torsdag den 6. oktober 2011

Bert Jansch er død, 67 år

Den 5. oktober bukkede den skotske folksinger og guitarist Bert Jansch under for lungekræft. En af folkemusikkens pionerer netop på guitaren er hermed ikke længere iblandt os, og mange af os, der håbede, at han ville komme endnu en tur til dette land og give koncert må hermed erkende, at sådan bliver det ikke.

Starten.

Han blev født den 3. november 1943 i Glasgow og begyndte at spille guitar allerede i den tidlige skolealder. I lighed med mange andre britiske musikere af sin generation tog han de amerikanske musikformer til sig - det var især blues og oldtime musikken, der begejstrede ham - samtdig med at han havde fødderne plantet solidt i sit eget lands folkemusik. Han flyttede til London i starten af tresserne og sluttede sig til den kreds af folkemusikere, der samledes i det gamle kunstnerkvarter Soho. Her havde han stor indflydelse på en mand som Donovan og samarbejdede en hel del med den virtuose klassiskprægede guitarist John Renbourn.
Debutten udkom i 1965, og denne første lp indeholdt ikke kun sange, men også instrumentalnumre, størstedelen komponeret af Bert selv, omend undtagelsen Angie, komponeret af en lidt ældre guitarist Davey Graham, skulle blive en af hans glansnumre. Han udviste stor virtuositet på guitaren med en fusion af blues og britisk folketone, og på sangene var guitaren ikke bare underlægning til sangene, men havde en selvstændig stemme. På den måde banede han veje for brugen af guitaren i folkemusikken, som blev betrådt af folk som Donovan, Ralph McTell, Paul Simon og mange andre. Som man senere fik begrebet singer-songwriter kom Jansch til at lægge grund til det parallele begreb guitarist-composer, en guitarist der optræder med egne kompositioner.
Han var så bestemt ikke ueffen heller som singer-songwri
ter. Flere af sangene på debutten som Strolling down the Highway og Running from Home handlede om det svære i at finde sin plads i livet. Den mest opsigtsvækkende sang var dog Needle of Death om en ung narkoafhængig pige, der dør af en overdosis. Den genindspillede han ti år senere på den smukke lp L.A. Turnaround, som han lavede med pedal steel guitaristen Red Rhodes i USA. I en tid hvor det var mode at romantisere narko og mange anså det som bevidsthedsudvidende sang han en sang om, hvor tragisk legen med de hårde stoffer kunne ende. Her i Danmark troede man, at dette problem nok aldrig blev så stort her, men det kom ikke til at passe.

Samarbejder med andre.

Kort efter debuten dannede han bandet Pentangle med sin makker John Renbourn, der stod for en slags folk-jazz og udover de to herrers guitarspil også havde sangerinden Jacqui McShee som et stærkt kort. På et tidspunkt lavede de to herrer også en høreværdig duet-lp Bert & John.
Han fortsatte sideløbende solokarrieren med den ene fremragende plade efter den anden. Midt i halvfjerdserne, da jeg var blevet teenager, var han en hyppig koncertgæst i København. På et tidspunkt gav han sig endda tid til at indspille en lp, Poor Mouth, på Gyldendals pladeforlag ExLibris med et nydannet band. Denne plade indeholder velspillet folkrock afbrudt af guitarsolostykker og især sidder den skotske folkesang Currough of Kildare lige i øjet.

Det videre forløb.

På et tidspunkt holdt han op med at give koncerter, da han har verdens største lampefeber, men et besøg på Skagen Festivalen i 1988, som blev optaget og vist af DR, afslørede ham som stadig i fuldt vigør. Hans pladeindspilninger de sidste to tiår har bestemt heller ikke slækket på kvaliteten.
Men han gik bort - lidt for tidligt, vil man sige i dag med vores gennemsnitslevealder. Med tanke på alle de folkemusikere, der har lavet fremragende ting efter at være gået ind i den tredje alder, må man sige, at det var trist gode gamle Bert ikke nåede det. Det er en af folkemusikkens banebrydere af især det raffinerede guitarspil, der nu er gået bort. Jimmy Page fra legendarisk Led Zeppelin kaldte ham for den akustiske guitars Jimi Hendrix. Hvis klassiske skribenter kunne overvinde noget af snobbarrieren, kunne de have kaldt ham den stålstrengede guitars Segovia. Mere end nogen anden åbnede han den stålstrengede akustiske guitars muligheder.
Måtte hans minde leve evigt.
Prøv at finde ham på CDON.COM