tirsdag den 31. januar 2012

Det andet irske akkordinstrument


Bouzoukien

I den irske musik bruger man ofte bouzoukien som akkordinstrument. Den har mange ligheder med en mandolin, men den er større og ligger derfor også dybere i tonelejet end denne - nærmere guitarens toneleje. Ellers har den  samme form på kroppen, som kendes fra forholdsvis moderne mandoliner, og så fire dobbeltstrenge som denne, der så er længere og dybere.

Græsk oprindelse

Den stammer oprindelig fra Grækenland, hvor den også har sit navn fra, der har den en pæreformet krop som den klassiske mandolin Lyden af de græske bouzoukier kender en del fra det berømte filmtema Zorba af den græske komponist og protestsanger Mikis Theodorakis. Den lyse næsten sfæriske klang, som den oprindelige græske har, synes mange passer godt til det solrige græske klima.

Muligheden som bi-instrument for guitarister.

På et tidspunkt fik den indpas i den irske musik, hvor den mest bruges som akkordinstrument. Der er forskellige stemninger,  den mest almindelige er d g a d, der er meget lig den alternative guitarstemning DADGAD, som er populær i den keltiske musik. Mange guitarister, der kan lide keltisk musik, føler sig tiltrukket af dette instrument, og man ser  også ofte, at mange irske musikere spiller både guitar og bouzouki. Er man vant til at spille guitar med plekter, så er det heller ikke svært at starte på dette instrument, der skal  bare læres nyt i venstrehånden. Det kan så endda også være let, hvis guitaristen har spillet i førnævnte alternative stemning. Ofte hører man de dygtige irske bozouki-spillere lave imponerende rytmer bag de karakteristiske irske dansemelodier.
Det er  ikke et instrument, som de har i en hvilken som helst musikforretning - heldigvis kan de findes på Nettet.
Her hører vi en græsk bouzouki-spiller:

Her er et par irske jigs med violin og bouzouki:

mandag den 30. januar 2012

Bluegrass med anderledes tone

Bluegrass bandet fra Göteborg South Drive var så forbi Karens Minde i Sydhavnen i fredags, og de gav så en herlig prøve på deres egen fortolkning af genren. Langt på vej ledte de tanken hen på newgrass - den nyskabende bluegrass - som den var i tresserne og halvfjerdserne, hvor man indoptog meget fra andre genrer, især fra rocken. Tendensen er jo nok med mange bands udenfor USA, at de ofte er mere traditionsbundne end dem fra genrens hjemland, men South Drive var absolut ikke bundet af normer. Alligevel var deres musik stadig genkendelig som bluegrass.
Især var de meget stærke på det vokale område. Men også deres spil stod stærkt, især banjospillet. Guitaren var mest henvist til backup i en rytme, der var meget præget af rockguitar, men i et enkelt nummer stod den lige frem med en køn lille solo. Jeg hæftede mig også ved, at kontrabassisten ikke bare spillede den sædvanlige vekselbas, men gav nogle basløb med et raffinement, der nærmede sig basspil i jazzen.
Fin aften med lidt anderledes, men stadig genkendelig bluegrass musik.

fredag den 27. januar 2012

Varierer højrehåndens anslag - 2. lektion Shufflerytme og flere muligheder

Vi så i forrige lektion, hvordan hånden går op og ned på hvert taktslag, det siger 1 og 2 og 3 og 4 og.

Shufflerytme

Vi kan yderligere variere rytmen ved at tælle 1 og så 2 og så 3 og så 4 og så. Her spiller du så ingenting på "og" og lader opslaget komme på "så," en tand forsinket. Den er karakteristisk for meget rytmisk musik, især blues og rock. Når en sang skal spilles på den måde, så står der ofte ovenover "Med swing" eller "Shufflerytme" så betyder det, at ottendedelsnoderne skal spilles sådan, men når det noteres korrekt på noder, så er det med et punkt efter ottendedelsnoden, der forlænger den med det halve og så en sekstendedelsnode, der har to faner eller bjælker fremfor ottendedelens ene fane/bjælke, se nærmere Rytmelæren.
Prøv Joshua fit de battle med shuffle, den er på min fil Begyndersange i mol to akkorder
Hør det på podcasten

Skift mellem enkeltslag og ned-op

Men for at rytmen nu virkelig kan blive afvekslende, så kan du spille "ned-op" på nogle taktslag og kun ned på andre. Prøv at skifte mellem ned på 1. og 3. taktslag og "ned-op" på 2. og 4. taktslag. Det siger 1 2 og 3 4 og. På noder skal det skrives: ♩ ♫ ♩ ♫
Find Tom Dooley i to-akkord durhæftet. Prøv den på den måde, og spil "ned-op" med swing;
Kunne du fange rytmen?
Hør det på podcasten
Ved at veksle mellem et rent nedslag og så et ned-op, så kan du allerede lave nogle varierede rytmer.
Du kan naturligvis også lave det i 3/4. En måde at gøre det på er, at du laver ned-op på 2. taktslag, så er rytmen 1 2 og 3 På noder skal den skrives: ♩ ♫ ♩
Find Den er fin med kompasset på min fil Begyndersange på tre akkorder og prøv at spil til den med denne rytme.
Hør det på podcasten

Uendelige muligheder.

Kombinationsmulighederne er uendelige. Du kan lave ned-op på bare et af taktslagene, du kan lave det på dem alle (som i første lektion), du kan gøre det på tre og frit vælge hvilket taktslag, der skal have rent nedslag. Du kan også lave ned-op på to som vi gjorde til Tom Dooley, men så vælge to andre taktslag. Der er muligheder nok. I disse kombinationer vælger du også , om det er med swing eller ligefrem rytme.
Især moderne amerikanske genrer som blues, gospel og lignende får den rigtige rytme, når det  gøres med swing, shuffle.
Øv det til sange, som du kan.
Hør det på podcasten
3. og næste lektion
Her lærer du at spille en bastone på en af de tre mørke  strenge på guitaren efterfulgt af et akkordanslag, et anslag, der især er brugt i countrymusikken.

torsdag den 26. januar 2012

Det kan enhver da spille...!

Et lille filmklip

Jeg hører til en af dem, der synes tegnefilmserien Simpsons er vældig morsom.
En enkelt mindeværdig episode var den, hvor datteren Lisa Simpson har fundet frem til den jazzmusiker, som hun beundrer  og er  glad for at kunne lære noget af ham. Hendes far Homer Simpson er overbevist om, at det med at improvisere soloer  ikke er noget, han kunne sagtens gøre det, hvorpå han begynder at nynne børnesangen Mary had a little lamb. Hans kone Marge gør ham opmærksom på, at det ikke er noget improviseret, men nævnte børnesang. Nå, men jeg kan da godt, siger han, hvorpå han nynner samme melodi i et lidt højere toneleje. Da Marge  siger, at det er stadig den samme, siger han som han plejer: DOH!

Enhver kan da...!

Denne enkle scene med den sennepsgule familie tager det på kornet, for hvor ofte har vi ikke hørt nogen sige: "det kan enhver da spille, det der, det kunne jeg også gøre!" Det er ikke alle, der siger sådan, der får mulighed for at prøve det af som Homer, der bruger sin sangstemme - det "instrument" har vi jo altid ved hånden, men det gælder jo ikke alle instrumenter. Hvem har nødvendigvis en guitar ved hånden, når de siger, at "enhver kan slå på guitaren på den måde der"?
Netop guitaren og guitarspillere har i tidens løb ofte været skydeskive for sådanne bemærkninger. Nu er det  ikke så meget mere, da guitaren ikke er så foragtet, som den var før, men bemærkninger af den behandlede type er alligevel tilsyneladende udødelige og går i arv til nye slægtled. Ret beset går den jo på tværs af kunstformerne, indenfor billedkunsten har det nok især været det abstrakte maleri, hvor man siger, at det kan enhver male eller ubundne digte, det kan enhver skrive sammen.

Guitaren som skydeskive

Naturligvis kan jeg ikke tage stilling til alle tilfælde, hvor bemærkningen falder, men der findes tilfælde, hvor jeg ved, at den er noget vrøvl og næsten ønsker, at dem, der kommer med den, får lov at prøve ligesom Homer.
Det bliver sagt om rockguitarister, enhver kan slå på den elektriske guitar som de gør.
Men de kører ofte på barrégreb, prøv lige en gang, hvor seje de er!
Enhver kan da bare tage tre akkorder, og så foregiver man at kunne spille.
Start lige på et begynderhold og prøv, hvilket sejpineri det kan være bare at lære den første akkord!
Enhver kan lire en række toner af sig.
At improvisere en solo kræver kendskab til skalaer og harmonier!

Med andre ord: vær forsigtig med den sætning! Hvis man prøvede det af selv, kunne det være at man måtte sige DOH ligesom Homer Simpson.

onsdag den 25. januar 2012

Kan man høre sværhedsgrad?

Nogen forestiller sig, at en iørefaldende melodi er let at spille. Andre forestiller sig, at børnesange altid er lette. Begge dele er forkert.

Børnesange

Hvad den sidste opfattelse angår, så har den klassiske jazz-børnesang af den i Danmark bosatte Nat Russell Elefantens Vuggevise elleve akkorder, hvor flere  er komplicerede. Det er en af de sange, som kan anvendes til  svendeprøve for en, der har gennemgået kursus i akkordspil til sange.
Jeg benægter  i den forbindelse på ingen måde, at flere af de gængse børnesange, som især er kendt fra den uopslidelige De Små Synger, kan spilles på to eller tre akkorder. Det er ikke uden grund, at de ofte går igen i begynderskoler for musikinstrumenter. Der må bare ikke drages den slutning, at det gælder alle børnesange. Her skal også nævnes, at sange som Tyggegummikongen Bobbel og Lille Sky Gik Morgentur indeholder vanskelige akkorder.

Iørefaldende sange

At iørefaldende sange skulle være lette at spille, det må også siges at være en fejlopfattelse.
The Beatles er ikke uden grund kendt for deres iørefaldende melodier, men disse er for det meste absolut ikke begyndervenlige. Selv sange fra deres såkaldte upretentiøse periode i de tidlige tressere er komplicerede. De fleste vil  også kalde melodier fra hvad man nu kalder The All American Songbook for iørefaldende, men lette - nej, det kan jeg love de ikke er, heller ikke at synge. Det er ofte sange fra den boldgade, der bruges til at undervise fortsættere, når de skal lære  de mere "krydrede" akkorder.
I kontrast hertil kan nævnes, at adskillig rock i den såkaldte "tunge ende" af genren ofte er baseret på få akkorder. Den vil mange netop kalde "ikke så iørefaldende i gængs forstand," alligevel er den mindre kompliceret.
Sværhedsgrad kan ikke afgøres på øret alene. Den kan kun afgøres ved at du sætter dig ned og prøver at spille sangen og så måske finder ud af, at den måske overstiger dit nuværende niveau.

mandag den 23. januar 2012

Sværhedsgrad på guitaren

Når man underviser andre, så bruger man meget tid på at vurdere sværhedsgraden, guitarunderviseren er ingen undtagelse fra den regel. De fleste undervisere har  også opdaget, at det kan være en vanskelig ting at vurdere, her må guitarspil siges heller ikke at være nogen undtagelse. Det er også en generel regel i undervisning, at begynderundervisning kan være vanskelig for underviseren, for han/hun har  lagt begynderfasen så langt bag sig, at vanskelighederne er glemte. Igen: guitarstoffet er ingen undtagelse.
Hvad der er svært er ofte en meget subjektiv ting. Selv totale nybegyndere kan opleve forskellige ting som meget svært og dem, der er kommet videre, kan også have forskellige opfattelser af, hvad der er svært. Nogle vanskeligheder kan dog siges at være almindeligt forekommende.

Melodi contra akkord

Før i tiden anså man det for en sand udfordring at spille melodispil på guitaren, akkordspil vrængede man ad og kaldte "alt for let, der springes over hvor gærdet er lavest." I dag er det  almen kendt, at akkordspil i hvert fald er fysisk sværere end melodispil af den simple grund, at en enkelt tone er lettere at få til at klinge rent end en akkord, for der er ingen fingre på nabostrengen, som fingeren på tonen kan komme i karambolage med.   Begyndere har det ofte svært med akkordspil af den grund, at det er svært at få fingrene sat rigtigt. Tilmed har de  ikke vænnet sig til at trykke en streng ned og bliver hurtigt ømme. Det betyder ikke, at det ene er dårligere end det andet, hver ting til sit formål.
Skal man så starte med at lære melodispil? Det er ikke entydigt at svare på. Nogen nystartede guitarister vil jo primært eller udelukkende bruge guitaren til sangledsagelse og kan ikke vente med at komme i gang med det. Det er fair nok, men på et tidspunkt kommer der så til at mangle meget i forståelsen af akkorderne og deres sammensætning, hvis man ikke har noget kendskab til musikkens elementer i øvrigt - med mindre man da kender noderne fra at have spillet andre instrumenter før. Mange ting bliver her svære at forklare. Det ideelle  kunne være at lære melodispil og akkordspil sideløbende, men nogle vil sikkert opleve det som en stor mundfuld.

Akkorders sværhedsgrad

Der kan endda være forskel på, hvilke akkordskift der opleves som svære. Det er  almindeligt at starte med D og A7, fordi de ligger tæt på hinanden, men jeg har  oplevet, at nogle synes skiftet mellem A og E7 var lettere. Indrømmet: den tredje akkord i D-dur, G, er noget tung at danse med for begyndere, på det punkt må A-dur, der har D som tilsvarende akkord siges at være lidt lettere. Men indrømmet: det er  lidt trist bare at blive på de to akkorder, når den tredje akkord nu lukker op for rigtig mange sange.
Barrëgreb, hvor fingeren lægges hen over alle seks strenge, får mange til at løbe skrigende væk. De er også fysisk stride at tage. Så kender jeg bare guitarister, der foretrækker at bruge barrëgreb, fordi de er lettere at huske end de åbne greb. Det er jo sandt, der skal kun huskes nogle få greb, så er det bare at flytte dem op og ned. Det kræver så bare, at man fysisk er kommet lidt i form med gribehånden, så man kan tage dem.

At holde takten

Det med takten er noget, som mange har svært ved, og de fleste musikundervisere har nok opdaget efter nogle års erfaring, at nogle elever aldrig lærer det. Det er et område af musikken, hvor det må siges at enten kan man det (når man først har fået det lært) eller også kan man ikke. Dog bør ingen musikunderviser fælde dommen umulig for hurtigt, indlæring tager tid. Det må bare ses i øjnene, at sidder man overfor en, der slet ikke kan finde ud af det med takten, så er der ingen mirakelløsning.
I det hele taget er der  ikke nogen færdig løsning på problemerne omkring sværhedsgrad. Et godt pædagogisk princip i al stof, som der undervises her, er få og små skridt ad gangen. En akkord ad gangen, en tone ad gangen, en nodeværdi ad gangen osv., så vidt som muligt i logisk forlængelse af det allerede indlærte.

fredag den 20. januar 2012

Varierer højrehåndens anslag - 1. lektion Opslag i rytme

Jeg håber, at du inden dette indlæg enten har fulgt min Kom i Gang-serie eller at du i hvert fald kan følgende akkorder: D, G og A7 og Am, Dm og E7. De vil blive forudsat kendt i dette serie. Se lige det indledende indlæg. De sange, som nævnes i dette indlæg, finder du på min pdf-fil Begyndersange på to akkorder. Hent lige den.

Forudsætninger

Hidtil har vi mest kørt på at slå takten med bare et nedslag på guitaren for hvert taktslag. Det er ikke forkert, men det er monotont i længden, især hvis du ikke bare vil spille til fællessang, men også synge solo for andre. Der skal endda ikke meget til, før du kommer til at lyde varieret. Det vil være klogt af dig at studere lidt på siden om Rytmelæren ind imellem under dette forløb. Du forstår måske ikke det hele i første omgang, men noget vil nok dæmre.
Vi har i Kom i Gang-forløbet lært de fire almindeligste taktarter, 4/4, 3/4, 2/4 (3. lektion)  og 6/8 (10. lektion). Der er også andre, men dem må du lære, når du støder ind i dem, vi holder os til dem, som du oftest vil støde ind i.

Lidt rytmik

Når du slår en 4/4-delstakt, så slår du ned på hvert slag og tæller 1 2 3 4. Jeg kalder det begynderanslaget, og når du lærer nye akkorder, så hold dig til det. Her slår du fjerdedelsnoder an på guitaren, den ser sådan ud: 
I dette forløb, hvor vi skal koncentrere os om højrehånden, vil jeg håbe at du er så rutineret i akkordskiftene melem de ovennævnte akkorder, at du kan koncentrere dig om højre hånd. Her skal du også overveje, om du vil bruge plekter til rytmeanslaget, det kan give det ekstra kraft.
Først må du finde ud af at tælle 1 og 2 og 3 og 4 og, Det er sådan melodien til Mester Jakob kører, hvor man synger "hører du ej."

Opslaget

Du kan så lave et anslag på guitaren på "og" ved at lave et opslag efter nedslaget, med andre ord, når hånden bevæger sig op for at slå næste taktslag, så tager den lige et opslag på strengene med på vejen. Her er guitarens rytme så i ottendedelsnoder: ♫ 
Hør det på podcasten
Prøv at spille Petersen og Poulsen på den måde, her er melodien sådan, at der er en tone på hvert slag, når du spiller på den måde.
På 3/4-takt skal du så også tælle 1 og 2 og 3 og. Lad også dit slag på på guitaren gå ned op på samme måde som i 4/4 og prøv at spille til Blæksprutten Olsen på den måde.
Hør det på podcasten
Øv det til næste gang.
2. og næste lektion
Her lærer du at lave ned-op med den såkaldte shufflerytme, hvor den bliver mere vuggende a la blues og rock.

tirsdag den 17. januar 2012

Grundlæggende brug af plektret

Der har tidligere været et indlæg om plektret. Det henvendte sig primært til den, der tænker over, hvilket tilbehør der skal købes til guitaren.
Har du  bestemt dig og købt et og skal nu finde ud af at bruge det? Så er det her  indlægget for dig.

Kort præsentation af plektret

Plektret er en lille trekantet dims af plastic, nylon eller - for de velbeslåede - skildpaddeskjold. På visse strengeinstrumenter bruges det konsekvent, som mandolin, balalajka og  andre. På guitaren har man fra dens klassiske tid anvendt fingrene, men så er der i nyere tid opstået traditioner for at bruge plektret. Du har måske intentioner om at komme til at spille en eller flere af de genrer, hvor man bruger plektret til guitar - det kan være jazz, bluegrass, rock eller visse udgaver af country. Så er det klogt at vænne dig til at bruge det så tidligt som muligt. Dem, der vil bruge guitaren til folke- og visesang, kan have plektret som en af mulighederne for at afveksle deres ledsagelse til sangen.

Blødt eller hårdt plekter

Hvis du bruger en klassisk nylonstrenget guitar, så skal du bruge et blødt plekter. Begyndere anbefales i det hele taget at bruge et blødt plekter. Eer man mere trænet, så skal man overveje, hvad man mest bruger. Et plekter af en vis hårdhed er nærmest nødvendigt, når man spiller sammen med høje instrumenter. Jeg selv har to plektre, et hårdt til sammenspilssituationer og et blødere, når jeg bruger det til min egen solosang - det er jo ikke meningen, at tilhørerne skal have et tordenskrald i hovedet, når man slår an til en sang.

Grundlæggende teknik med plekter

Sådan holdes det
Du holder  plektret godt fast mellem tommelfingeren og pegefingerens andet led som vist på billedet. Dog ikke så fast, at du får krampe, sørg for at håndleddet er afslappet og hånden hænger løst på det. Lad så albuen  hvile på oversiden af guitarens krop og lad stadig hånden hænge løst.
Hold plektret vandret og slå så an på strengene med dets spids lige over lydhullet. Det kan være en enkelttone eller en hel akkord. Vær ikke bange for at slå til, guitaren går ikke i stykker af plekteranslag. Når du så skal have plektret op igen til et nyt slag, så bevæg kun håndleddet, ikke hele armen, ellers bliver du bare for hurtigt træt.
Det var så den grundlæggende teknik med plektret, i kommende indlæg vil jeg nævne, når det kan eller skal bruges.

mandag den 16. januar 2012

Bluegrass koncert igen

Så er det tid for den første bluegrass koncert i 2012 på Karens Minde i Sydhavnen. Det bliver med det svenske band South Drive, som byder på deres helt egen, eksperimenterende udgave af bluegrassmusikken, iblandet mange andre genrer som rock, country og meget andet, de kan lide at udfordre bluegrassmusikkens uskrevne regler. Det skal nok blive en musikalsk berigende aften for alle, der holder af denne specielle musikgenre.
Det er en lille niche i dansk musikliv, der ofte lever på "sultegrænsen" så stor ros til bestyrelsen for Bluegrass i Danmark for at arrangere den ene koncert efter den anden med gode bands fra nær og fjern, endda fra genrens hjemland.
Koncerten finder sted den 27. januar kl. 20 og koster 100 kr. i entre, 80 for medlemmer af bluegrass i Danmark. Så velkommen hvad enten du allerede kender til bluegrass eller vil finde ud af, hvad det er for noget.

fredag den 13. januar 2012

Varier højrehåndens anslag Indledning

Så er det på tide, at vi skal begynderoplæringen på denne blog. Jeg har tidligere kørt forløbet Kom i Gang med Guitaren, og dette nye forløb vil være en fortsættelse af det.

Hvad skal man kunne?

Hvad så hvis man ikke har fulgt det? Du kan muligvis godt være med alligevel, hvis du allerede spiller. Jeg forudsætter, at du kan akkorderne D, G og A7 og Am, Dm og E7 og kan ledsage sange på to eller tre akkorder med disse greb (hvis du ikke kan dem, så se min oversigt http://mogens-soerensen.dk/musikvaerksted.mogens-soerensen.dk/Grundlaeggende-aabne-akkorder.pdf. Desuden bør du have kendskab til de grundlæggende taktarter, som todelt, tredelt og firdelt takt (se Kom i Gang lektion 3) og den lidt mere sjældne, men alligevel almindelige seksottendedels takt (se Kom i Gang lektion 10). Hent gerne disse filer med sange, da det overvejende vil være  sange herfra, som jeg vil anvende:
Begyndersange på to akkorder
Begyndersange på tre akkorder
Beyndersange i mol to akkorder
Begyndersange i mol tre akkorder

Til "gamle" deltagere

Så er der  jer, der fulgte det første forløb i foråret. I skulle så i princippet have forudsætningerne for at følge med. Det forudsætter naturligvis, at I har gjort noget ved det. Er der noget af det i forrige afsnit nævnte, som I har glemt, så må I få det repeteret. Øv sangene på de få akkorder og få skiftene til at sidde godt på rygraden.

Hvad går det ud på?

Vi kommer ikke til at lære nye akkorder i det kommende forløb. Der vil helt og holdent blive set på højrehåndens anslag af akkorderne. Det vil indebære en del indføring i rytmik,  den vil nok blive lettere, hvis du inden læser lidt på rytmelæren. Via kursusforløbet vil du så komme udover det lidt kedelige begynderanslag, hvor du bare slår et slag på hvert taktslag, og lære flere måder at slå an på, ren rytme, bas med slag og fingerspil (se indlægget om Folke- og visesang del 2 for en intro). Ligesom det forrige forløb  var begyndelsen, de første akkorder, så må dette forløb også siges at være de første skridt til et  varieret spil til de sange, du har på repertoiret. Når du fremover lærer nye akkorder, så falder du tilbage på begynderanslaget igen for at få indlært de nye skift, men når de nye skift bliver rutine, så kan du bruge hvad du lærer i dette her forløb på disse akkorder, se indlægget Lidt råd om opøvelse af anslag.
Se også Dit ambitionsniveau på guitaren
Så god fornøjelse.
Gå til første lektion
Her lærer du grundlæggende at afveksle rytme i anslaget ved at spille både et nedslag på taktslaget og ned-op på samme i skiftende variationer.

onsdag den 11. januar 2012

Gensyn med svensk trubadur

Langt tilbage i 60'erne og 70'erne var den hollandskfødte, men naturaliseret svenske trubadur Cornelis Wreeswijk - af svenskerne bare kaldet Cornelis - en hyppig gæst i dansk tv, og det holdt sig indtil hans alt for tidlige død i 1987.
Så dukkede han pludselig op igen på DR's søsterkanal DR-K i et program om Cornelis og kærligheden. Han er siden bestemt kommet til ære og værdighed i vores broderland, fået sit eget museum i Stockholm og der holdes seminarer om ham, hvor hans tekster analyseres med samme seriøsitet, som man behandler Strindberg.

Visedigteren

Det må sandelig også kaldes velfortjent, for han er nok den visemager i det 20. århundrede, som bedste har kunnet videreføre arven i Sverige fra både Bellmann og Evert Taube. I udsendelsen skiftede man mellem at se klip fra et seminar om Cornelis og kærligheden og klip med ham selv, der sang de sange, der blev omtalt. Det er sange, hvor han har sat kvinder på folks læber som Felicia, Deirdre, Bibi, Siw, Sonja, Cecilie Lind og flere andre. Det blev påvist i seminaret, at nogle af sangene ikke var helt uden chauvinistiske toner, men alligevel er de båret af en ægthed og varme, der smitter.

Musikalsk inspiration

Ud over at være solidt plantet i den svenske visetradition har han også en stærk inspiration fra den franske chanson, jazzen og bluesmusikken, så han kan næsten gå for at være et svensk modstykke til hans jævnaldrende britiske kollegaer som Bert Jansch, Ralph McTell og andre.
Det var så alt i alt et hyggeligt gensyn, og hvis nogen har lyst til at prøve kræfter med hans omfattende sangkatalog, så findes der sange som kan spilles, hvis man kan de grundlæggende åbne akkorder. De mere jazzinspirerede af hans sange er noget sværere.
Cornelis Vreeswijk på Wikipedia

tirsdag den 10. januar 2012

Guitar og musik i krisetider

Vi er nu godt i gang med det nye år, 2012, og de af os, der hørte førstedamernes nytårstaler på tv blev endnu engang mindet om finanskrise, og at det er småt med penge.
Nu er jeg ikke ude på at holde  politisk tale her - det gør jeg andre steder - her vil jeg bare reflektere over, hvad krisen får af følger for denne blogs emne.

Pas på guitaren

Naturligvis, der skal spares i private husholdninger, når krisen banker på. Så bliver det  ofte musikken, der spares væk som alle andre kreative udfoldelser, der kræver lidt moneter. Heldigvis, mange af os har da stadig et musikinstrument og en cd-afspiller der fungerer, her vil krisen først kunne mærkes, hvis de går i udu.
pas på din guitar! Hvis du mærker krisen kradser, har du så råd til en ny, hvis uheldet med den er ude?

Genopliv fællessang

Heldigvis har man også en cd-samling eller mp3-download samling, som man kan glæde sig over. Vi har en sangstemme - mere eller mindre. Det at synge sammen er en gratis form for musikudøvelse, som er værdifuld, men som nok er gået ned ad bakke i disse massemedietider, krise eller ej. Så må din familie til at spare kabel-tv væk? Jamen, så fat dog guitaren og syng. Det koster kun lidt stemmekraft.

Undervisningen der spares væk

Men så til det egentlige, hvor krisen kan mærkes: man sparer undervisning i guitaren væk. Jeg har selv kunnet mærke det i tilgangen til mine hold de seneste år, hvor krisen har været i medierne i tide og især utide. Forståeligt nok, det er jo ikke billigt, især efter at tilskuddene blev fjernet. Her er der mange, der føler at deres guitarspil "står i stampe," man bliver stående på samme sted.
Men så håber jeg, at du stadig har råd til en netforbindelse. Mulighederne er  ikke så dårlige her - prøv da lige at kigge på denne blogs linkliste ude til højre. Du kan  også kigge lidt på denne blogs undervisningsforløb.
Held og lykke med at klare krisen. Om du må spare guitarundervisning væk, så spar i hvert fald ikke din udøvelse væk, det er den for værdifuld til.