onsdag den 29. februar 2012

Grundelementer i blues 4 - Ottetakters blues og andre skemaer

Med henblik på at forstå notationen af akkordforløb i dette indlæg, gå til siden Forstå akkorddiagram og notation af akkorder og rul ned til overskriften Akkordskemaer.


Vi har allerede set på typiske akkordskemaer i blues, den såkaldte tolvtakters blues, grundformen i den blev vist i del 1, så var der nogle varianter i del 3.
Der findes så også en såkaldt totte-taktersblues, som især er kendt fra meget folk blues. Det første skema her er bl. a. grundlag for Key to the Highway, der er indspillet af både Big Bill Broonzy og Eric Clapton.
| A | E7 | D | D7 | A | E7 | D | A ||
En anden velklingende variation ligger bag How Long Blues, også indspillet af Clapton
| A | A7 | D | Dm | A | E7 | A | A ||
En rundgang - dvs. en akkordfølge, som bliver ved en hel sang igennem - som er meget almindelig i arbejdssange, der går helt tilbage til slaveriets tid, og som Ray Charles anvender i Hit the road Jack er denne her:
 | Am | F E7 |
Den har en variation, som anvendes i Sixteen tons, af mange nok kendt fra Peter Thorups fordanskning Seksten Tons:
| Am G | F E7 |
Husk altid at spille det med shufflerytme, så man kan høre det er blues.
Transponer disse akkordforløb om til de tonearter, som du er i stand til at spille og øv dem.

Jeg arbejder også på en pdf-fil med bluessange, hvor sange der kører på disse akkordforløb vil være at finde. Det vil blive annonceret her på bloggen, når den er klar.
Næste indlæg: Turnaround

mandag den 27. februar 2012

Rytmik på guitaren - Betoninger i tredelt takt

I indlægget om betoning af taktslagene var det om firedelt takt og de rytmiske genrers karakteristika. Også i tredelt takt kan betoningen lægges forskelligt.

Valsetakt

I valsen er betoningen af første taktslag meget kraftigt og de to andre taktslag lette. Det gør den tredelte takt særdeles hørbar i denne meloditype, og det har også gjort, at man har kaldt takten for valsetakt. Her skal det  bare ikke glemmes, at der er andet end valse i tredelt takt. De sange, som synges til fællessang, har ikke været tænkt som dansemelodier, så selv om man i princippet godt kunne danse vals til dem, så gør det dem ikke til valse.
Men her har du så fået en måde at spille på, når du skal spille til en vals: kraftig betoning af første taktslag og de andre to nok tydelige, men mere lette. Så er der andre former for dansemelodier i tredelt takt.

Andre dansemelodier i tredelt takt

Mazurkaen, som oprindelig stammer fra Polen, har mindre betoning af første taktslag. Her skal de tre taktslag være lette og den ekstra betoning af første taktslag bare antydet.
Menuetten er tung i sine taktslag, her må det godt stødes til på alle tre slag, første bare lidt ekstra.
Så er der den svenske polska, ikke at forveksle med den oprindeligt tyske polka. Polskaen er i tredelt takt og  har  været spillet i Sverige på melodiinstrumenter alene, det med ledsagelse af akkordinstrumenter som guitar er forholdsvis nyt. Mange siger også, at en polska let kommer til at lyde som en vals, når der er guitar til.
Så hvis du spiller til spillemandsmusik og dit laug har polskaer på repertoiret, så er det en god fidus, at du slår et meget kraftigt anslag på første takt og lader det klinger, men holder pause på andet taktslag. På tredje taktslag slår du så et meget let slag, som du dæmper hurtigt ved at lægge hånden på strengene eller løsne venstrehånden hvis du spiller med lukkede greb.
I det hele taget, når man spiller til dansemusik, er det godt at kende hver enkelt dans' karakteristika og lægge sine fraseringer af takten efter dem. Du behøver ikke at være danser for at kunne gøre det, bare du lytter til, hvad der karakteriserer hver enkelt kategori af melodier. I fremtiden skal der nok komme indlæg om dansemelodier i andre taktarter.

Jazzvals

Jeg vil til sidst nævne jazzvalsen. Jazzkomponister har fra tid til anden kunnet lide at lege lidt med den tredelte takt, så det ikke bare bliver den samme firdelte hele tiden. Det kalder de så en jazzvals. Her er betoningen som jazz generelt - se forrige indlæg - lige stor på taktslagene, så det gør du også her, men så holder man ofte pause på tredje taktslag. Så du kan spille til en jazzvals ved at slå de to første slag lige kraftigt og så intet slag på tredje slag.
Der er i dette indlæg nævnt nogle tilfælde, hvor man holder pauser på nogle af taktslagene, og det vil der i fremtiden også komme andre eksempler på.

søndag den 26. februar 2012

Bluegrass i top

Det var en sand fornøjelse at genopleve det tjekkiske bluegrass-band G-Runs and Roses fredag aften på Karens Minde Kulturhus. De leverede to sæt med et repertoire spændende fra traditionelle bluegrassnumre over countryklassikere til singer-songwriterstof af Jim Groce, Tom Paxton og Gordon Lightfoot, alt sammen leveret medrivende i højt gear. Det er sjældent at høre et band, hvor alle medlemmer er i den grad virtuose på hvert deres instrument, det er mest almindeligt, at en eller to er rigtigt gode. For guitarister skal det nævnes, at deres guitarspiller leverede velklingende soloer, hvor han formåede at gå ud over første position og op ad gribebrættet, det var ikke bare standard over akkorderne i første position.
Tilmed kan de fem tjekkiske herrer også synge, de udmærkede sig ved mange gode flerstemmige arrangementer. Når man oplever et sådant band ved et "smalt" arrangement, så kunne man godt ønske, at der kom flere. Men hvad, det faste stampublikum er jo et dejligt publikum at spille for, hvad der også blev bemærket.
Så det var endnu en vellykket aften med bluegrass.

fredag den 24. februar 2012

Varierer højrehåndens anslag - 6. lektion Knips strengene

Start med 1. lektion
Nu har vi i lektion 3 og 4 lært lidt bas med efterslag, at vi anslår en bastone og derefter akkorden skiftevis på taktslagene. Sidste gang lagde vi vekselbas på.

Håndstillingen

I dette indlæg skal vi lære det på en ny måde. Det er begyndelsne til at lære fingerspil i de sidste lektioner. Du skal så til at knipse de tre tynde strenge med pege- lang og ringfinger. Anbring pegefinger på 3. streng, langfingeren på 2. streng og ringfinger på 1. streng som på billedet herunder.

Sådan holdes hånden til fingerspil



Den hånd, som du anslår strengene med, skal have negle af en vis længde, se Guitaristens negle. Desuden skal den holdes afslappet, når du spiller. Hvil albuen på kanten af guitarens krop og lad hånden hænge fuldstændig løst og form den med fingrene som en klo.
Den grundlæggende position i den hånd, som du anslår guitarstrengene med, er pegefingeren på 3. streng, langfingeren på 2. streng og ringfingeren på 1. streng.

Disse tre fingre knipser de tre lyse strenge, men tommelfingeren anslår en af de dybe, kaldet basstrengene. Man bruger at nummerere den knipsende hånds fingre på denne måde:

p = tommelfinger
i = pegefinger
m = langfinger
a = ringfinger

Når der ikke bruges tal til dem, så er det for ikke at forveksle med nummerering af de andre ting på guitaren, der nummereres.
Sådan udføres det med knipsMen prøv nu at slå at tage en D-akkord og slå 4. streng an med tommelen, dernæst knipser du på en gang de tre lyse strenge med de tre fingre, der er på den. Det er samme rytme som til Skip to my lou i lektion 3, men i stedet for at stryge strengene, så knipser du de tre strenge:
D-streng - knips - D-streng - knips.

Husk at hold takten.
Hør det på podcast

Vi prøver nu vrøvlevisen Fra Engeland til Skotland på denne, den er på min fil Begyndersange på tre akkorder. Husk: 4. streng med tommel på D-akkord, 5. streng med A7 og 6. streng med G..

Startede du med at spille den med enkeltbas? Det er jo nok det letteste i starten, så du kan koncentrere dig om bevægelsen. Men prøv det med vekselbas som vi så det i indlæg 5 - du bruger de samme strenge til at veksle imellem på D og A7, på G veksler du mellem 6. og 5. streng.
Hør det på podcast

7. og næste lektion
Det samme som i denne lektion, her vises hvordan det gøres i 3/4-takt og 6/8-takt.

torsdag den 23. februar 2012

Guitaren et eksotisk instrument

I dag er guitaren ikke eksotisk, de fleste ved hvad det er for et dyr, og mange spiller på den.

Da guitaren var et nymodens instrument

Engang var den  et eksotisk instrument i Danmark. Den tid er såmænd ikke så langt væk, som man skulle tro. Da de unge dyrkede swing i tiden før, under og efter besættelsen var guitaren et af instrumenterne i denne  nymodens "niggermusik" (ja, føj for den, det kaldte man det dengang!), siden i halvtredserne forbandt man det med rock'n'roll, hvor det også var de unge. Nu var den bare løftet til en større popularitet end i swingtiden, hvor det nærmere var diverse blæseinstrumenter, som tiltrak jazzfans. I halvtredserne begyndte snart sagt enhver ung mand, der havde danset til en rockplade, at spille guitar i det håb at blive Danmarks Tommy Steele - ja, det var den engelske udgave af rocken, der dominerede, den amerikanske var for langt væk.
Men det steg så yderligere, da The Beatles tog verden inklusiv vores andedam med storm. Snart spillede alle unge guitar. Det var i skyggen af det, at jeg voksede op, så jeg nåede ikke at være med på Beatles-vognen fra starten. I børnehaven gik vi da rundt og skrålede deres hits på fejlopfattet engelsk. Så kom folkemusikbølgen, med den blev det almindeligt at ledsage sange til guitar.

Da guitaren var en larmekasse

Det havde ikke været så almindeligt i Danmark før det. Karakteristisk er det, at Politikkens serie Lystige Viser, som de udgav i op til 6 bind i løbet af de tidlige tressere er  uden akkordangivelser over noderne. Der var ikke nogen tradition for at ledsage sang med guitar. Musikledsagelsen til fællessang i Danmark havde for det meste været med klaver, hvor ledsagelsen var skrevet ud på noder, den tradition er da heller ikke død endnu.
For mange af dem, der hørte til min bedste- og oldeforældregeneration (hvad jeg skriver nu gælder ikke nødvendigvis mine egne bedste- og oldeforældre, de var mere large) var guitaren ukendt. En hel del i den alder spurgte mig, hvad det var for et instrument jeg spillede. For mange af dem, der kendte til instrumentet, var det et nymodens påfund, nu kunne de unge klare sig med at lære tre akkorder, og så kunne de blive rige på den nye larmemusik. Det var en udbredt holdning, og det hjalp ikke meget, at man forklarede, at der også fandtes klassisk guitar, eller at de hørte en med guitar underholde med populærmusik fra deres egen ungdom. Guitaren var et instrument, hvor man sprang over hvor gærdet var lavest og brugte til skråleri.

Guitaren i dag

Nu er Beatles- og Tommy Steelegenerationen blevet ældre og vi andre fra singer-songwritergenerationen er midaldrende, så nu er den holdning efterhånden forsvundet - omend jeg stadigvæk kan høre den der med tre akkorder blive vrænget ud ind imellem, pudsigt nok af folk, der ikke spiller selv. Guitaren er ikke længere et eksotisk eller nedvurderet instrument, og selvom keyboardinstrumenterne tog noget af føringen i rocken i forbindelse med den digitale musikrevolution i starten af firserne, så er guitaren stadig et dominerende instrument i folkemusikken og til vise- og folkesang. I dag er det kutyme, at der i sangbøger skal være akkordangivelser over noderne. Som Dylan sang, the times they are a-changing.
Er der noget instrument i dag, som er ugleset som guitaren var? Jeg tror det ikke.
Men det var lidt tanker foranlediget af, at jeg havde set en bogtitel, der lød som dette indlægs overskrift.

onsdag den 22. februar 2012

Grundelementer i blues 3 - Variationer af tolvtakters blues

Med henblik på at forstå notationen af akkordforløb i dette indlæg, gå til siden Forstå akkorddiagram og notation af akkorder og rul ned til overskriften Akkordskemaer.


I del 1 viste jeg de grundlæggende akkordforløb i en tolvtakters blues. Del 2 handlede om bluessangens opbygning på dette skema.

Der findes flere variationer over det skema, her er nogle af de almindeligst forekommende.

Denne her er med udvidede harmoniseringer efter de samme regler, som man vil udvide harmoniseringen af en gængs tre-akkord sang

| A | A | A | A7 |
| D | Dm | A | A |
| E7 | D | A | E7 ||
E7 i sidste takt som vist, hvis der er et vers til, efter sidste vers A.

Den næste variant er meget almindelig i ældre bluessange. Hvis du spiller i et band og der så siges en "tolvtakters blues, anden takt på sub" så er det betegnelsen på denne variant.
| A | D | A | A7 |
| D | D | A | A |
| E7 | D | A | E7 ||
Den næste er så en variant, der ofte bruges i traditionel jazz men også i meget ragtimepræget blues. Den skrives i C, da jeg jo lovede, at hel-barrégreb ikke ville blive forudsat kendte i denne serie. Bemærk, at den har den variation af vampen, som blev beskrevet i Vampvariationer.
| C | C | C | C7 |
| F | Fm | C | A7 |
| D7 | G7 | C | G7 ||
Fm tages med halvbarré over de tre første strenge på 1. bånd og så med ringfinger på 4. streng, 2. bånd. Du klarer den bedst ved at tage F-durakkorden med denne halvbarré, så du bare skal løfte langfingeren, når der skiftes til Fm.

Jeg håber du er i stand til at transponere til andre tonearter, ellers kan min fil Grundlæggende åbne akkorder være en hjælp. Her kan du også se efter de akkorder, som du ikke kan huske.
Studer min side om transponering og spil skemaet i alle de tonearter, som du er i stand til at spille.
Jeg arbejder også på en pdf-fil med bluessange, hvor sange der kører på disse akkordforløb vil være at finde. Det vil blive annonceret her på bloggen, når den er klar.
Næste indlæg: Otte taktersblues og andre skemaer

tirsdag den 21. februar 2012

Rytmik på guitaren - Betoning af taktslag

I forlængelse af lektion 1 og 2 af forløbet Varier højrehånds anslag på guitaren har jeg tidligere lovet, at der ind imellem skulle komme nogle tips til rytmik på guitaren. Det her er så den første.

Traditionel og rock

Som hovedregel plejer man at sige, at første taktslag  betones i en takt. Det er en sådan regel, hvor man tilføjer "hvor intet andet angives." Der kan  ske, at andet angives, i nodeskrift angives det med < under noden -  jeg vil da også bruge den under angivelse af takt, når jeg vil vise en bestemt rytme.
Når vi anslår rytmen på guitaren, vil man også slå ekstra på første taktslag, sådan er takten i traditionelle sange i den vestlige musik. Alligevel har vi i vor tid fået musiktraditioner, hvor takten betones anderledes. Rocken er et oplagt eksempel, lige fra de første plader med rock'n'roll i halvtredserne var det karakteristisk med trommens voldsomme markering af 2. og 4. taktslag. Det har  fulgt rocken siden med større eller mindre variationer.
Hvis du spiller til en rocksang på din akustiske guitar, vil du nok også give det rock-karakter. Det klares ved at betone 2. og 4. taktslag på din guitar, så det er oplagt at gøre, hvis du lige underholder med en gammel Kim Larsen eller Shu Bi Dua, i hvert fald de af deres sange, som der er gang i. Du bør også her anvende shufflerytme.

Jazz og swing

Jazzen er  karakteristisk ved, at alle taktslag betones lige meget. Det gælder også guitaren, der spiller akkorderne på hvert taktslag. Hvis du allerede nu spiller forholdsvis lette jazzsange som When the Saints go Marchin in eller Down by the Riverside, så slå rytmen an på guitaren med lige stor betoning på hvert taktslag, og hvis du vil lyde helt som en jazzguitarist, så slå skiftevis hen over de tykke strenge og over de tynde. Det er det anslag, som jazzguitarister laver for det meste. Også videregående, der måske har lært nogle rigtige swingnumre, kan det anbefales at spille på den måde for at det kan høres, hvor sangene hører hjemme.

Tango

Så er der  de mange latinamerikanske rytmer. Det bliver  ikke så mange af dem i dette indlæg, for til dem skal vi bruge finesser, som jeg vil komme ind på i kommende tips. En enkelt  kan du dog lave allerede nu med speciel betoning: tango.
I lektion 1 af Varier højrehånds anslag kom vi ind på at lave et opslag efter nogle af taktslagene. Tangoen er i 4/4, og du slår kun nedslag på de tre første taktslag, men så laver du et opslag efter 4. taktslag. Her betoner du alle taktslagene lige meget, ikke fjedrende som i jazz, men tungt. Selv opslaget til sidst i takten skal betones. Prøv det på en akkord og hør, om du ikke kan genkende tango. For at det gennemført skal lyde som tango, så vælg at gøre det på en mol-akkord, da mol er meget almindelig i denne argentinske genre.

Med dette har jeg  vist noget om, hvad betoningen kan gøre for at gøre en forskel. I kommende tips om rytme vil der være andre eksempler på anderledes betoninger, men det vil være kombineret med andre tips. Dette her var så tre rytmer, som du kunne lave via betoning alene.
Se også indlægget om betoninger i tredelt takt

mandag den 20. februar 2012

Bluegrass fra Tjekkiet

Tjekkiet er efterhånden blevet det førende europæiske land i bluegrass-musikken. Generelt har de tidligere kommunistiske lande jo været igennem en fase, som vi var igennem i halvtredserne, hvor man var vild med alt amerikansk, men så vil jeg jo sige, at tjekkerne har gjort et godt valg med denne amerikanske musikgenre. Vi har nydt godt af tjekkiske bands her i Danmark, der har givet excellente koncerter.
Nu bliver muligheden der igen med bandet G-Runs and Roses, der var her i februar 2010, og dem, der hørte dem dengang, vil helt sikkert sige, at de er værd at gå efter. Så hørte man dem ikke i 2010, så er chancen der nu. De giver koncert på Karens Minde Kulturhus på Wagnersvej 19 i Sydhavnen, en koncert der i lighed med andre bluegrasskoncerter i dette land er arrangeret af den danske bluegrassforening.
Ups, forveksl nu ikke bandet med metalbandet Guns n' Roses. G-run er det løb på guitaren, som i bluegrass ofte lægges ved slutningen af en frase eller et vers i sangen, vore tjekkiske venner har nok på grund af metalbandet syntes, at det var sjovt derfor at kalde sig ved det navn. Tro ikke, at deres musik er metal-agtig af den grund, det er genuin bluegrass med velspillende musikere.
Besøg bandets hjemmeside
Koncerten finder sted 24. februar kl. 20, entré er 100 kr. Vel mødt.

Tag en smagsprøve:


Follow my blog with Bloglovin

fredag den 17. februar 2012

Varierer højrehåndens anslag - 5. lektion Vekselbas

Start med 1. lektion
Vi har nu lært indtil nu at slå akkorden med bare et enkelt nedslag og ned-op, se lektion 1 og 2. Så har vi lært bas med efterslag, hvor vi slår en enkelt tone på en af de tre dybe strenge - kaldet basstrengene .- på nogle af taktslagene. Det gjorde vi forrige gang og sidste gang.

Vi anslog her kun en enkelt streng hørende til hver akkord - det kaldes enkeltbas. Men vi kan også skifte mellem enkelttonerne, det kaldes vekselbas.
I 4/4, som også kan bruges til 2/4, starter vi med at spille D-akkorden,og den første bastone bør altid være akkordens grundtone, som vi også bruger i enkeltbas, det er den tone, der hedder det samme som akkorden, som i D er en løs streng. Vi afveksler den så med A-strengen, 5. streng. Brug ikke 6. streng i denne akkord.

Vi spiller:

D-streng - akkord - A-streng - akkord.

Husk at hold takten.
Hør det på podcast
A7-kkorden, her skal vi lære at tænke som en bassist, han vil altid undgå gentagelse af en tone ved et akkord skift. Derfor fortsætter du på A7-akkorden med at slå D-streng og A-streng skiftevis.

Prøv Skip to my lou, Nine Hundred Miles og My Darling Clementine, som vi prøvede i de forrige indlæg med enkelt bas, med denne vekselbas. Du kan finde den første og den sidste på min fil Begyndersange på to akkorder og den midterste på Begyndersange i mol tre akkorder
Hør det på podcast
Vi skal så også prøve det i 3/4, hvor vi får G-akkorden med. Her spiller vi så:

D-streng - akkord - akkord - A-streng- akkord - akkord

På G-akkorden kan du så veksle mellem 6. streng og 4. streng i samme rytme.

Prøv Den er fin med kompasset ledsaget med denne rytme, den er på min fil Begyndersange på tre akkorder.
Hør det på podcast
6. og næste lektion
Her lærer du en ny variation af bas med efterslag, hvor du knipser strengene i stedet for at strumme dem. Det bliver begyndelsen til fingerspil.

torsdag den 16. februar 2012

Pædagogik og guitarspil

For nylig læste jeg i en af de guitar-nyhedsmails, som jeg abbonerer på, at nr. 1 faldgrube, som skal undgås når man vil til at lære at spille improviserede soloer, det er at begynde med at lære alle skalaerne. Det er kedeligt og snart vil guitareleven miste interessen.
Det er sandt nok, jeg har selv som ´purung guitarspiller forsøgt det på den måde. I mailen blev det som alternativ foreslået, at man lærer nogle licks, gerne nogen lånt fra kendte guitaristers soloer, så de kan genkendes, og selv spontant sætter dem sammen som soloer. Så kan man starte med at have det sjovt som solist, selv om man ikke lige forstår hvilke skalaer licksene bygger på. Det må så komme efterhånden.

Gammeldags musikpædagogik

Faldgruben svarer  til den gammeldags musikpædagogik, der var god latin i instrumentskolerne  op til starten af tresserne, hvor man i starten har et afsnit, der forklarer hele nodesystemet fra A til Å, som man så skal læse igennem. Så skal man  til at kaste sig over stykkerne, der ikke nødvendigvis stod ordnet i en progressiv orden af gradvist stigende sværhedsgrad - man regnede jo med, at eleven havde lært det ved gennemlæsningen.
Det tilsvarende ser man  i den gamle Politiken-håndbog Spil med Becifring - becifring er den akkordangivelse med bogstaver og evt. tal, som skrives over noder eller sangtekster - her gennemgås hele akkordlæren og alle akkorderne for hvert instrument vises, og så værsgo, så kommer afsnittet med sange, som absolut ikke er ordnet efter sværhedsgrad. Der er ikke engang nogen på den laveste med to eller tre akkorder.
Det svarer helt til den  forkerte måde at lære soloimprovisation på. Der terpes gennem dødkedeligt tørt stof, hvis relevans nok er uimodsigelig men ikke gennemskuelig for begynderen, og så skal man til at bruge det hele på en gang og kan dårligt sætte det sammen.

Mere moderne musikpædagogik

Noder

Den alternative måde - som begyndte at vise sig i instrumentskoler i midttreserne - er, at man lærer trin for trin, min første klaverskole hed også Trin for Trin. Der startes med at lære, hvor tre noder ligger,  så kan man spille en lille melodi på dem. Så lærer man en tone mere og så en melodi på dem, og så lærer man en ny nodeværdi og så en melodi på de toner, som man kan, der anvender den nodeværdi. Sådan kører det gradvist fremad. Når der skal læres musikteori, så lærer man et stykke, hvori teorien anvendes.

Akkorder

Tilsvarende med akkordspil. Her startes med en akkord, så en til, og så får man sange, der kan spilles på de to akkorder. Så en akkord mere, og så får man sange med tre akkorder, og dem er der mange af. Den metode lærer man det bedst ved, så glem alt om, at det med tre akkorder af en eller anden uransagelig grund ofte bruges vrængende som et skældsord. Også her får man så forklaret teorien efterhånden som den bruges.

Logisk fremskriden

I dette pædagogiske system kan det diskuteres, hvad der skal læres først og hvordan man skal gå frem. Først og fremmest vil jeg sige, at det bør være en logisk rækkefølge, og i denne sammenhæng mener jeg med logisk, at det er gennemskueligt for eleven, at det næste trin er helt tydeligt i forhold til det forrige. Det kræver noget omtanke og erfaring for underviseren  og sommetider kræver det næste trin også noget forklaring. Den forklaring skal så ikke være for omfattende, ellers må man vælge et andet trin.

Det var  lidt pædagogik, jeg håber det kan være en hjælp både for dem, der underviser andre og dem, der prøver at lære selv.

onsdag den 15. februar 2012

Frankie Gavin & DeDannan - legender i irsk musik

Copenhagen Folk Club har i denne måned  to koncerter med en uges mellemrum, for på lørdag d. 18. februar kl. 20  kommer det legendariske band DeDannan til Metronomen på Frederiksberg med den lige så legendariske fiddler Frankie Gavin. Det skal nok blive et godt gensyn for de af os, der har hørt dem flere gange på bl. a. Tønder Festival og Copenhagen Irish Festival, for de står for den genuine irske musik med jigs, reels og hornpipes. Deres guitarist giver altid en god opvisning i, hvordan man skal ledsage dansemusikken i denne genre.
Det bliver nok mest instrumentalt, de har ellers i tidens løb haft supersangere som Dolores Keane, Mary Black, Eleanor Shanley og Tommy Flemming. En skam at vi ikke får lov at genhøre en af dem, men de andre er så gode instrumentalister så det nok skal blive en oplevelse.
Entréen er 120 kr.

tirsdag den 14. februar 2012

Grundelementer i blues 2 - Bluessangens opbygning

Vi har tidligere haft et indlæg om tolvtakters blues.

Fill-ins

En sang over dette skema er for det meste bygget op sådan, at - hvis vi opdeler de tolv takter i tre linier med fire takter i hver, som jeg gjorde i forrige indlæg - så fylder sangen kun de første to takter af hver linie. De sidste to takter udfyldes så af en instrumentalist på guitar, mundharpe, klaver og hvad man ellers har brugt i blues - på gamle plader i genren helt fra tyverne er der endda eksempler på blokfløjte. Det, som der udfyldes med, kaldes en fill-in og det er en lille instrumental figur, som fungerer som et svar på sangens melodi.
Dette er en af årsagerne til, at blues kan opleves kedeligt i starten, når der kun spilles akkorder. Der mangler lige den figur til sidst i linien, der er så bare to takters akkordspil. Men spiller man sammen med en, der kan lave fill-in, så er det fint indtil du selv får det lært.

Teksten i en blues

Karakteristisk for bluesteksten er så, at der er tre linier, en til hver af de fire takter i linien, og den anden gentager den første, slavisk eller med en variation. Denne gentagne linie fortæller så et eller andet, hvor den sidste linie så er svaret eller begrundelsen. Eksempel:

I'm going to Kansas City, bringing my baby back home
I'm going to Kansas City, bringing my baby back home
it's been so long since my baby's been gone.

Blå toner

Det er karakteristisk for bluesmelodier, at de har de såkaldte blå toner, det menes at genren har navn efter en sammentrækning af deres engelske betegnelse, blue notes. Det er en sænkning af skalaens 3. og 7. trin - se skalalæren angående dette -  som er med til at give bluesmusikken dens særlige farve. For sangerens vedkommende er det ofte til et punkt mellem tonetrinet og halvtonen under den, på instrumenter laves der forskellige tricks for at ramme det, på guitaren er det at vride strengen op eller ned, som på engelsk hedder bending. Når jeg på et tidspunkt kommer til at forklare om at spille soloer kommer jeg ind på det.
Her skal bare nævnes, at når en instrument spiller solo, så fortsætter guitaren og evt. andre akkordspillere at spille de tolv takter i bluesskemaet som man gør det til et sangvers. Et sådan forløb af akkorderne kaldes et chorus, det fordanskes ofte til et kor. Hvis et band starter på en sang med 6 vers og der skal være 2 soli undervejs, så aftaler man, at der spilles 8 kor, altså, tolvtakters blues otte gange igennem.
Del 3 Varianter af tolvtakters blues

mandag den 13. februar 2012

Eksempler på bas og efterslag

I mit forløb Varier Højrehåndens anslag har jeg nu i lektion 3 og 4 forklaret det at slå en bastone an og så akkorden. Her har vi nogle eksempler på nogen, der bruger det.
Jimmie Rodgers, den første landskendte countrystjerne i Staterne, med en sørgelig sang om en vagabond:

Woody Guthrie, som var en berømt omrejsende folkesanger under Depressionen og far til Arlo Guthrie, synger her en af hans berømteste sange.

En nyere sangskriver Chuck Brodsky:

I det hele taget er det et anslag, der ofte anvendes i country- og bluegrassmusikken, i den sidste ofte garneret med raffinerede basløb.
Min YouTube Kanal

Familien Sands med oplagt koncert

Man skulle tro, at den bedste mentalhygiejniske foranstaltning var en aften med fire midaldrende nordirske søskende, der sprudler af sang- og spilleglæde. Det skulle man  tro, efter at have hørt The Sands Family give en koncert i Metronomen på Frederiksberg. De to af dem, Tommy og Collum er  gamle kendinge for folk-publikummet herhjemme, men nu fik vi hele søskendeflokken at høre sammen, både Ben og familiens baby som hun blev kaldt som den yngste Ann.
De fire søskende har hver for sig  gode sangstemmer, men så var det også en fornøjelse at høre hvor godt de klingede sammen, når de sang flerstemmigt. Ann Sands føjer sig til rækken af sangerinder med smukke stemmer, som Irland har  mange af. Hun er mere i alt-lejet end flere af sine kollegaer, men de giver hendes stemme ekstra skønhed. Repertoiret bestod af  deres egne sange og traditionelle sange, alle blev leveret med indlevelse og ind imellem også humor, det sidste prægede især et potpourri over børnesange.
Deres spil skal heller ikke forbigås. Både Tommy og Collum spillede guitar, hvor Tommy holdt sig til standardstemningen, så spillede Collum i den alternative DADGAD, som er så populær i irsk musik. Han kunne også i flere numre tage en basguitar op og levere en god rytmisk bund. Derudover spillede han concertina. Ben spillede en velklingende mandolin og ind imellem fik vi nogle dansemelodier med dette instrument som det førende.
Ja, hvad kan man sige. Her fik man bare en aften med en ubrudt strøm af fængende irsk musik. Også til sidst fik vi nogle af de sange, som lovpriser fredsprocessen i Nordirland, og selv om der nu er blevet rolige forhold, så er disse sange blevet stående som klassikere. De  fire havde tydeligt hjertet med i Tommys fredsang Your Daugthers and your Sons. Sange som disse har nok været med til at fremskynde den nordirske fredsproces som flere af tressernes protestsange var med til at stoppe Vietnamkrigen.
Jeg håber, at der kommer flere og hører denne familie næste gang de kommer.

fredag den 10. februar 2012

Varierer højrehåndens anslag - 4. lektion Bas-akkordslag i andre taktarter

Start med 1. lektion
I sidste del lærte vi at slå en basstreng på hvert andet taktslag, man kalder det ofte bas med efterslag. Det var i 4/4-takten, den kan du også bruge i 2/4-takt. Men det står tilbage at lære den i 3/4 og 6/8.

6/8 er let, her kan du bare slå efterslaget på "så" når du tæller 1 og så 2 og så. Prøv Peter og Ane på den måde.
Peter og Ane, de gik sig en tur, en tur, en tur, en måneskinstur
Hør det på podcast

Så er der 3/4. Her slår du bastonen på første taktslag og så akkorden på de 2 næste taktslag.

Bas - akkord - akkord.

Husk at holde takten!
Hør det på podcast
Prøv det på My Darling Clementine, som er på min fil Begyndersange på to akkorder.
Prøv det med andre sange du kan i 3/4 Hvis det er med 3 akkorder og du får G-akkorden med,   anbefaler jeg at bruge 6. streng som bastone, når du spiller den.
Hør det på podcast
Prøv flere sange i 3/4 på den måde - nogen du kan, ellers går det ikke.
5. og næste lektion
Her lærer du at sætte vekselbas på det bas med akkordslag, som du lærte i lektion 3 og den netop afsluttede lektion.

torsdag den 9. februar 2012

The Sands Family kommer til byen

Copenhagen Folk Club starter nu forårssæsonen, og der er lagt op til en aften med forrygende god irsk folkemusik med The Sands Family, når de lørdag d. 11. februar 2012 kl. 20 giver koncert på Metronomen, Godthåbsvej 11 på Frederiksberg.
Halvdelen af bandet Tommy og Colum Sands er gamle bekendte her i Danmark, og dem, der har oplevet dem der vil vide, at de er eminente sangskrivere og kan fremføre dem medrivende på scenen. Nu kommer de  sammen med deres to søskende Ben og Anne. De bor alle i County Down, som er hvad vi kalder Nordirland, så adskillige af deres sange udtrykker et ønske om fred og aflæggelse af hadet, som har været problemet i det stadigt britiske hjørne af Irland siden resten af Irland blev selvstændig republik. Alligevel har de også humor.
Bandet har vundet en bandkonkurrence i Dublin, hvad der er velfortjent.
Så vel mødt til en forhåbentlig medrivende aften. Som en af dem, der har oplevet Tommy og Collum tidligere kan  jeg sige, at det næsten kun kan blive godt. Entreen er 100 kr.
Læs mere om Sands Family
Tag en smagsprøve:

onsdag den 8. februar 2012

Grundelementer i blues 1 - Tolvtakters blues

Med henblik på at forstå notationen af akkordforløb i dette indlæg, gå til siden Forstå akkorddiagram og notation af akkorder og rul ned til overskriften Akkordskemaer.

Blues bredt og snævert forstået.

Hvad mange især tænker på, når de hører blues - især hvis de spiller rock og/eller jazz - er akkordforløbet på tolv takter, kaldet en tolvtakters blues. Det er  karakteristisk for blues, at det ikke bare er en genre for sig, men også indgår som element i andre genrer.
I selve bluesgenren bruges tolv-taktersskemaet også meget, men der kan  også være sange, der ikke følger det. Her skelner man  mellem blues i snæver forstand og i  bred forstand. I snæver forstand er så, når den følger tolvtaktersskemaet i et af dets varianter, som også anvendes i andre rytmiske genrer, de fleste der spiller rock og jazz har på et tidspunkt spillet en tolvtakters blues. I bredere forstand er når der ikke er noget tilbage af skemaet, men stemningen,  sangformen og diverse  stiltræk stadig er der.

Tolvtakters blues

I A-dur:
| A | A | A | A |
| D | D | A | A |
| E7 | D | A | A |
Her ser du den i E-dur:
| E | E | E | E |
| A | A | E | E |
| H7 | A | E | E |
E-dur og A-dur er to meget populære tonearter i bluesmusikken, men prøv da også, om du ved hjælp af min akkordoversigt kan transponere dem til de andre tonearter. Det ville også være godt at læse min side om at transponere og på den baggrund transponere skemaet om i alle de tonearter du på nuværende tidspunkt er i stand til at spille.
For at det skal lyde rigtig som blues, når du spiller akkordforløbet, bør du spille det med shufflerytme, som bliver forklaret i Varier højrehåndens anslag Lektion 2.
2. og næste indlæg

tirsdag den 7. februar 2012

Guitar og Midi

Baggrundshistorie

Da den digitale revolution fandt sted, blev musikbranchen også berørt. I starten af firserne gav det sig udslag i keyboard-revolutionen, hvor der kom de  bærbare keyboard. Nu skulle suppe-steg-is-musikerne ikke længere slæbe rundt på de store skrumler, som el-orglerne havde været, og der blev efterhånden flere rytmer at vælge imellem i den indbyggede rytmeboks og flere klange til tangenterne.
Efterhånden blev disse lyde også mere naturlige og lød mere som det instrument  de skulle forestille at efterligne. Det gjaldt også trommerne og bassen i rytmeboksen. Der kom så digitale klaverer på markedet, der klingede  naturligt som et ægte hammerklaver.
Det forandrede også focus på de elektroniske instrumenter. Hvor det sensationelle ved synthesizeren i tresserne og halvfjerdserne havde været muligheden for at skabe nye lyde, som ingen andre instrumenter kunne lave, så blev det  mere  idealet, at man kunne efterligne de gængse instrumenter så nøjagtigt som muligt. Det skulle være så nøjagtigt, at ingen keyboardspiller måtte overskride det efterlignede instruments toneområde. Kun sampleren - der optog lyde og fordrejede dem - beholdt friheden til at skabe nyt. Det medførte, at rocken blev domineret af keyboardspillere fremfor den tidligere almindelige lead guitarist.

Midi

Den teknologi, der blev udviklet til at styre de  forskellige keyboardinstrumenter, som nu var til rådighed, blev kaldt midi. Det er et digitalt interface, hvor det  meddeles et andet instrument hvilken tangent, der bliver trykket ned, og hvor længe og hårdt. Så kan der spilles en valgt lyd fra et bestemt instrument på denne tone, for midi meddeler kun tangenttrykket, lyden sørger modtagerinstrumentet for.
Der blev  også udviklet midi til guitarer, men da det er til el-guitar falder det uden for denne blogs rammer.
I computeren er midi indbygget i lydkortet. Her er en serie lyde af instrumenter, som afspilles f. eks. ved hjælp af en midi-fil. Hvad der skiller en midi-fil fra en mp3 eller evt. vaw-fil er, at den ikke indeholder  lyd i sig selv, den meddeler  de toner der skal spilles - den indbyggede midi i lydkortet spiller det med den instrumentlyd, der er valgt. Et program, som man laver en midi-fil med, kaldes en sequeazer. Det er sammenligneligt med pianorullen i de gamle mekaniske klaverer, der indeholdt meddelelser om tangenttryk, men de skulle ind i et klaver før der kom musik ud af det.
Midi giver så også en  fordel, når man bruge computeren til nodeskrivning. Man kan afspille noderne via midi-delen af lydkortet, den spiller så med de instrumenter man har valgt. Så bliver det muligt at høre, hvordan ens frembringelse lyder. På den måde finder man forkerte toner, disharmonier o. l. og kan rette dem, og ved et arrangement for et band kan man få en ide om, hvordan det vil komme til at lyde.

Guitarlydene

Det kan også bruges, når man laver guitarnoder, endda tablatur, de fleste tablaturprogrammer har midi-afspilning indbygget. Så er det sært, at hvor mange andre instrumentefterligninger i midi er blevet meget naturtro, så er guitarlydene stadigvæk  kunstige. Hvis man ikke kan høre forskel på en midi-efterligning af en akustisk guitar og  en ægte guitar, så er det fordi man ikke ved, hvordan en guitar lyder. I det hele taget gælder det strengeinstrumenter, hvor strengene knipses. Af en eller anden grund har man ikke kunnet fange deres lyde rigtigt. Det er især intonationen ved knipset - tonens start - som er kunstig. Teknikerne på området arbejder stadig på det og andre instrumenter, der ikke er lette at efterligne.
Så hvis du er en af dem, der skriver guitarnoder eller tablatur på din pc, så er der ikke noget galt, hvis det lyder unaturligt ved afspilningen. Heldigvis ophæver det  ikke de andre fordele, som der er ved at skrive det elektronisk. Afspilningen afslører jo stadig forkerte toner og andre fejl, så man kan rette det. Vi kan bare ikke få nogen ide om, hvordan f. eks. et arrangement for to guitarer lyder, det skal prøves af de ægte.
Men brug det da alligevel til det, som det kan bruges til.

mandag den 6. februar 2012

Eksempler på ren rytme

I mine indlæg om at variere højrehåndens anslag lektion 1 og 2 viste jeg ren rytme på guitaren, at man anslår akkorden samlet i varierende rytmer. Her er nogle eksempler på, hvordan det kan bruges.

Cat Stevens i en optagelse fra tysk tv med hans berømte sang Morning has broken.

En anden singers-songwriter fra halvfjerdserne Albert Hammond

Richie Havens er usædvanlig skrap til det med rytmerne, her synger han et Beatles-nummer:

Gordon Lightfoot er en af dem, der oftest bruger ren rytme, her er en af hans tidlige sange:

Min YouTube Kanal

fredag den 3. februar 2012

Varierer højrehåndens anslag - 3. lektion Bas med akkordslag

Start med 1. lektion
Vi så i sidste indlæg, hvordan du kan afveksle rytmen på det almindelige "strum" som det kaldes, når vi bare anslår strengene på en gang med enten tommel- eller pegefinger eller måske plekter.

Nu håber jeg, at du efterhånden er sikker i ren strum, for her kommer  en tilføjelse til dette. Vi går i første omgang ud fra 4/4-takten, og nu anbefaler jeg, at du anslår en af basstrengene, en af de tre tykkeste strenge, på hvert andet taktslag. Når du kører i D-akkorden, så er det 4. streng, D-strengen, når du holder A7, så er det A-strengen - det burde være let at huske: D-strengen når du holder D, A-strengen på A7.
Hvis du bruger fingrene, så slår du an på basstrengen med tommeltot og resten af akkorden med pegefinger. Hvis du bruger plekter, så knips basstrengen og stryg så over resten af akkorden.
Det kører så skiftevis: en streng - akkord - en streng - akkord.
Husk at hold takten! En streng på 1. og 3. taktslag, akkord på 2. og 4. taktslag.
Hør det på podcast
Du kan også her vælge, om akkordslagene skal være ned eller ned-op som vi lærte første gang, måske skal kun et af slagene være ned-op. Du kan også vælge, om de skal være med swing som vi hørte om sidste gang.

Prøv det på sangen Skip to my lou, som vi på dansk bruger til Åh, ja, ham kan vi lide. Du kan finde den på min fil Begyndersange på to akkorder - så prøv den med det nye anslag.
Hør det på podcast
Hvis du synes, at det lyder lidt country-agtigt, så er det ikke så sært, for det er det anslag, som rytmeguitaristen anslår i countrymusikken. Derfor synes det også at klæde amerikanske folkesange godt, i særdeleshed countrysange og beslægtede genrer. Prøv da også lige en sang i mol, jeg kan anbefale at prøve Nine Hundred Miles, som du kan finde på min fil Begyndersange i mol tre akkorder. Her skal du bruge A-strengen som basstreng til Am og - kan du gætte det? - E-strengen til E7. Sangen har så også en G-akkord, her skal du også bruge 6. streng, for tonen på 3. bånd, som holdes nede på 6. streng i denne akkord, er et g.
Hør det på podcast
4. og næste lektion
Det fortsætter 3. lektion med, at du lærer at lave bas med akkordslag i 3/4 og 6/8- takt.

torsdag den 2. februar 2012

Gode råd om akkordskift

Det kan være vanskeligt, det med at skifte mellem akkorder. Især med de første, hvor det er en uvant bevægelse for fingrene og hånden. Vi laver overhovedet intet andet med de legemsdele end at spille et musikinstrument, derfor er der muskler, der skal tilvænnes.

I min serie Kom i Gang her på bloggen har jeg i lektion 2 lavet den øvelse at man skifter ved at spille 4 slag på den ene akkord, så fire slag på den anden, så på den første igen og så fremdeles. Den kan jeg anbefale til alle nye akkordskift, som skal læres.

Vigtigt

For begyndere er der også problemet, at man er nødt til at kigge på guitarens gribebræt for at se, hvor man sætter fingrene. Prøv at gøre det uden at holde guitaren vandret - for så skal du bare knække håndledet en ekstra gang for at nå, og det gør det sværere. Hvis du har et stort spejl hængende, så øv dig foran det. Når du prøver de nye akkordskift til en sang, så lav det ultralangsomt. Den skal nemlig helst have det samme tempo hele vejen - det må så godt være langsomt, det skal bare være det samme hele vejen. Der må ikke blive ophold ved akkordskift.

Vigtigt er det også, at hånden bliver ved gribebrættet. Vi har får vane at gøre nogle ting, når vi lige tænker over noget - som at klø os i nakken eller under hagen. Styr de vaner her, hvor akkordrerne er uvante. Ikke noget med at tage hånden langt væk. Find altid den korteste vej til den akkord, der skal skiftes til.

Tænk over følgende ting

Er der en eller flere fingre, der kan blive liggende hvor de er?
Der er altid nogle fingre, der er på samme streng og bånd i to akkorder. Her vil jeg nævne E og H7 som eksempel. Langfingeren kan her godt blive liggende på 5. streng, andet bånd, når der skiftes mellem de to akkorder. Eller når man i C-dur vampen skifter fra C til Am, lad her pege- og langfinger blive liggende og flyt ringfingeren ned til den nye plads. Ved hvert nyt akkordskift du lærer, så tænk over det.

Er der fingre, der ligger i det samme bånd, men på en anden streng, når der skiftes?
Når der skiftes til den nye akkord, så kan der være fingre, der ligger på samme bånd, men de rykker bare en streng op og ned. Så skal de jo bare lige rykkes op eller ned. Skiftet mellem D og A7, som er klassisk at starte med for begyndere, er et godt eksempel. Her skal langfinger bare rykkes en streng op og ned, de bliver jo på andet bånd. Eller skiftet mellem E og H7, hvor ringfingeren rykker en streng op og ned, mens pegefingeren rykker ned og op.

Er der fingre, som bliver på den samme streng, men på et nyt bånd?
Det kan nemlig også ske, og så lader man ved skiftet fingeren blive på strengen og lader den glide op eller ned til det nye bånd. Ved skiftet mellem Dm og A7, så er ringfingeren på 2. streng, men når der skiftes til A7, så lader man den glide ned til andet bånd - og lader den glide op igen, når A7 skifter til Dm.

Når du lærer et nyt akkordskift, så studer akkorddiagrammet på de to akkorder og find ud af, om en eller flere af de tre punkter er tilfældet. Den tid du bruger til at finde ud af det, den kommer rigeligt igen, når du skal øve akkordskiftet i praksis.

onsdag den 1. februar 2012

Din guitar og fastelavn

Så er det  fastelavn med den efterfølgende fastelavnsmandag. Denne fest mister for de fleste af os sin betydning i voksenalderen, modsat mange andre fester vi har i vores danske tradition. Vi bliver dog  mindet om den, når vi passerer vinduer med tønder til tøndeslagning.

Mulighed for at synge med børn

De af jer, hvis børn er små endnu, skal  nok opdage, at denne fest står for døren - ligeledes dem,der arbejder med børn som børnehavepædagoger, skolelærere osv. Spiller man guitar, så overvejer man måske at bruge den nu til at synge fastelavnssangene med sine egne børn eller de børn, som man arbejder med. Glimrende ide, også for nystartede, for de gængse fastelavnssange er begyndervenlige på kun tre akkorder. Det er også almindeligt, at de fleste guitarister starter med akkorderne til D-dur, som D, G og A7. Det er så også godt, den ligger i et børnevenligt toneleje. Med andre ord: kan man de første tre akkorder, så kan man bruge sin guitar til fastelavn.
Jeg har da også inkluderet de gængse fastelavnssange i min pdf-fil med Begyndersange på tre akkorder, så her vil du kunne finde dem.

Lokale skikke med tilhørende sange

Så ved jeg godt, at visse områder i landet har sine lokale fastelavnsskikke - som københavner har jeg da hørt et og andet om fastelavnsridning ude på Amager. Det kræver så specielle sange, men de er vist heller ikke så svære. Her kan jeg henvise til at finde disse sange på Google - se mit indlæg At finde en sang. Kan man så kun finde teksterne til dem, så er det, at man må ty til at sætte akkorderne efter gehør. Tag det som en mulighed for at træne det.

Det træner akkordspillet

Så hav det endelig lidt sjovt med at synge med børnene denne fastelavn. Husk: den tid man bruger guitaren til dette er ikke spildt, det giver træning i akkordskift, i at ledsage fællessang på guitaren og det giver fornemmelsen af, hvordan akkorderne fungerer.
Så hav en skæg fastelavn med de unger, der omgiver dig.
Se også Guitar og fællessang

Grundelementer i blues - Indledning

Jeg planlægger  at køre et forløb for fortsættere, hvor jeg prøver at give en indføring i bluesmusikkens grundlæggende bestanddele. Det vil forudsætte, at du kan de grundlæggende åbne akkorder og de elementære skift mellem dem, hent min oversigt over grundlæggende akkorder og kig nærmere på, om der er nogen du ikke kan og gør så en indsats for lige at få lært dem.
Akkordforløb vil i indlæggende blive noteret i et akkordskema, som du får forklaret ved at gå ind på Forstå akkorddiagrammet og noteringen af akkorder og rulle ned til overskriften Akkordskema.
Det vil i denne omgang først og fremmest være akkordspil i blues som rent rytmespil, senere vil jeg gå videre og forklare dels det at improvisere end solo på guitaren, dels fingerstyle blues, se nærmere blogindlægget om bluesguitar. Hvad det sidste angår vil jeg opfordre til, at du kigger på mit undervisningsforløb om moderne fingerspil for at være forberedt på det.
Barréakkorder kan være gavnlige at kunne i længden, men jeg vil ikke forudsætte dem i forløbet. Jeg vil bare opfordre dig til at gøre en indsats med dem, da det kan være en fordel at kunne dem på længere sigt især i blues-genren.
Første indlæg er nu på - Tolvtakters Blues