Anbefalinger af CD eller download med akustisk guitar

En af mine planer for denne blog her fremover er, at jeg vil komme med indlæg, der anbefaler i CD, alternativt, download-album med akustisk guitarmusik. Her vil jeg bestræbe mig på at dække et så bredt spektrum som muligt, selv om det naturligvis ikke kan undgås at blive præget af min smag, og derfor nok vil ægge til modsigelse hos nogen. Det får så være, sådanne anbefalinger på en blog skal lige så lidt som bøger i stil med "De 25 bedste... "De 100 bedste..." osv. ikke være en facitliste over, hvad der er det bedste, men en inspiration til lytning. Det er jo heller ikke en uvigtig ting at kunne lytte til andres spil for selv at lære at spille, det har jeg tidligere skrevet om i At lytte til andres guitarspil.
Jeg vil så heller ikke sætte noget fast interval på, som en gang om ugen eller hver fjortende dag eller om måneden. Dette her er jo et fritidsprojekt og pludselig kan tiden komme i vejen. Derfor må jeg bare sige, at vend endelig tilbage regelmæssigt, så vil du kunne finde nogle anbefalinger. Der vil også blive oprettet et menupunkt, hvor links til de tidligere anbefalinger kan ses.
Lad mig da lige løfte sløret for, hvad der er på vej, jeg tænker på Eric Claptons Unplugged CD, den skotske folkesanger og guitarist Bert Jansch' debutalbum, nogle gamle bluesfolk, også noget klassisk guitar vil komme.
Jeg kan kun sige, at det skal nok komme, selv om der så ind imellem kommer til at gå lange mellemrum. Vel mødt til at få inspiration til at høre god musik.

Hvornår er man ovre begynderfasen på guitar?

Dette spørgsmål har jeg fået stillet nogle gange, og af alle de spørgsmål, som man får stillet som underviser, er det et af de vanskeligste, for der er ikke noget entydigt svar på det.

Hvornår begyndte du på guitar?

Musikere har en dato med årstal, hvor de begyndte. Den dag, hvor du satte dig ned med en lærebog og lærte den første akkord.
Eller den dag, da du helt blank mødte op til første time med guitarundervisning.
Eller den dag, da du fandt Lille Peter Edderkop som melodi på guitaren.
Ja, starttidspunktet kan du sikkert godt fæste, naturligvis kan du have glemt det præcise tidspunkt, men bare du kan huske cirka hvornår det var.
Så kan der også regnes ud, hvor lang tid det var siden. Det er der ingen ben i, men ud fra det kan det ikke afgøres, om du er begynder endnu. Mange bliver hængende i begynderbogen flere år i træk og kan bare ikke få det ind i hovedet, ja, eller kroppen for den sags skyld. Andre lærer meget hurtigt og er måske gennem begynderbogen på - ja, et halvt år, måske, men det er også en meget lærenem type. Det kan bero på, hvor meget du får øvet på din guitar. Jeg har tidligere betonet den daglige øvelse. Uden den må du se i øjnene, at det bliver march på stedet.

Hvor meget kan du på guitar?

Men hvor meget skal man så kunne for at kalde sig viderekommen? Det er så straks lidt lettere at sige, men alligevel.. På et videregående hold i bluesguitar havde jeg en gang en, der kunne det grundlæggende særdeles godt. men da jeg første time kastede mig ud i at vise en blues i E-dur, som er en meget brugt toneart i den genre, så viste det sig, at han ikke kendte H7-akkorden, som hører til E-dur. Så den måtte jeg lige lære ham, og han måtte bruge noget tid på at øve den. Der er også mange, der spiller aldeles fremragende ledsagelse til folkesange i flere år uden at kunne et eneste barrégreb eller kunne melodispil hverken efter noder eller tablatur. Det kan være meget svært at sige, om de stadig er i begynderfasen, men en ting er sikkert: når de skal til at lære nogen af de nævnte færdigheder, så vil det føles som at begynde forfra, bortset fra, at de så lige har noget de kan, som de kan hygge sig med ind imellem.
Eller hvad med den klassiske guitarist, der kan spille stykker af selveste Bach overbevisende, men ikke kan spille fødselsdagssangen til sønnekes fødselsdag? Også de begynder næsten forfra, når de skal lære sangledsagelse med akkorder.

Mellemfasen på guitar

Men kan nogen af de nævnte kalde sig viderekomne? Det er også svært at sige.
Vi har ikke rigtig noget ord på dansk for det, som man i engelske musiklærebøger kalder "intermediate," mellemfasen, hvor man er ovre begynderstadiet, men ikke rigtig kan kaldes viderekommen endnu, henholdsvis "beginner" og "advanced" på engelsk. Det burde vi have, i mangel af bedre ord kalder jeg det nu mellemfasen.
Ikke at man uden videre kan sætte nogen grænser for den mellemfase på nogen måde, lige så lidt som jeg sagde, at man uden videre kan sætte en grænse for begynderfasen, men at regne med den gør det lidt lettere at placere sig selv for dem, der ikke er helt begyndere længere, men heller ikke lige viderekomne. Det kan godt være en vanskelig fase at komme videre fra på den måde, at det er så fristende bare at pleje mageligheden og spille det man kan - jeg plumpede selv i mange gange, stol på det! For dem, der er i den fase, vil jeg da give det råd: sørg hele tiden for at lære nyt! Når du øver, så start med noget du kan for at varme op, fortsæt så med at øve noget nyt og slap så af med noget du kan. Sæt dig et mål at lære en bestemt ting og øv det dagligt, bliv stædigt ved, hvis det er svært.
Jeg har på denne blog haft mange indlæg, der henvendte sig til begyndere, men jeg har sat mig for efter årsskiftet at lave noget mere, der henvender sig til dem i mellemfasen. For så vidt har jeg da enkelte indlæg, der gør det, se under tagget For fortsættere.
Men svaret på spørgsmålet er som sagt ikke entydigt. Du vil nok føle dig i mellemfasen, når du kan rimelig meget uden besvær, men kan se, at der mangler en del endnu. Det vil jeg også være enig med dig i, eventuelle huller, som jeg på denne blog har vist til begyndere må udfyldes hen ad vejen.

Hvornår bliver man grebet af spilleglæde?

Jeg skrev i et tidligere indlæg, at på et vist tidspunkt bliver man grebet af spilleglæden, så den daglige øvelse ikke længere er en stor overvindelse. Så kom jeg til at tænke: hvornår sker det? For at indlægget jeg skrev det i ikke skulle blive for langt, besluttede jeg at skrive et nyt indlæg om det spørgsmål.
Det korte svar er: det er individuelt.

Op ad bakke i starten på guitar.

Nogle stopper, mens det stadigvæk er "op ad bakke." Der er nok også nogen, hvor interessen ikke rigtig holder, hvor det er bedre at stoppe. Det er der ikke noget at gøre ved. Der er andre, hvor det måske er ærgerligt, de skulle måske bare have blevet ved lidt endnu. Så længe du stadigvæk synes det er lidt spændende, så bliv ved selv om det også er noget sejpineri i starten. Som sagt: pludselig kommer det, noget sidder og så er det sjovt at spille.
Men som sagt: det er individuelt og umuligt at sætte præcist tidspunkt på. Nogen drømmer nok om at spille noget bestemt, som der er lang vej til i starten, så kan de små børnesange og folkelige sange, som der startes med, være trivielle.

Glæde ved den tidlige fase på guitar

Heldigvis er der nogen, der bliver grebet allerede i begynderfasen, så snart de finder ud af, at det er hyggeligt at spille til fællessang med børn, familie, venner og hvem de ellers synger fællessang med. For mange har det nok også været den beskedne ambition fra starten, men selv om man vil mere end det, så er det ikke spildt, for de akkorder man bruger til fællessangen kan bruges senere hen og man udvikler rutinen i at spille dem. Ens hørelse får også udviklet en fornemmelse af, hvordan musik hænger sammen, det bliver under alle omstændigheder gavnligt senere hen.

Når du skal videre på guitar

På et tidspunkt begynder du så at lære det, som du egentlig tænkte på at lære. Det kommer så også gradvist, men igen: grebetheden opstår igen, når det, der er sejt i starten, begynder at sidde. For mange bliver det en fornyet spilleglæde, når man så lige pludselig kan noget af det, som man drømte om i starten.
Men for at holde spilleglæden ved lige, så øv da på den måde, som jeg tidligere har anbefalet: start med noget du kan godt, øv så det nye og vanskelige, slut med noget du kan.

Den daglige øvelse - for fortsætteren

Daglig øvelse på guitaren stadig nødvendig

Jeg har tidligere lavet et indlæg om den daglige øvelse for begynderen. Hvad så med den, der har spillet nogle år? Reglen om daglig øvelse gælder stadigvæk, for der skal ikke mange dages overspringning til før fingrene bliver stive. Nu kan det overvindes, hvis man begynder med det samme efter den lille uges ferie sydpå eller andre legitime overspringninger. Flere måneder kan få konsekvenser. Ligesom det hele fuser ud af hjernen hos begynderen, hvis der springes flere måneder over, sådan vil det nye, som fortsætteren har lært inden for de sidste to-tre år, også fuse ud.
Vi er heldigvis sådan indrettet, at hvad man har lært for lang tid siden og holdt ved lige, det kan man  let tage op igen efter lang tid og udføre, især lettere rutineprægede færdigheder. Sådan kan det også være på guitaren. Vanskelige stykker kan man så godt miste rutinen i, men den kan genvindes.
Men det er da lidt ærgerligt, når man nu før en månedlang pause havde kæmpet med at lære noget rigtig svært og det var ved at sidde, så skal man til at øve det om igen. Så hvad der tidligere er sagt om daglig øvelse gælder også fortsætteren.

Jeg vil så kraftigt opfordre til, at guitaren står synligt fremme. Hvis den er pakket ned i hylsteret, står i et skab eller i et rum, hvor I sjældent kommer i jeres bolig, så er det næsten umuligt at få taget sig sammen til den daglige øvelse. Så skal guitaren hentes frem, og det kan være en overvindelse. Står den synligt fremme, så er det lettere at tage sig sammen til at øve. Men hvordan kan den så stå sikkert? Så godt som alle musikforretninger, der sælger guitarer, har guitarholdere til at hænge på væggen og guitarstativer, som de kan stå på. Så støder de ikke ind i noget andet eller risikere at vælge.
Årlange pauser, hvor man synes at have glemt det hele, se Den uægte begynder.

Hvor længe?

Fortsætteren er blevet fysisk trænet i den unaturlige bevægelse og håndstilling, som instrumentspil, også guitarspil, jo er, så han kan klare mere end det daglige kvarter, som jeg anbefalede begynderen. Dog gælder der stadig det samme: lidt hver dag er bedre end meget en gang om ugen. Det "lidt" skal så bare hæves fra det kvarter, som jeg har anbefalet begyndere. Når man når til et vis punkt i ens udvikling som musiker, så kommer der det tidspunkt, hvor man bliver grebet af det og det derfor heller ikke vil være nogen stor overvindelse længere. Det er derfor også fint nok, hvis der lige kommer en flere timer lang øvesession, fordi man er blevet grebet. Den skal bare ikke ophæve den korte daglige session.
Er musikken ikke noget man lever af og man samtidig skal passe arbejde, familie og andre forpligtelser, så er fra en halv til en hel time passende. Den kan så hæves og sænkes efter dagens program. Planlægger man at gå ind på en af musikuddannelserne skal der noget mere til. Dem, der lever af musikken, øver flere timer dagligt.

Hvad skal man øve på guitaren?

Hvad den daglige øvelse består af, det kan så komme lidt an på hvad genre man spiller, da det jo ofte kræver forskellige teknikker. Dog kan hvem som helst anbefales at varme op ved at spille den kromatiske skala og et par diatoniske skalaer igennem. Det er så godt at finde nogen øvelser, der ellers i øvrigt passer til det, man spiller. Start så derefter med noget, du kan godt og er rutineret i, øv så det nye og stadigvæk meget vanskelige, og slut så af med noget du kan til "dessert."

Den uægte begynder

Mange musikudøvere kender denne situation: det blev ikke til så meget, instrumentet fik lov at samle støv, som vi udtrykker det, når en ting står ubrugt hen.

De korte pauser

En enkelt dag sker der ikke så meget ved, men det må ikke blive den enkelte dag, der bliver til mange. Hvis vi hver dag siger, at en enkelt dag sker der ikke noget ved, så bliver det for let til mange.
Så er der lige den uge eller to, hvor man skal på ferierejse. Den kan man ikke gøre noget ved, men så må der startes med det samme man er hjemme. Det bliver med lidt stivhed i fingrene - ja, længere tid skal der ikke, gå inden det er tilfældet! - men efter nogen dage med daglig øvning går det over igen, og så meget glemmer man næppe på en uge.

Månedlange pauser

Så er der dem, hvor der går måneder. Så begynder det at blive kritisk. Begyndere må regne med, at  bundproppen hives ud af den del af hjernen, hvor det indlærte af lagret, og viderekomne kan så godt huske, hvad de har lært i starten af deres eskapade med guitaren, men hvad de har lært af nyt før den lange pause, det fuser ud. Indlæringen og øvningen før den lange pause må betegnes som skønne spildte kræfter.

Den uægte begynder

Så er der dem, der vil til at tage guitaren op igen efter flere år. Det er hvad der kan ske, pludselig kommer der noget i vejen i ens liv, der satte en stopper for musikanteriet, man fik for lidt tid, for lidt energi. Men nu skal det være. Så har man jo bare glemt det siden dengang, man må hellere begynde fra grunden igen, man kan ikke huske en dyt.
Godt, få så lige guitaren efterset, støv den af og skift strenge på den, for de gamle strenge der har ligget på den i alle de år er med garanti ikke gode mere. Se indlægget Har du en guitar?
Og tag så fat igen!
Det gode er, at du i dette tilfælde er, hvad man kalder en uægte begynder. Jeg kan godt garantere dig for, at når du begynder igen fra grunden af, så lærer du meget hurtigere end de ægte begyndere, dvs., dem der aldrig har haft en guitar i hånden før.
Så fat mod, det kommer hurtigt igen, især hvis du virkelig gjorde noget seriøst og ihærdigt ved det, før guitaren kom på hylden. Hvis du starter på holdundervisning for begyndere  kan det hænde, at du på et tidligt tidspunkt må flyttes til et fortsætterhold. Så på trods af hvad jeg tidligere sagde om for lange øvepauser, så er der håb.
Men lad ikke den ene dag tage den anden.

Mogens Sørensen

Sangbog for guitarbegyndere

ÅH NEJ!! IKKE TOM DOOLEY IGEN!
Når begyndere har lært de første få akkorder, kan de allerede spille adskillige sange til disse. Problemet er, at de ofte kun har de sange, som de har fået udleveret i forbindelse med undervisning eller er i deres lærebog, og når de kigger i andre...

kr151,08 Paperback

Køb nu

Kan du spille noget af..?

Forespørgsler

Mange musikudøvere kender den her: Kan du spille noget af John Melvis? Kan du spille Den hulkende Sømand?
Det var opdigtede eksempler, lånt fra Anders And, bare for at sikre, at dette indlæg ikke blev taget som et angreb på bestemte sange og/eller musikere, men mon ikke alle, også guitarister, har prøvet det? Sæt noget virkeligt ind i stedet for og så tror jeg, at du kan genkende situationen.
Du er ikke alene. Det er måske en ringe trøst, men det er du ikke. Hvordan tackler man dog den situation?

Det vanskelige for guitarspilleren

Du er måske i begynder eller kun lige kommet over begynderfasen og kan ikke rigtig spille efter gehør på stedet endnu. Selv om du så er så langt, at du kan, så kender du måske ikke nævnte melodi eller noget som helst til den kunstner, der bliver ønsket. Det er ikke nemt.
En bekendt af mig siger, når der bliver råbt op til hans band "kan I ikke spille noget af Kim Larsen" (jeg har ikke noget imod Kim Larsen), at "vi kan ikke spille det Kim Larsen kan, og Kim Larsen kan ikke spille det vi kan." Meget god løsning, når det er en offentlig professionel eller semiprofessionel optræden, men du synes måske ikke om den i uformelt spil for familie og venner i dagligstuen. Forståeligt nok.

Mulige løsninger

Men uha, du har lige lært noget, som du er meget stolt af at have lært og skal lige vise du kan det, og så sandelig forbliver den ukommenteret og besvaret med de "bevingede" ord "Kan du ikke spille..?" Hvis du er så langt, at du kan spille efter gehør og den forespurgte ligger inden for din nuværende formåen, så løs det ved at spille den. Er det ikke tilfældet, vil jeg sige, at det er bedre at sige ærligt, at det kan du ikke. Du kan ikke huske teksten udenad, den overskrider din nuværende formåen, hvad der end er sandt af begrundelser. Ærlighed er altid det bedste.
Så har du jo også lært noget: når en slægtning eller ven spiller et instrument, så lad vedkommende få lov at spille det han/hun kan, det kommer der det bedste ud af.

At se på andre guitarister

Gammeldags mesterlære blandt håndværkere gik ud på, at lærlingen så på hvordan mesteren gjorde og bagefter prøvede at efterligne det. Mange beklager i dag, at denne måde at lære på er forsvundet. Jeg skal ikke gøre mig klog på det, men det kan hurtigt føre til spørgsmålet, om man også kan lære at spille et instrument ved at se på andre, der spiller det.
Nu handler dette site jo om guitaren, her må man svare: ja, til dels. Her er det hænder og fingre, der bruges. og, de er synlige for vore øjne - modsat blæseinstrumenter, hvor man ikke kan se ind i munden på musikeren og betragte, hvordan han bruger tungebevægelser eller andre mundteknikker. Naturligvis kan man se de greb de tager på deres instrument, men det er jo ikke det hele på disse instrumenter.

Pas på selvlærte teknikker!

Man hvad menes der så med til dels? Visse guitarister udvikler, især når de er selvlærte, hvad de ofte er i de rytmiske genrer og folkemusik, en egen teknik, som er naturlig for dem, men det er ikke givet, at det er naturligt for alle. Som et eksempel kan man nævne Elvis Presley, der slår akkorderne an med tommelfingrene, mens de andre fingre stritter ud i luften. Det har fungeret for ham, men det fungerer næppe for alle. Et andet eksempel kan være Mark Knopfler, der spiller sine soloer ved at veksle mellem tommel- og pegefinger, når han slår strengen an, og han kan gøre det lynhurtigt, hvad man kan høre på firser-hittet Sultans of Swing. De fleste, der gør hans soloer efter, spiller dem med plekter, for hvad der har fungeret for Mark Knopfler gør det ikke nødvendigvis for alle.

Se på de normale teknikker

Så når skal læres ved at se på andre guitarister a la mesterlære, så bør det gøres kritisk. Ikke at dem med de "uortodokse" teknikker gør noget forkert, men deres teknikker kan være unaturlige for andre end dem selv.
De teknikker, der beskrives i lærebøgerne og kunne kaldes "de ortodokse", er dem, som erfaringen viser fungerer for de fleste mennesker. Forhåbentlig fremgår det af ovenstående, at der ikke er noget forkert i at bryde dem, hvis man er en af de undtagelser, hvor en anden teknik er naturlig. De fleste gør bare klogt i, at kigge på dem, der bruger de "ortodokse" teknikker.
Her er det også muligt at lære noget ligesom i den gamle mesterlære. Det er muligt at se, hvordan de slår an for at få bestemte klange frem, det er muligt at lure akkordforløbet af i en sang ved at følge godt med, i det hele taget fingerstillinger og fingerbevægelser kan lures af på denne måde.

En rig mulighed

Her må en side som YouTube siges at være en rig mulighed. Der er jo snart videoer med alt muligt på denne side, også masser af videoer med guitarister, flere optagelser er gjort så det er muligt at se deres hånd- og fingerbevægelser, Så gå endelig på opdagelse på denne side.
Men gør det kritisk!

Musikalitet

Begrebet musikalitet er  omdiskuteret,  også meget misbrugt. En gang sagde man, at guitaren var et instrument for de umusikalske, hvilket de fleste i dag kan se er noget vrøvl, for en total umusikalsk person kan ikke engang spille mundharpe efter gehør sådan som mange af os gjorde som barn.

Sang og dans

Nogen tror, at er man musikalsk kan man også synge, men så skal det siges: Beethoven kunne ikke synge. Han vidste det godt selv, for en musikalsk person, der ikke kan ramme tonerne med sin stemme, kan godt høre det selv. Manglen på musikalitet i forbindelse med sang afslører sig, hvis den, der synger falsk, selv tror de synger rent og rigtigt. Den, der så har svært ved at ramme tonerne med stemmen, men ellers ikke er umusikalsk, vil så godt kunne spille et instrument, for de kan godt høre, hvordan det skal lyde.
Der er også dem, der tror, at musikalske mennesker uden videre kan danse. Det er heller ikke tilfældet, for manglen på danseevner kan have noget at gøre med, hvor god man er til at styre sin motorik i fødderne. De samme mennesker kan måske godt styre deres motorik i fingrene og derved spille et instrument. De kan så godt være fummelfingrede til andre ting, paradoksalt nok.

Musikalitet kan trænes

Jeg har yderligere hørt synspunktet, at alle er musikalske, det er bare ikke alle, der har udviklet det. Det er rigtigt. Er man ikke interesseret i et område, så udvikler man heller ikke evner for det. Det betyder så, at musikaliteten kan trænes. Det er nok rigtigt, for de fleste der starter på at spille, kommer først efter en tid til at opdage, når de spiller en forkert tone. Der er så erfaring for, at det går hurtigere med dem, der er vant til at synge fællessang, hjemme eller andre steder - ja, et vigtigt memento til, at det nok skulle dyrkes noget mere.

Takten

Så er der dem, der ikke kan finde ud af det med takten. For musikundervisere dukker de op i hver eneste sæson, og den er svær at gennemskue årsagen til. Forstandsmæssigt skulle det være let nok, hvis man kan brøkregning, men at udføre det, det er der nogen, der aldrig finder ud af det. Er det total umusikalitet? Nu har jeg så lige været åben for det synspunkt, at alle er musikalske, det kan trænes, men dette her - jo, det kan trænes, men nogen kan det bare ikke. Årsagen er uigennemskuelig.
Men I, som altså ikke kan synge, danse og/eller er fummelfingrede, hvis I drømmer om at spille guitar, så fat mod.

Guitaren et eksotisk instrument

I dag er guitaren ikke eksotisk, de fleste ved hvad det er for et dyr, og mange spiller på den.

Da guitaren var et nymodens instrument

Engang var den  et eksotisk instrument i Danmark. Den tid er såmænd ikke så langt væk, som man skulle tro. Da de unge dyrkede swing i tiden før, under og efter besættelsen var guitaren et af instrumenterne i denne  nymodens "niggermusik" (ja, føj for den, det kaldte man det dengang!), siden i halvtredserne forbandt man det med rock'n'roll, hvor det også var de unge. Nu var den bare løftet til en større popularitet end i swingtiden, hvor det nærmere var diverse blæseinstrumenter, som tiltrak jazzfans. I halvtredserne begyndte snart sagt enhver ung mand, der havde danset til en rockplade, at spille guitar i det håb at blive Danmarks Tommy Steele - ja, det var den engelske udgave af rocken, der dominerede, den amerikanske var for langt væk.
Men det steg så yderligere, da The Beatles tog verden inklusiv vores andedam med storm. Snart spillede alle unge guitar. Det var i skyggen af det, at jeg voksede op, så jeg nåede ikke at være med på Beatles-vognen fra starten. I børnehaven gik vi da rundt og skrålede deres hits på fejlopfattet engelsk. Så kom folkemusikbølgen, med den blev det almindeligt at ledsage sange til guitar.

Da guitaren var en larmekasse

Det havde ikke været så almindeligt i Danmark før det. Karakteristisk er det, at Politikkens serie Lystige Viser, som de udgav i op til 6 bind i løbet af de tidlige tressere er  uden akkordangivelser over noderne. Der var ikke nogen tradition for at ledsage sang med guitar. Musikledsagelsen til fællessang i Danmark havde for det meste været med klaver, hvor ledsagelsen var skrevet ud på noder, den tradition er da heller ikke død endnu.
For mange af dem, der hørte til min bedste- og oldeforældregeneration (hvad jeg skriver nu gælder ikke nødvendigvis mine egne bedste- og oldeforældre, de var mere large) var guitaren ukendt. En hel del i den alder spurgte mig, hvad det var for et instrument jeg spillede. For mange af dem, der kendte til instrumentet, var det et nymodens påfund, nu kunne de unge klare sig med at lære tre akkorder, og så kunne de blive rige på den nye larmemusik. Det var en udbredt holdning, og det hjalp ikke meget, at man forklarede, at der også fandtes klassisk guitar, eller at de hørte en med guitar underholde med populærmusik fra deres egen ungdom. Guitaren var et instrument, hvor man sprang over hvor gærdet var lavest og brugte til skråleri.

Guitaren i dag

Nu er Beatles- og Tommy Steelegenerationen blevet ældre og vi andre fra singer-songwritergenerationen er midaldrende, så nu er den holdning efterhånden forsvundet - omend jeg stadigvæk kan høre den der med tre akkorder blive vrænget ud ind imellem, pudsigt nok af folk, der ikke spiller selv. Guitaren er ikke længere et eksotisk eller nedvurderet instrument, og selvom keyboardinstrumenterne tog noget af føringen i rocken i forbindelse med den digitale musikrevolution i starten af firserne, så er guitaren stadig et dominerende instrument i folkemusikken og til vise- og folkesang. I dag er det kutyme, at der i sangbøger skal være akkordangivelser over noderne. Som Dylan sang, the times they are a-changing.
Er der noget instrument i dag, som er ugleset som guitaren var? Jeg tror det ikke.
Men det var lidt tanker foranlediget af, at jeg havde set en bogtitel, der lød som dette indlægs overskrift.

Det kan enhver da spille...!

Et lille filmklip

Jeg hører til en af dem, der synes tegnefilmserien Simpsons er vældig morsom.
En enkelt mindeværdig episode var den, hvor datteren Lisa Simpson har fundet frem til den jazzmusiker, som hun beundrer  og er  glad for at kunne lære noget af ham. Hendes far Homer Simpson er overbevist om, at det med at improvisere soloer  ikke er noget, han kunne sagtens gøre det, hvorpå han begynder at nynne børnesangen Mary had a little lamb. Hans kone Marge gør ham opmærksom på, at det ikke er noget improviseret, men nævnte børnesang. Nå, men jeg kan da godt, siger han, hvorpå han nynner samme melodi i et lidt højere toneleje. Da Marge  siger, at det er stadig den samme, siger han som han plejer: DOH!

Enhver kan da...!

Denne enkle scene med den sennepsgule familie tager det på kornet, for hvor ofte har vi ikke hørt nogen sige: "det kan enhver da spille, det der, det kunne jeg også gøre!" Det er ikke alle, der siger sådan, der får mulighed for at prøve det af som Homer, der bruger sin sangstemme - det "instrument" har vi jo altid ved hånden, men det gælder jo ikke alle instrumenter. Hvem har nødvendigvis en guitar ved hånden, når de siger, at "enhver kan slå på guitaren på den måde der"?
Netop guitaren og guitarspillere har i tidens løb ofte været skydeskive for sådanne bemærkninger. Nu er det  ikke så meget mere, da guitaren ikke er så foragtet, som den var før, men bemærkninger af den behandlede type er alligevel tilsyneladende udødelige og går i arv til nye slægtled. Ret beset går den jo på tværs af kunstformerne, indenfor billedkunsten har det nok især været det abstrakte maleri, hvor man siger, at det kan enhver male eller ubundne digte, det kan enhver skrive sammen.

Guitaren som skydeskive

Naturligvis kan jeg ikke tage stilling til alle tilfælde, hvor bemærkningen falder, men der findes tilfælde, hvor jeg ved, at den er noget vrøvl og næsten ønsker, at dem, der kommer med den, får lov at prøve ligesom Homer Simpson.
Det bliver sagt om rockguitarister, enhver kan slå på den elektriske guitar som de gør.
Men de kører ofte på barrégreb, prøv lige en gang, hvor seje de er!
Enhver kan da bare tage tre akkorder, og så foregiver man at kunne spille.
Start lige på et begynderhold og prøv, hvilket sejpineri det kan være bare at lære den første akkord!
Enhver kan lire en række toner af sig.
At improvisere en solo kræver kendskab til skalaer og harmonier!

Med andre ord: vær forsigtig med den sætning! Hvis man prøvede det af selv, kunne det være at man måtte sige DOH ligesom Homer Simpson.

Kan man høre sværhedsgrad?

Nogen forestiller sig, at en iørefaldende melodi er let at spille. Andre forestiller sig, at børnesange altid er lette. Begge dele er forkert.

Børnesange

Hvad den sidste opfattelse angår, så har den klassiske jazz-børnesang af den i Danmark bosatte Nat Russell Elefantens Vuggevise elleve akkorder, hvor flere  er komplicerede. Det er en af de sange, som kan anvendes til  svendeprøve for en, der har gennemgået kursus i akkordspil til sange.
Jeg benægter  i den forbindelse på ingen måde, at flere af de gængse børnesange, som især er kendt fra den uopslidelige De Små Synger, kan spilles på to eller tre akkorder. Det er ikke uden grund, at de ofte går igen i begynderskoler for musikinstrumenter. Der må bare ikke drages den slutning, at det gælder alle børnesange. Her skal også nævnes, at sange som Tyggegummikongen Bobbel og Lille Sky Gik Morgentur indeholder vanskelige akkorder.

Iørefaldende sange

At iørefaldende sange skulle være lette at spille, det må også siges at være en fejlopfattelse.
The Beatles er ikke uden grund kendt for deres iørefaldende melodier, men disse er for det meste absolut ikke begyndervenlige. Selv sange fra deres såkaldte upretentiøse periode i de tidlige tressere er komplicerede. De fleste vil  også kalde melodier fra hvad man nu kalder The All American Songbook for iørefaldende, men lette - nej, det kan jeg love de ikke er, heller ikke at synge. Det er ofte sange fra den boldgade, der bruges til at undervise fortsættere, når de skal lære  de mere "krydrede" akkorder.
I kontrast hertil kan nævnes, at adskillig rock i den såkaldte "tunge ende" af genren ofte er baseret på få akkorder. Den vil mange netop kalde "ikke så iørefaldende i gængs forstand," alligevel er den mindre kompliceret.
Sværhedsgrad kan ikke afgøres på øret alene. Den kan kun afgøres ved at du sætter dig ned og prøver at spille sangen og så måske finder ud af, at den måske overstiger dit nuværende niveau.

Sværhedsgrad på guitaren

Når man underviser andre, så bruger man meget tid på at vurdere sværhedsgraden, guitarunderviseren er ingen undtagelse fra den regel. De fleste undervisere har  også opdaget, at det kan være en vanskelig ting at vurdere, her må guitarspil siges heller ikke at være nogen undtagelse. Det er også en generel regel i undervisning, at begynderundervisning kan være vanskelig for underviseren, for han/hun har  lagt begynderfasen så langt bag sig, at vanskelighederne er glemte. Igen: guitarstoffet er ingen undtagelse.
Hvad der er svært er ofte en meget subjektiv ting. Selv totale nybegyndere kan opleve forskellige ting som meget svært og dem, der er kommet videre, kan også have forskellige opfattelser af, hvad der er svært. Nogle vanskeligheder kan dog siges at være almindeligt forekommende.

Melodi contra akkord

Før i tiden anså man det for en sand udfordring at spille melodispil på guitaren, akkordspil vrængede man ad og kaldte "alt for let, der springes over hvor gærdet er lavest." I dag er det  almen kendt, at akkordspil i hvert fald er fysisk sværere end melodispil af den simple grund, at en enkelt tone er lettere at få til at klinge rent end en akkord, for der er ingen fingre på nabostrengen, som fingeren på tonen kan komme i karambolage med.   Begyndere har det ofte svært med akkordspil af den grund, at det er svært at få fingrene sat rigtigt. Tilmed har de  ikke vænnet sig til at trykke en streng ned og bliver hurtigt ømme. Det betyder ikke, at det ene er dårligere end det andet, hver ting til sit formål.
Skal man så starte med at lære melodispil? Det er ikke entydigt at svare på. Nogen nystartede guitarister vil jo primært eller udelukkende bruge guitaren til sangledsagelse og kan ikke vente med at komme i gang med det. Det er fair nok, men på et tidspunkt kommer der så til at mangle meget i forståelsen af akkorderne og deres sammensætning, hvis man ikke har noget kendskab til musikkens elementer i øvrigt - med mindre man da kender noderne fra at have spillet andre instrumenter før. Mange ting bliver her svære at forklare. Det ideelle  kunne være at lære melodispil og akkordspil sideløbende, men nogle vil sikkert opleve det som en stor mundfuld.

Akkorders sværhedsgrad

Der kan endda være forskel på, hvilke akkordskift der opleves som svære. Det er  almindeligt at starte med D og A7, fordi de ligger tæt på hinanden, men jeg har  oplevet, at nogle synes skiftet mellem A og E7 var lettere. Indrømmet: den tredje akkord i D-dur, G, er noget tung at danse med for begyndere, på det punkt må A-dur, der har D som tilsvarende akkord siges at være lidt lettere. Men indrømmet: det er  lidt trist bare at blive på de to akkorder, når den tredje akkord nu lukker op for rigtig mange sange.
Barrëgreb, hvor fingeren lægges hen over alle seks strenge, får mange til at løbe skrigende væk. De er også fysisk stride at tage. Så kender jeg bare guitarister, der foretrækker at bruge barrëgreb, fordi de er lettere at huske end de åbne greb. Det er jo sandt, der skal kun huskes nogle få greb, så er det bare at flytte dem op og ned. Det kræver så bare, at man fysisk er kommet lidt i form med gribehånden, så man kan tage dem.

At holde takten

Det med takten er noget, som mange har svært ved, og de fleste musikundervisere har nok opdaget efter nogle års erfaring, at nogle elever aldrig lærer det. Det er et område af musikken, hvor det må siges at enten kan man det (når man først har fået det lært) eller også kan man ikke. Dog bør ingen musikunderviser fælde dommen umulig for hurtigt, indlæring tager tid. Det må bare ses i øjnene, at sidder man overfor en, der slet ikke kan finde ud af det med takten, så er der ingen mirakelløsning.
I det hele taget er der  ikke nogen færdig løsning på problemerne omkring sværhedsgrad. Et godt pædagogisk princip i al stof, som der undervises her, er få og små skridt ad gangen. En akkord ad gangen, en tone ad gangen, en nodeværdi ad gangen osv., så vidt som muligt i logisk forlængelse af det allerede indlærte.

Guitar og musik i krisetider

Vi er nu godt i gang med det nye år, 2012, og de af os, der hørte førstedamernes nytårstaler på tv blev endnu engang mindet om finanskrise, og at det er småt med penge.
Nu er jeg ikke ude på at holde  politisk tale her - det gør jeg andre steder - her vil jeg bare reflektere over, hvad krisen får af følger for denne blogs emne.

Pas på guitaren

Naturligvis, der skal spares i private husholdninger, når krisen banker på. Så bliver det  ofte musikken, der spares væk som alle andre kreative udfoldelser, der kræver lidt moneter. Heldigvis, mange af os har da stadig et musikinstrument og en cd-afspiller der fungerer, her vil krisen først kunne mærkes, hvis de går i udu.
Så pas på din guitar! Hvis du mærker krisen kradser, har du så råd til en ny, hvis uheldet med den er ude?

Genopliv fællessang

Heldigvis har man også en cd-samling eller mp3-download samling, som man kan glæde sig over. Vi har en sangstemme - mere eller mindre. Det at synge sammen er en gratis form for musikudøvelse, som er værdifuld, men som nok er gået ned ad bakke i disse massemedietider, krise eller ej. Så må din familie til at spare kabel-tv væk? Jamen, så fat dog guitaren og syng. Det koster kun lidt stemmekraft.

Undervisningen der spares væk

Men så til det egentlige, hvor krisen kan mærkes: man sparer undervisning i guitaren væk. Jeg har selv kunnet mærke det i tilgangen til mine hold de seneste år, hvor krisen har været i medierne i tide og især utide. Forståeligt nok, det er jo ikke billigt, især efter at tilskuddene blev fjernet. Her er der mange, der føler at deres guitarspil "står i stampe," man bliver stående på samme sted.
Men så håber jeg, at du stadig har råd til en netforbindelse. Mulighederne er  ikke så dårlige her - prøv da lige at kigge på denne blogs linkliste ude til højre. Du kan  også kigge lidt på denne blogs undervisningsforløb.
Held og lykke med at klare krisen. Om du må spare guitarundervisning væk, så spar i hvert fald ikke din udøvelse væk, det er den for værdifuld til.

Øvning på guitar i julen

Jeg har tidligere betonet, at den daglige øvning er en betingelse for, at ens spil kan gå fremad.
Så kommer julen, der er så meget man skal nå, alle julefrokosterne, alle gaverne der skal købes, kort der skal skrives så kommer juledagene med samvær med familien - og bare en uge efter skal man fejre nytår, så blev det ikke til noget.
Stop nu lige lidt! Den danske jul er en tradition med megen musik og sang. Benyt dig af det, så holder du fingrene i gang. Det er et godt argument for at lære nogle julesange. Brug guitaren når de skal synges med familie, venner, kollegaer - enhver kan selv fuldføre listen, alt efter hvor man er.
Sæt dig for hvert år at lære et par julesange, der indeholder noget af det, du har lært på guitaren i årets løb. Det har jeg selv gjort efter på denne blog, for jeg har lagt nogle begyndervenlige julesange ud, hvor der anvendes de akkorder, som man har lært via mit forløb Kom i Gang med Guitaren, og for dem, der er lidt videre end det - ovre begynderstadiet eller på vej ud af det - lagt et par vampbaserede julesange ud med baggrund i indlægget Kender du vampen. Jeg kan anbefale at se på dem. Så er der indlægget Julesange for fortsættere, for dem der er lidt over begynderfasen.
På den måde slipper man for det dilemma, at den daglige øvning forsvinder i juleræset og nytårshalløjet. At du måske lige nytårsdag føler dig for mat i koderne til en øvesession, det er så i orden, bare det så bliver ved den ene dag. Men du kan måske spille til nytårsaften, se  Nytårssange for begyndere, Vor traditionelle nytårssang for guitar og Skålsange.
Se også Guitar og fællessang
Glædelig guitarjul.

Dit ambitionsniveau på guitaren

Nogle begynder at spille guitar for at have en boks, der kan akkompagnere deres egen solosang eller andres fællessang. De har ingen anden ambition end at slå de akkorder korrekt, der passer til sangene. Fair nok.
Andre drømmer om en bestemt genre, vil gerne blive den nye Eric Clapton, den nye Segovia, den nye Bert Jansch osv alt efter hvad genre man dyrker. Også fair nok.
En ting er sikkert: ens ambitioner må være præget af realitetssans. Forventer man at blive supermusiker det første år man spiller, så knækker man halsen. Det var ment i overført betydning, det kunne hænde, at man bogstaveligt knækkede guitarens hals i frustreret raseri.

Lær guitar i små skridt.

Uanset om ambitionsniveauet er højt eller lavt, så lær i små skridt. De kortsigtede ambitioner bør være de skridt, som det er realistisk at tage på tidspunktet og ikke et helt syvmileløb.
For at komme med konkrete eksempler: kan du spille to akkorder og dermed ledsage de sange, der kører på de to akkorder, så kast dig ikke ud i Elefantens Vuggevise på 11 akkorder lige nu (ja, så mange har den sang altså!). Lær den tredje akkord, som hører til de to akkorder for at kunne ledsage sange med 3 akkorder.
Kan du spille enkle melodier på de tre lyse strenge, så far ikke til at spille musikstykker, der går helt op til 12. bånd lige per omgående. Lær noderne på D-strengens første fire bånd og nogle melodier, hvor du må bruge dem.
Det var eksempler. Uanset om du er begynder eller fortsætter, så tag altid det næste skridt i indlæringen, som er nærliggende der hvor du er nu. Det paradoksale i dette er, at du kommer til at gå hurtigere frem på den måde end hvis du har fisetravlt med at blive lige så dygtig som din store helt, hvem det end er.

Til sangeren med guitar.

Men om du er en af dem, hvor ambitionsniveauet ikke er højt, du skal bare bruge guitaren til at ledsage dine viser og sange, som du underholder folk med, så er det fint nok, men lad mig sige en ting: sæt alligevel ikke dit ambitionsniveu for lavt igen. Selv om du kan spille mange sange med kun tre akkorder, så er det kedeligt i længden at høre den samme toneart og de deraf samme lyde i guitarakkompagnementet gennem en hel optræden. Så udvid dit akkordforråd! Desuden har du sikkert yndlingssange, der kører på mere end tre akkorder. Dem vil du vel også gerne have på repertoiret, formoder jeg.
Desuden bør du også for afvekslingens skyld lære nogle varierede måder at slå akkorderne an på. Det samme anslag til samtlige sange på dit repertoire er også trivielt i længden. Nu kan det selvfølgelig kompensere om der er andre instrumenter med end din guitar, men er der kun den, så må den være varieret. Det kan gøres med små midler - nogle forskellige rytmer og forskellige fingerspilsmønstre, så kan du snart lyde meget afvekslende, uden at det kræver det store virtuoseri. Indlægget om Folke- og Visesang del 2 indeholder en lille intro til disse muligheder.
Så sæt ambitionsniveaet realistisk - og sæt det ikke så lavt, at du bliver kedelig at høre.
Se også Hvad vil du bruge guitaren til?

Sig nærmer tiden, hvor guitaren skal røres.

Så har vi sensommer, og skoleferien er forbi. Hermed er det også slut med ferier for de voksne, der har børn i skolealderen. Nuvel, lidt sommer er der endnu, en del weekender vil gå med udendørs sysler, en lille tur i skoven eller en kanotur på den lokale å eller hvad der gøres udendørs.
Men tiden nærmer sig for de indendørs sysler. Det gælder også de musikalske for de af os, der gør i det. Festivalsommeren er næsten forbi, kun Tønder Festivalen er tilbage. Nu bliver det enkeltkoncerter i vores hjemby fremover.
Så skal der også gøres noget ved guitaren, og nu skal det være!

Faldgruben

Sådan tænker mange begejstret på denne her tid, hvor efterår og vinter nærmer sig. Hvor mange har ikke prøvet det: det blev alligevel ikke til noget. Arbejdet sled for meget på kræfterne eller hvis man går i skole, der var flere lektier end ventet. Der opstod problemer i familien i form af sygdom eller andre ting. Så var der lige den føljeton, som man gerne ville se, og så var der lige det ene og det andet. Så guitaren fik lov at stå ensom i et hjørne og vente længselsfuldt på, at nogen ville tage den op og kalde toner frem på den.
Problemet bliver så ikke mindre, hvis guitaren slet ikke har været rørt i løbet af sommeren. Det kan gå med de par ugers ferie sydpå, men hvis det er hele sommeren, så er fingrene blevet stive, og hvad man har lært sidste vinter er sivet ud af hukommelsen som vand af en si. Så er der noget, der hedder forfra igen med af det samme som sidste vinter. Der er ikke andet at gøre, men det kan være frustrerende.
Tro ikke, at dette er ukendt for denne skribent, jeg har oplevet det flere gange selv. Når jeg ser tilbage på de år, jeg har spillet guitar, så er jeg gået i den fælde mere end en gang.

Hvordan undgå den?

Jeg kan ikke give nogen mirakelkur, men jeg kan give nogle råd, der måske kan hjælpe.

• Sørg for at få spillet i løbet af sommeren så vidt det er muligt - se indlæggene Guitar i sommerlandet og En sommerfaldgrube for guitarspillere.
• Jeg har tidligere talt om daglig øvelse - lidt hver dag. Sæt tid af hver dag den kommende vintersæson.
• Men der er så meget.... tænk lige efter: hvornår sidder du og glor på et tv-program, du egentlig ikke gider? Hvornår sidder du bare og prøver at slå tiden ihjel, mens guitaren står i hjørnet? Overvej det.
• Sæt dig et realistisk mål for, hvad du vil lære i løbet af vinteren. Er du nybegynder, så sæt det mål at lære de første seks akkorder eller små melodier på de tre lyse strenge indenfor de første fire bånd, evt. de to ting sideløbende. Kan du nogle akkorder allerede, så sæt dig det mål at lære nogle nye med sange til. Kan du allerede spille melodier på de første fire bånd, så tag de første skridt op ad gribebrættet med melodier, der går den vej. Og så fremdeles.
• Hold ved lige, hvad du allerede kan. Start din daglige øvning med noget du kan, slid så med det nye og vanskelige og slut igen med noget du kan til "dessert."
• Opstår der de problemer, som du ikke selv er herre over - egen eller andre familiemedlemmers sygdom, uventet travlhed i forbindelse med job o. a. - så vent ikke for længe med at komme i gang igen, når alt er blevet normalt.

Det var så vinterrådene - håber de hjælper dig.
Overvejer du undervisning?

Guitar og vinter

Husk etui

Så er det sent efterår og vi er på vej ind i vinteren. Har du et etui til guitaren? Hvis det ikke er tilfældet, så bør du skaffe dig et, ikke kun for at beskytte den med stød, men også temperatursvingninger, se indlægget om at passe på guitaren. Når guitaren kommer ud i kulden og du tager den ind i et varmt lokale igen, så trækker træet sig sammen og udvider sig igen. Det kan ikke undgås helt, selv om den er i hylster, men problemet er større uden hylster. Uden hylster kan temperatursvingningen påvirke den så voldsomt, at den revner. Så brug hylster under transport - altid, men i særlig grad i frostvejr.

Stemning ved temperatursvingninger

Det problem, som ikke helt kan undgås, men er større uden etui, er det med stemningen. Ved ovennævnte temperatursvingning glider den uundgåeligt ud af stemning, og det kan tage tid at genoprette. Når du går ind i det opvarmede lokale, så vent med at stemme, så guitaren kan nå at blive varm. Stemmer du med det samme, så kan du roligt regne med, at du bliver nødt til at stemme igen efter en tid.

Pas på varmekilder

Måske har du kunnet regne det ud, når jeg her har skrevet om det farlige ved store temperatursvingninger, men jeg skriver det alligevel: sæt aldrig guitaren op ad en tændt radiator eller anden tændt varmekilde. Du er formodentlig ikke så tosset som Jimi Hendrix, da han sluttede en optræden med at tænde ild til guitaren, men at sætte den op ad en tændt varmekilde kan give samme resultat - ikke bogstaveligt at den brænder, men at den snart bliver ubrugelig. Sørg altid for at den er i et lokale med nogenlunde ensartet temperatur og helst også med lav fugtighed. Kan det sidste ikke lade sig gøre, så må du opbevare den i etuiet.
Håber at du hermed redder din guitar gennem vinteren.

Fysiske skavanker og guitarspil

Kan fysiske skavanker stå i vejen for at spille guitar eller andre instrumenter?
I nogle tilfælde kan de godt, nogle har måttet opgive at spille blæseinstrumenter på grund af for svage lunger eller hvis de har en lunge- eller luftvejssygdom. Men guitaren er ikke et blæseinstrument, så her er vejrtrækning ikke noget problem, bortset fra at den helst skal være afslappet, så du ikke spænder unødigt når du spiller - det gælder alle musikinstrumenter. Her er det hænderne og fingrene.
Der er eksempler på guitarister, der har overvundet de utroligste handicaps - jazzguitaristen Django Rheinhart havde mistet ring- og lillefinger på sin venstrehånd ved en arbejdsulykke, men alligevel formåede han at blive mere skrap med sine to fingre end mange andre med fire og står i dag som mesteren i den særlige franske udgave af jazzen kaldet zigeunerjazz. Så uanset hvad problemet er med dine hænder - om du mangler et led på en finger, måske ligefrem mangler en finger eller synes du bare din hånd er for lille eller fingrene for tykke - fortvivl ikke, det kan overvindes. Selvfølgelig skal der øves, men det skal der altid selv med de optimale hænder og fingre.
Nogle handicaps er selvfølgelig så store, at de ikke kan overvindes, hvis f. eks. den ene arm er lam. Jeg tror næppe nogen med så store handicaps overvejer at starte med guitarspil lige så lidt som en i kørestol vil søge job som portør. For mig at se skal handicappet være i den størrelsesorden for at det er en hindring. Andre "småting" kan overvindes.
Så mangler du en finger, et led eller har bare nogle værre pølsefingre eller små hænder - fat mod og klø på!

Gademusikere

Det er blevet legalt at spille på visse gader i København og andre byer inden for en vis tidsramme - ikke som i tresserne, hvor folkesangeren Cæsar havde et polititilhold for at spille på Strøget i København. Derfor er gademusikere også en stor del af gadebilledet, og fordi der er mange skal de ikke vente den store indtægt fra dem, der smider noget i deres kasser. Kun dem, der på en eller anden måde gør noget usædvanligt, river folk med sig, kan få folk til at smide en mønt i et glas.
Så med andre ord: de guitarister, der spiller udgave nummer jeg ved ikke hvad af Blowin' in the Wind eller Me and Bobby McGee trækker ikke gavmilde mennesker til sig. En stor del af gademusikerne er også slet og ret tiggere med et musikinstrument. De kunne lige så godt sidde med en fremstrakt arm som andre tiggere.
Men det hænder dog, at en gademusiker hæver sig. I København har vi i flere år haft Yul Anderson, der gør noget så usædvanligt som at få et helt opretstående klaver ud på gaden og så sidde og spille sin improviserede solo-jazz.
Det hænder også, at der er guitarister, der laver noget lidt usædvanligt - som at spille klassisk guitar midt på gaden eller dem, der kan lave nogle solostykker eller få folk til at synge med. De kan trække folk til.
Men er du en af dem, der vil prøve at spille på gaden, så gør det ikke for at skaffe en ekstra indtægt. Det sker ikke mere, kun hvis du skiller dig ud fra mængden. Gør det for at prøve at spille for et publikum, hvis du ikke har gjort det før, eller for at gøre reklame for din musik. Til de formål er det godt nok.
Gå så lige en tur i din by og prøv at lægge mærke til nogen gademusikere.

At høre sig selv

Nu har jeg i et stykke tid lavet podcasts/lydfiler til flere af indlæggende på denne blog af den simple grund at adskillige ting vil fungere bedst, når de besøgende har mulighed for at høre hvordan det lyder, evt. også med en mundtlig forklaring, der supplerer den skriftlige.
Det har også givet mig mulighed for at høre mig selv, og jeg har set, at det er nok en gavnlig ting for alle musikudøvere. Her kan man straks høre, hvilke unoder man er slem til at lave og som man ikke opdager selv, når man sidder og spiller. Adskillige ting, som jeg skulle publicere her, måtte jeg tage om et par gange eller skære noget i.
Før i tiden var det båndoptageren, der kunne gøre denne gavnlige funktion, i første omgang den såkaldte spolebåndoptager. Den havde efter sin tids forudsætninger udmærket lydkvalitet, men var klodset og besværlig. Så kom kassettebåndoptageren, som var mere handy, men var en svækkelse af lydkvaliteten.
Ved den digitale revolution fik vi først de såkaldte DAT-bånd, der reducerede båndstøjen betydeligt. I dag kan man indspille på sin computeren med en god mikrofon eller med en mp3-optager, som kan haves i lommen. Her får man absolut den bedste optagekvalitet, der så yderligere kan forbedres med den rette software.
Men selv om du måske ikke lige har ambitioner om at udgive noget, hverken på Nettet eller CD, så kan det være en god hjælp at indspille bare for at høre dig selv. Det er absolut en mirakelkur til at fjerne diverse unoder.
Mikrofoner af god kvalitet og mp3-optagere kan købes i de musikforretninger, der handler med elektrisk udstyr.