eller...

De tre sidste indlæg vil ruste dig i små skridt til at spille sange med mere end tre akkorder. Når du skal til at gøre det, så kan du komme meget langt i C-dur. A-mol  og til dels G-dur og E-mol uden brug af barrégreb, disse seje greb, hvor pegefingeren skal lægges over alle seks strenge. D-dur når du kun et begrænset stykke vej uden barré, A-dur og E-dur og D-mol kan stort set slet ikke lade sig gøre.
Orker du at prøve barré? Så kan jeg henvise dig til mine indlæg her om det. Orker du ikke at prøve det nu, så er det i orden.

De udvidede harmoniseringer

Så vil jeg nævne nogle måder, hvor du kan udvide harmoniseringerne i de sange du allerede kan. Her går jeg udfra D-dur, jeg håber, at du i forløbet har fået ideen om, hvordan man transponerer til andre tonearter, så du også kan transponere disse. Download lige filerne Begyndersange på to akkorder og Begyndersange på tre akkorder, hvis du ikke allerede har gjort det.

1. D erstattes med D7 lige før du skifter til G.

Et eksempel fra Fastelavn er mit navn:

Det er så i

• A-dur A7  lige før  D
• E-dur E7  lige før A
• G-dur G7  lige før C

For at kunne lave den i C-dur (lige før F), så må du lære en enkelt ny akkord, C7, den ser sådan ud:

C7

Det er bare en ekstrafinger på den gængse C.  For at lave denne udvidelse er det en god ide at øve skiftet mellem den gængse durakkord og den tilsvarende -7-akkord,altså mellem D og D7, A og A7 osv.. Det vil også ruste dig til en hel del sange med mere end de tre akkorder.

2. A7 kan delvis erstattes med Em.

Det kan allerede ses i fastelavnssangen ovenfor, her er et eksempel mere:

Denne udvidelse kan få mange to-akkordsange til at køre på den lille vamp, som vi ser i dette eksempel.
I G-dur er det D7 der erstattes med Am.
I C-dur er det G7, der erstattes med Dm.

3. G kan i nogle tilfælde erstattes med Em.

Et eksempel fra omkvædet til Den er fin med kompasset:

I C-dur er det  F, der erstattes med Dm.
I G-dur er  det C, der erstattes af Am.

4. Lige før D skifter til A7, kan der smides et E7 ind.

Et eksempel:

I C er det D7 lige inden G7.
I G er det A7 lige inden D7.
I A er det H7 lige inden E7.

Prøv at lave disse udvidelser i de sange du  kan, og stol på dit øre. Lyder det godt, så udvid harmoniseringen efter disse metoder, lyder det ikke godt, så lad være.
Hør eksemplerne på podcast
Den sidste med E7 lige før A7 er meget almindeligt forekommende. Her får du en Halfdan Rasmussen-sang, hvor det gøres:

Prøv Halfdan Rasmussen-sangen i alle tonearterne undtagen E-dur, der skal man bruge et barrégreb, så den gemmer vi her.

Her er resten af teksten:

Ensomme, gamle Kamilla,
der sad for sig selv i sin villa
og drak en kop te og en pilsner,
fik pludselig en masse hilsner.

Ti tusind breve fra Jensen
og flere fra Larsen og Svendsen,
et brevkort med sne fra en fætter
og fem tusind skattebilletter.

Hør den på podcast
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.
Se også den tyske folkesang Muss i denn som et eksempel i C-dur.
Har du svært ved nogle af akkordskiftene? Konferer lige mit indlæg Gode råd om akkordskift
9. og  næste lektion
Her lærer du endnu en måde at udvide harmoniseringerne på, med vamp i slutningen af sange, og nogle akkordskift, som er gavnlige at kunne, når du skal til mere end tre akkorder.

Barrégreb 5 - Barréakkorderne kan flyttes

Hvis du ikke har læst de tidligere indlæg, så læs lige dem først:

Barrégreb
Mere om barréalkorder.
Endnu mere om barréakkorder
Barréakkorder fulgt op.

Se lige på en af dem, som vi har lært i ovennævnte indlæg, F-akkorden:

Barréakkordernes former

F-akkorden er en såkaldt E-formet akkord - bemærk, jeg skrev ikke E-akkord, jeg skrev E-formet akkord. For hvis de ser på de tre fingre, der bruges udover pegefingeren til barré, så er det formet fuldstændig som en E-akkord.
Så er Fm en Em-formet, F7 en E7-formet.

Men prøv så lige at se på de andre. Hvad er de så?
 

Regnede du det ud? Ok, H er A-formet, Hm er Am-formet og H7 er A7-formet .

De kan flyttes

Vi har allerede været inde på, at de kunne flyttes op og ned. Vi fik lavet F til F# og H7 til C#7 ved at flytte dem henholdsvis et og to bånd op.

Hvis du nu i dag tager H-dur som den A-formede barréakkord og ryk den bare et bånd ned, så bliver det den såkaldte B, skrives Bb. Tag nu en sang med tre akkorder, en af dem du kan godt, og erstat - hvis den er i D-dur - D med F, G med Bb og A7 med C7, brug her den akkord, som vi har set tidligere:


Du er nu i stand til at spille i alle tonearter med disse barrégreb, C7 kan du så også bruge og flytte op, hvis du undlader at anslå 1. streng.

E-akkorden - og Em og E7 - har grundtonen på den løse E-streng, derfor har de tilsvarende barréakkorder også grundtonen på den af pegefingeren holdte 6. streng. Hvis du kan tonerne på 6. strengen, så kan du snart se, hvilken akkord det er efter hvilket bånd du lægger barré'en på.

Det samme med den løse A-akkord - og Am og A7 - med grundtonen på den løse A-streng, der har de A-formede barréakkorder også grundtonen på den af pegefingeren holdte 5. streng. Så her skal du kende navnene på tonerne på 5. streng for at vide, hvilken akkord det er.

Gå til siden om Tonesystemet og lær tonerækken herfra (du behøver ikke at lære noderne), især hvilke to stamtoner, der ligger ved siden af hinanden. Den e-formede barré er F allerede i første bånd, fordi e og f ligger ved siden af hinanden. Men så kommer den afledte tone, derfor er barréen i 2. bånd f#. Prøv om du selv kan regne dig frem til barré-akkordernes navne på samtlige bånd.

Videre med at lære barré

Forslag til videre øvelse: prøv at spil sange i D-dur med barréakkorder i stedet for de åbne, prøv dernæst at spil sange med tre akkorder i C#-dur, altså, med C#, F# og G#7.
Prøv at spille sange i A-dur med barréakkorder i stedet for de åbne, prøv så i Bb-dur, altså med akkorderne Bb, Eb og F7. Vælg altid de barréakkorder, der ligger tættest på, så du ikke skal lave unødigt lange spring ned ad gribebrættet.

Har du fundet ud af, hvordan de tre akkorder altid ligger samme sted i forhold til hinanden uanset tonearten?
Ud over at du nu kan udfylde hullerne af de akkorder, som ikke kan tages som åbne greb og lært de andre akkorder både i åben og barréversion, så har du her de grundlæggende akkorder til rytmeguitarspil i rock, pop og i swingmusik.
Se også siden om transponering
Barrégreb i modal mol
En samlet oversigt i pdf-format over barrégreb

Barrégreb 4 - Barréakkorder fulgt op

Har du læst de tre forrige indlæg om barréakkorder, Barrégreb, Mere om barréakkorder og Endnu mere om barréakkordder? Hvis ikke, så læs lige dem først i nævnte rækkefølge.

God og dårlig nyhed

Barréakkorder er uden løse strenge, og derfor kan de flyttes op og ned.
Derfor er det den gode nyhed, at med en barréakkord er du i stand til at spille mange guitarakkorder bare ved at flytte den op og ned, og derfor bliver de to nye greb her også i virkeligheden lig med mange greb.
Den dårlige nyhed er, at den ene af dem er den ondeste af alle de onde barréakkorder. Men fat mod, den er ikke uovervindelig, som alt andet kan du sejre med øvelse. Brug de strækøvelser, som jeg viste i første indlæg, før du øver dem.

H7 som barré

Men vi starter da lige med den mindst onde, en H7:

Pegefingeren er på 2. bånd.
Kan du allerede spille noget i E-dur, hvor den åbne version af H7 indgår? Den er ellers også svær, men kan du det, så prøv at spille dem med denne barréversion. Gør det langsomt i starten.
Dernæst, så prøv at rykke denne akkord op til 4. bånd, så bliver det en cis-7, det skrives C#7. Kan du huske F#7 fra forrige indlæg? Til lykke, du er nu i stand til at spille til sange i en afledt toneart. Tag nu F#7 og læg lillefingeren på til en e-formet akkord, så det bliver en F#. Nu kan du spille en sang i to akkorder i F#-dur, erstat dur-akkorden med F# og 7-akkorden med C#7.

H-dur og Bb-dur

Nu kommer vi så til den ondeste. Nu skal du prøve at spille en H-dur, pegefingeren på 2. bånd:

Uha ja, den er ond, jeg ved det, men gør en indsats. Nu kan du spille sange i H-dur med to akkorder. Øv skiftet mellem H og F#7 (se sidste indlæg) og spil så sange du kan med to akkorder, hvor duren erstattes med H og -7 erstattes med F#7
Du kan nu også spille sange i F-dur med tre akkorder. F-dur skal så være grundtoneakkord, og C7 dominant. Hvis du så tager denne sidste akkord og tager den i 1. bånd, så bliver det en Bb-akkord. Den er så subdominanten.
Samlet oversigt over elementære barrégreb
Læs mere og få endelig forklaret fordelen ved barrégreb i Barrégreb kan flyttes

Barrégreb 3 - Endnu mere om barréakkorder.

Det er tredje indlæg om barréakkorder. I det første lærte du nogle strækøvelser og Hm-akkorden, i det andet var det F-durakkorden i barréversionen. Hvis du ikke har læst de to indlæg, så læs dem inden du læser videre her.

F-molakkord

Men det næste vi skal lære her, det er F7 og Fm. Kan du F-dur, så er det ikke så skræmmende, for de to nye akkorder er som den, bare med en finger løftet. Til Fm, tag en F-durakkord og løft langfingeren, det ser sådan ud:

Har du nogle sange i mol med kun to akkorder? Så øv dem i Fm. Hvis de er i Am, så

• erstat Am med Fm
• E7 med C7, som du lærte i sidste indlæg.

Hvis du allerede her har øvet sange i F-dur med to akkorder, så burde det ikke være svært.

Fis7-akkord

Det næste bliver nu at lære sange i Hm. Den lærte vi i første indlæg. Her skal du først lære F7, tag en F-dur og løft lillefingeren væk, det ser sådan ud:

Nu er der det særlige ved barréakkorder, at de ikke har nogen åbne strenge, så de kan flyttes op og ned og derved komme til at klinge som andre akkorder. Hvis du tager F7-akkorden og rykker den et bånd op, så bliver det en Fis7-akkord, det skrives F#7, en akkord baseret på en såkaldt afledt tone, se siden om Tonesystemet.

Prøv nu at øv skiftet mellem Hm og F#7, samme øvelse som i forrige indlæg med at slå dem 4 gange hver, så to gange, så en gang. Barré'en holdes, og lang- og ringfinger rykkes en streng op og ned, lillefingeren løftes og sættes på.

Øv nogle af dine sange i mol med kun to akkorder ved at erstatte mol-akkorden med Hm og 7-akkorden med F#7.
Samlet oversigt over elementære barrégreb
Læs mere i Barréakkorder fulgt op

Barrégreb 2 - Mere om barréakkorder.

I mit tidligere indlæg om barréakkorder viste jeg ved hjælp af et videoklip nogle strækøvelser med hånd og fingre, som kan laves inden man øver barrégreb. Har du ikke læst dette indlæg, så gør lige det, inden du læser videre. Du får også vist barrégrebet Hm.
I indlægget om vampen viste jeg, at med Hm bliver du også i stand til at spille denne akkordrundgang i D-dur. Prøv også lige at se det indlæg. Se også indlægget om Den Store vamp, hvor jeg viser, at denne kan spilles i G-dur med Hm.

Har du så lært strækøvelserne og Hm? Godt, fortsæt  med at øv vampen i D-dur også fremover, så vil vi nu gå videre med at lære noget barré her. Vi går videre med at lære F-dur, som du måske allerede kan i den "lette" version. Prøv at lære den i barré, den ser sådan ud, pegefingeren er på første bånd:

Den nye F-dur i C-dursange.

Kan du nogle sange på tre akkorder i C-dur? Så vil jeg anbefale, at du prøver at øve dem med F i
barréversionen. Når du skifter fra C til F, så lad ringfingeren blive liggende, langfingeren skal flyttes en streng ned, og pegefingeren skal så lige strække sig ud nede fra 2. streng op til barré'en. Husk så at lægge lillefinger på. Fra C til F sker den modsatte bevægelse. Øv skiftet ved at spille:

4 gange C

4 gange F

4 gange C

4 gange F

når det sidder, så to gange på hver akkord, når det sidder, så en gang, indtil det sidder. Når du skifter fra F til G7, så skal ringfingeren bare en streng op, langfingeren to strenge op og bøj pegefingeren ned til 1. bånd i 1. streng. Øv skiftet mellem de to akkorder som du øvede skiftet mellem C og F.
Øv så dine tre-akkordsange i C med denne barré-F.

To-akkordsange i F-dur

En yderligere øvelse i denne er så at spille sange med to akkorder i F-dur. Her skal du så lære C7:

Det er som en ordinær C-akkord med en ekstra finger på. Har du øvet skiftet mellem F og C ovenfor, burde det ikke være svært, du skal så bare tilføje, at lillefingeren lige skal rykke en streng op og ned ved skiftet.

Så find nogen af de første sange du lærte med to akkorder, og prøv dem i F-dur. Hvis du traditionelt er startet med sange i D-dur, så erstat

• D med F
• A7 med C7.

Samlet oversigt over elementære barrégreb
Læs mere i Endnu mere om barrégreb

Barrégreb 1

Åh, disse....! De er afskyelige!

Det er den almindelige reaktion på barrégreb, og jeg kan godt forstå det, jeg hadede dem også i starten. Da jeg udpræget var rock-fan i mine teenageår, så huede det mig ikke, at jeg skulle kunne disse forfærdelige greb. Så ingen tvivl: jeg ville være leadguitaristen, ham der spillede soloer og licks.

Grænserne for ens formåen uden barré.

Men i dag er jeg glad for at jeg har gjort indsatsen, det åbner nogle døre. I lejrbålguitar kører de fleste nok på de såkaldte åbne akkorder, dem, der har løse strenge. Det sætter en grænse ved fem durtonearter,

• G-dur 
• D-dur
• C-dur
• A-dur
• E-dur

og tre moltonearter

• A-mol
• D-mol
• E-mol

Så er det endda sange med tre akkorder. Når vi skal til at spille sange med mere end tre, så er det umuligt i A-dur og E-dur uden brug af barré, D-dur er det kun meget begrænset. I G-dur kan du komme meget langt uden barré, og i C-dur kan det gennemføres helt uden. Hvad mol angår, så er det kun A-mol, der kan gå et langt stykke uden barré.

Hvad barrégreb åbner for.

Med barrégreb kan du spille i alle tonearter. De er karakteriserede ved ikke at have nogen løse strenge, derfor kan de bevæges op og ned i samme stilling, så den samme akkord derved kan blive samtlige dur- eller mol-akkorder. Dermed får du mulighed for at spille mere end tre akkorder i de gængse guitartonearter, fordi barrégreb udfylder med de akkorder, som det er plat umuligt at tage på guitaren som åbne akkorder.
Så er det, at man får to udgaver af de åbne akkorder: den åbne udgave og barréudgaven. Hvad skal man så med dem? Som jeg antydede i starten angående mit eget forhold til barré, så spiller rytmeguitaristen i et rockband barré hele tiden, fordi at de muliggør de rytmer, som er så karakteristiske for rock - det er i virkeligheden mere guitaren, der laver dem end trommerne. De laves ved, at man dæmper strengene ved at løsne grebet hurtigt efter anslag, og det kan kun lade sig gøre, når der ikke er åbne strenge. Uden for rockens rammer kan vi godt lære af det, hvis du f. eks. spiller til dansemusik får du med barrégrebene en mere solid og klar rytme uden de løse strenge, der klinger hele tiden og forstyrrer melodien.

Nogle barrétips

Hvis du nu har indset fordelene ved barrégreb, om ikke andet så som et af dine redskaber i kassen. så vil jeg give dig nogle tips:

• Tag dit armbåndsur af, når du skal spille. At spille barré med ur på at som at løbe kondiløb med stramt bælte.
• Sørg for at være afslappet i armene, så du kun bruger de nødvendige muskler.
• Lav nogle strækøvelser med fingrene og håndleddet inden du øver barrégreb. Pres hånden og fingrene tilbage med den anden hånd, stille og roligt uden at presse.
• Lav nogle øvelser med en gummibold, klem den med fingrene.
• Når du mærker, at du begynder at føle smerte i hånden, så stop med barré for i dag. Ellers kan du risikere seneskedebetændelse.

Jeg håber, at du har fået mod på at give disse "onde" greb en chance. Mit forslag er, at du starter med at lære H-mol. Så vil du pludselig kunne en del sange i D-dur, som var ugørlige før - se indlægget om vampen - og få udfyldt et hul i G-dur - se indlæg om Den store vamp. Pegefingeren sætes i 2. bånd.

 

Samlet oversigt over elementære barrégreb

Læs mere i Mere om barrëgreb