Bluegrass bandet fra Göteborg South Drive var så forbi Karens Minde i Sydhavnen i fredags, og de gav så en herlig prøve på deres egen fortolkning af genren. Langt på vej ledte de tanken hen på newgrass - den nyskabende bluegrass - som den var i tresserne og halvfjerdserne, hvor man indoptog meget fra andre genrer, især fra rocken. Tendensen er jo nok med mange bands udenfor USA, at de ofte er mere traditionsbundne end dem fra genrens hjemland, men South Drive var absolut ikke bundet af normer. Alligevel var deres musik stadig genkendelig som bluegrass.
Især var de meget stærke på det vokale område. Men også deres spil stod stærkt, især banjospillet. Guitaren var mest henvist til backup i en rytme, der var meget præget af rockguitar, men i et enkelt nummer stod den lige frem med en køn lille solo. Jeg hæftede mig også ved, at kontrabassisten ikke bare spillede den sædvanlige vekselbas, men gav nogle basløb med et raffinement, der nærmede sig basspil i jazzen.
Fin aften med lidt anderledes, men stadig genkendelig bluegrass musik.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Velkommen til at give en kommentar: