Venstrehånden til melodispil

Lad mig repetere fra indlægget om melodispil med fingrener: når vi taler om melodispil på guitaren, så menes der spil af enkelttoner, der danner en melodi uden udfyldende toner og bastoner på de tykke strenge, der danner harmoni.
Ovennævnte indlæg handlede om, hvordan man anslår disse melodier og deres enkelttoner med højre hånds fingre ifølge den klassiske guitarteknik, men jeg finder det på sin plads at supplere med lidt om teknikken i venstre hånd i forbindelse med melodispil. Disse ting gælder også, hvis man anslår med plekter, for det ligger på samme måde på gribebrættet uanset hvordan man anslår.
Men hvad forøvelse i højre hånds teknik angår, så læs lige Forøvelse til melodispil.

Håndstilling

På en vis måde er det lettere end at spille akkorder, da der kun er en finger ad gangen, der skal trykkes ned. Der er ingen andre fingre på nabostrengene, der kan lægge en dæmper på meloditonen. Fingeren skal holdes lige bag ved båndet og trykke ned, så tonen lyder rent. Venstrehånden skal holdes som ved akkorder: håndleddet godt bøjet, så håndfladen er så vidt muligt lodret og i hvert fald yderste led går vinkelret ned på gribebrættet.

Første position

Fordel det på den klassiske måde, at pegefingeren spiller de toner, der ligger i 1. bånd, langfingeren toner der ligger på 2. bånd, ringfingeren på 3. bånd og lillefinger på 4. bånd. For begyndere, der i starten spiller melodier, der kun bruger et eller to af båndene plus de løse strenge, kan det virke som pedanteri, men det er det ikke. Så snart man spiller melodier, der bruger mere end det , så bliver der alt for mange håndbevægelser med f. eks. hvis der kommer en tone på 1. bånd at få hånden tilbage, hvis pegefingeren tager en tone på andet bånd. Overhold altid denne opgavefordeling af fingrene, det giver bedst økonomi med bevægelserne.
Denne position er hvad man kalder første position. Hold dig til den i starten og lær nogle melodier her, især hvis du også skal lære det efter noder og ikke kan dem i forvejen. Så har din hjerne nok at gøre med at forstå dem og kan ikke overkomme at lære hele gribebrættet. Naturligvis bør en guitarist kende hele gribebrættet, især hvis man spiller solo i de rytmiske genrer, men Rom blev ikke bygget på en dag. Læg grundstenene med melodier i første position.

De andre positioner

Så kalder man det tilsvarende anden position, når pegefingeren er på 2. bånd, langfinger på 3. bånd, ringfinger på 4. bånd og lillefinger på 5. bånd. Det er når melodien bevæger sig udover de første fire bånd. Så hedder det tilsvarende tredje position med pegefinger på 3. bånd - kan du regne de andre fingres placering ud her?
I det hele taget: håndens position på gribebrættet nævnes efter det bånd, som pegefingeren er placeret på. Har man fået styr på at spille i første position, så er fingrene i træning og kan spille i nye positioner - der skal så bare læres hvad tonerne hedder på disse nye steder på gribebrættet. Så må der også øves positionskift, som man plejer at sige så vidt muligt skal undgås, men da det ikke kan lade sig gøre hundrede procent skal hånden trænes i det. Også her er det tilrådeligt at lære lidt ad gangen opad gribebrættet.
Husk: overhold altid fingerstillingen som beskrevet, ellers bliver det sværere end nødvendigt.
Der skal nok komme videre oplæring i nodespil.