søndag den 2. februar 2014

Hvad betyder alteration af akkorder?

Alteration af akkorder er et begreb, som du måske er stødt ind på enten i trykte guitarskoler eller guitarwebsider. Hvad vil det sige?
Inden du læser videre anbefaler jeg at hente min oversigt, Grundlæggende åbne akkorder, hvis du ikke har hentet den.
Det er når der føjes en ekstra tone til en akkord eller en af dens tone hæves eller sænkes lidt. Det er disse akkorder, som skrives med et ekstra tegn, oftest tal, efter det store bogstav og m for molakkorders vedkommende. Det giver den en anden klang, en ny farvning om du vil.

Den rene treklangsakkord

En akkord, hvor der ikke står andet end bogstavet for durakkorders vedkommende eller bogstav + m for molakkorders vedkommende, er de såkaldte treklangsakkorder, der består af grundtonen + tredje og femte trin over den, for en C-dur er det:
c e g
I mol akkorderne er det tredje trin sænket en halv tone, for en C-mol er det:
c es g
De behøver ikke være i den rækkefølge, på mange guitarakkorder står tonerne ofte omvendt, f. eks. med femte trin på 3. streng og grundtonen på første streng. Nogle af akkordtonerne er også det man kalder oktavfordoblede, d. v. s., der er to eller flere af den samme tone med en oktavs mellemrum. På D-akkorden er tonen d både på 4. streng og på 2. streng, på G-akkorden er g både på 6., 3. og 1. streng, for eksempel.

En eller flere ekstratoner og ændringer af akkorden

Men så er der de akkorder, hvor der føjes en ekstra tone til i forhold til de tre gængse toner. Du har måske allerede prøvet det med de såkaldte dominantakkorder, der har et 7 efter bogstavet. Et tal efter akkorden angiver hvilket trin fra akkordens grundtone (den der hedder det samme som akkorden), der er føjet til, i disse 7-akkorder er det det lille syvende trin, den såkaldte lille septim, der er føjet til. Det er en klassisk fremgrangsmåde, at man lærer A7 først, på den er det syvende trin, der er føjet til et g, der ligger de syv toner over a. Hvis du har lært den almindelige A, så kan du se, at forskellen på de to akkorder er, at 3. streng er løs, det er så g'et, der er føjet til.
Så er der enkelte tegn, der angiver en ændring af treklangens toner, dog ikke grundtonen, for så er det en anden akkord. Hvis man ændrer d til dis i D-akkorden bliver det en form for dis-akkord. F. eks. betyder #5 at man hæver femte trin, den såkaldte kvint, en halv tone, for C's vedkommende ændrer man g til gis i akkorden.

Kommende indlæg om altererede akkorder.

Jeg vil den kommende tid på bloggen her vise hvordan man laver disse alterationer, først af de åbne  akkorder, siden barréakkorder, og nogle flytbare akkorder vil også blive vist. En enkelt speciel altereret akkord, dim-akkorden, har jeg allerede vist i Fortsæt med nye akkorder - 10- lektion, så dem vil jeg ikke komme ind på i disse indlæg, men henvise dig til denne lektion.
Formålet er dels, at du kender disse akkorder, når du støder ind i dem i en sangbog, men også, at du kan udvide harmonierne i de sange, som du har på repertoiret. I folkesange skal man ikke lige overpynte med altererede akkorder, men de kan bruges kort som f. eks. overgangsakkorder, det vil blive forklaret i de kommende indlæg. I jazz og visse typer populærmelodier spiller man den type akkorder hele tiden, så her er det godt at kende dem.
Første indlæg: Mol7-akkorder og åbne akkorder
Andet indlæg: 6-akkorder på åbne akkorder
Tredje indlæg: Mol7 som barré
For en mere detaljeret forklaring på det teoretiske henviser jeg til Harmonilæren.