fredag

Fortsæt med nye akkorder - 9. lektion Mere udvidelse af harmonisering og lidt til

Begynd med lektion 1
Vi er nået til næstsidste indlæg af denne serie på ti indlæg, hvor du har kunnet udvide dit akkordkendskab til mere end de første tre-seks akkorder.
Du kan nu som jeg var inde på i sidste indlæg spille sange i mere end tre akkorder i hvert fald i C-dur, A-mol, E-mol, G-dur og til en snæver grænse D-dur. Har du ambitioner om at kunne spille sange over de tre akkorder i alle tonearter, så må jeg henvise dig til barrégreb. Orker du ikke det - i hvert fald ikke lige nu - så sørg for at mor dig med de åbne greb som du kan, og øv dig i at lave udvidede harmoniseringer på to- og treakkordsange på den måde, som vi var inde på i sidste indlæg.
OBS! Hvis du på nuværende tidspunkt har svært ved at huske alle akkorderne, så hent min oversigt Grundlæggende Åbne akkorder.

Vampen

For at komme videre med sange med mere end tre akkorder, så vil jeg henvise dig til mine indlæg om vampen:
Kender du vampen?
Vampvariationer
Den store vamp
Lær denne almindeligt forekommende akkordfølge. Ikke alene forekommer den ofte i sange med mere end tre akkorder - du kan også bruge det som endnu en udvidet harmonisering ud over dem, der blev vist i sidste indlæg. Du kan smide den ind i slutningen af adskilige af  tre-akkordsange, også dem du kan.
Da du måske ikke har lært barrégreb endnu, må du for at bruge denne udvidelse transponere sangene om til G-dur eller C-dur.
Her er et eksempel fra omkvædet til Blowing in the wind, den er transponeret til G-dur:
Omkvædet til Blowing in the wind med udvidet harmonisering

Den "oprindelige" tre-akkordversion er på filen Begyndersange på tre akkorder. Prøv at udvide andre sange fra denne fil med vampen i slutningen, og som jeg sagde i sidste indlæg: stol på dit øre, hvor det lyder godt, så gør det, ellers lad være.
Hør eksemplet på podcast.

Nogle gode skift at øve

Jeg kan også anbefale dig at øve skiftet mellem C og Em, så bliver du rustet til sange i C-dur med mange akkorder. Jeg kender to sange, der kører på de to akkorder, Kim Larsens Midt om Natten og Beatles-sangen Eleanor Rigby. Her er et link til en fil med de to sange. Det er jo nok lidt sjovere at øve akkordskiftet til en sang end bare sidde og spille det.
Hør på podcast
Det kan også betale sig at øve skiftet mellem durakkorden og den tilsvarende mol-akkord, altså mellem:

  • D og Dm
  • E og Em (her skal du bare løfte en finger)
  • A og Am.

Det er nemlig almindeligt, at subdominanten (se 1. lektion af dette forløb) skifter til mol.
Jeg vil også minde om fra sidste gang at du øver skiftet mellem en gængs dur-akkord og den tilsvarende -7, altså, mellem

  • D og D7
  • A og A7
  • E og E7 (her skal du også bare løfte en finger)
  • G og G7 (her skal du nok bruge en alternativ fingersætning til G)
  • C og C7 (her er også bare en finger til forskel).

Jeg kan anbefale også at øve skiftene mellem

  • C og Am
  • G og Em
  • F og Dm

Du får jo allerede øvet den den ene vej, når du spiller vampen, men med sigte på at spille sange med mere end tre akkorder i mol er det godt at øve det begge veje.
Konferer lige indlægget Gode råd om akkordskift

Akkordernes grundtoners beliggenhed

Jeg ved ikke, om du har fulgt serien med at variere højrehånden, men har du det - eller har du på anden måde lært højrehåndsanslag - så prøv dem på de nye akkorder og tonearter, som du har lært i dette forløb. Her kan det være gavnligt at vide, på hvilken streng akkordernes gruntoner ligger:

E-dur, E-mol og G-dur: 6. streng.
A-dur, A-mol og C-dur: 5. streng.
D-dur, D-mol og F-dur: 4. streng.

E-akkorderne har yderligere en grundtone en oktav over på 4. streng.
Læs lige indlægget Side om transponering
Fremfor alt: hav det sjovt med at spille.
Læs også Hvordan komme over begynderstadiet
Hør eksemplet på podcast.
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.
10. og sidste lektion
Det handler om en lidt speciel akkord, dim-akkorden, som du vil støde en del ind i, når du begynder at spille sange på mere end tre akkorder, og som derfor er god at kunne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Velkommen til at give en kommentar: