lørdag den 3. december 2011

Dit ambitionsniveau på guitaren

Nogle begynder at spille guitar for at have en boks, der kan akkompagnere deres egen solosang eller andres fællessang. De har ingen anden ambition end at slå de akkorder korrekt, der passer til sangene. Fair nok.
Andre drømmer om en bestemt genre, vil gerne blive den nye Eric Clapton, den nye Segovia, den nye Bert Jansch osv alt efter hvad genre man dyrker. Også fair nok.
En ting er sikkert: ens ambitioner må være præget af realitetssans. Forventer man at blive supermusiker det første år man spiller, så knækker man halsen. Det var ment i overført betydning, det kunne hænde, at man bogstaveligt knækkede guitarens hals i frustreret raseri.

Lær guitar i små skridt.

Uanset om ambitionsniveauet er højt eller lavt, så lær i små skridt. De kortsigtede ambitioner bør være de skridt, som det er realistisk at tage på tidspunktet og ikke et helt syvmileløb.
For at komme med konkrete eksempler: kan du spille to akkorder og dermed ledsage de sange, der kører på de to akkorder, så kast dig ikke ud i Elefantens Vuggevise på 11 akkorder lige nu (ja, så mange har den sang altså!). Lær den tredje akkord, som hører til de to akkorder for at kunne ledsage sange med 3 akkorder.
Kan du spille enkle melodier på de tre lyse strenge, så far ikke til at spille musikstykker, der går helt op til 12. bånd lige per omgående. Lær noderne på D-strengens første fire bånd og nogle melodier, hvor du må bruge dem.
Det var eksempler. Uanset om du er begynder eller fortsætter, så tag altid det næste skridt i indlæringen, som er nærliggende der hvor du er nu. Det paradoksale i dette er, at du kommer til at gå hurtigere frem på den måde end hvis du har fisetravlt med at blive lige så dygtig som din store helt, hvem det end er.

Til sangeren med guitar.

Men om du er en af dem, hvor ambitionsniveauet ikke er højt, du skal bare bruge guitaren til at ledsage dine viser og sange, som du underholder folk med, så er det fint nok, men lad mig sige en ting: sæt alligevel ikke dit ambitionsniveu for lavt igen. Selv om du kan spille mange sange med kun tre akkorder, så er det kedeligt i længden at høre den samme toneart og de deraf samme lyde i guitarakkompagnementet gennem en hel optræden. Så udvid dit akkordforråd! Desuden har du sikkert yndlingssange, der kører på mere end tre akkorder. Dem vil du vel også gerne have på repertoiret, formoder jeg.
Desuden bør du også for afvekslingens skyld lære nogle varierede måder at slå akkorderne an på. Det samme anslag til samtlige sange på dit repertoire er også trvielt i længden. Nu kan det selvfølgelig kompensere om der er andre instrumenter med end din guitar, men er der kun den, så må den være varieret. Det kan gøres med små midler - nogle forskellige rytmer og forskellige fingerspilsmønstre, så kan du snart lyde meget afvekslende, uden at det kræver det store virtuoseri. Indlægget om Folke- og Visesang del 2 indeholder en lille intro til disse muligheder.
Så sæt ambitionsniveaet realistisk - og sæt det ikke så lavt, at du bliver kedelig at høre.
Se også Hvad vil du bruge guitaren til?