mandag

Moderne fingerspil . 5. lektion Intro til "ugens mønster"

Start med første lektion
Forrige lektion
Nu håber jeg, at det er kommet så langt, at du er fortrolig med at spille fingerspils-mønstret til alle akkorder. Du har så lært grundprincippet i det, tommelfingeren der slår takten og de synkoperede toner oven på med de ikke synkoperede, der så også findes. Der er flere mønstre end det ene, som du har lært, og i resten af forløbet her vil jeg have som fast indslag "ugens mønster", der viser et fingerspilsmønster, som du kan lære som du lærte det første. Denne uges mønster ser sådan ud:
Du kan høre det på podcast
Øv det, og husk, du kan også øve det med afvekslingen af tommelfingerens tone som det første. Øv så også både det første vi lærte - og "ugens mønster" på sange, som du godt kan lide og som du allerede er fortrolig med at spille.

Her i dag vil jeg foreslå dig at prøve Jeg ved en lærkerede:

Jeg synger og spiller den på podcast
Den vil komme til at lyde meget som den måde Erik Grip spiller den på.
Fremfor alt: øv det om og om igen!
Jeg har også til denne uge lavet en pdf-fil, Fingerpicking øvelser, som du kan høre mig spille på podcasten. Download den og øv 5-10 af øvelserne dagligt, så vil du snart få dette fingerspil ind i fingrenes hukommelse.
Læs lige indlægget Hvorfor øvelser på guitaren?

Her er resten af teksten:

I reden er der unger
og ungerne har dun.
De pipper, de har tunger,
og reden er så lun.

Og de to gamle lærker,
de flyver tæt omkring.
Jeg tænker nok, de mærker,
jeg gør dem ingenting.

Jeg lurer bag en slåen.
Dér står jeg ganske nær
Jeg rækker mig på tåen
og holder på mit vejr.

For ræven han vil bide
og drengen samle bær.
Men ingen skal få vide,
hvor lærkereden er.

Udover ugens mønster så vil jeg også lave ugens klassiker, en sang, som har fået klassikerstatus med netop dette fingerspil. Det startede allerede sidste gang med Dylan-sangen Don't think twice, i dag bliver det så Simon and Garfunkels The Boxer.
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.
6. og næste lektion
Du lærer forskellige måder at variere fingerspillet på og hvordan forskellige mønstre kombineres.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Velkommen til at give en kommentar: