torsdag den 23. februar 2012

Guitaren et eksotisk instrument

I dag er guitaren ikke eksotisk, de fleste ved hvad det er for et dyr, og mange spiller på den.

Da guitaren var et nymodens instrument

Engang var den  et eksotisk instrument i Danmark. Den tid er såmænd ikke så langt væk, som man skulle tro. Da de unge dyrkede swing i tiden før, under og efter besættelsen var guitaren et af instrumenterne i denne  nymodens "niggermusik" (ja, føj for den, det kaldte man det dengang!), siden i halvtredserne forbandt man det med rock'n'roll, hvor det også var de unge. Nu var den bare løftet til en større popularitet end i swingtiden, hvor det nærmere var diverse blæseinstrumenter, som tiltrak jazzfans. I halvtredserne begyndte snart sagt enhver ung mand, der havde danset til en rockplade, at spille guitar i det håb at blive Danmarks Tommy Steele - ja, det var den engelske udgave af rocken, der dominerede, den amerikanske var for langt væk.
Men det steg så yderligere, da The Beatles tog verden inklusiv vores andedam med storm. Snart spillede alle unge guitar. Det var i skyggen af det, at jeg voksede op, så jeg nåede ikke at være med på Beatles-vognen fra starten. I børnehaven gik vi da rundt og skrålede deres hits på fejlopfattet engelsk. Så kom folkemusikbølgen, med den blev det almindeligt at ledsage sange til guitar.

Da guitaren var en larmekasse

Det havde ikke været så almindeligt i Danmark før det. Karakteristisk er det, at Politikkens serie Lystige Viser, som de udgav i op til 6 bind i løbet af de tidlige tressere er  uden akkordangivelser over noderne. Der var ikke nogen tradition for at ledsage sang med guitar. Musikledsagelsen til fællessang i Danmark havde for det meste været med klaver, hvor ledsagelsen var skrevet ud på noder, den tradition er da heller ikke død endnu.
For mange af dem, der hørte til min bedste- og oldeforældregeneration (hvad jeg skriver nu gælder ikke nødvendigvis mine egne bedste- og oldeforældre, de var mere large) var guitaren ukendt. En hel del i den alder spurgte mig, hvad det var for et instrument jeg spillede. For mange af dem, der kendte til instrumentet, var det et nymodens påfund, nu kunne de unge klare sig med at lære tre akkorder, og så kunne de blive rige på den nye larmemusik. Det var en udbredt holdning, og det hjalp ikke meget, at man forklarede, at der også fandtes klassisk guitar, eller at de hørte en med guitar underholde med populærmusik fra deres egen ungdom. Guitaren var et instrument, hvor man sprang over hvor gærdet var lavest og brugte til skråleri.

Guitaren i dag

Nu er Beatles- og Tommy Steelegenerationen blevet ældre og vi andre fra singer-songwritergenerationen er midaldrende, så nu er den holdning efterhånden forsvundet - omend jeg stadigvæk kan høre den der med tre akkorder blive vrænget ud ind imellem, pudsigt nok af folk, der ikke spiller selv. Guitaren er ikke længere et eksotisk eller nedvurderet instrument, og selvom keyboardinstrumenterne tog noget af føringen i rocken i forbindelse med den digitale musikrevolution i starten af firserne, så er guitaren stadig et dominerende instrument i folkemusikken og til vise- og folkesang. I dag er det kutyme, at der i sangbøger skal være akkordangivelser over noderne. Som Dylan sang, the times they are a-changing.
Er der noget instrument i dag, som er ugleset som guitaren var? Jeg tror det ikke.
Men det var lidt tanker foranlediget af, at jeg havde set en bogtitel, der lød som dette indlægs overskrift.