torsdag den 16. september 2010

Klassisk guitar del 1

Vihuela

Når du kigger i aftenskoleprogrammerne efter guitarhold, så vil du se, at der findes hold med klassisk guitar for begyndere.
Her vil man lære nodelæsning og melodispil helt fra grunden. Er det med i dine overvejelser?

Hvad er klassisk guitar?

Ordet skal ses i sammenhæng med, hvad vi mener med klassisk musik. Det er kort og godt den vestlige verdens kompositionsmusik, musik fastlagt efter noder, der har rødder tilbage til middelalderens kirkesang. Den har udviklet sig i mange retninger: kormusik ofte forbundet med kirken, symfonisk musik, dvs. musik for symfoniorkester, kammermusik, solostykker for soloinstrumenter.
Netop det sidste er klassisk guitar for det meste, solostykker for guitar, ofte i de samme former, hvori der er komponeret solostykker for f. eks. klaver.
Lut

Lidt guitarhistorie

Set i sammenhæng med hele musikhistorien er guitaren forholdsvis ny, guitaren som vi kender den i dag er fra 1700-tallet (hvad vi i dag kalder
en spansk eller klassisk guitar, se indlægget De tre typer akustisk guitar), og i første omgang et folkeinstrument i Spanien. Den havde forløbere, vilhuelaen i det 16. århundrede (som pigen spiller på billedet i starten) og samtidig lutten (billedet til højre), der holdt længere - adskillige klassisk guitarstykker fra før år 1700 er oprindelig komponeret for de to instrumenter. I første omgang blev guitaren heller ikke regnet for noget - kun Franz Schubert anså den for et ædelt instrument, som han ikke komponerede for alene af den grund, at han kendte den for dårligt.
I 1800-tallet var Europa præget af en stor nationalfølelse og deraf følgende nationalromantik. Det gav sig udslag i musikken ved, at man ofte komponerede med inspiration i sit eget lands folkemusik, ofte citerede man folkemelodier. I Spanien medførte det, at man begyndte at komponere for guitaren som det nationale instrument, så århundredet må siges at være en guldalder for klassisk guitar. Komponister som Fernando Sor, Maurizio Giulini, Fransisco Tarega, Asturias og brasilianeren Hector Villa-Lobos skabte adskillige smukke stykker, og det fortsatte op i det 20. århundrede, hvor den tids nyskabende eksperimenter inden for den klassiske musik også blev overført til guitaren.
Takket være André Segovia og hans arrangementer af Bach og andre klassiske komponister for guitaren, kom den til ære og værdighed, og klassisk guitar er i dag en del af den klassiske musiks anerkendte områder.
Hvad det kræver at spille klassisk guitar og dets fordele og ulemper, se fortsættelsen:
Del 2

Her er et videoklip med Segovia: