fredag

Bastoner i anslag 2. lektion - Vekselbas på alle greb

Start med indledning
Vi lærte sidste gang at vælge bastonen til enkeltbas til alle de grundlæggende åbne akkorder, når du spiller bas med efterslag og fingerspil.
Hvad så, når vi spiller vekselbas?

Regler for vekselbas

Reglen er her: start altid med akkordens grundtone - som vi lærte det sidste gang - efter et akkordskift og, hvis der er mere end en bastone i en takt, som første slag i takten. Allerede i lektion 5 i forløbet Varier højrehåndens anslag lærte vi det til de 6 akkorder, som du kunne på det tidspunkt. I tredelt takt og todelt takt og når man bruger det såkaldte lange fingerspil til firdelt takt er der kun en bastone per takt, så er vekselbastonen i hver anden takt. I firdelt takt iøvrigt og seksottendedel er vekselbastonen den anden bastone i en takt, hvor første bastone så er grundtonen.
Undtagelsen er 7-akkorderne. Der skal helst undgås at spille den samme tone efter et akkordskift, og da grundtoneakkorden og 7-akkorden har en tone tilfælles, så undgår man det ved efter akkordskift eller som første anslag i takten at slå en anden tone end grundtonen. For A7's vedkommende bliver det så 4. streng - som er et e - og så 5. streng - grundtonen - som vekselbastone.

Den almindeligste vekselbastone

Det almindeligste som vekselbastone er at bruge den tone i akkorden, som i tonerækken ligger fem toner over grundtonen eller fire toner under - det er så i D-durakkorden a, som ligger på den løse a-streng. Det er denne bas, som ofte kaldes skomagerbas, og du kan ofte høre bassen spille det på mange plader med populærmusik og dansemusik, bare i et dybere toneleje end guitaren.
Kig lige i første lektion på toneoversigen over de første bånd. Her vil du så kunne se hvilke toner, der hører med til akkorderne. Det giver oversigt over valgmulighederne.
Hør det på podcast

Vekselbas på alle akkorderne.

Har du glemt nogle af akkorderne? Se Grundlæggende åbne akkorder.
  • På G-akkorden kan du veksle mellem både 5- og 4. streng, hvor den holdes i lang tid ad gangen kan du spille først 6. streng, så 5., så 4., så 5. igen. Det er en brudt akkord i bassen, som er meget brugt blandt bassister, men denne her er den eneste akkord, hvor det kan lade sig gøre på guitaren.
  • På G7 (dominant i C-dur) veksler du mellem 4. og 6. streng.
  • I både A-dur og Amol kan du veksle på både den dybe e-streng og 4. streng, som er et højere e. At vi ikke anvender den dybe e-streng, når vi strummer akkorden skyldes, at man vil undgå det mudrer, den kan godt spilles som enkelt vekselbastone til akkorden.
  • På E7 i forbindelse med A-dur og A-mol veksler du mellem 5. streng og 6. streng.
  • På D7 kan du veksle mellem 5. streng og 4. streng.
  • Dm veksler mellem de samme strenge som D-dur, 4. og 5. streng.
  • E-dur og Em veksler mellem enten den dybe e.-streng og 5. streng, som er et h, eller også 4. streng, som er et højere e, og 5. streng.
  • H7 veksler mellem 5. og 4. streng.
  • C kan veksle mellem 5. og 4. streng, som er et e.
  • F har kun en bastone på 4. streng, så her er vist ikke noget at rafle om, her må du holde en enkeltbas.
Hør det på podcast
Både C, F og H7 har en finesse, som det ville være godt at lære, den kommer vi ind på næste gang.
Prøv nu at spille Cotton Fields og Den er fin med kompasset med vekselbas i G-dur, A-dur og E.dur. De findes begge to på filen Begyndersange på tre akkorder.
Hør det på podcast
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.
Næste lektion Mere vekselbas og ledetoner
Her lærer du så nogle specielle finesser med vekselbas i C, F og H7 akkorderne og om begrebet ledetoner.

tirsdag

Folkesangeren Pete Seeger er død


"May the world go when I'm far from here."
Med at synge disse ord fra en gammel folkesang indledte den amerikanske folkesanger Pete Seeger en af sine koncerter på Tønder Festivalen i 1990, og nu er der grund til at ønske, at det må gå i opfyldelse, for nu er han "far from here,"  gået bort, 94 år gammel. Det skete 27 januar d. å., og jeg er optimist nok til at tro, at hans ønske må opfyldes, omend verden nu er en personlighed mindre.
Pete Seeger i hans unge dage
Den unge Pete Seeger
Allerede da han mødte sine spændte danske fans det år var han til års, og mange prioriterede ham højt på dette års festival, da det ikke var nogen selvfølge, at han kom igen. Han var ikke affældig, men stemmen bævede en del, derfor havde han sit på det tidspunkt 17-årige barnebarn Tao Rodriquez med på scenen for at hjælpe med sang. Men rive publikum med til fællessang, det kunne han stadigvæk, hans sædvanlige spil på femstrenget banjo (som han nok er mest kendt for) og guitar fejlede heller ikke noget.
For to år siden var hans ven Arlo Guthrie på Tønder Festivalen og fortalte, at Pete var for svækket til at turnere uden for sit lokalområde i New York, men at han ellers havde det godt og sendte sin hilsen til festivalen.

Pete Seegers tidlige karriere

Men om end mennesker kan skabe udødelige værker, så er de  ikke udødelige selv, og Pete Seeger har nu forladt verden og efterladt sig sporene af en enorm indsats for folkemusikken og samfundslivet.
Han blev født 3. maj 1919.i New York. Hans far Charles Seeger var professor i folkloristik ved New York University, og Pete planlagde at gå i sin fars fodspor. I de sene 30'ere mødte han to folkesangere, den hvide Woody Guthrie og den farvede Leadbelly. Her blev han inspireret til selv at synge de sange, som han planlagde at samle ind til forskning og fandt efterhånden ud af, at han hellere ville synge folkesange end analysere dem. I 1941 dannede han med Guthrie, og to andre sanggruppen Almanac Singers, der sammen indsang de folkesange, som de ikke ville have skulle gå i glemmebogen.
I 1947 var han på Highlanders Highschool i Tennesee, som er en af de få eksempler på en højskole i dansk forstand udenfor Danmark. Dens slagsang var We Shall Overcome, som han senere var med til at gøre verdensberømt. I 1949 dannede han The Weavers med Lee Hays og Ronnie Gilbert, de havde en del hits i halvtredserne.

Pete Seeger og folkemusikbølgen

Det var ellers ikke et nemt årti for Pete. McCarthys heksejagt på venstreorienterede rasede for fuld tryk, og Pete Seeger blev i 1955 stemplet som landsskadelig på grund af sin kamp for borgerrettigheder. Derfor blev det først via folkemusikbølgen i starten af tresserne, at han rigtig fik et gennembrud. Han mødtes med alle folkesangerne, der samledes i Greenwich Village i New York og lærte dem de gamle sange, som han kendte udenad. Her satte han sit præg både på Bob Dylan, Joan Baez, Tom Paxton, Phil Ochs og flere andre. Inspireret af de i forhold til ham unge, der skrev sange selv, begyndte han også at skrive selv, mest kendt er nok fredssangen Where have alle the flowers gone (på videoklippet nedenfor) og Bells of Rhymney, som Kim Larsen fordanskede til Jakob den Glade. Han fik også et hit med sangskriversken Malvina Reynolds - hvis egen stemme ikke var noget at skrive hjem om - Little Boxes. Han startede en egen lille tv-kanal, hvor han holdt timer med folkemusikalske gæster, en del af disse kan findes på YouTube.
Han havde især sin styrke i at kunne rive publikum med, hans koncerter emmer af fællessang. Den klassiske liveplade med ham er fra da han fik lov at spille i den ellers konservative Carnegie Hall, hvor en fyldt sal synger med af hjertens lyst. Her får man også en prøve på hans internationalisme ved at han synger den cubanske Guantanamera af cubanernes nationalpoet Joxé Marti. Han fortæller dens tragiske baggrundshistorie, og mellem to vers giver han sig tid til at oversætte teksten. Det var jo ikke bare hans eget lands folkesange, der interesserede ham. Han samarbejdede meget med Moses Asch, der ledede pladeselskabet Folkways, der udgav folkemusik fra hele verden. De to havde sammen en stærk tro på, at musik kunne binde folk sammen, det var også Seeger, der var med til at gøre den sydafrikanske sang The Lion Sleeps Tonight verdenskendt (herhjemme bedst kendt med Bamses noget pjattede tekst Vimmersvej).

Pete Seegers senere karriere og hans betydning.

I starten af halvfjerdserne kom han ind i varmen i den mere højredrejede del af USA's befolkning, da countrysangeren Johnny Cash havde ham som gæst i sit tv-show (se indslaget uklippet), og topmålet af anerkendelse fik han i 90'erne, da daværende præsident Bill Clinton overrakte ham en medalje for både borgerrettighedskamp og bevarelse af værdifulde folkesange. Han havde på det tidspunkt også boet på en husbåd på Hudson Floden og givet koncerter til fordel for at få den renset.
Ingen tvivl, Pete Seeger var en sanger, der gjorde i praksis hvad han ofte sang om. Selv her i Danmark var vores folkesangere, der berigede tv-sendefladen i tresserne, påvirkede af ham.
Om han er mest kendt for banjo, så har han ofte spillet guitar. Han kunne på tolv-strenget guitar spille både den gamle jernbanesang Working on the Railroad og Leadbellys Bourgois Blues så det gyngede, og han har endda komponeret et fingerpicking nummer Living in the Country (videoklippet nedenfor), som er i den åbne D-stemning, et lille lystigt nummer, der klinger godt i guitarens mellemleje.

Ja, "may the world go," det håber og tror vi da, men nu hvor du er "far from here," Rest in Peace, og tak for din sang og din indsats.

Et nyere foto af Pete Seeger
Den ældre Seeger

mandag

Hvorfor dog udvide harmoniseringerne af sangene?

Det spørgsmål har jeg fået for ikke så længe siden. Den konkrete anledning var, at spørgsmålsstilleren havde set børnesangen Flyv Lille Påfugl med mere end to akkorder, som jeg ellers i min begynderundervisning havde præsenteret den med. Den var faktisk på den såkaldte store vamp.
Da jeg tænker, at andre guitarspillere måske oplever det samme og føler trang til at stille det samme spørgsmål, føler jeg trang til at tage det op her.

Sange kan udvides og forenkles

Ja, sange som vi synger med to eller tre akkorder kan udvides, få smidt nye harmonier ind, jeg har allerede vist hvordan  i disse to indlæg;
Fortsæt med nye akkorder 8 - Udvidede harmoniseringer
Fortsæt med nye akkorder 9 - Mere udvidelse af harmonisering

Samtidig kan sange, som vi måske ser i en sangbog med et større antal akkorder ofte forenkles helt ned til de to eller tre akkorder. Det kan ikke lade sig gøre på alle sange, en sang som f, eks. Streets of London ville snart få mange disharmonier i forhold til melodien, hvis man prøvede at forenkle den. Men  en sang som ovennævnte børnesang, hvorfor dog sætte den op på et så højt antal akkorder, når man kan nøjes med to? Er det ikke mere enkelt på den anden måde?

Guitaren til brugsmusik.

Her vil jeg sige, at det kommer an på situationen. Ja, ovennævnte børnesang benævnes som en sangleg - jeg har aldrig prøvet den som barn, så jeg kender kun melodien - og skal man spille til sanglegen i børnehaven, ved skolens fastelavnsfest, ved ens barns børnefødselsdag eller hvor man nu skal spille den til sangleg, så har man ikke lige tid og overskud til at øve det helt store, man skal bare kunne levere et effektivt rytmisk akkompagnement. Fint nok, i det tilfælde, så tænk ikke på disse udvidselser, slå bare de to-tre akkorder på de rigtige steder og med en korrekt rytme, så børnene kan gå til den. Det gælder også, når man f. eks. skal synge ved fødselsdagen eller andre festlige lejligheder eller synge med beboerne på det lokale plejehjem - du har måske din egen anledning at sætte ind her. Det skal bare være enkelt og effektivt, så det fungerer til fællessangen. Glem bare alt om udvidede harmoniseringer her og spil kun mere end to-tre akkorder i de sange, der kun kan lade sig gøre med mere end de to-tre styks harmonier.
Se indlægget Guitar og fællessang

Guitaren til din egen solosang

En helt anden situation er  folke- og visesangeren, der synger solo for andre med sin guitar som ledsagelse og muligvis uden andet instrument ved siden af. Uanset hvor pænt du synger, så kan det snart blive ensformigt, hvis din guitar kører i de samme lyde hele tiden. Jeg har tidligere plæderet for at lære et varieret antal anslag med anslagshånden, og det kan du komme meget langt med hvad angår afveksling. Men som yderligere redskaber kan også være dels at synge sangene i forskellige tonearter - jo flere akkorder du lærer, jo bedre kan du det. Dels netop at - udvide harmoniseringerne.
Ja, her kan udvidelsen af harmoniseringerne være et godt redskab til ikke at køre i den samme skure hele tiden. Hvis du ikke kender noget til at gøre det, så prøv at kigge på de to links øverst. Måske er det ikke ligefrem Flyv Lille Påfugl du vil underholde med, men mange viser og sange, også af dem du måske har på dit repertoire, vil få nyt liv med disse udvidelser. Så klik på linksene og arbejd med det.
En helt anden ting at udvide med  er at ændre nogle akkorder til de udvidede akkorder, det er akkorder, som benævnes med et tal efter bogstavnavnet, som f. eks. G6 eller D9. Du har måske allerede prøvet dem med 7, de såkaldte dominant-syv akkorder. Se indlæg om alterering af akkorder.
Håber at du via dette indlæg kunne se formålet med det og har fået lyst til det.

lørdag

Møde med nyt bluegrassband


Så bød Den Danske Bluegrassforening endnu engang på koncert på Karens Minde. Denne gang med to nystartede danske bands. Der var mødt overraskende mange frem, så der måtte sættes ekstra stole ind. Er der mon flere her i landet, der er ved at få ørerne op for denne musik?
Vi startede med fynske Cuttin Grass, der serverede genuin bluegrass med fødderne solidt plantet i traditionen. Flere af medlemmerne var gamle kendinge fra tidligere bands i genren, derfor kunne man heller ikke mærke, at de var nystartede. Deres lyd hang godt sammen og der var ikke noget slinger i valsen. Hver eneste medlem mestrede deres instrument, også på guitar fik vi solide flatpicksoloer. Her vil jeg også nævne, at de havde sangstemmerne med sig, også i meget smuk flerstemmig sang. Her var også særdeles godt spil på dobro.
Jeg ser frem til at opleve en hel aften med dem på et tidspunkt.
Det andet band var Silver Dagger, også forholdsvis nystartet, de stod så mere for bluegrassens stamfar, old time musikken, men der var flere elementer af både bluegrass og country. Deres musik swingede dejligt og rev med fra start til slut.Bluegrasselementet stod især guitaristen for, i old time spiller guitaren ellers sjældent solo, men det gjorde den her i ægte flatpick stil. Bandets tre piger og den mandlige banjospiller sang smukt sammen, især var det en dejlig oplevelse at at høre deres version af Townes van Zandt's If you needed me.
Også dem håber jeg at kunne høre en hel aften med engang.

fredag

Bastoner i anslag - 1. lektion - Valg af enkeltbas

Repetition

Læs også lige indledning
I forløbet om at variere højrehånden var der fra og med lektion 3 og forløbet ud anslag, hvor man startede med at anslå en basstreng, hvilken afhang af hvad for en akkord, der blev spillet. I dette forløb blev der kun brugt akkorderne D, G og A7 og Am, Dm og E7, men hvordan bruge det til andre akkorder?'
Vi lærte i forbindelse med D-durs akkorder, at det var d-strengen ved d-akkorden, når man spillede enkeltbas (altså kun anslog en streng hver gang) og a-strengen, når det var A7 og i forbindelse med A-mols akkorder var det a-strengen ved Am, e-strengen ved E7 og d-strengen ved Dm (ligesom D-durakkorden).
Bastonen skal altså være den, der hedder det samme som akkorden, den er akkordens grundtone, som det kaldes. Det er let nok, når det er på de løse strenge, men så når vi skal til andre akkorder, hvor der ikke er nogen løse strenge, så bliver det sværere. Det er ikke ensbetydende med umuligt, for akkordens grundtone er i disse akkorder, bare fingersat, du skal så finde den tone i akkorden. Vi prøvede allerede G-akkorden, hvor tonen g er fingersat på 3. bånd af den dybe e-streng. Her er det så den, der skal bruges.

Oversigt over tonerne

Her vil jeg nu opfordre til, at du lærer hvad tonerne hedder på de tre dybe strenge og de første bånd af gribebrættet. Her er en oversigt:
6. streng: løs streng: e, 1. bånd: f, 3. bånd: g
5. streng: løs streng: a, 2. bånd: h, 3. bånd: c 
4. streng: løs streng: d, 2. bånd: e, 3. bånd: f
Spil dem igennem dagligt og sig tonen højt, når du spiller dem.
Hør det på podcast
musictheory.net/exercises er der en god øvelse til at lære dem. Sæt mærke i Fretboard Note Identification, under Would you like to customize your exercise? vælg Yes. Så får du mulighed for at vælge instrument, den står som standard på guitar, men gør den det ikke, så vælg den. Vælg så også, om du er højre eller venstrehåndet (Left-handed - Right-handed), vælg så positionerne ved at sætte flueben i Open og i 1, 2 og 3. Resten gemmer du til en senere fase i din udvikling. Klik så på Start exercise og når du se den røde bolle på en position på det tegnede gribebræt, så klik på tonenavnet nedenunder, den vil så melde rigtig eller forkert.

Find basstrengen til enkeltbas

Har du glemt nogle af akkorderne? Se Grundlæggende åbne akkorder.
Når du så spiller A-dur, så er det let nok, det er en løs streng, ligeledes E-dur og E-mol. Men hvilken streng skal du så vælge til C-dur? Prøv at se på C-akkorden og find så c-tonen på oversigten for oven.
Fandt du den? Hvis du fandt den på 5. streng, 3. bånd, så er det korrekt.
Find også F-durs basstreng og H7.
Nu kan du spille bas med efterslag og fingerspil med enkeltbas på alle akkorder og vælge den rigtige streng at slå an med tommelfingeren.
For at forstå noteringen af bastoner i de følgende indlæg, gå til Forstå akkorddiagrammet og rul ned til overskriften Bastoner og basløb.

Prøv Cotton Fields og Den er fin med kompasset i alle tonearterne. De findes begge to på filen Begyndersange på tre akkorder.
Hør det på podcast
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.
Næste indlæg: Vekselbas på alle greb
Her lærer du at veksle mellem bastonerne, så det ikke bare er den samme hele tiden.

mandag

John Fahey, en eksperimentator på akustisk guitar

In search of Blind Joe Death, dokumentar om John Fahey

Se traileren.


Da denne blog holdt en pause så jeg en film på Cinemateket i København, som jeg lige synes skulle omtales her. Det var en dokumentarfilm, instrueret af John Cullingham om guitaristen John Fahey, født 1939 og død 2001. Han var kendt for at være en af de helt store eksperimentatorer på akustisk guitar, han kaldte det selv for "American primitive guitar," hvad man ikke skal lade sig narre af, det er yderst kompliceret musik han har lavet.

Baggrund i folkemusikken.

Baggrunden for betegnelsen er, at han har baggrund i så godt som al amerikansk musikfolklore, både blues, gospel, bluegrass, tex-mex og meget andet, men han tog det op og giver det sin helt egen specielle drejning. Mange af dem, der interviewes i filmen, kalder ham ligefrem for guitarens Bukowski eller William Burroughs, det var poeter, der var meget kendt for deres excentriske leg med sproget. Jeg vil sige, at hvis Ralph McTell er den moderne akustiske guitars Mozart, så er John Fahey dens Bela Bartok med hele baggrunden i folkemusikken og hans egen særegne måde at bruge harmonier og specielle guitarteknikker på.

Faheys indflydelse

Han havde også en kæmpesamling af gamle bluesplader og var en af dem, der gjorde meget for at få de gamle bluesfolk frem i lyset igen i starten af tresserne. Han fik dem genudgivet på sit eget pladeselskab Takoma Records, der havde sæde i Washington D.C. Her er der også åbnet en Fahey-park - et oplagt mål for mig om jeg skulle komme til den by - og selv om han ikke var den, der fik det store kommercielle gennembrud, så har han haft meget betydning for mange guitarister, dels moderne folk-guitarister, hvad man havde kunnet vente, men også så forskellige folk som Stefan Grossman, Chris Funk, Joey Burns og Pete Townshend, der alle interviewes i filmen. Et oplagt nummer at høre, hvordan han har præget Townsend er med den nu klassiske sang Pinball Wizard fra Whos berømmelig rockopera Tommy.

Karakteristik af Faheys musik

Filmen er opkaldt efter en af Faheys lp'er, der blev udgivet på Takoma. Det eksisterer stadigvæk den dag i dag og drives videre af hans arvinger. Adskillige af hans plader er værd at lytte til, men han er langt fra den, der lefler for laveste fællesnævner. Han skal høres i fred og ro, mens man lytter intenst. Men belønningen for det er stor, og skulle man som guitarist selv have lyst til at prøve kræfter med hans kompositioner, så er det ikke lige frem i begynderfasen - men er man videre end det, så er det en givende måde at lære nyt på, men det kræver arbejde.
Filmen kan fås på DVD og den er værd at se for dette interessante hjørne af den moderne guitarmusiks historie.


fredag

Fingerspilsmønstre 5 - Fingerspil i shufflerytme

Dette indlæg forudsætter, at du kan noget fingerspil, du bør gå til enten Basalt Fingerspil eller Varier højrehåndens anslag lektion 89 og 10 først. Der noteres i tablatur. Sørg for at være sikker på, at du forstår den måde at notere det på, hvis du vil følge denne serie indlæg.
En ting må ikke glemmes omkring fingerspillet, og det er at det også kan spilles i shufflerytme, hvor du så tæller 1 og så 2 og så 3 og så 4 og så. Se Varier Højrehåndens anslag lektion 2  for en indføring i denne for nyere musik vigtige rytme. Hver anden streng i fingerspillet spilles på så, ingen tone på og'et. Det er også hvad man kalder "med swing." Det vil ofte være en måde at spille fingerspllet på, som bruges til sange af amerikansk, især afroamerikansk oprindelse.
Prøv det, som jeg lærte som det basale fingerspil, med denne tælling.
Du kan bruge det til samtlige fingerspilsmønstre, som du har lært og alle dem, som du lærer fremover.
Prøv det også på dette mønster:

Prøv sangen Cotton Fields med shuffle. den er på Begyndersange på tre akkorder.
Det kan også bruges i 3/4, det er ikke så ofte, men det forekommer. Prøv det på My Darling Clementine. Den er på Begyndersange på to akkorder.
Tidligere indlæg:
Fingerspilsmønstre 1 - Det basale i modsat orden
Fingerspilsmønstre 2 - Et eksempel på samtidigt knips
Fingerspilsmønstre 3 - Variationer af det korte fingerspil
Fingerspilmønstre 4 - Veksling mellem mønstre
For valg af hvilke strenge tommelfingeren skal slå an henvises til forløbet Bastoner i anslag

Bastoner i anslag - Indledning

Tidligere forløb af indlæg

Vi har haft tre forløb for begyndere her på bloggen:
  1. Kom i gang med guitaren for de absolutte nybegyndere, der lærte de første akkorder til at kunne ledsage sange med tre akkorder i D-dur og A-mol.
  2. Varier højrehåndens anslag, der gav en intro til de forskellige måder at slå akkorderne an på.
  3. Fortsæt med nye akkorder, som oplærte i de grundlæggende åbne akkorder, så man kunne blive i stand til at ledsage sange med to og tre akkorder i de otte toneater, hvor det kan lade sig gøre på guitaren med de åbne akkorder alene, se dette forløbs Efterord.
Det er muligt efter disse tre forløb at gå videre til at spille sange med mere end tre akkorder, her kan man i C-dur og G-dur komme langt med disse grundlæggende åbne akkorder alene. Jeg har allerede indlæg på denne blog, som viser det, så det er ikke det, som det nye forløb handler om.
Efter Varier-forløbet har jeg også haft indlæg om Rytmik på guitaren og Fingerspilsmønstre, der sætter dig i stand til at lære flere fingerspilsmønstre og rytmer på guitaren udover dem i Varier-forløbet. De to indlægsserier vil få flere indlæg med tiden.

Hvad det nye forløb forudsætter.

Men netop her kom jeg til at se, at vi mangler noget indføring i, hvordan man bruger de tre mørke strenge, basstrengene, i de anslagsformer, som har en basstreng slået an alene. Det er hvad dette forløb kommer til at handle om.
Du behøver ikke at have fulgt de tre foregående forløb for at kunne følge det her, men hvis du ikke har det, bør du have tilegnet dig kendskab til indholdet af dem på anden måde. Er det ikke tilfældet, bør du arbejde dig gennem de tre forløb først og starte med Kom i Gang-forløbet, hvis du er blank nybegynder.
Du bør kende de grundlæggende åbne akkorder og kunne spille til sange med to og tre akkorder i de dertil hørende tonearter. Hvis du kan sange på mere end tre akkorder, så er det fint, men det forudsættes ikke i dette forløb, nogen af de teknikker der vises her vil blive vist til sange med mere end tre akkorder i andre indlæg.
Barréakkorder er heller ikke nogen betingelse i dette forløb. Hvordan teknikkerne i dette forløb bruges på barréakkorder vil også blive vist i andre indlæg.
Du bør også kende til rytmestrumming, til bas med efterslag og til fingerspil i alle de basale taktarter. Det var hvad Varier-forløbet handlede om. Jeg forudsætter ikke, at du kan alle de variationer, som jeg har vist i andre indlæg på denne blog, her vil blive gået ud fra de første, som blev vist i Varier-forløbet. De basteknikker, som vises her, kan bruges i variationerne, hvad der ikke skulle være vanskeligt, når du først kan dem.

Hvad dette forløb indeholder

Vi lærte allerede at spille med enkeltbas og vekselbas i Varier-forløbets 5. lektion, hvor vi holdt os til D-dur og A-mol, fordi det efterfulgte Kom i gang-forløbet.
I dette forløb starter vi med at lære enkeltbas og vekselbas i de øvrige tonearter, hvordan du vælger bastonerne. Dernæst lærer vi noget om ledetoner før akkordskift og at afveksle det med effekten hammer-on på bassen, du bør lige læse indlægget Effekter i venstrehånden som forberedelse til dette.
Dernæst vil du lære, hvordan du laver et basløb ved et akkordskift, der leder op til næste akkord. I forlængelse af det vil du lære basløb ved udvidede harmoniseringer, swingrundgangen og vamperne og så at bruge nogle venstrehåndseffekter i basløb. Du vil få lært den notering af specielle basløb, som af og til bruges over sange og noder i forbindelse med akkordangivelser, kaldet basbrøker.
Når du har lært at bruge basstrengene og nogle specielle effekter og ellers fortsætter med at lære nye rytmer og fingerspilsmønstre på guitaren, så har du forudsætningerne for et godt afvekslende sangledsagelse på guitaren, se nærmere efterordet.
Gå til 1. lektion
Her lærer du hvordan du skal vælge den ene bastone, som du bruger til enkeltbas.

Power Point Præsentation af den akustiske guitar

Baggrund

Da jeg skulle træne at lave en præsentation i Power Point valgte jeg naturligvis et emne, hvor jeg må siges at være ekspert, nemlig guitaren. Det var egentlig ikke meningen, at den skulle bruges, det var bare en træning.
Men så har jeg tænkt meget på, hvordan det ofte er svært at få introduceret instrumentet for nybegyndere. Der er så meget ny information og for mange er det helt nyt, de har ikke altid den overordnede forståelse, der gør det lettere at fatte det specielle ved guitaren.
Så jeg besluttede at prøvekøre den for mit næste begynderhold på aftenskolen, men ak, så udbrød der tørkettider i den branche på grund af finanskrise, så ingen andre har set den end mig selv.
Nu har jeg så lagt den ud på mit musikværksted. Her håber jeg nu, at andre end mig selv kan få glæde af den.

Nybegynder på guitar

Dels kan jeg sige, hvis du er nybegynder, der endnu ikke eller kun lige akkurat er startet, så prøv at kik på den. Du får nogle oplysninger, der kan hjælpe dig til at forstå tingene lidt bedre. Især hvis du slet ikke har spillet noget andet instrument før, så kan den især være en hjælp til et indblik i de ting, som du ikke har fået via et andet instrument. Så tag en kikker

Guitarundervisere med begyndere

Du kan så også bruge den, hvis du er guitarunderviser og har begyndere. Ja, se bare hvad jeg skrev til begynderen i forrige afsnit, du skal tænke på, at de har ikke den viden på forhånd, som måske er en selvfølgelighed for dig. Du kan så downloade den og hvis du har mulighed for det, så vis den til dine begyndere første gang de møder. Hvis du selv kan lave præsentationer, så er du velkommen til at modificere den.
Så hent den og brug den

tirsdag

J. J. Cale From Tulsa and back


Officiel trailer fra YouTube
I går nød jeg at se musikdokumentaren fra 2005 From Tulsa and back om den legendariske guitarist, sanger og sangskriver J. J. Cale, der er født i 1940 i Tulsa, Oklahoma. Filmen var formet som en reportagefilm fra en af hans turneer i det vestlige USA, hvor han også i første omgang vendte tilbage til sin hjemby. Vi kom så også videre vest på til Californien, Nevada, og Colorado, og kameraet indfangede en hel del af de uspolerede landskaber i disse områder.
Cales musik er lige så uspoleret af kommercielt ræs og leflen. Han hører til hvad vi i dag kalder americana, musik med rødderne plantet i den amerikanske folklore i en eller flere afskygninger. Cale har helt tydeligt både blues, country, jazz og rock'n'roll med i sin bagage, men hans stil er helt hans egen. Den er minimalistisk, præget af enkelhed, det engelske ordsprog less is more passer perfekt til hans musik. Selv når der er et hornarrangement på er det gjort diskret og uden kraftige blæs. Derfor har ham og hans band også blevet beskyldt for ikke at kunne spille, men har man lyttet til nogle af de sublime soloer Cale selv kan lave på sin guitar og hans musikere - som han har holdt fast ved i hele sin karriere - på deres respektive instrumenter, så har man hørt, at det kan de godt. Den minimalistiske stil er et bevidst valg og netop fordi den er er så bevidst enkel og uden voldsomme armsving, der lefler for nogen instinkter, river den med og griber om hjertet.
I denne dokumentar får man også indblik i, hvem han er som person, og ingen tvivl, han er som sin musik, ligefrem og menneskelig og støvsuget for primadonnanykker. Hans musikere, pladeproducer og hans søster fortalte også mange interessante ting om ham, og han var tydelig afholdt. Desuden medvirkede Eric Clapton, der var med til at gøre Cale berømt i starten af halvfjerdserne, da han indspillede hans sang After Midnight på sin første solo-lp. Han fortalte om Cales betydning for sit spil og en ganske sjov historie om, at han selv havde spillet på scenen med sit amerikanske forbillede uden at opdage, at det var After Midnight de spillede. Det skal også her nævnes, at selveste Mark Knopfler også har taget meget ved lære af J. J. Cale.
Man fik også prøver på ham som solist på akustisk guitar, hvor han viste, at han også mestrede den moderne fingerpicking. Han mestrer flere stilarter på guitaren, som han kan indlemme i sin musik på sin egen måde.
Ingen tvivl, J. J. Cales fans vil elske denne film, men jeg tror også, at den kan fungere som en udmærket intro for nye lyttere, der ikke kender denne moderne trubadur. Han er værd at lytte til, og denne dokumentar er værd at se.