tirsdag

6-akkorder på åbne greb

Dette er endnu et indlæg om altererede akkorder, i dette tilfælde 6-akkorder. akkorder med en ekstra farvning. Jeg vil råde dig til at hente oversigten Grundlæggende åbne akkorder ikke bare for at slå de åbne akkorder op, som du ikke kan huske, men også for at se betegnelsen for den funktion, akkorderne har i de respektive tonearter. Det nævnes en del i dette indlæg
En akkord består af minimum tre toner, og når den kun betegnes med et stort bogstav er det treklangen ud fra den angivne grundtone, her vil jeg henvise til Harmonilæren  for grundigere forklaring. Når der sættes et tal bag på, så er akkorden yderligere pyntet med den tone, der ligger det angivne trin over grundtonen, måske har du allerede spillet 7-akkorder. Når det så er 6. så er det 6. trin over grundtonen, som er tilføjet. Derfor er 6-akkorderne oftest også de akkorder, som du allerede mere eller mindre kan, bare med en enkelt ændring.

Oversigt over åbne 6-akkorder.

Vi starter med D6:
Diagram over D6-akkord for guitar
D6
Det er næsten som den kære D-akkord, som du måske lærte som den første, bare med ringfinger løftet, så 3. streng er løs. Denne løse streng er så H eller B, når det er engelsk, som er det sjette trin over grundtonen D.
Så lad os gå videre med A6:
dDiagram over A6-akkord for guitar
A6
 Også det er som en A, bare at der er sat en finger på 2. bånd, 1. streng, som er et Fis, sjette tone over A. Hvis du føler dig tryg ved barré, så kan du tage de fire lyseste strenge som en halvbarré ,med pegefinger hen over de fire lyseste strenge. Nogen synes det er lettere på den måde.
Så er der C6:
Diagram over C6-akkord for guitar
C6
 Den er lidt sværere. Den ligner nærmere en Am-akkord, bare at du så skal sætte en lillefinger op på 5. streng, 3. bånd. Hvis du ser godt efter, så vil du se, at det er en C-akkord med 3. streng, 2. bånd tilføjet, det er et a, 6. trin over c.
Næste er E6

Diagram over E6-akkord for guitar
E6
 Det er som en E-akkord, hvor du bare sætter lillefinger på 2. streng, 2. bånd. Det er et Cis, sjette trin over e-
Vi går videre til G6:
Diagram over G6-akkord for guitar
G6
Ja, lettere kan det vel ikke være, hvis du kan et ordinært G, for her er der bare fjernet en finger. Den løse 1.-streng er et e.
Så skal vi lige have F6:
Diagram over F6-akkord for guitar
Den er næsten lettere end almindeligt F, da du her ikke behøver at tage halvbarré. Den tilføjede tone på 2. streng er et d.

Brug af 6-akkorder.

Det er så bare, hvad man skal bruge dem til.

6-akkord som subdominant

En gammel klassisk måde at anvende sådan en harmoni på er at spille - se her på oversigten - subdominanten som en 6-akkord lige inden der skiftes til toneartens dominant, f. eks. når du spiller en sang i A-dur, hvor D er subdominant og der så er et sted eller flere, hvor E7 kommer lige efter D, så spil D6 i stedet for D. Så fremdeles også i de andre tonearter. På nogen sange lyder det godt, på andre ikke så godt, stol på dit øre og brug det på de sange, hvor det lyder godt.
Det lyder godt på de fleste calypsosange som f. eks. Jamaica Farewell.

6-akkord i grundtone i tidlige jazz

Den blev ofte brugt på grundtoneakkorden i den tidlige jazz.
Da The Beatles indsang deres hit She Loves You i 1964, endte de den på en 6-akkord, fordi de syntes det lød godt. Deres producere George Martin sagde, at han syntes de skulle ende på en ordinær akkord, med den seksakkord lød de for meget som Glenn Miller, ham anede de fire ikke hvem var. Det var en af de gange, hvor de ikke fulgte Martins råd, ellers gjorde de ofte. Hvis du en dag kommer til at spille Beatles-sange, vil du også komme til at spille 6-akkorder en del.
Men Martins råd til dem viser, at denne akkord i høj grad er en del af swingmusikkens lyd. Så hvis du kan nogle jazzsange, så prøv at ende dem på en 6-akkord i stedet for almindelig grundtone. Du kan også prøve at spille en 6-akkord i løbet af sangen som grundtoneakkord, igen, stol på dit øre og gør det, hvor det lyder godt. Du kan finde nogen jazzsange på
Men i hvert fald: støder du i en sangbog på en angivelse af en akkord med et 6, så kan du nu spille det for seks akkorders vedkommende.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Velkommen til at give en kommentar: