Sværhedsgrad på guitaren

Når man underviser andre, så bruger man meget tid på at vurdere sværhedsgraden, guitarunderviseren er ingen undtagelse fra den regel. De fleste undervisere har  også opdaget, at det kan være en vanskelig ting at vurdere, her må guitarspil siges heller ikke at være nogen undtagelse. Det er også en generel regel i undervisning, at begynderundervisning kan være vanskelig for underviseren, for han/hun har  lagt begynderfasen så langt bag sig, at vanskelighederne er glemte. Igen: guitarstoffet er ingen undtagelse.
Hvad der er svært er ofte en meget subjektiv ting. Selv totale nybegyndere kan opleve forskellige ting som meget svært og dem, der er kommet videre, kan også have forskellige opfattelser af, hvad der er svært. Nogle vanskeligheder kan dog siges at være almindeligt forekommende.

Melodi contra akkord

Før i tiden anså man det for en sand udfordring at spille melodispil på guitaren, akkordspil vrængede man ad og kaldte "alt for let, der springes over hvor gærdet er lavest." I dag er det  almen kendt, at akkordspil i hvert fald er fysisk sværere end melodispil af den simple grund, at en enkelt tone er lettere at få til at klinge rent end en akkord, for der er ingen fingre på nabostrengen, som fingeren på tonen kan komme i karambolage med.   Begyndere har det ofte svært med akkordspil af den grund, at det er svært at få fingrene sat rigtigt. Tilmed har de  ikke vænnet sig til at trykke en streng ned og bliver hurtigt ømme. Det betyder ikke, at det ene er dårligere end det andet, hver ting til sit formål.
Skal man så starte med at lære melodispil? Det er ikke entydigt at svare på. Nogen nystartede guitarister vil jo primært eller udelukkende bruge guitaren til sangledsagelse og kan ikke vente med at komme i gang med det. Det er fair nok, men på et tidspunkt kommer der så til at mangle meget i forståelsen af akkorderne og deres sammensætning, hvis man ikke har noget kendskab til musikkens elementer i øvrigt - med mindre man da kender noderne fra at have spillet andre instrumenter før. Mange ting bliver her svære at forklare. Det ideelle  kunne være at lære melodispil og akkordspil sideløbende, men nogle vil sikkert opleve det som en stor mundfuld.

Akkorders sværhedsgrad

Der kan endda være forskel på, hvilke akkordskift der opleves som svære. Det er  almindeligt at starte med D og A7, fordi de ligger tæt på hinanden, men jeg har  oplevet, at nogle synes skiftet mellem A og E7 var lettere. Indrømmet: den tredje akkord i D-dur, G, er noget tung at danse med for begyndere, på det punkt må A-dur, der har D som tilsvarende akkord siges at være lidt lettere. Men indrømmet: det er  lidt trist bare at blive på de to akkorder, når den tredje akkord nu lukker op for rigtig mange sange.
Barrëgreb, hvor fingeren lægges hen over alle seks strenge, får mange til at løbe skrigende væk. De er også fysisk stride at tage. Så kender jeg bare guitarister, der foretrækker at bruge barrëgreb, fordi de er lettere at huske end de åbne greb. Det er jo sandt, der skal kun huskes nogle få greb, så er det bare at flytte dem op og ned. Det kræver så bare, at man fysisk er kommet lidt i form med gribehånden, så man kan tage dem.

At holde takten

Det med takten er noget, som mange har svært ved, og de fleste musikundervisere har nok opdaget efter nogle års erfaring, at nogle elever aldrig lærer det. Det er et område af musikken, hvor det må siges at enten kan man det (når man først har fået det lært) eller også kan man ikke. Dog bør ingen musikunderviser fælde dommen umulig for hurtigt, indlæring tager tid. Det må bare ses i øjnene, at sidder man overfor en, der slet ikke kan finde ud af det med takten, så er der ingen mirakelløsning.
I det hele taget er der  ikke nogen færdig løsning på problemerne omkring sværhedsgrad. Et godt pædagogisk princip i al stof, som der undervises her, er få og små skridt ad gangen. En akkord ad gangen, en tone ad gangen, en nodeværdi ad gangen osv., så vidt som muligt i logisk forlængelse af det allerede indlærte.