fredag den 28. februar 2014

Bastoner i anslag 6. lektion - Basløb i D, A og E

Hvis du ikke har fulgt dette, start med indledning
Vi lærte sidst at lave basløb ved akkordskift i C-dur og G-dur, som nok er de to tonearter, hvor det er lettest at lave rent fysisk, fordi man stadigvæk kan holde det meste af akkorden mens man laver basløbet og derfor have den parat til når den skal anslås.
Det kan også sagtens lade sig gøre i de andre tonearter, men  her er man nødt til at fjerne sig helt fra akkorden for at lave basløbet, så det kræver lidt træning at få den sat i tide. Det er så ikke værre end da du trænede akkordskiftene for at få sat den næste akkord lidt rapt, det kan også lade sig gøre her - som ved akkordskift: øv det langsomt i starten.
Basløb bliver vist på både tablatur og noder.

Basløb i D

I D-dur kan du anvende det samme basløb som vi lærte sidste gang fra D7, når du skifter til G-akkorden. Det nye skift du skal lære her er så fra A7 til D.
Efter 2. taktslag løfter du alle fingrene væk fra akkorden A7 og spiller så først 5. streng, 2. bånd med langfinger på båndet og så på 4. taktslag 4. bånd af 5. streng med lillefinger, og så slår du den løse D-streng på første taktslag, det at det så er en løs streng giver de andre fingre lidt frist til at komme til at sætte D-akkorden.
Tablatur og noder, der viser basløb fra A til D
Basløb A(7) til D

De samme løb kan anvendes i D-mol fra A7 til Dm.
Fra Dm til Gm gøres det ikke helt som fra D til G-dur, genemgangstonen er her 6. streng, 1. bånd og kun den tone. Her må du nok tage anden gennemgangtone på 2. bånd med pegefinger og lade den glide op til 3. bånd til Gm.
Tablatur og noder der viser basløbet fra Dm til Gm
Basløb Dm til Gm
Hør det på podcast

Basløb i A

I A-dur kan du lave det samme løb, når der skiftes fra A-akkorden op til D, præcis som fra A7 i D-dur. Det nye skift her er fra E7 op til A.
Efter 2. taktslag løfter du alle fingrene væk fra akkorden E7 og spiller så først 6. streng, 2. bånd med langfinger på båndet og så på 4. taktslag 4. bånd af 6. streng med lillefinger, så slår du den løse A-streng på første taktslag, at det er en løs streng giver de andre fingre lidt frist til at komme til at sætte A-akkorden.
De samme løb kan anvendes i A-mol,  fra E7 til Am.
Tablatur og noder der viser basløbet fra E til A
Basløb E(7) til A

Fra Am op til Dm er det ikke som fra A til D. Her spiller du først 5. streng, 1. bånd med pegefinger, så 5. streng, 3. bånd, med ringfinger og slår så 4. streng an første taktslag, hvor der er Dm. Også her kan den løse streng give en frist til at få sat akkorden.
Tablatur og noder der viser basløbet fra Am til Dm
Basløb Am til Dm

Hør det på podcast

Basløb i E

I E-dur kan du lave det samme løb fra E-akkorden  op til A, præcis som fra E7 til A i A-dur.
Det nye basløb her er fra H7 til E. Her anvender vi så det e, som ligger på 2. bånd af 4. streng til grundtone i E-akkorden. Når du så spiller H7, så løft akkorden væk efter 2. taktslag og sæt lillefinger på 4. bånd af 5. streng, slå den an på 3. taktslag med tommelen, tag så med pegefingeren 1. bånd af 4. streng på 4. taktslag, og så slår du 4. streng på 1. taktslag, hvor du så har tonen e på 2. bånd. Her kræver det noget mere øvelse, fordi E-akkorden skal være parat.
Tablatur og noder der viser basløbet fra H7 til E
Basløb H7 til E

De samme løb kan anvendes i E-mol fra H7 op til Em med samme fingersætning. Basløbet fra Em til Am tages med 6. streng, 1. bånd med pegefinger, så med 6. streng, 3. bånd med ringfinger og så slås den løse A-streng første taktslag, hvor der er Am. Her er der så også en løs streng, der kan give en frist til at få sat akkorden.
Tablatur og noder der viser basløbet fra Em til Am
Basløb Em til Am
Hør det på podcast
Du har hermed lært noget om basløb, og det er så bare de elementære endnu. I mange genrer, f. eks. i bluegrass-genren, er der mange flere raffinerede basløb. Nu har du fået startet på det.
podcasten spiller jeg som dursange Skip to my lou i D-dur, He's got the whole world i A-dur og Tom Dooley i E-dur og som molsange Birken i D-mol, Dukke Lone i A-mol og Hevenu Shalom i E-mol. Dursangene er på Begyndersange på to akkorder noteret i D-dur og Begyndersange i mol tre akkorder noteret i A-mol. Her må du så kunne transponere.
Næste indlæg Basløb på udvidelser og swingrundgang
Her lærer du basløb til de udvidede harmoniseringerden lille vamp og swingrundgangen med dim-akkord, som du så hellere må repetere.

torsdag den 27. februar 2014

Flamencomesteren Paco de Lucia er død


Foto af Paco de Lucia ved en koncert




Så er en Paco de Lucia afgået ved døden, 66 år gammel. Han er født 21. december 1947 i den sydspanske by Algedras  og døde så her 26. februar under en ferie i Mexico.
Der kan ikke være nogen tvivl om, at det er en af den spanske, især andalusiske, flamencomusiks store mestre, der nu er gået bort. Han startede allerede sin karriere som 11-årig og blev mens han stadig var teenager fast ledsager til danseren Josie Greco.
I 1955 udkom hans første album og det blev starten på en eksplosiv karriere, der næppe er blevet nogen anden flamencoguitarist til del. Han har han også lavet egne kompositioner fremfor bare at spille de gamle ting, disse kompositioner viderefører traditionen, men giver i løbet af hans karriere en mere og mere personlig drejning. Der kunne snart ikke være tvivl om, at han også hentede inspiration fra moderne toner.
Hans utrolige stilsikkerhed og hans åbenhed for nyere toner har medført, at han også har spillet flamenco-jazz og har samarbejdet med folk som Al Di Meola, John McLaughlin, Larry Corryel og Cameron de la Ista.
Sågar har han endda modtaget en Latin Grammy for bedste flamencoalbum.
Rest in Peace.

tirsdag den 25. februar 2014

Mol7 som barré

Hvis du ikke allerede kan de grundlæggende barréakkorder, så gå lige til mit første indlæg om barré og videre derfra ved hjælp af linksene i slutningen af indlægget.
Hvis du har lært barrégreb, men ikke husker dem så godt, så hent lige min oversigt over grundlæggende barrégreb.

De to mol7-barrégreb

Vi har tidligere haft et indlæg om mol7 akkorder som åbne akkorder og for en nærmere forklaring henviser jeg til det indlæg. Der bliver det også vist, hvordan de skal tages på åbne akkorder. Her skal du bemærke, hvordan man tager en Amol7 og Emol7. For lige som de grundlæggende barréakkorder har en a-molformet akkord, der kan flyttes op og ned, og en e-molformet, der også kan flyttes, således har vi som barré en A-mol7-formet akkord:
Diagram over a-mol7formet barrégreb

Og en E-mol7-formet:
Diagram over Emmol7formet barréakkord

Anvendelsen af disse mol7-akkorder

Disse to akkorder kan du flytte op og ned på gribebrættet og derved tage en mol7 med samtlige grundtoner, præcis som på den oversigt, som jeg foroven anbefalede dig at downloade. Sådan er du nu, med disse to barréakkorder i stand til at tage en hvilken som helst mol7-akkord, som du ser angivet i en sangbog over noder eller sangtekst.
Du kan så også bruge disse mol7-akkorder på samme måde som de åbne mol7-akkorder. I indlægget om dem henviste jeg til vampen, her kunne de ordinære molakkorder erstattes med mol7-akkorder på nogen sange, du skal lade dit øre afgøre hvilke sange. Gå nu til følgende indlæg om vamp på barré:
Den lille vamp i alle tonearter
Vampen i A-dur og E-dur
Vampen i alle tonearter
Her får du så mulighede for at erstatte de ordinære molakkorder med mol7, ligsom med vampen på de åbne akkorder.
I det hele taget: når der efter en mol-akkord kommer en akkord, hvis grundtone ligger en kvart over = en kvint under mol-akkordens grundtone, så kan du erstatte mol-akkorden med den tilsvarende mol7.
Som jeg også sagde i indlægget om de åbne mol7: i jazz spilles der så godt som konsekvent mol7 på enhver molakkord.
Som jeg sagde i indledningen: hvis du ikke kan de grundlæggende barré endnu, så lær lige dem først, men kan du dem, så lær disse to mol7-akkorder og begynd at anvende dem som fortalt i dette indlæg.

lørdag den 22. februar 2014

Gedigen bluegrass fra broderlandet

Så var der atter lagt op til bluegrass arrangeret af Bluegrass i Danmark på Karens Minde Kulturhus i Sydhavnen, denne gang fra den anden side af Øresund med Zeke Zzzypts Hilbilly Popgrass Quintet, som de kalder sig, et navn der ikke er helt let at sige og skrive.
Men koncerten gik lige ind og var en sand nydelse fra start til slut. Per Fält, der i Sverige er en veteran på femstrenget banjo, var et gammelkendt navn og leverede et banjospil, der stod i klar gæld til banjospillere som Ben Eldridge og Bill Keith. Men når nu dette er en guitarblog, hvor interessen især er guitarspillet, så leveredes der særdeles smukt guitarspil fra den ene af de to guitarister. To guitarister i et band er sjældent i denne genre, men her var det som man ofte ser i country og rock fordelt med akkordspil, rytmeguitar, og solospil, lead guitar. Leadguitaren leverede meget opfindsomt spil på guitaren, i visse numre oven i købet med slide, hvad der også er sjældent i bluegrass, men de numre, hvor det blev anvendt, var lige de rigtige til det, eller sådan føltes det. Ikke alene var det i den typiske flatpicking stil, men også med fingerpicking, der ledsagede en del af balladerne på en yderst smagfuld måde. Sådan kan guitaren også anvendes i bluegrass.
De har så ordet popgrass i deres navn, det er vist lidt hjemmelavet, jeg har aldrig set det før. Ja, der var da en del popnumre, men deres repertoire var yderst afvekslende, de havde lånt fra både rock, pop, country og singer-songwriterboldgaden, men der var også standard bluegrass numre. Alt blev serveret med en yderst veloplagt sang, både solo og flerstemmigt. Det kunne næsten ikke gøres bedre.
Jeg vil da også nævne, at mandolinspillet var yderst gedigent. I visse numre var der endda mundharpe på stativ, der straks ledte tanken hen på Nitty Gritty Dirt Band.
Der var ikke vildt mange fremmødte, men det er mit håb, at de kommer igen og flere næste gang får at høre det yderste velsyngende og velspillende band. Det er vist svært at finde bedre bluegrass i Skandinavien.
Jer, der ikke var der, kan prøve at høre det her:


fredag den 21. februar 2014

Bastoner i anslag 5. lektion - Basløb i C og G

Hvis du ikke har fulgt dette, start med indledning
Vi er nu nået til at lære at bruge enkeltbas og vekselbas og i sidste lektion yderligere med en hammer-on. Dette kan også tages med til sange på mere end tre akkorder, her vil disse akkorder og disse elementære skift også forekomme,  her vælger man så bassen efter de helt samme principper.

Hvad er basløb?

Vi skal i denne lektion se på, hvordan man laver et basløb ved akkordskift. Vi starter med det i C-dur. Denne ikke særligt begyndervenlige toneart på guitaren er det fysisk lettest at lave denne teknik  på, så derfor starter vi med den, håber at du trods akkordernes sværhed har fået lært dem. Basløbet går i al korthed sagt ud på, at man laver et løb på basstrengene, der leder op til næste akkords grundtone. Vi har tidligere nævnt det med ledetonen, men her er det så flere toner, der leder op til næste akkord.
Basløb bliver vist på både tablatur og noder.

Basløb i C-dur

V synger en sang i C, den skifter så til F, hvis grundtone ligger på 4. streng, 3. bånd, her skal vi lige præcis havne på første taktslag af den takt, hvor det starter med F-akkorden.
Lad pegefingeren blive liggende på sin plads og begynde at tage den halvbarré, der hører til F. Du har så lavet 1. og 2. taktslag med en bas på 5. streng og et akkordstrum, men før 3. taktslag lofter du så lang- og ringfinger, på 3. taktslag slår du den løse d-streng med tommeltot, så lægger du langfingeren på 2. bånd af 3. streng på 4. taktslag, og på første slag i næste takt slår du f'et an på 3. bånd af 4. streng, der holdes af ringfiinger, så strummer du hele akkorden næste taktslag og fortsætter med det.
De to toner, d og e, som vi spiller i løbet inden vi når til F, kaldes gennemgangtoner 
Basløbet C til F på tab og noder
Basløbet C til F på tab og noder, strum akkord ved pausen

På et tidspunkt af sangen spiller du G7, og den skal så - hvad der oftest forekommer - skifte til C lige bagefter. Løft efter 2. taktslag fingrene fra akkorden og lad pegefinger gå opad og tage 1. bånd på 2. streng og dermed være parat og slå så den løse 5. streng an på 3. taktslag, så 2. bånd på 5. streng på 4. taktslag, som du tager med langfinger, så skulle du havne på C-akkorden, hvor du så slår 5. streng an på 1. taktslag og så strummer. Princippet er stort set det samme som på skiftet fra C til F. Her er a og h gennemgangtoner til C.
Basløbet G til C på tab og noder
Basløbet G til C

podcasten spilles Blowing in the wind i C-dur. Du finder den på Begyndersange på tre akkorder, her er den i D-dur, så du må transponere den.

Basløb i G-dur

Når du spiller i G-dur og G-akkorden på et tidspunkt skal skifte fra G til C, så laver du skiftet på samme måde som når du skiftede fra G7 lige før til C.
Når du så spiller D7 og skal skifte til G, så er det på de samme taktslag som før nævnt. Her slår du så bare den løse dybe e-streng an på 3. taktslag, mens du begynder at rykke dine fingre mod G-akkorden, du anslår så på 4. taktslag med 2. bånd på e-strengen, som du holder med pegefinger eller langfinger alt efter hvilken fingersætning du bruger til G. Så skulle det ende på G i tredje bånd af e-strengen på første slag i næste takt.
Basløb D til G på tab og noder
Basløb D til G

Vi har så vist det i firdelt takt, i todelt takt må du bruge en hel takt på basløbet. Det må du også i tredelt takt, for her laver du basløbet ved at du starter med at slå første akkords grundtone på 1. taktslag og så spiller du de gennemgangtoner på 2. og 3. taktslag og ender på næste akkordsgrundtone på 1. taktslag i næste takt. Når du f. eks. skifter fra C til F, så spiller du: c d e f. Du anvender den samme metode i 6/8, hvor bastonerne så går på 3. og 4. taktslag.
Basløb G til C i tredelt takt på tab og noder
G til C i tredelt takt

podcasten spilles Rapanden Rasmus i G-dur. Du finder den på Begyndersange på tre akkorder, her er den i D-dur, så du må transponere den. Den er så også et eksempel på tredelt takt.
Du anvender så også basløb i fingerspil. Her spiller du så kun så meget af fingerspillet, som du kan nå på 1. og 2. slag og så spiller basløbet.
Hør det på podcast
Næste lektion Basløb i D, G og A-dur
Her lærer du at lave de samme basløb som i denne lektion, bare i D, G og A-dur.

tirsdag den 18. februar 2014

6-akkorder på åbne greb

Dette er endnu et indlæg om altererede akkorder, i dette tilfælde 6-akkorder. akkorder med en ekstra farvning. Jeg vil råde dig til at hente oversigten Grundlæggende åbne akkorder ikke bare for at slå de åbne akkorder op, som du ikke kan huske, men også for at se betegnelsen for den funktion, akkorderne har i de respektive tonearter. Det nævnes en del i dette indlæg
En akkord består af minimum tre toner, og når den kun betegnes med et stort bogstav er det treklangen ud fra den angivne grundtone, her vil jeg henvise til Harmonilæren  for grundigere forklaring. Når der sættes et tal bag på, så er akkorden yderligere pyntet med den tone, der ligger det angivne trin over grundtonen, måske har du allerede spillet 7-akkorder. Når det så er 6. så er det 6. trin over grundtonen, som er tilføjet. Derfor er 6-akkorderne oftest også de akkorder, som du allerede mere eller mindre kan, bare med en enkelt ændring.

Oversigt over åbne 6-akkorder.

Vi starter med D6:
Diagram over D6-akkord for guitar
D6
Det er næsten som den kære D-akkord, som du måske lærte som den første, bare med ringfinger løftet, så 3. streng er løs. Denne løse streng er så H eller B, når det er engelsk, som er det sjette trin over grundtonen D.
Så lad os gå videre med A6:
dDiagram over A6-akkord for guitar
A6
 Også det er som en A, bare at der er sat en finger på 2. bånd, 1. streng, som er et Fis, sjette tone over A. Hvis du føler dig tryg ved barré, så kan du tage de fire lyseste strenge som en halvbarré ,med pegefinger hen over de fire lyseste strenge. Nogen synes det er lettere på den måde.
Så er der C6:
Diagram over C6-akkord for guitar
C6
 Den er lidt sværere. Den ligner nærmere en Am-akkord, bare at du så skal sætte en lillefinger op på 5. streng, 3. bånd. Hvis du ser godt efter, så vil du se, at det er en C-akkord med 3. streng, 2. bånd tilføjet, det er et a, 6. trin over c.
Næste er E6

Diagram over E6-akkord for guitar
E6
 Det er som en E-akkord, hvor du bare sætter lillefinger på 2. streng, 2. bånd. Det er et Cis, sjette trin over e-
Vi går videre til G6:
Diagram over G6-akkord for guitar
G6
Ja, lettere kan det vel ikke være, hvis du kan et ordinært G, for her er der bare fjernet en finger. Den løse 1.-streng er et e.
Så skal vi lige have F6:
Diagram over F6-akkord for guitar
Den er næsten lettere end almindeligt F, da du her ikke behøver at tage halvbarré. Den tilføjede tone på 2. streng er et d.

Brug af 6-akkorder.

Det er så bare, hvad man skal bruge dem til.

6-akkord som subdominant

En gammel klassisk måde at anvende sådan en harmoni på er at spille - se her på oversigten - subdominanten som en 6-akkord lige inden der skiftes til toneartens dominant, f. eks. når du spiller en sang i A-dur, hvor D er subdominant og der så er et sted eller flere, hvor E7 kommer lige efter D, så spil D6 i stedet for D. Så fremdeles også i de andre tonearter. På nogen sange lyder det godt, på andre ikke så godt, stol på dit øre og brug det på de sange, hvor det lyder godt.
Det lyder godt på de fleste calypsosange som f. eks. Jamaica Farewell.

6-akkord i grundtone i tidlige jazz

Den blev ofte brugt på grundtoneakkorden i den tidlige jazz.
Da The Beatles indsang deres hit She Loves You i 1964, endte de den på en 6-akkord, fordi de syntes det lød godt. Deres producere George Martin sagde, at han syntes de skulle ende på en ordinær akkord, med den seksakkord lød de for meget som Glenn Miller, ham anede de fire ikke hvem var. Det var en af de gange, hvor de ikke fulgte Martins råd, ellers gjorde de ofte. Hvis du en dag kommer til at spille Beatles-sange, vil du også komme til at spille 6-akkorder en del.
Men Martins råd til dem viser, at denne akkord i høj grad er en del af swingmusikkens lyd. Så hvis du kan nogle jazzsange, så prøv at ende dem på en 6-akkord i stedet for almindelig grundtone. Du kan også prøve at spille en 6-akkord i løbet af sangen som grundtoneakkord, igen, stol på dit øre og gør det, hvor det lyder godt. Du kan finde nogen jazzsange på
Men i hvert fald: støder du i en sangbog på en angivelse af en akkord med et 6, så kan du nu spille det for seks akkorders vedkommende.


fredag den 14. februar 2014

Bastoner i anslag 4. lektion - Hammer-on på bastoner

Hvis du ikke har fulgt dette, start med indledning
Vi har lært principperne for vekselbas i alle akkorderne, det skal så krydres yderligere denne gang.

Hammer-on

Vi skal her i denne lektion se på, hvordan vekselbas-spillet kan krydres med en hammer-on, den teknik, der går ud på at man slår en streng an og så lægger en finger på, mens den klinger. Gå til indlægget om effekter i højrehånd for en nærmere forklaring og øv teknikken. Når du bliver i stand til at gøre det, så både den tone der knipses og den tone, der "hamres" på, klinger rent og klart, så kan du gå i gang med at lægge det på akkordanslaget. Det vil kunne skabe noget afveksling i sange, hvor akkorden holdes i mange takter ad gangen, det er også ofte der det bruges afvekslende med ordinær vekselbas.
Der, hvor det især er populært, er i de såkaldte modale mol-sange, hvor der ikke er så meget mulighed for basløb (som vi kommer ind på i kommende indlæg) og andre finesser. Her spiller man ofte en hammer-on på hvert andet basslag en hel sang igennem.
Hør det på podcast

Vi prøver hammer-on i modal mol

Lad os prøve det på en modal sang i A-mol, og for at det skal være lidt let første gang, så tager vi en sang, som mange er fortrolige med, The Drunken Sailor.
Vi spiller den med bas med efterslag, hvor det er 5. streng, der er grundtonen på Am og 6. streng, der er grundtonen på G. Som alt andet bas med efterslag i firdelt takt, først bas, så strum, så bas, så strum. Den første gang i takten slår du så grundtonen, men det andet basslag, taktens 3. slag, slår du så en hammer. På Am anslår du 4. streng, hvor du har løftet langfingeren, så en løs streng slås an, og så laver du en hammer-on med langfingeren på andet bånd. Tilsvarende på G, her er det på 5. streng, der slås an løst og så laver pegefingeren en hammer-on til 2. bånd, akkordens korrekte fingersætning.
Hvis du vil spille samme sang eller en anden modal sang i D-mol, så er det med Dm og C. Her laver du hammer-on på Dm på 3. streng, tilsvarende som Am og på C på 4. streng.
Hvis du vil spille i E-mol med Em og D, så lav på Em hammer-on på 5. streng og på D på 3. streng, tilsvarende som Dm lige før.
Hør det på podcast
På denne podcast demonstreres det på What shall we do with the drunken sailor, den er på Begyndersange i mol på tro akkorder Prøv også på de andre sange på den fil.
Som sagt, i disse modale sange er det meget populært at lave denne veksel med grundtonebas og en hammer-on hele sangen igennem. Med det får du også øvelse i teknikken. Det kan du så bruge i andre sange også.

Vi prøver hammer-on i andre tonearter

Du har nu lært det på 6 akkorder, vi skal så lige igennem hvordan i de andre akkorder, hvor det kan lade sig gøre.
E-dur akkorden og E7 gøres det som på Em lige før, på 5. streng.
A-dur akkorden og A7 gøres det som på Am lige før, på 4. streng.
F-dur akkorden gøres det på 3. streng med langfingeren, vekselvis med grundtonen på 4. streng.
G7 er så på 5. streng ligesom G-akkorden lige før.
Hør det på podcast
Du kan vælge at lave det en hel sang igennem, som vi prøvede på modalsangene, det kan være en god måde at give liv til sange med kun to akkorder på.
Du kan også vælge at veksle mellem gængs vekselbas og så denne vekslen med hammer-on. Det kan være godt i sange, hvor akkorderne holdes i lang tid, det giver afveksling. Her er det en mulighed at lægger hammeren der, hvor der er en lille pause i sangens melodi. Du kan også lægge den på ledetonen lige inden akkordskift, f. eks. lave hammeren på 4. streng på C lige inden der skiftes til F, så der kommer et nydeligt lille løb op til F's grundtone.
Hør det på podcast

Teknikken i de andre taktarter

Nu har vi vist teknikken i firdelt takt her, som så også kan bruges i todelt takt. I tredelt takt gøres det ved, at man starter hver anden takt med grundtone og hver anden med hammeren, altså
grundtone - slag - slag - hammer - slag - slag. I todelt takt er det så hveranden takt, der laver hammeren og i 6/8 er hammeren på 4. taktslag.
Hør det på podcast
På podcasten demonstreres det på sangene Skip to my lou og My Darling Clementine. De er på Begyndersange på to akkorder
Den kan så også gøre sammen med fingerspil. Prøv at høre det på podcasten.
Næste lektion Basløb ved akkordskift i C-dur og G-dur.
Her lærer du at lave basløb ved akkordskiftene i de to durtonearter C og G.

mandag den 10. februar 2014

Mol-7-akkorder som åbne akkorder.

Vi har tidligere haft et indlæg om, hvad det ville sige, at akkorder var altererede. Der lovede jeg, at der skulle komme indlæg, hvor jeg viste sådanne akkorder.
Dette indlæg er om de såkaldte mol-7-akkorder, som skrives med m7 efter akkordbogstavet. De almindelige 7-akkorder, som du måske allerede kan, er dur-7 akkorder. Det er en regel at huske, at hvor der ikke er angivet et m, som står for mol, så er det en dur-akkord.
Jeg håber du har tjek på de grundlæggende åbne akkorder, ellers må du slå dem op på linket.

A-mol7-akkorden

Jeg starter i hvert fald med en Am7, altså en A-mol-7:

 Diagram af Am7

Som du kan se, så er det næsten som Am, men med 3. strengen løs. Hvis du sammenligner med A7, så er den også lig med den, men med 2. streng en halv tone = et bånd lavere. Ja, for i A-akkorder er det den ene tone, der gør forskellen på dur og mol. Den løse G-streng gør det så til en 7-akkord, det syvende trin over grundtonen a, se Harmonilæren for en grundigere forklaring. Hvis du kan spille Am, så burde denne akkord ikke volde dig vanskeligheder, prøv den.

D-mol7-akkorden

Så vil jeg også vise dig Dm7:
Diagram af Dm7

Ja, det er jo næsten som en F, bare med 4. streng løs. Den har så 1. bånd af 2. strengen til fælles med D7, det er det, der gør den til en 7-akkord, og så er der 1. bånd af 1. streng til fælles med Dm, der er den, der gør den til mol.
Kan du vampen? Jeg vil nu henvise dig til indlægget Kender du vampen? Prøv at spille vampen med Am7 i stedet for almindelig Am og Dm7 i stedet for Dm. Hvordan syntes du det lød?
Prøv nu nogle af vampsangene med denne nye harmonisering. På nogen sange lyder det godt, så brug det. På andre sange lyder det ikke så godt, så lad være. Som det ofte er blevet sagt i forbindelse med musik: stol på dit øre!

E-mol7-akkorden

Kan det også lade sig gøre, når man spiller vampen i G-dur? Ja da, og her bruger du også Am7 i stedet for Am, så skal du lige lære Em7 til at sætte i stedet for Em
Diagram af Em7
Den er da let, ikke? Kun en finger. Så prøv bare vampen i G-dur med den.
Så kan du gå til Den store vamp. I C-dur har du nu alle de tre m7-akkorder, som du skal bruge til udskiftning i den, når den spilles i C-dur.

Brug af mol-7-akkorder iøvrigt

Du kan også bruge den til den lille vamp. Det lyder så også godt på nogle sange, men ikke på andre, stol på dit øre.
I det hele taget, så vil du meget ofte kunne spille Am7, hvis Am efterfølges af en D-akkord, uanset om D er dur eller mol. Hvis Am holdes i lang tid, så spil Am i starten og så Am7 de sidste taktslag inden skiftet.
Det kan du bruge til sange, der er i a-mol.
Det samme gælder også med Em7 lige før der skiftes til A, uanset om det er dur eller mol. Det kan du også bruge til sange i e-mol.
Det gælder også Dm7 inden G, også uanset dur eller mol. Når du støder på disse akkordskift i en sangbog, så prøv det af, om det fungerer i denne sang.
Her skal siges, at i jazz spiller man for det meste m7 konsekvent hver gang der angives en mol-akkord.
Hvis du kan barrégreb, så er der et indlæg m7-akkorder som barrégreb. Her bliver det også  forklaret, hvornår de kan bruges.

fredag den 7. februar 2014

Bastoner i anslag 3. lektion - Mer vekselbas og ledetoner

Hvis du ikke har fulgt dette, start med indledning
Sidste gang lærte vi om elementær vekselbas, skomagerbassen med de to toner.
Jeg nævnte her tre akkorder, som havde en yderligere finesse, C, F og H7. Den vil jeg forklare først i dag.

Midlertidigt fingerskift på tre akkorder

I disse tre akkorder er der en finger, som du lige kan løfte og lægge op på strengen ovenover for bare et enkelt taktslag. For C's vedkommende er det 3. finger, som du inden 3. taktslag i firdelt takt med en ny bastone løfter op og lægger på 6. streng, 3. bånd. Så får du skomagerbassen i C ligesom flere af de andre akkorder.
Det samme kan gøres på F-akkorden, her er det så bare på 4. streng, at ringfingeren ligger og som du så løfter op og lægger på det samme bånd af 5. streng. Princippet er helt som i C-durakkorden, bare på to andre strenge.
Prøv at spille... med denne skomagerbas på C og F.
H7 kan du gøre det samme med, her er det langfingeren på 5. streng, 2. bånd, som du løfter op og ligger på 6. streng, 2. bånd. Da det er en 7-akkord anbefaler jeg, at du starter med at have den på 6. streng i starten af takten og så flytte den ned på dens "normale" plads.
Prøv Tom Dooley i E-dur og spil det med denne vekselbas. Den er på Begyndersange på to akkorder, den skal bare transponeres.
Hør det på podcast

Ledetone

Vi skal så også i denne lektion se på begrebet ledetone. Nogle af akkorderne giver mulighed for, at du inden et akkordskift kan spille den bastone, der ligger lige under eller over næste akkords grundtone. Det fremkalder en trinbevægelse, der gør bassen til en hel melodi i sig selv.
Du kan gøre det på G og G7 lige inden det skifter til C. Som sidste bastone inden skiftet, spil 5. streng. C's bastone ligger så lige over den tone på 5. streng, så har du trinbevægelsen.
Også på C kan det lade sig gøre, inden du skifter til F. Spil her som bastone 4. strengen, samme trinbevægelse som før, bare lidt højere i tonerækken.
På A-dur og Am så spil 4. streng som bastone inden du skifter til D resp. Dm. Så kommer der en tone nedad som bevægelse. Den er ikke så effektiv som trinet i de foregående, men virker da godt nok.
På E-dur og Em giver det sig selv, når du bruger 5, streng som vekselbas, her kommer samme trin nedad, når du skifter til A resp. Am
På H7 kan du spille 4. streng som bas inden du går til E eller Em, når du så bruger den samme streng som bastone på E eller Em lige efter, så får du igen trinbevægelsen.
Hør det på podcast

Yderligere at huske

Husk yderligere: når du spiller G-dur som subdominanten i D-dur, så brug 5. streng som vekselbas inden du skifter til D-dur akkorden. Spil kun på 6. streng lige inden du skifter til A7.
Spil kun enkeltbas på F inden du skifter til C-dur.
Spil kun enkelt bas på D og Dm i henholdsvis A-dur og A-mol lige inden der skiftes akkord.
Vi prøver nu Cotton Fields i C med ledetonerne og skomagerbas på C.
Vi prøver nu Rapanden Rasmus i A.
De er på Begyndersange på tre akkorder, de skal bare transponeres.
Hør det på podcast
Selv om vi i disse lektioner brugte bas med efterslag, så husk, det bruges også på bastonerne i fingerspil. Prøv lige  fingerspil med vekselbas.
Hør det på podcast
Alle de anslag, som du har lært i Varier-forløbet, som har en bastone, anvender du denne måde at gøre det på.
Næste lektion Bastoner i anslag 3. lektion - Brug af hammer-on
Her lærer du at bruge hammer-on i forbindelse med vekselbas.

søndag den 2. februar 2014

Hvad betyder alteration af akkorder?

Alteration af akkorder er et begreb, som du måske er stødt ind på enten i trykte guitarskoler eller guitarwebsider. Hvad vil det sige?
Inden du læser videre anbefaler jeg at hente min oversigt, Grundlæggende åbne akkorder, hvis du ikke har hentet den.
Det er når der føjes en ekstra tone til en akkord eller en af dens tone hæves eller sænkes lidt. Det er disse akkorder, som skrives med et ekstra tegn, oftest tal, efter det store bogstav og m for molakkorders vedkommende. Det giver den en anden klang, en ny farvning om du vil.

Den rene treklangsakkord

En akkord, hvor der ikke står andet end bogstavet for durakkorders vedkommende eller bogstav + m for molakkorders vedkommende, er de såkaldte treklangsakkorder, der består af grundtonen + tredje og femte trin over den, for en C-dur er det:
c e g
I mol akkorderne er det tredje trin sænket en halv tone, for en C-mol er det:
c es g
De behøver ikke være i den rækkefølge, på mange guitarakkorder står tonerne ofte omvendt, f. eks. med femte trin på 3. streng og grundtonen på første streng. Nogle af akkordtonerne er også det man kalder oktavfordoblede, d. v. s., der er to eller flere af den samme tone med en oktavs mellemrum. På D-akkorden er tonen d både på 4. streng og på 2. streng, på G-akkorden er g både på 6., 3. og 1. streng, for eksempel.

En eller flere ekstratoner og ændringer af akkorden

Men så er der de akkorder, hvor der føjes en ekstra tone til i forhold til de tre gængse toner. Du har måske allerede prøvet det med de såkaldte dominantakkorder, der har et 7 efter bogstavet. Et tal efter akkorden angiver hvilket trin fra akkordens grundtone (den der hedder det samme som akkorden), der er føjet til, i disse 7-akkorder er det det lille syvende trin, den såkaldte lille septim, der er føjet til. Det er en klassisk fremgrangsmåde, at man lærer A7 først, på den er det syvende trin, der er føjet til et g, der ligger de syv toner over a. Hvis du har lært den almindelige A, så kan du se, at forskellen på de to akkorder er, at 3. streng er løs, det er så g'et, der er føjet til.
Så er der enkelte tegn, der angiver en ændring af treklangens toner, dog ikke grundtonen, for så er det en anden akkord. Hvis man ændrer d til dis i D-akkorden bliver det en form for dis-akkord. F. eks. betyder #5 at man hæver femte trin, den såkaldte kvint, en halv tone, for C's vedkommende ændrer man g til gis i akkorden.

Kommende indlæg om altererede akkorder.

Jeg vil den kommende tid på bloggen her vise hvordan man laver disse alterationer, først af de åbne  akkorder, siden barréakkorder, og nogle flytbare akkorder vil også blive vist. En enkelt speciel altereret akkord, dim-akkorden, har jeg allerede vist i Fortsæt med nye akkorder - 10- lektion, så dem vil jeg ikke komme ind på i disse indlæg, men henvise dig til denne lektion.
Formålet er dels, at du kender disse akkorder, når du støder ind i dem i en sangbog, men også, at du kan udvide harmonierne i de sange, som du har på repertoiret. I folkesange skal man ikke lige overpynte med altererede akkorder, men de kan bruges kort som f. eks. overgangsakkorder, det vil blive forklaret i de kommende indlæg. I jazz og visse typer populærmelodier spiller man den type akkorder hele tiden, så her er det godt at kende dem.
Første indlæg: Mol7-akkorder og åbne akkorder
Andet indlæg: 6-akkorder på åbne akkorder
Tredje indlæg: Mol7 som barré
For en mere detaljeret forklaring på det teoretiske henviser jeg til Harmonilæren.