Bastoner i anslag 10. lektion - Bastoner videre frem

Hvis du ikke har fulgt dette, start med indledning
Vi hørte sidst om specielle effekter i basløbene.
I hele dette forløb har vi set på vekselbassen og basløb ved de elementære og almindeligst forekommende skift mellem akkorder.
I denne lektion peger vi på, hvad du skal gøre videre frem, når du kommer til mere usædvanlige skift, sammen med nogle ekstra tips til almindelige skift.
Jeg ved  ikke, om du har lært barrégreb, ellers kan jeg anbefale at begynde på det.  Allerede i 8. lektion viste jeg, hvordan du kan få et bedre basløb i vampen, hvis du bruger F i fuld barréform. Basløb med barré vil jeg komme ind på i kommende indlæg, men indtil da, så lær grebene, hvis du ikke allerede har gjort det - hvis du har lært dem, så vær tålmodig, basløbene til dem skal nok komme.

Mere om ledetoner

Vi hørte i en tidligere lektion om ledetonerne.
Når du når til at spille sange med mere end tre akkorder  - eller når du spiller dem, hvis du allerede er begyndt på det - så se godt efter, om der er en tone, der kan bruges til ledetone til næste akkord. F. eks.. i nogen sange forekommer det, at der skiftes fra Am til F, her kan du så inden akkordskiftet slå 4. streng an, evt. med hammer-on, lige inden F. Et andet eksempel: det skifter ofte fra G til Am, spil her 5. streng som vekselbas.
 Der kan sagtens i mange sange forekomme mere sjældne skift mellem akkorder end de almindelige, som vi har set på i dette forløb, så når du så spiller dem, så se altid godt efter: er der en tone i den akkord, som der skiftes fra, der kan bruges som ledetone til næste akkord, altså en tone, der ligger et helt eller halvt trin over eller under næste akkords grundtone.
Overvej også ved valget af bastoner ved hurtige akkordskift, om det er muligt at lave en trinvis bevægelse af bastoner, enten op eller ned. F. eks. ved skiftet F - C - G7 - C. med kun en halv takt på hver, så spil konsekvent 4. streng som bastone, undtagen på sidste C, spil den på 5. streng, så har du et nedadgående basløb. Brug altid noget tid på at tænke over det ved de akkordskift, som du kommer ud for.
Hør det på podcast

Nogle ekstra tips til basløb

Am til C og Em til G

Så vil jeg også nævne en ting mere: vi havde i lektion 8 om basløb på vampen. Her bevægede vi os ved skiftet fra C til Am fra grundtonen på c og så til h og når der startes på Am så a på den løse 5. streng. Ved sange i mol på mere end tre akkorder er det omvendte skift fra Am til C meget almindeligt, her kan du lave basløbet omvendt, fra a og h til c på 3. bånd i det der skal begyndes på C.

Det samme kan du gøre i E-mol. fra løs 6. streng, e, over f# på 2. bånd til g på 3. bånd i det G begynder.

Det tilsvarende skift i Dm er til F-dur akkorden, det er samme bevægelse på 4. streng, løs streng, 3. bånd som er e til 3. bånd i det F begynder.

Det kan du så prøve til Greensleeves, Scarborough Fair og House of the Rising Sun, der er på filen Mellemsvære Molsange, og så er du begyndt på sange i mol, der overstiger de tre akkorder.
Hør det på podcast

Molrundgang.

I den forbindelse kan jeg også anbefale dig at lære rundgangen i mol, som Ray Charles-hittet Hit the Road Jack kører på. Kan du helbarré-F? Hvis ikke, så spring bare næste afsnit over og vend tilbage, når du har læart det.
Denne rundgang bør spilles med enkeltbas, men hvor du så lige som vekselbas på Am sætter lillefingeren på 6. strengs 3. bånd, det er et g. Så spiller du på 6. strengen på barréudgaven af F og E7. Så har du et flot nedadgående basløb, som er meget brugt i denne rundgang. Med basbrøk  noteres den:
Am Am/g F E7.
Hør det på podcast

Plagal kadence

De fleste sange slutter med dominantakkorden, der til sidst falder ned på grundtoneakkorden, f. eks. G7 - C.  Det kaldes en kadence. Men så kan der forekomme, at det slutter på subdominant, der falder ned på grundtoneakkord, f. eks. F til C. Det kaldes plagal kadence, kirkesangere kalder det "amen-kadence" fordi det er den, der anvendes, når menigheden synger amen i kirken. Her kan det være en god effekt at lave det tidligere basløb fra grundtoneakkorden til subdominant "baglæns," fra subdominantens grundtone ned til grundtoneakkorden, her ser du det i alle tonearterne:

C-dur, fra F til C

G-dur, fra C til G

D-dur, fra G til D

A-dur, fra D til A

E-dur, fra A til E

Jeg har lavet en fil med to sange, der slutter på plagal kadence, Beatles-sangen Let It Be i G-dur og Bob Dylans Knocking on Heavens Door i C-dur, hent filen To Sange på Plagal Kadence. Prøv det på dem, prøv Dylan-sangen i alle tonearter.
Hør det på podcast

Mere om basbrøker

Basbrøkerne, som du snusede til i lektion 8, vil fremover kræve, at du lærer tonernes placering på de dybe streng. Du har i lektion 1 en oversigt over stamtonerne. se en nærmere forklaring siden om toneystemet. Du kan så komme ud for, at basbrøkerne viser en afledt tone, det kan f. eks. være f#, som siges fis. Med dette kryds bagefter spiller du den tone, der er et bånd over (til højre for) den tone, som navnet er afledt af, det er så her med f# på 2. bånd af 6. streng, lige efter f'et. Der kan stå Db, som siges Des. Det er så båndet under den tone, som den er afledt af UPS! det er jo en løs streng. Men så tager du den på den tone på a-strengen, som har et des, det er 4. bånd af 5. streng.
Vi skal her til sidst prøve en sang, der bruger basbrøker, en Dylan-klassiker, The Times They're a Changing, den har kun stamtoner i basbrøkerne.
Hør det på podcast
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.
På podcasten spiller jeg fingerspil på Scarborough Fair og House of the Rising Sun. Fingerspilsmønstret til den første vil blive vist i et kommende indlæg, til den anden kan det ses i Basalt fingerspil i tredelt takt
Det var sidste lektion i forløbet Bastoner i anslag.
Videre frem, se efterordet.

Undervisende indlæg på guitarbloggen

I morgen slutter det forløb for begyndere i vise- og sangakkompagnement, som jeg har kørt over fire gange ti lektioner:
Kom i gang med Guitaren,
Varier Højrehåndens anslag
Fortsæt med nye akkorder og
den næsten afsluttede Bastoner i anslag.
Tilsammen udgør disse fire undervisningsforløb det grundlæggende i at kunne ledsage sang - ens egen eller andres - på guitaren. Hvad man skal gå videre med efter det, det vil jeg ikke sige så meget om her, der kommer et efterord til sidste forløb næste uge, der siger noget om det.
Det tager noget tid at lave sådanne undervisningsindlæg, for jeg laver jo en podcast, så man har mulighed for at høre, hvordan det skal være. Så skal der laves filer med sangtekster og billedfiler af akkorder og meget andet til indlægget. Derfor har her ikke været gang i så mange andre undervisningsforløb her på bloggen end dette med bastonerne.
Men nu det er næsten færdigt, og så tænker jeg da at gå i gang med nogle flere undervisende indlæg. De to med Rytmik på guitaren og Fingerspilsmønstre er gode steder at fortsætte for dem, der har fulgt de fire ovenstående forløb eller har erhvervet sig færdighederne i dem på anden måde, og jeg tænker at også på nu at tage dem op igen. De er ikke egentlige gradvise forløb som de fire ovennævnte, de skal mere ses som tips til guitarens akkompagnement, ligesom tips til en pc-program, der popper op.
Jeg har så også lovet, at der skulle komme indlæg om bastoner og basløb på barrégreb, det vil så mest henvende sig til dem, der kan det med bastonerne, men også kan barrégreb og gerne vil vide, hvordan man så vælger bastoner og basløb på dem.
For dem, der kan lide blues, vil jeg nok genoptage forløbet Grundelementer i Blues. Muligvis vil jeg også lave indlæg, hvor jeg viser hvordan man får guitaren til at lyde som det er karakteristisk i flere andre genrer. Allerede indlæggende om rytmik på guitaren kommer ind på det. I hvert fald skal der også nok komme flere indlæg med nye akkorder, som spillet kan krydres med, her har været om mol7-akkorder og 6-akkorder.
Men nu skal det elementære med bastonerne lige afsluttes, vel mødt i morgen til det.

Bastoner i anslag 9. lektion - Venstrehåndseffekter i basløb

Hvis du ikke har fulgt dette, start med indledning
Dette indlæg viser, hvordan du bruger effekter i venstrehånden som hammer-on og slide i forbindelse med de basløb, som vi har gennemgået i de forrige lektioner. Hvis du ikke har læst det, så læs lige indlægget Effekter i venstrehånden for guitar eller repeter det, hvis du har læst det.
Det er lidt forskelligt, hvad der kan lade sig gøre i de forskellige basløb. Der vil bliver linket til tidligere lektioner, hvis du ikke kan huske alle basløbene.

I alle basløbene

Du kan lave en hammer-on mellem de to gennemgangtoner. Lad os sige, at du tager skiftet fra G til C, så slår du lige den løse a-streng an og så laver en hammer-on med langfinger på 2. bånd. Så kommer c'et på 3. bånd. Det kan du lave på alle basløbene.

I A og E og D

Du kan også lige før den første grundtone lave en hammer-on til første gennemgangtone. Det skal så være en hammer, der varer i løbet af et taktslag. Den kan lade sig gøre i basløbene fra A, Am, E og Em, fordi der er en løs streng under første gennemgangtone. Så slår du lige den løse A-streng an og laver en hurtig hammer med langfinger på 2. bånd og fuldfører så basløbet.
Her kan du vælge både hammer-on på alle tonerne, en dobbelt hammer-on. Det kræver øvelse.
Du kan også i basløbene fra A og E-akkorderne lave en slide mellem gennemgangtonern, altså glide med en finger fra f. eks. 2. bånd på 5. streng og op til 4. bånd, mens strengen klinger.
Hør podcasten

I G og C-dur

I basløbene op til C, G og F kan du lave en hammer-on fra den sidste gennemgangtone - ved alle tre akkorder er det på 2. bånd - op til grundtonen, som er 3. bånd på alle akkorder. Siden grundtonen er fingersat kan du lave en slide, den bør du så lave med ringfingeren.
Når du anvender disse effekter i basløb i forskellige kombinationer, så får de forskellig klangkulør. Det kan især være godt, hvis akkordskiftet kommer lige på en pause i sangen.
Hør podcasten

I vampen og andre udvidelser.

I vampen har vi et basløb, der bevæger sig nedad. Her kan du lave en slide ned, men du kan også lave en pull-off, det kan du lave både fra dur-akkordens grundtone ned og fra gennemgangstonen, du kan lave en dobbeltpull-off på den begge
Det kan være en god effekt at lave en slide, når du laver de kromatiske basløb fra D til E, fra G til A, A til H7 og C til D. Du kan, efter du har slået den løse D-streng an, lægge ringfinger på føstre bånd af d-strengen og så lave en slide op til 2. bånd. Her kan du også lave en hammer fra den løse streng til 1. bånd lige inden.
Hør podcasten
Podcasten indleder med, at jeg synger The Drunken Sailor, mest for at minde om lektion 4, så synger jeg ellers Cotton Fields i C-dur, den findes noteret i D-dur på Begyndersange på tre akkorder, så Blowing in the Wind i den udvidede version, som du kan findere på Begyndersange udvidede harmoniseringer og så den tyske folkesang Muss I Denn. På dem alle bruger jeg de i dette indlæg nævnte effekter.
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.
Næste og sidste lektion: Bastoner videre frem.
Her får du nogle tips til basløb videre frem i sange med mere end tre akkorder og særlig molbasløb.

Bastoner i anslag 8. lektion - Basløb på vamperne

Hvis du ikke har fulgt dette, start med indledning
Hvis du ikke har læst indlæggende om vampen,  dens variationer og den store vamp, så gør det lige nu.
Vi har haft indlæg om basløb her på siden, sidste gang var det om at lave dem på udvidelser. Mange vil nok spørge: hvordan laver man dem på vampen, der også bruges som udvidelse? Basløbene i denne lektion kan du bruge både når du lægger vampen ind i slutningen af en sang og når du spiller sange, der kører på vampen.

Vampen i C-dur.

Tag nu de tre variationer i C-dur, her angivet med bastoner på tab og noder:

1. variant: 
    .
2. variant:
3. variant:
   

Når vi til sidst begynder forfra, så laver vi det samme basløb op fra G7 til C, som vi lærte i lektion 5. Det gælder i alle tre variationer.
Så er det jo bare lige med de mellemliggende akkorder.
Hør det på podcast

C til Am

Når du skal fra C til Am i de to første variationer, så spiller du, om det er i firdelt takt, bastonerne c og h på 3. og 4. taktslag - du løfter så lang- og ringfinger væk fra akkorden, og sætter langfinger på 2. bånd af 5. streng, pegefinger bliver liggende for at være klar til Am.
Så anslår du den løse 5. streng i første taktslag i takten med Am, og få fingrene anbragt på Am-akkorden inden den slås an.
Om det er todelt takt eller hvis vampen skifter hurtigt med to akkorder i en takt på firdelt, så tæller du "1 og 2 og" slår akkorden an på 2 og laver et anslag på h (2. bånd af 5. streng), og så er det Am.

Om det er tredelt takt, så spiller du basløbet i løbet af en hel takt, slå c i C-akkorden an på 1 og 2. altså to gange, og så h på 3, så ender den på a i næste takt med akkorden Am.

C til A7

I 3. variation spiller du næsten det samme, dog med den forskel, at det ikke er h, men b, altså 1. bånd, der leder ned til A7. Denne vampvariation er jo lidt bluesy, derfor denne sænkede tone. Du spiller altså: c b a, men ellers lægger du dem i takten som i C til Am.
Hør det på podcast

Vampens midterste akkorder

I 3. variation spiller du det samme basløb fra A7 til D7, som vises i lektion 6 I den todelte takt eller hurtige skift kan du bare lægge lillefingeren på c# (4. bånd af 4. streng) på "og" lige inden akkordskiftet, hvor du slår den løse d-streng an. Her er akkordgangen fra D7 til G7 også det samme som vist i lektion 5 I todelt takt bare et f#, 2. bånd på 6. streng, på og inden akkordskiftet.
I 1. variation lægger du før skiftet fra Am til Dm lillefingeren på 3. bånd af 5. streng og anslår så den løse d-streng som bastone til Dm. Næste bastone bliver så den løse a-streng, der leder naturligt ned til G7.
I 2. variation er der så F-akkorden, hvor der i 1. var Dm.
Hvis du spiller "det lette" F, så brug 4. streng som vekselbastone inden skiftet fra Am til F, så leder den naturligt op til f.
Hvis du spiller barré-F, så har du en god bastone på 6. streng. Her lægger du før skiftet til F lillefingeren på 3. bånd af 5. streng til et g på taktslaget lige før akkordskiftet fra Am til F og slå så 6. streng an som bastone til F, den slår du så an igen før G7 (hvis F-akkorden kun holdes kort, så spil enkeltbas på 6. streng), så den danner et lille løb op til g, bastonen til G7.
Hør det på podcast
Se det på noder og tab her:

Den store vamp

Den store vamp noteres sådan her:

| C  | Em/h | Am | Dm | G7 a h | C osv.

Det er  det samme, men bemærk: efter Em er angivet et h efter en skråstreg. Det er en såkaldt basbrøk, der angiver hvilken bastone der skal anslås her, det bruges når der skal anvendes en bastone, som ellers ikke er almindelig på dette sted. Her angiver det, at h'et (som ligger på 5. streng i denne akkord) skal anslås som bas. Når der kan dannes en trinvis bas vælger man altid en anden bastone end standard som her. Så bliver der helt af sig selv spillet det samme basløb som foroven fra C ned til Am.´
Se nærmere om basbrøker under Harmonilæren
Ellers er resten som den første variation af vampen i øvrigt. Der er flere variationer af den store vamp, men de svarer næsten til variationerne af den almindelige vamp og du bruger basløbene i dem, som du har lært i den almindelige vamp. Der er så også varianter af den store vamp, hvor du spiller E7 i stedet for Em, men også her spiller du h'et på 5. streng.
Hør det på podcast

Vampen i G-dur

1. variant:|
2. variant: 
   
   
3. variant:
   

Her er meget der går igen på nye steder. Igen: løbet fra D7 til G er som du lærte det i lektion 5 i alle tre variationer.
Hør det på podcast

G til Em og E7

Løbet fra G til Em er præcis som fra C til Am, bare på 6. streng i stedet for. Det gælder også løbet fra G til E7 i 3. variation, med 1. bånd i stedet for 2. bånd som gennemgangstone.
Hør det på podcast

Vampens midterste akkorder.

I 3. variation er det også de samme basløb som du lærte i lektion 6.
I 1. variation så læg på Em lille finger på 6. streng, 3. bånd lige før akkordskift, så danner det en gennemgangstone til Am. På Am så læg tilsvarende lille finger på 3. bånd af 5. streng lige før akkordskift, så er det en gennemgangtone til D7.
I 2. variation så brug h (5. streng) som vekselbastone eller ved todelt takt slå den lige an inden skiftet til C. Spil enkeltbas på C, så du bibeholder trinbevægelsen opad i bassen.
De tonearter, hvor man bruger barré i vampen vil jeg komme til det specielle indlæg om basløb med barrégreb.
Hør det på podcast
På podcasten synger jeg  Everybody loves saturday night, der indgår på filen Sange til vampen, og Stand by me, Jeg går i tusind tanker og Shine on Harvest Moon.
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.
Næste lektion Venstrehåndseffekter i basløb.
Her lærer du at anvende de specielle effekter i basløb, hammer-on, pull-off og slide. Forbered dig ved at læse eller repetere indlægget Effekter i venstrehånd til guitaren.

Bastoner i anslag 7. lektion - Bas på udvidelser og dim-akkorder

Hvis du ikke har fulgt dette, start med indledning
Basløbene fra 5. og 6. lektion kan også kombineres med fingerspil. Her er princippet, at du kun tager så meget af fingerspilsmønstret som du kan nå, og så laver basløbet i resten af takten. Her ser du et eksempel:
Vi skal i dette indlæg repetere lidt om de udvidede harmoniseringer, den lille vamp og swingrundgangen med dim-akkord, og så se hvordan du laver bastoner basløb i dem.
Basløb bliver vist på både tablatur og noder.
Hvis du har problemer med at huske nogle af akkorderne, så brug Grundlæggende åbne akkorder til opslag.

Den lille vamp og bassen

Fra både den lille vamp og de udvidede harmoniseringer har vi en mol akkord, der ligger et tone trin over grundtoneakkorden - Em i D-dur, Dm i C-dur og Am i G-dur. Når du spiller den lille vamp i D-dur, så kan du veksle mellem 4. og 5. streng hele vejen, det giver en god basmelodi. Du kan så også lave et basløb fra A7 op til D som vist sidste gang.
Du kan i C-dur på C veksle mellem 5. og 4. streng, på Dm mellem 4. og 5. streng og på G7 mellem 6. og 5. streng, så har du en god basmelodi her. Du kan også spille enkelt bas på C eller Dm eller dem begge. Du kan så også lave et basløb til sidst fra G7 op til C.
I G-dur kan du veksle mellem 6. og 5. streng på G, mellem 5. og 4. på Am og 4. og 5. streng på D7. Igen en god basmelodi. Du lam også spille G som enkeltbas eller Am som enkeltbas eller dem begge. Ellers kan du også anvende de allerede lærte basløb fra D7-akkorden op til G.
Disse bastoner kan du også anvende, når de laver den udvidelse, hvor du sætter Em ind i stedet for A7 eller G, eller Am i stsedet for D7 eller C eller Dm i stedet for G7 eller F.
Hør det på podcast
På podcasten spiller jeg omkvædet af Pippi Langstrømpes sang i alle tre tonearter. På filen Sange til lille vamp kan du finde den noteret i D-dur. Prøv den i alle tre tonearter.

En udvidet harmonisering med basløb

Når du i D-dur har den udvidede harmonisering med et E7 lige før A7, så kan du - hvis E7 kommer efter D - lave et kromatisk basløb, dvs., et basløb i halve toner, på guitaren er det et bånd ad gangen. Efter 2. taktslag, løft så fra akkorden, spil løs d streng på 3. taktslag, tag 1. bånd på 4. streng , slå an på 4. taktslag med tommelen, og så ender vi på e i andet bånd af 4. streng på 1. taktslag i næste takt, så slå hele E an.

Basløbet fra D til E7

Når du i C-dur laver det samme med D7 lige før G7, så slå 5. streng an på 3. taktslag, lad ringfingeren glide op til 4. bånd og slå det an på 4. taktslag, slå så løs d-streng an på 1. taktslag i næste takt og udnyt fristen til at sætte fingrene til D7.

Basløbet fra C til D7

Når du i G-dur laver det samme med A7 lige før D7, så slå 6. streng an på 3. taktslag, lad langfingeren glide op til 4. bånd og slå det an på 4. taktslag, slå så løs a-streng an på 1. taktslag i næste takt og udnyt fristen til at sætte fingrene til A7.

Basløbet fra G til A7

Når du i A-dur laver det samme med H7 lige før E7, så slå 5. streng an på 3. taktslag, lad pegefingeren tage 1. bånd på 5. streng og slå det an på 4. taktslag, slå så 5. streng an på 1. taktslag i næste takt på 2. bånd med langfingeren og udnyt fristen til at sætte resten af fingrene til H7.

Basløbet fra A til H7

I disse forløb kan du også anvende de tidligere lærte basløb, når det ender på dominantakkorden - fra E7 til A7, fra D7 til G7, fra A7 til D7 og fra H7 til E7, præcis som i tidligere indlæg.
Hør det på podcast
På denne podcast spiller jeg den tyske folkesang Muss i Denn i C-dur, som den også er noteret på linket. Prøv den i de andre tonearter, se siden om transponering.

Dim-akkord bas

Det er også almindeligt at lave en sådan kromatisk opgang i forbindelse med dim-akkorden. Her laver du bas med efterslag som du plejer, vi prøver det på Kajs Sang i D-dur. Når du spiller D-akkorden, så slår du 4. streng, der her er løs. Så kommer D#-, her slår du også 4. streng an, den er nu fingersat på 1. bånd. Når du så spiller Em, så er det igen 4. streng, der nu er fingersat på 2. bånd. Så har du lavet et kromatisk basløb på de almindelige anslagstoner med tonen imellem som gennemgangtone.
Det kan ikke rigtig lade sig gøre i C-dur og G-dur, men når du engang lærer andre versioner af dim-akkorden, så vil du få muligheden for det også her.
Prøv det på Kajs Sang, som du finder på filen Sange på swingrundgang og dim-akkord.
Hør det på podcast
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.
Næste lektion Basløb på vamperne
Den kommer til at handle om basløb på vampen og dens variationer, også den store vamp, så du må hellere læse disse indlæg eller repetere dem som forberedelse.

Bastoner i anslag 6. lektion - Basløb i D, A og E

Hvis du ikke har fulgt dette, start med indledning
Vi lærte sidst at lave basløb ved akkordskift i C-dur og G-dur, som nok er de to tonearter, hvor det er lettest at lave rent fysisk, fordi man stadigvæk kan holde det meste af akkorden mens man laver basløbet og derfor have den parat til når den skal anslås.
Det kan også sagtens lade sig gøre i de andre tonearter, men  her er man nødt til at fjerne sig helt fra akkorden for at lave basløbet, så det kræver lidt træning at få den sat i tide. Det er så ikke værre end da du trænede akkordskiftene for at få sat den næste akkord lidt rapt, det kan også lade sig gøre her - som ved akkordskift: øv det langsomt i starten.
Basløb bliver vist på både tablatur og noder.

Basløb i D

I D-dur kan du anvende det samme basløb som vi lærte sidste gang fra D7, når du skifter til G-akkorden. Det nye skift du skal lære her er så fra A7 til D.
Efter 2. taktslag løfter du alle fingrene væk fra akkorden A7 og spiller så først 5. streng, 2. bånd med langfinger på båndet og så på 4. taktslag 4. bånd af 5. streng med lillefinger, og så slår du den løse D-streng på første taktslag, det at det så er en løs streng giver de andre fingre lidt frist til at komme til at sætte D-akkorden.

Basløb A(7) til D

De samme løb kan anvendes i D-mol fra A7 til Dm.
Fra Dm til Gm gøres det ikke helt som fra D til G-dur, genemgangstonen er her 6. streng, 1. bånd og kun den tone. Her må du nok tage anden gennemgangtone på 2. bånd med pegefinger og lade den glide op til 3. bånd til Gm.

Basløb Dm til Gm

Hør det på podcast

Basløb i A

I A-dur kan du lave det samme løb, når der skiftes fra A-akkorden op til D, præcis som fra A7 i D-dur. Det nye skift her er fra E7 op til A.
Efter 2. taktslag løfter du alle fingrene væk fra akkorden E7 og spiller så først 6. streng, 2. bånd med langfinger på båndet og så på 4. taktslag 4. bånd af 6. streng med lillefinger, så slår du den løse A-streng på første taktslag, at det er en løs streng giver de andre fingre lidt frist til at komme til at sætte A-akkorden.
De samme løb kan anvendes i A-mol,  fra E7 til Am.

Basløb E(7) til A

Fra Am op til Dm er det ikke som fra A til D. Her spiller du først 5. streng, 1. bånd med pegefinger, så 5. streng, 3. bånd, med ringfinger og slår så 4. streng an første taktslag, hvor der er Dm. Også her kan den løse streng give en frist til at få sat akkorden.

Basløb Am til Dm

Basløb i E

I E-dur kan du lave det samme løb fra E-akkorden  op til A, præcis som fra E7 til A i A-dur.
Det nye basløb her er fra H7 til E. Her anvender vi så det e, som ligger på 2. bånd af 4. streng til grundtone i E-akkorden. Når du så spiller H7, så løft akkorden væk efter 2. taktslag og sæt lillefinger på 4. bånd af 5. streng, slå den an på 3. taktslag med tommelen, tag så med pegefingeren 1. bånd af 4. streng på 4. taktslag, og så slår du 4. streng på 1. taktslag, hvor du så har tonen e på 2. bånd. Her kræver det noget mere øvelse, fordi E-akkorden skal være parat.

Basløb H7 til E

De samme løb kan anvendes i E-mol fra H7 op til Em med samme fingersætning. Basløbet fra Em til Am tages med 6. streng, 1. bånd med pegefinger, så med 6. streng, 3. bånd med ringfinger og så slås den løse A-streng første taktslag, hvor der er Am. Her er der så også en løs streng, der kan give en frist til at få sat akkorden.

Basløb Em til Am

Hør det på podcast
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.
Du har hermed lært noget om basløb, og det er så bare de elementære endnu. I mange genrer, f. eks. i bluegrass-genren, er der mange flere raffinerede basløb. Nu har du fået startet på det.
På podcasten spiller jeg som dursange Skip to my lou i D-dur, He's got the whole world i A-dur og Tom Dooley i E-dur og som molsange Birken i D-mol, Dukke Lone i A-mol og Hevenu Shalom i E-mol. Dursangene er på Begyndersange på to akkorder noteret i D-dur og Begyndersange i mol tre akkorder noteret i A-mol. Her må du så kunne transponere.
Næste indlæg Basløb på udvidelser og swingrundgang
Her lærer du basløb til de udvidede harmoniseringer, den lille vamp og swingrundgangen med dim-akkord, som du så hellere må repetere.

Bastoner i anslag 5. lektion - Basløb i C og G

Hvis du ikke har fulgt dette, start med indledning
Vi er nu nået til at lære at bruge enkeltbas og vekselbas og i sidste lektion yderligere med en hammer-on. Dette kan også tages med til sange på mere end tre akkorder, her vil disse akkorder og disse elementære skift også forekomme,  her vælger man så bassen efter de helt samme principper.

Hvad er basløb?

Vi skal i denne lektion se på, hvordan man laver et basløb ved akkordskift. Vi starter med det i C-dur. Denne ikke særligt begyndervenlige toneart på guitaren er det fysisk lettest at lave denne teknik  på, så derfor starter vi med den, håber at du trods akkordernes sværhed har fået lært dem. Basløbet går i al korthed sagt ud på, at man laver et løb på basstrengene, der leder op til næste akkords grundtone. Vi har tidligere nævnt det med ledetonen, men her er det så flere toner, der leder op til næste akkord.
Basløb bliver vist på både tablatur og noder.

Basløb i C-dur

V synger en sang i C, den skifter så til F, hvis grundtone ligger på 4. streng, 3. bånd, her skal vi lige præcis havne på første taktslag af den takt, hvor det starter med F-akkorden.
Lad pegefingeren blive liggende på sin plads og begynde at tage den halvbarré, der hører til F. Du har så lavet 1. og 2. taktslag med en bas på 5. streng og et akkordstrum, men før 3. taktslag lofter du så lang- og ringfinger, på 3. taktslag slår du den løse d-streng med tommeltot, så lægger du langfingeren på 2. bånd af 3. streng på 4. taktslag, og på første slag i næste takt slår du f'et an på 3. bånd af 4. streng, der holdes af ringfiinger, så strummer du hele akkorden næste taktslag og fortsætter med det.
De to toner, d og e, som vi spiller i løbet inden vi når til F, kaldes gennemgangtoner 

Basløbet C til F på tab og noder, strum akkord ved pausen

På et tidspunkt af sangen spiller du G7, og den skal så - hvad der oftest forekommer - skifte til C lige bagefter. Løft efter 2. taktslag fingrene fra akkorden og lad pegefinger gå opad og tage 1. bånd på 2. streng og dermed være parat og slå så den løse 5. streng an på 3. taktslag, så 2. bånd på 5. streng på 4. taktslag, som du tager med langfinger, så skulle du havne på C-akkorden, hvor du så slår 5. streng an på 1. taktslag og så strummer. Princippet er stort set det samme som på skiftet fra C til F. Her er a og h gennemgangtoner til C.

Basløbet G til C

På podcasten spilles Blowing in the wind i C-dur. Du finder den på Begyndersange på tre akkorder, her er den i D-dur, så du må transponere den.

Basløb i G-dur

Når du spiller i G-dur og G-akkorden på et tidspunkt skal skifte fra G til C, så laver du skiftet på samme måde som når du skiftede fra G7 lige før til C.
Når du så spiller D7 og skal skifte til G, så er det på de samme taktslag som før nævnt. Her slår du så bare den løse dybe e-streng an på 3. taktslag, mens du begynder at rykke dine fingre mod G-akkorden, du anslår så på 4. taktslag med 2. bånd på e-strengen, som du holder med pegefinger eller langfinger alt efter hvilken fingersætning du bruger til G. Så skulle det ende på G i tredje bånd af e-strengen på første slag i næste takt.

Basløb D til G

Vi har så vist det i firdelt takt, i todelt takt må du bruge en hel takt på basløbet. Det må du også i tredelt takt, for her laver du basløbet ved at du starter med at slå første akkords grundtone på 1. taktslag og så spiller du de gennemgangtoner på 2. og 3. taktslag og ender på næste akkordsgrundtone på 1. taktslag i næste takt. Når du f. eks. skifter fra C til F, så spiller du: c d e f. Du anvender den samme metode i 6/8, hvor bastonerne så går på 3. og 4. taktslag.

G til C i tredelt takt

På podcasten spilles Rapanden Rasmus i G-dur. Du finder den på Begyndersange på tre akkorder, her er den i D-dur, så du må transponere den. Den er så også et eksempel på tredelt takt.
Du anvender så også basløb i fingerspil. Her spiller du så kun så meget af fingerspillet, som du kan nå på 1. og 2. slag og så spiller basløbet.
Hør det på podcast
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.
Næste lektion Basløb i D, G og A-dur
Her lærer du at lave de samme basløb som i denne lektion, bare i D, G og A-dur.

6-akkorder på åbne greb

Dette er endnu et indlæg om altererede akkorder, i dette tilfælde 6-akkorder. akkorder med en ekstra farvning. Jeg vil råde dig til at hente oversigten Grundlæggende åbne akkorder ikke bare for at slå de åbne akkorder op, som du ikke kan huske, men også for at se betegnelsen for den funktion, akkorderne har i de respektive tonearter. Det nævnes en del i dette indlæg

En akkord består af minimum tre toner, og når den kun betegnes med et stort bogstav er det treklangen ud fra den angivne grundtone, her vil jeg henvise til Harmonilæren  for grundigere forklaring. Når der sættes et tal bag på, så er akkorden yderligere pyntet med den tone, der ligger det angivne trin over grundtonen, måske har du allerede spillet 7-akkorder. Når det så er 6. så er det 6. trin over grundtonen, som er tilføjet. Derfor er 6-akkorderne oftest også de akkorder, som du allerede mere eller mindre kan, bare med en enkelt ændring.

Oversigt over åbne 6-akkorder.

Vi starter med D6:

D6

Det er næsten som den kære D-akkord, som du måske lærte som den første, bare med ringfinger løftet, så 3. streng er løs. Denne løse streng er så H eller B, når det er engelsk, som er det sjette trin over grundtonen D.
Så lad os gå videre med A6:

d

A6

 Også det er som en A, bare at der er sat en finger på 2. bånd, 1. streng, som er et Fis, sjette tone over A. Hvis du føler dig tryg ved barré, så kan du tage de fire lyseste strenge som en halvbarré ,med pegefinger hen over de fire lyseste strenge. Nogen synes det er lettere på den måde.
Så er der C6:

C6

 Den er lidt sværere. Den ligner nærmere en Am-akkord, bare at du så skal sætte en lillefinger op på 5. streng, 3. bånd. Hvis du ser godt efter, så vil du se, at det er en C-akkord med 3. streng, 2. bånd tilføjet, det er et a, 6. trin over c.
Næste er E6

E6

 Det er som en E-akkord, hvor du bare sætter lillefinger på 2. streng, 2. bånd. Det er et Cis, sjette trin over e-
Vi går videre til G6:

G6

Ja, lettere kan det vel ikke være, hvis du kan et ordinært G, for her er der bare fjernet en finger. Den løse 1.-streng er et e.

Så skal vi lige have F6:

Den er næsten lettere end almindeligt F, da du her ikke behøver at tage halvbarré. Den tilføjede tone på 2. streng er et d.

Brug af 6-akkorder.

Det er så bare, hvad man skal bruge dem til.

6-akkord som subdominant

En gammel klassisk måde at anvende sådan en harmoni på er at spille - se her på oversigten - subdominanten som en 6-akkord lige inden der skiftes til toneartens dominant, f. eks. når du spiller en sang i A-dur, hvor D er subdominant og der så er et sted eller flere, hvor E7 kommer lige efter D, så spil D6 i stedet for D. Så fremdeles også i de andre tonearter. På nogen sange lyder det godt, på andre ikke så godt, stol på dit øre og brug det på de sange, hvor det lyder godt.

Det lyder godt på de fleste calypsosange som f. eks. Jamaica Farewell.

6-akkord i grundtone i tidlige jazz

Den blev ofte brugt på grundtoneakkorden i den tidlige jazz.

Da The Beatles indsang deres hit She Loves You i 1964, endte de den på en 6-akkord, fordi de syntes det lød godt. Deres producere George Martin sagde, at han syntes de skulle ende på en ordinær akkord, med den seksakkord lød de for meget som Glenn Miller, ham anede de fire ikke hvem var. Det var en af de gange, hvor de ikke fulgte Martins råd, ellers gjorde de ofte. Hvis du en dag kommer til at spille Beatles-sange, vil du også komme til at spille 6-akkorder en del.

Men Martins råd til dem viser, at denne akkord i høj grad er en del af swingmusikkens lyd. Så hvis du kan nogle jazzsange, så prøv at ende dem på en 6-akkord i stedet for almindelig grundtone. Du kan også prøve at spille en 6-akkord i løbet af sangen som grundtoneakkord, igen, stol på dit øre og gør det, hvor det lyder godt. Du kan finde nogen jazzsange på

Sange på lille vamp

Kender du vampen?

Begyndersange på tre akkorder

Sange på swingrundgang

Men i hvert fald: støder du i en sangbog på en angivelse af en akkord med et 6, så kan du nu spille det for seks akkorders vedkommende.

Bastoner i anslag 4. lektion - Hammer-on på bastoner

Hvis du ikke har fulgt dette, start med indledning
Vi har lært principperne for vekselbas i alle akkorderne, det skal så krydres yderligere denne gang.

Hammer-on

Vi skal her i denne lektion se på, hvordan vekselbas-spillet kan krydres med en hammer-on, den teknik, der går ud på at man slår en streng an og så lægger en finger på, mens den klinger. Gå til indlægget om effekter i højrehånd for en nærmere forklaring og øv teknikken. Når du bliver i stand til at gøre det, så både den tone der knipses og den tone, der "hamres" på, klinger rent og klart, så kan du gå i gang med at lægge det på akkordanslaget. Det vil kunne skabe noget afveksling i sange, hvor akkorden holdes i mange takter ad gangen, det er også ofte der det bruges afvekslende med ordinær vekselbas.
Der, hvor det især er populært, er i de såkaldte modale mol-sange, hvor der ikke er så meget mulighed for basløb (som vi kommer ind på i kommende indlæg) og andre finesser. Her spiller man ofte en hammer-on på hvert andet basslag en hel sang igennem.
Hør det på podcast

Vi prøver hammer-on i modal mol

Lad os prøve det på en modal sang i A-mol, og for at det skal være lidt let første gang, så tager vi en sang, som mange er fortrolige med, The Drunken Sailor.
Vi spiller den med bas med efterslag, hvor det er 5. streng, der er grundtonen på Am og 6. streng, der er grundtonen på G. Som alt andet bas med efterslag i firdelt takt, først bas, så strum, så bas, så strum. Den første gang i takten slår du så grundtonen, men det andet basslag, taktens 3. slag, slår du så en hammer. På Am anslår du 4. streng, hvor du har løftet langfingeren, så en løs streng slås an, og så laver du en hammer-on med langfingeren på andet bånd. Tilsvarende på G, her er det på 5. streng, der slås an løst og så laver pegefingeren en hammer-on til 2. bånd, akkordens korrekte fingersætning.
Hvis du vil spille samme sang eller en anden modal sang i D-mol, så er det med Dm og C. Her laver du hammer-on på Dm på 3. streng, tilsvarende som Am og på C på 4. streng.
Hvis du vil spille i E-mol med Em og D, så lav på Em hammer-on på 5. streng og på D på 3. streng, tilsvarende som Dm lige før.
Hør det på podcast
På denne podcast demonstreres det på What shall we do with the drunken sailor, den er på Begyndersange i mol på tro akkorder Prøv også på de andre sange på den fil.
Som sagt, i disse modale sange er det meget populært at lave denne veksel med grundtonebas og en hammer-on hele sangen igennem. Med det får du også øvelse i teknikken. Det kan du så bruge i andre sange også.

Vi prøver hammer-on i andre tonearter

Du har nu lært det på 6 akkorder, vi skal så lige igennem hvordan i de andre akkorder, hvor det kan lade sig gøre.
E-dur akkorden og E7 gøres det som på Em lige før, på 5. streng.
A-dur akkorden og A7 gøres det som på Am lige før, på 4. streng.
F-dur akkorden gøres det på 3. streng med langfingeren, vekselvis med grundtonen på 4. streng.
G7 er så på 5. streng ligesom G-akkorden lige før.
Hør det på podcast
Du kan vælge at lave det en hel sang igennem, som vi prøvede på modalsangene, det kan være en god måde at give liv til sange med kun to akkorder på.
Du kan også vælge at veksle mellem gængs vekselbas og så denne vekslen med hammer-on. Det kan være godt i sange, hvor akkorderne holdes i lang tid, det giver afveksling. Her er det en mulighed at lægger hammeren der, hvor der er en lille pause i sangens melodi. Du kan også lægge den på ledetonen lige inden akkordskift, f. eks. lave hammeren på 4. streng på C lige inden der skiftes til F, så der kommer et nydeligt lille løb op til F's grundtone.
Hør det på podcast

Teknikken i de andre taktarter

Nu har vi vist teknikken i firdelt takt her, som så også kan bruges i todelt takt. I tredelt takt gøres det ved, at man starter hver anden takt med grundtone og hver anden med hammeren, altså
grundtone - slag - slag - hammer - slag - slag. I todelt takt er det så hveranden takt, der laver hammeren og i 6/8 er hammeren på 4. taktslag.
Hør det på podcast
På podcasten demonstreres det på sangene Skip to my lou og My Darling Clementine. De er på Begyndersange på to akkorder
Den kan så også gøre sammen med fingerspil. Prøv at høre det på podcasten.
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.
Næste lektion Basløb ved akkordskift i C-dur og G-dur.
Her lærer du at lave basløb ved akkordskiftene i de to durtonearter C og G.

Bastoner i anslag 3. lektion - Mer vekselbas og ledetoner

Hvis du ikke har fulgt dette, start med indledning
Sidste gang lærte vi om elementær vekselbas, skomagerbassen med de to toner.
Jeg nævnte her tre akkorder, som havde en yderligere finesse, C, F og H7. Den vil jeg forklare først i dag.

Midlertidigt fingerskift på tre akkorder

I disse tre akkorder er der en finger, som du lige kan løfte og lægge op på strengen ovenover for bare et enkelt taktslag. For C's vedkommende er det 3. finger, som du inden 3. taktslag i firdelt takt med en ny bastone løfter op og lægger på 6. streng, 3. bånd. Så får du skomagerbassen i C ligesom flere af de andre akkorder.
Det samme kan gøres på F-akkorden, her er det så bare på 4. streng, at ringfingeren ligger og som du så løfter op og lægger på det samme bånd af 5. streng. Princippet er helt som i C-durakkorden, bare på to andre strenge.
Prøv at spille... med denne skomagerbas på C og F.
H7 kan du gøre det samme med, her er det langfingeren på 5. streng, 2. bånd, som du løfter op og ligger på 6. streng, 2. bånd. Da det er en 7-akkord anbefaler jeg, at du starter med at have den på 6. streng i starten af takten og så flytte den ned på dens "normale" plads.
Prøv Tom Dooley i E-dur og spil det med denne vekselbas. Den er på Begyndersange på to akkorder, den skal bare transponeres.
Hør det på podcast

Ledetone

Vi skal så også i denne lektion se på begrebet ledetone. Nogle af akkorderne giver mulighed for, at du inden et akkordskift kan spille den bastone, der ligger lige under eller over næste akkords grundtone. Det fremkalder en trinbevægelse, der gør bassen til en hel melodi i sig selv.
Du kan gøre det på G og G7 lige inden det skifter til C. Som sidste bastone inden skiftet, spil 5. streng. C's bastone ligger så lige over den tone på 5. streng, så har du trinbevægelsen.
Også på C kan det lade sig gøre, inden du skifter til F. Spil her som bastone 4. strengen, samme trinbevægelse som før, bare lidt højere i tonerækken.
På A-dur og Am så spil 4. streng som bastone inden du skifter til D resp. Dm. Så kommer der en tone nedad som bevægelse. Den er ikke så effektiv som trinet i de foregående, men virker da godt nok.
På E-dur og Em giver det sig selv, når du bruger 5, streng som vekselbas, her kommer samme trin nedad, når du skifter til A resp. Am
På H7 kan du spille 4. streng som bas inden du går til E eller Em, når du så bruger den samme streng som bastone på E eller Em lige efter, så får du igen trinbevægelsen.
Hør det på podcast

Yderligere at huske

Husk yderligere: når du spiller G-dur som subdominanten i D-dur, så brug 5. streng som vekselbas inden du skifter til D-dur akkorden. Spil kun på 6. streng lige inden du skifter til A7.
Spil kun enkeltbas på F inden du skifter til C-dur.
Spil kun enkelt bas på D og Dm i henholdsvis A-dur og A-mol lige inden der skiftes akkord.
Vi prøver nu Cotton Fields i C med ledetonerne og skomagerbas på C.
Vi prøver nu Rapanden Rasmus i A.
De er på Begyndersange på tre akkorder, de skal bare transponeres.
Hør det på podcast
Selv om vi i disse lektioner brugte bas med efterslag, så husk, det bruges også på bastonerne i fingerspil. Prøv lige  fingerspil med vekselbas.
Hør det på podcast
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.
Alle de anslag, som du har lært i Varier-forløbet, som har en bastone, anvender du denne måde at gøre det på.
Næste lektion Bastoner i anslag 3. lektion - Brug af hammer-on
Her lærer du at bruge hammer-on i forbindelse med vekselbas.

Bastoner i anslag 2. lektion - Vekselbas på alle greb

Start med indledning
Vi lærte sidste gang at vælge bastonen til enkeltbas til alle de grundlæggende åbne akkorder, når du spiller bas med efterslag og fingerspil.
Hvad så, når vi spiller vekselbas?

Regler for vekselbas

Reglen er her: start altid med akkordens grundtone - som vi lærte det sidste gang - efter et akkordskift og, hvis der er mere end en bastone i en takt, som første slag i takten. Allerede i lektion 5 i forløbet Varier højrehåndens anslag lærte vi det til de 6 akkorder, som du kunne på det tidspunkt. I tredelt takt og todelt takt og når man bruger det såkaldte lange fingerspil til firdelt takt er der kun en bastone per takt, så er vekselbastonen i hver anden takt. I firdelt takt iøvrigt og seksottendedel er vekselbastonen den anden bastone i en takt, hvor første bastone så er grundtonen.
Undtagelsen er 7-akkorderne. Der skal helst undgås at spille den samme tone efter et akkordskift, og da grundtoneakkorden og 7-akkorden har en tone tilfælles, så undgår man det ved efter akkordskift eller som første anslag i takten at slå en anden tone end grundtonen. For A7's vedkommende bliver det så 4. streng - som er et e - og så 5. streng - grundtonen - som vekselbastone.

Den almindeligste vekselbastone

Det almindeligste som vekselbastone er at bruge den tone i akkorden, som i tonerækken ligger fem toner over grundtonen eller fire toner under - det er så i D-durakkorden a, som ligger på den løse a-streng. Det er denne bas, som ofte kaldes skomagerbas, og du kan ofte høre bassen spille det på mange plader med populærmusik og dansemusik, bare i et dybere toneleje end guitaren.
Kig lige i første lektion på toneoversigen over de første bånd. Her vil du så kunne se hvilke toner, der hører med til akkorderne. Det giver oversigt over valgmulighederne.
Hør det på podcast

Vekselbas på alle akkorderne.

Har du glemt nogle af akkorderne? Se Grundlæggende åbne akkorder.

• På G-akkorden kan du veksle mellem både 5- og 4. streng, hvor den holdes i lang tid ad gangen kan du spille først 6. streng, så 5., så 4., så 5. igen. Det er en brudt akkord i bassen, som er meget brugt blandt bassister, men denne her er den eneste akkord, hvor det kan lade sig gøre på guitaren.
• På G7 (dominant i C-dur) veksler du mellem 4. og 6. streng.
• I både A-dur og Amol kan du veksle på både den dybe e-streng og 4. streng, som er et højere e. At vi ikke anvender den dybe e-streng, når vi strummer akkorden skyldes, at man vil undgå det mudrer, den kan godt spilles som enkelt vekselbastone til akkorden.
• På E7 i forbindelse med A-dur og A-mol veksler du mellem 5. streng og 6. streng.
• På D7 kan du veksle mellem 5. streng og 4. streng.
• Dm veksler mellem de samme strenge som D-dur, 4. og 5. streng.
• E-dur og Em veksler mellem enten den dybe e.-streng og 5. streng, som er et h, eller også 4. streng, som er et højere e, og 5. streng.
• H7 veksler mellem 5. og 4. streng.
• C kan veksle mellem 5. og 4. streng, som er et e.
• F har kun en bastone på 4. streng, så her er vist ikke noget at rafle om, her må du holde en enkeltbas.

Hør det på podcast
Både C, F og H7 har en finesse, som det ville være godt at lære, den kommer vi ind på næste gang.
Prøv nu at spille Cotton Fields og Den er fin med kompasset med vekselbas i G-dur, A-dur og E.dur. De findes begge to på filen Begyndersange på tre akkorder.
Hør det på podcast
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.
Næste lektion Mere vekselbas og ledetoner
Her lærer du så nogle specielle finesser med vekselbas i C, F og H7 akkorderne og om begrebet ledetoner.