mandag den 31. oktober 2011

Moderne fingerspil . 8. lektion Vigtige elementer i sangarrangementer

Start med første lektion
Så er vi noget til ottende lektion.
Som sædvanlig ugens mønster:

Vi startede i lektion 1 med at få tommelfingeren til at holde en regelmæssig puls på de dybe strenge og så lagde vi toner på de høje strenge med de andre fingre, nogle mellem taktslagene - synkoperede som det er karakteristisk i dette fingerspil - og andre på taktslagene. Vi har lært at bruge det til sangledsagelse.
Sidste gang startede vi så med at lære at kombinere dette fingerspil med melodi ved hjælp af Texas-folkesangen Red River Valley. Har du fået øvet det? Jeg forventer ikke , at du har nået at kunne det perfekt til i dag, men du har fået begyndt, fortsæt med at øve det.
Fortsæt også med at øve melodier efter gehør og prøv at kombiner dem med bassens regelmæssige puls. Jo mer du gør det, jo bedre bliver du til det.

Hvis du har lært at spille fjerde version fra sidste uges pdf-fil af Red River Valley bare nogenlunde, så er du godt på vej til at se, hvordan det fungerer med dette moderne fingerspil. Jeg vil foreslå dig at synge sangen med guitarledsagelse med nogle af de mønstre, som du har lært indtil nu, og så mellem et par af versene spille melodien med tommelfingerens regelmæssige puls - hør mig gøre det på podcast. Sådan fungerer det i moderne folkemusik med denne stil. Det er så også almindeligt, at man synger til guitarens melodi, det kan du også gøre. Nu kan det ske i starten, at du bliver usikker når du skal til at spille solo, så du gør et ophold. Øv sangen langsomt i starten, så dette ophold ikke opstår.

Nu hvor du har lært grundprincippet i denne fingerspilsstil - tommelfingerens takt, de synkoperede harmonitoner, mønstrene til sangledsagelse og melodifremførelse på de tre lyse strenge - så er det på tide, at du introduceres til nogle andre vigtige begreber.

Det, som du gør når du spiller melodien instrumentalt mellem to vers som før, kaldes en solo. Her spiller du i starten melodien slavisk, men der kan også improviseres, hvad du nok skal komme til på et tidspunkt.

Et break hedder det, når guitaren spiller nogle instrumentale takter mellem versene, som kan bygge over et akkordforløb  fra verset eller bare en akkord. Hør et eksempel i Streets of London. Her er et break du kan bruge til Red River Valley, der er løseligt baseret på melodiens sidste takter:

Break'et til Red River Valley på tablatur

Tablatur med andet break til Red River Valley
Det hedder forspil, intro eller lead-in, når der spilles et par fraser baseret på udvalgte takter fra melodien i starten. Det kan ofte være identisk med break'et som i Streets of London-eksemplet, måske er det bare de sidste to takter i melodien. Her er et forspil til Red River Valley:

Tablatur til Red River Valleys forspil

Fill-in hedder en lille melodisk frase som lægges i akkompagnementet der, hvor der er en pause i sangens melodi, enten fordi den har en lang tone eller en længere pause. I Red River Valley er der en sådan pause i takterne   . Her har du nogle fill-ins:
Tablatur til første fill-in på C-akkorden
C-akkord, takt 4-5
Tablatur til fill-in på G-akkorden
G-akkorden, takt 8-9
Tablatur til fill-in på F-akkorden
F-akkorden, takt 12-13
nding tag eller sluttag, som vi kan kalde det på dansk er en lille krølle på halen, som guitaren laver efter sidste veres, der markerer sangens afslutning. Her ser du et eksempel på sådan et sluttag i C:
Eksemplet på sluttag på tablatur

Anden gang jeg spiller Red River på podcasten er med disse finesser lagt på. Øv dig i at lægge dem på. Hvis det får dig til at blive usikker på de steder, hvor det kommer, så øv det langsomt.

Ugens klassiker er det gamle Peter, Paul & Mary-hit Puff the magic dragon. Hør mig synge den på podcasten.
9. og næste lektion
Variationen af fingerspillet, hvor tommelfingeren slår på bare en basstreng, bruges især i blues.

lørdag den 29. oktober 2011

Eksperimenterende tjekkisk bluegrass

Ingen tvivl, Tjekkiet er blevet det førende europæiske land i den amerikanske bluegrass-musik, og det var fredag aften en god oplevelse at høre den virtuose guitarist Slavek Hanzlik med sit band Grooy Licks, der udover ham selv bestod af to på banjo og mandolin - de to var brødre og meget yngre end Slavek selv, men de kunne deres kram lige så godt på deres instrumenter som Slavek kunne på guitaren.
Det var bluegrass, der i den grad eksperimenterede og brød genrens grænser, så det nærmest endte i hvad man i dag vil kalde ny akustisk. Slavek er ikke det store som sanger, hvad han også selv indrømmede og derfor stod instrumental numrene stærkest. De tre tjekkere kunne spille op til hinanden og udvikle musiknumrene i flere overraskende retninger. Selv traditionelle fiddletunes endte helt uforudsigelige steder.
Værd at bemærke i hans guitarspil var også, at han mestrede D-dur, der ellers er en vanskelig toneart i denne genre og flere steder brugte alternative stemninger, mest dropped D. Han klarede også at komme godt op på gribebrættet og udnytte dets muligheder.
Det var ikke første gang Slavek Hanzlik var her - forhåbentlig heller ikke sidste.

fredag den 28. oktober 2011

Kom i gang - 4.lektion Den første mol-akkord

Start med første lektion

De første gange har du lært D-durakkorden og A7 og har fået en øvelse i at skifte mellem de to. Du har også lært de basale taktarter, 2/4, 3/4 og 4/4. Sidste gang præsenterede vi dem og du fik børnesangen Blæksprutten Olsen som eksempel på 3/4-takt.
Jeg håber, at du har fået øvelse i at tage de to akkorder uden mislyde og at skifte mellem dem. Så vil du nemlig kunne spille mange sange med disse to akkorder. Du kan hente min pdf-fil Begyndersange på to akkorder. Den indeholder nogle eksempler, og på podcasten til dette indlæg vil du kunne høre mig spille og synge to-tre vers af hver af dem, så du også kan prøve dem du ikke kender i forvejen.
Læs mit indlæg At kunne synge til guitaren.
Ellers skal vi så i dag lære den første mol-akkord. Vestlig musik har to typer tonearter, dur og mol. Vi startede så i dur, det er den mest udbredte af de to, men vi går så videre med mol, der er mere mørk, blød o glidt trist. Ligesom i dur starter vi med at lære en akkord, det bliver A-mol:

Diagram over A-molakkord for guitar
Am
Lær den som du lærte de to første akkorder.
Mol er mere udbredt i Østeuropa end i Vesteuropa, så det er også karakteristisk, at den sang vi får med kun en akkord er en ungarsk folkemelodi - bare rolig, teksten er dansk. Det er Jeg har fanget mig en myg:

Jeg har fanget mig en myg med taktslagsangivelser
Skråstregerne ovenover angiver, hvor slaget skal komme. Hør den også på podcast. Når du kan den, så prøv andet vers:

Denne støvler har jeg her,
de er meget fine,
den som disse støvler ser
kommer til at grine
Der er store huller i,
tæerne bli’r kolde.
Syn’s du det er snyderi,
må du fedt beholde

Næste gang går vi videre med at føje en akkord til, så du kan spille sange i mol med to akkorder.
5. og næste lektion
Du lærer en ny akkord, E7, og når du så får øvet skiftet mellem den og Am, så kan du spille til sange i mol med to akkorder.

Kom i gang 8. lektion - Flere sange i mol

Start med første lektion
Har du øvet skiftet mellem Am og G, som vi så på sidste gang? Så bliver du nemlig i stand til at spille sange i den såkaldte modale mol. Den, som du har lært med E7, kalder man tonal.

Jeg har til i dag lavet en pdf-fil med flere sange i både tonal og modal mol på kun to akkorder. Der er sange, der blander tonal og modal mol, dem vender vi tilbage til i sidste lektion. I Ebbe Nielsens Spil bare løs, IV vil du kunne se flere sange i disse akkordgange.

Vi holder så pause fra at lære en ny akkord i dag. Du skal så også kun lære en mere her i forløbet, den kommer næste gang. Jeg vil opfordre dig til at spille løs med sange fra pdf-filerne, som du har fået til download. Øv ved at varme op med akkordskifte-øvelserne, som du fik vist i lektion 2 og spil så sange fra pdf-filerne. Hver gang du sidder og spiller dem, så øver du også akkordskiftene på en sjov måde.

Så vil jeg også opfordre dig til at finde listen over sange bag i sidste uges pdf-fil og find nogen sange du kender og godt kan lide. Prøv så at sætte akkorder til dem ved hjælp af øret alene. Vi var i en tidligere lektion inde på det med sange med kun to akkorder. Det er så lidt vanskeligere nu med tre akkorder, men det kan lade sig gøre. Start stadigvæk med D og bliv ved indtil det lyder mærkeligt, ligesom sidst. Så er det, at der nu er to akkorder at vælge imellem, i starten må du prøve dig frem. Du vil ofte kunne kende de steder, hvor der er G på, at der er et slags løft i melodien væk fra dens leje. At G er der så meget som i den om Storkespringvandet, det er en sjældenhed, det er ofte kun få takter i en sang, måske kun en takt. Men jo mere du sætter dig ned og prøver at lytte en sang af, des mere vil du efterhånden få træningen i at høre, hvor der kommer et G eller A7. Som i to akkordsangene ender det på D, for det meste - med meget få undtagelser - med en eller flere takter A7 forinden.

Men hør mig så også på podcasten synge et eller to vers fra dagens pdf-fil og prøv at syng nogle af disse sange til din egen guitar.
Hør på podcast
9. og næste lektion
Her lærer du en ny mol-akkord, D-mol og når den sammensættes med Am og E7 bliver du stand til at spille til sange i mol med tre akkorder

tirsdag den 25. oktober 2011

Guitarens dybeste rødder

Der er næppe nogen tvivl om, at første gang man har opdaget, at en streng gav en musikalsk lyd, det har været når jægeren skød pilen af mod sit bytte og hørte strengens "twaaang." Efterhånden har han så eksperimenteret lidt og presset på buen, så tonen blev højere. På et tidspunkt satte han så buen på sin mundhule, så lyden blev forstærket - denne mundbue findes stadigvæk i dag hos naturfolk. På et tidspunkt har man så sat en halv kokosnøddeskal på buen, der kunne forstærke lyden - sådan en kan også findes visse steder i Afrika i dag.
På et tidspunkt finder man så ud af, at hvis man sætter flere strenge på buen, så har de forskellig længde og danner derved forskellige toner. Det er så nok mere lyren og dermed senere harpen, vi ser begyndelsen til her.
Hvornår har man så fundet på at sætte strengene på et bræt og trykke dem ned med fingrene? Det står så hen idet uvisse, men vi har billeder af sådanne strengeinstrumenter fra det gamle Ægypten helt tilbage til cirka 2000 fvt. Denne måde at sætte strengene på et bræt og over en kasse, der forstærkede lyden endte i flere forskellige instrumenter, og guitaren er så en af dem

mandag den 24. oktober 2011

Moderne fingerspil . 7. lektion Læg melodien på

Start med første lektion
Så er vi nået til syvende lektion, og her har du ugens mønster, tag en G-durakkord:

Tablatur til fingerpicking mønster syv
Lær det som du lærte tidligere mønstre. Hør det på podcasten.

Hvorfor vi bruger C-dur her

I den sidste lektion handlede det om de måder man kunne variere med dette fingerspil, nemlig ved at du ikke spiller samme mønster en hel sang igennem, men bruger forskellige mønstre. Ved hurtige akkordskift kunne du godt bruge det samme mønster i hver takt, fordi akkordskiftet i sig selv får det til at lyder forskelligt.
Ugens klassiker sidst var i D, hvor du fik lært sus-akkorder, der er et meget brugt virkemiddel i denne stil.
Vi har ellers kørt meget i C indtil nu. I dag skal vi lægge melodi til dette fingerspil, og det bliver også i C-diur med sangen Red River Valley, som jeg sang på sidste lektions podcast for at du kunne høre, hvordan den var. Du fik også et link til teksten med akkorder, download den hvis du ikke har gjort det.
Jeg håber du inden du startede dette forløb havde spillet så længe, så du havde lært denne tonearts lidt vanskelige akkorder. Grunden til at jeg vælger C-dur trods de lidt svære akkorder er dels, at den er meget brugt i denne guitarstil, men også fordi, at når du nu skal prøve at lægge melodi på for første gang, så er det bedst, at melodien i starten holder sig på de tre lyse strenge og indenfor de første tre bånd. Tonerne på guitaren ligger sådan, at det lettest sker i C-dur. Spiller man f. eks. melodien i D-dur, så kommer vi let til at gå op på femte bånd eller mere - og det skal også komme for dig på et tidspunkt, men ikke første gang. Spiller man f. eks. i G-dur, så går melodien ofte ned på de dybe strenge - også noget du skal lære på et tidspunkt, men ikke første gang. Læs gerne her mit indlæg om tonearterne.
Download nu pdf-fil med tablatur til Red River Valley, men vent med at kigge til du har læst det næste.

Melodi på guitaren

Når du skal arrangere en melodi for dette moderne fingerspil, så lær først melodien på de tre tynde strenge og spil den som ren melodi der - se mit indlæg om melodispil med fingrene og om venstrehåndsteknikken. Jeg kan varmt anbefale dig at optræne en evne til at spille melodier efter gehør på de lyse strenge. Det er en træningssag, og du har muligvis som barn gjort det på mundharpe, som mange af os har. Prøv gerne om du kan lytte Red River Valley af.
Kig nu på pdf-filen. Her har du i første version "facit" hvordan melodien på den kører på de lyse strenge. Hør det også på podcasten. Øv det igennem nogle gange indtil det sidder.
Næste skridt bliver at sætte den sammen med tommelfingeren.
Start med at spille en bastone på første slag af hver takt, gerne akkordens grundtone. Her får du så trænet venstrehåndens teknik. For at du kan kombinere dette fngerspil med melodien, så skal venstre hånd holde den angivede akkorden som du har lært den. Mange meloditoner ligger i akkorden som den er, men ind imellem skal der så lige løftes en finger og lægges en finger på (ofte lillefingeren) for at få melodien frem. Øv det med denne "enkeltbas-stil." Den tid du øver det er ikke spildt, da man også bruger den i mange tilfælde især i keltisk guitar. Prøv efterfølgende at knipse en hel akkord med fingrene på første taktslag som i den tredje version på pdf-filen.

Læg den på bassen

Næste skridt bliver så at lægge vekselbassen som du lærte den allerede fra lektion 1 på melodien. Jeg valgte Red River Valley til første forsøg, fordi den er rytmisk enkel. Melodiens toner skal så falde lige på takten med tommelfingerens bas som rettesnor. Den fjerde version på pdf-filen viser det. Som sagt: hold akkorderne, løft en finger eller læg en finger på, se nøje på tablaturet og tænk efter, hvilken finger, der skal løftes eller lægges på. Jeg kan anbefale, at du lærer en takt ad gangen og spiller den om og om igen indtil den sidder - og sæt det så sammen til sidst.
Hvis du spiller melodi efter den klassiske teknik med at skifte mellem to fingre, så er det fint, men det kan ikke altid holdes slavisk i denne måde at spille på. Lad som hovedregel pegefingeren have ansvar for 3. streng, langfinger for 2. streng og ringfinger for 1. streng - og brug så den klassiske teknik, når der kommer mange hurtige meloditoner efter hinanden.
Du kan høre mig spille alle fire versioner på podcasten.
Her synger jeg også til sidst ugens klassiker, en gammel sang af Tom Paxton Last Thing on my mind. Fingerspillet på den er baseret på denne uges mønster.
8. og næste lektion
Intro til nogle væsentlige elementer i denne stil.

torsdag den 20. oktober 2011

Sange med akkorder i tekstbehandling

Tekstbehandling er en god hjælp, når der skal laves tekster. Det gælder også sangtekster, og det kan lade sig gøre at lave det med akkordangivelse. Det giver dog nogle specielle problemer, og da jeg formoder, at andre guitarister ind imellem kæmper med det, vil jeg lige give lidt vejledning her.
Jeg bruger selv Microsoft Word, så hvis nogen bruger andre tekstbehandlingsprogrammer, så må de undskylde. I bliver så nødt til at finde tingene i jeres program.

Opsætning af teksten

Sørg for en bred venstremargen, så versene kommer til at stå inde midt på siden, det er den måde vi traditionelt sætter vers op på. Jeg sætter den ved 4, det er en smagssag. Lav også en god overskrift med titlen, så man med det samme kan se på arket, hvilken sang det er. Overskrift 1 fungerer udmærket. Af hensyn til lov om ophavsret skal komponist og forfatter angives på arket, gør det under sangtitlen og sæt det i kursiv, så det er klart adskilt fra sangteksten.

Tekstens udseende

Når du skriver verset, så lav ikke linieskift ved hjælp af Enter alene, det er til afsnitsmarkering. Lav linieskift ved hjælp af Shift Enter, kaldet blødt linieskift, ellers vil programmet registrere den nye linie som nyt afsnit og blive ved med at rette første bogstav i linien til stort bogstav, selv om verset skifter linie midt i en sætning og derfor skal begynde med lille. Brug først Enter alene ved versenes sidste linier.
Kopierer du teksten fra Nettet, så sæt den ind på følgende måde for at undgå at få websidens formattering og progameringskoder med: klik på menuen Rediger, på rullegardinet på Indsæt Speciel, og i den dialogboks, der kommer op, skal du markere Ikke-formatteret tekst. Klik OK. Så har du den rene tekst, som du kan formattere efter egne valg.
Brug en letlæselig skrifttype, Courier er udmærket både på skærm og tryk, standarden i Word, Times New Roman, fungerer bedst på tryk. Når du skal formattere versene, så marker dem, vælg først Formatter-menuen og klik Skrifttype og vælg den i dialogboksen, som du foretrækker og til sidst OK. Klik dernæst på Formater og Afsnit. Lad alt andet være som det er, men under Afstand vælg i Efter-feltet 12. Når du går tilbage til teksten, så vil du se, at der er en god afstand mellem hvert vers.

Hvad teksten fylder

Få så vidt muligt teksten til kun at fylde et ark.
Hvis det er en sang med omkvæd, så gengiv det kun under første vers og skriv "omkvæd" eller "refræn" over det i kursiv. Skriv så "omkvæd" eller "refræn" efter hvert vers også i kursiv, så det kan skelnes fra sangteksten. Du kan markere og kopiere det CtrlC fra første vers og så sætte det ind ved hjælp af Ctrl V efter resten af versene, så går det lettere.
Marker sangteksten (tag ikke overskrift og kunstnerangivelse med) og sæt det op i spalter, hvis sangteksten alligevel fylder over en side. Klik så Formater, klik Spalter og vælg i dialogboksen to spalter. Det må ikke være mere, så risikerer man bare, at verslinierne skifter før slutningen. Så er teksten sat op i to spalter.
Hvis den er så lang, at den alligevel bliver på mere end en side, så husk at indsætte sidetal. Klik Indsæt, klik Sidetal og vælg i dialogboksen Øverst på siden. Klik OK. Det er også en god ide at lade sangtitlen være øverst på hver side, så man kan se hvor hvert ark hører til. Klik Vis, klik Sidehoved og -fod. Du er nu på sidehovedet, skriv sangens titel og klik så Luk på den fremkomne menubjælke, så du kommer tilbage til teksten igen.

Sæt akkordangivelser

Så kommer det vanskeligste, at sætte akkordangivelser på. Det skal gøres på første vers, er det til nybegyndere flere, måske alle. Her får du brug for Tabulatortasten, den knap med to modsatrettede pile til venstre på tastaturet. Sæt nu markøren ved begyndelsen af første linie, tryk Shift + Enter og gentag processen med resten af versets linier. Der er nu en ekstra tom linie til akkordangivelserne. Sæt markøren ved den første og på centimetermålet øverst klik så lige der, hvor akkorden skal være. Den stiplede linie kan være en hjælp, hvis tab-mærket ikke er helt nøjagtigt efter klikket, så træk det med musen til det rigtige sted. Tryk så på Tab-tasten og skriv akkordnavnet. Det vil så stå over det rigtige ord. Gentag processen, hvis der er akkordskift på linien, på de rigtige steder. Gentag det så med resten af verset. Du vil opdage, at akkorderne kan ligge på forskellige steder i linierne, så når du har klaret sidste linie må du ofte justere linierne i verset med nogle ekstra tryk på Tab efter at du har sat markøren ved akkordangivelsen. Det er en omstændelig proces, men du får så sat sangteksten med akkordangivelser flot op.
God fornøjelse med dine tekster.

tirsdag den 18. oktober 2011

Fremragende bluegrassguitarist fra Tjekkiet kommer

Vi er mange, der nød de tidligere koncerter med den tjekkiske bluegrassguitarist Slavek Hanzlik, så det er en glæde at kunne fortælle, at han nu kommer til Danmark igen med sit band Groovy Licks. Han giver to koncerter, først 28. oktober kl. 20 i Karens Minde Kulturhus på Wagnersvej i Sydhavnen og så 29. oktober kl. 20 i Biografen i Stege, entreen er 100 kr. begge steder.
Slavek Hanzlik er en af de førende musikere indenfor bluegrass i Tjekkiet, der også efterhånden er blevet det førende europæiske land i bluegrass. Han mestrer til fulde den karakteristiske bluegrassstil med plektret og kan lave soloer, der bevæger sig godt op og ned ad gribebrættet. Yderligere har han en god sangstemme og hans repertoire spnder meget vidt fra traditionelle bluegrassnumre til sange af Bob Dylan og John Fogerty.
Så bor man indenfor transportrækkevidde af de to koncertsteder, så er der god grund til at afsætte en aften til at høre eller genhøre denne supermusiker fra Prag.
Tag en smagsprøve:

mandag den 10. oktober 2011

Moderne fingerspil . 6. lektion Variationsmuligheder

Start med første lektion
Forrige lektion.
Også denne gang skal vi have "ugens mønster" som jeg vil opfordre dig til at lære:


Når du efterhånden har lært flere mønstre, så vil jeg fortælle, at du ikke nødvendigvis skal spille samme mønster en hel sang igennem. Det skal du gøre, når du har lært et nyt mønster for at få det indøvet, men ellers er denne fingerspilsform karakteriseret ved, at man frit spiller forskellige mønstre som det falder en ind gennem en sang - bare med den ene faste regel, at tommelfingeren skal holde takten. Jeg vil opfordre dig til kreativitet og finde på nye mønstre selv.
Det er muligt, at du stadig er så usikker på dette nye fingerspil, så du ikke helt kan gøre det, men prøv at spille en sang du kan, f. eks. den kære Blowin' in the Wind, hvor du skiftevis spiller det første mønster vi lærte og så et andet. Det kan være en god begyndelse til at få løsnet hånden op.

Jeg har tidligere sagt, at dette fingerspil kan kombineres med melodi, så akkorderne kombineres med melodi. Det tager vi hul på i næste lektion, og jeg vil opfordre dig til at lære sangen Red River Valley med akkorder (bare anslag) til næste gang. Downlaod Red River Valley. Du kan høre mig synge den på podcasten.

Jeg vil i denne lektion vise dig, hvordan det moderne fingerspil allerede nu kan lyde meget melodisk. Netop ved som ovenfor at skifte mellem fingerspilsmønstrene kan det danne en hel lille melodi, der kan være en modmelodi, en slags andenstemme, til den sang, der synges. Netop skift mellem mønstrene kan være fint, når den samme akkord kører over flere takter. Her er det yderligere et godt middel mod monotoni.
Du kan høre et eksempel på podcasten.
Men du kan også ved hurtige akkordskift - hvor hver akkord kører en takt ad gangen - spille det samme mønster, her kan akkordskiftet helt af sig selv danne en lille melodi. Prøv at spille vampen på denne måde.
Du kan høre eksempler på podcasten.
Ugens klassiker i dag er Ballad of Easy Rider af sangeren og guitaristen Roger McQuinn, der var leder af det legendariske band The Byrds. Denne gang er det så i D, her kan du så få øvelse i at spille med 4. og 3. streng som basstrenge. Den veksler i første linie mellem D, Dsus4 og Dsus2.
Dsus4 tager laver du ved at tage den gængse D-akkord og så lægge lillefingeren på 1. streng, 3. bånd.

Dsus2 tager du som den gængse D-akkord, men du løfter langfinger væk, så 1. strengen bliver løs.

Akkorddiagram for åben Dsus2 akkord
Dsus2

Her har du tekst og akkorder til Ballad of Easy Rider, du bruger det samme fingerspilsmønster, som du lærte skridt for skridt til Blowin' in the Wind. Hør podcasten.


OBS! Næste gang bliver først om fjorten dage. Det betyder ikke, at der ikke kommer indlæg på bloggen, men dette kursus her springer en uge over. God efterårsferie, hvis du er en af dem, der holder den. Husk sangen.

Du lærer her at lægge melodien på fingerspillet

fredag den 7. oktober 2011

Kom i gang - 6. lektion: En akkord der baner nye veje

Start med første lektion
Vi har indtil nu set på akkorderne D og A7, og Am og så E7, som vi lærte sidste gang.
Vi skal nu i dag lære den nok hidtil sværeste akkord. Jeg håber, at du nu er så godt i gang, at du har mod på at kaste dig ud i det. Det er en G-akkord.
Diagram over G-durakkord for guitar
G

Den ser sej ud, ja, og du vil nok opdage, at det er lidt af et stræk, som du skal gøre med fingrene her. Men øv dem som du har øvet akkorderne hidtil, en streng ad gangen først.
Når du kan den, så prøv at spille den til Mester Jakob og Ro din båd fra første lektion. Du vil blive nødt til at sætte din sangstemme langt ned for at det passer til akkorden, det er muligt at du så sidder og tænker: mon han tror, at jeg er Johnny Cash? Men om du ikke lige kan klare at gå så langt ned med stemmen, så får du da lært G-akkorden. Her er det også lovligt at bruge en capo.
Hør på podcast

Det betaler sig at gøre indsatsen med denne hampre akkord, for når den lægges til D og A7, så stiger antallet af sange, som du er i stand til at ledsage eksplosivt. De fleste folkelige sange i dur kan synges på de tre akkorder. Hvis den også lægges til Am, så bliver der en del meget gamle sange, som du vil kunne, det kommer vi til næste gang.

Så øv dig i at skifte mellem D og G, 4 gange hver, som du har øvet tidligere skift. Øv så i at skifte mellem G og A7, det er almindeligst forekommende fra G til A7, det er sjældent den anden vej. Læg mærke til, at ved skiftet mellem D og G, der skal ringfingeren bare rykke en streng op og ned, de to andre fingre skal så lige gør et hop, men øv dig i at gøre det så lille som muligt, at tage den korteste vej.

Lad din daglige øvelse nu bestå i, at du har det lidt sjovt med at spille de gamle to-akkordsange - og øv så G og skiftene - slap så af med nogle af de gamle sange igen.
Som den første sang med tre akkorder får du her det gamle hit fra tresserne om det store stygge Storkespringvand, eller Ali Bali som den også kaldes efter omkvædet. Øv den langsomt i starten, så der ikke bliver nogle ophold ved endnu uvante akkordskift.
Første vers af Ali Bali med akkordangivelser
Der er mange skift til G i forhold til hvad der elleres er normalt i 3-akkordsange, men så får du øvet skiftet.

Her er resten af teksten:

Omkvæd:
Drenge og piger med cowbowbukselår
bare tæer og Beatles-hår
samles flokkevis på Ama'rtorv
ved det store stygge Storkespringvand.

Omkvæd:
Folk forarges, pladsen burde ryd's
det' for groft det sku' forbyd's
der er en del, der si'r de alle burde skydes
ved det store stygge Storkespringvand.

Omkvæd:
Al den pænhed er som kloroform
kedsomheden er enorm
men protesten ender som en storm,
i det store stygge Storkespringvand.

Ali bali, ali bali bi
luk dit sæveøje i.
det fik du fordi vi gik forbi
det store stygge Storkespringvand.

G-dur akkorden sættes sammen med A-mol og du bliver dermed i stand til at spille i den molvariant, der kaldes modal mol.

torsdag den 6. oktober 2011

Bert Jansch er død, 67 år

Den 5. oktober bukkede den skotske folksinger og guitarist Bert Jansch under for lungekræft. En af folkemusikkens pionerer netop på guitaren er hermed ikke længere iblandt os, og mange af os, der håbede, at han ville komme endnu en tur til dette land og give koncert må hermed erkende, at sådan bliver det ikke.

Starten.

Han blev født den 3. november 1943 i Glasgow og begyndte at spille guitar allerede i den tidlige skolealder. I lighed med mange andre britiske musikere af sin generation tog han de amerikanske musikformer til sig - det var især blues og oldtime musikken, der begejstrede ham - samtdig med at han havde fødderne plantet solidt i sit eget lands folkemusik. Han flyttede til London i starten af tresserne og sluttede sig til den kreds af folkemusikere, der samledes i det gamle kunstnerkvarter Soho. Her havde han stor indflydelse på en mand som Donovan og samarbejdede en hel del med den virtuose klassiskprægede guitarist John Renbourn.
Debutten udkom i 1965, og denne første lp indeholdt ikke kun sange, men også instrumentalnumre, størstedelen komponeret af Bert selv, omend undtagelsen Angie, komponeret af en lidt ældre guitarist Davey Graham, skulle blive en af hans glansnumre. Han udviste stor virtuositet på guitaren med en fusion af blues og britisk folketone, og på sangene var guitaren ikke bare underlægning til sangene, men havde en selvstændig stemme. På den måde banede han veje for brugen af guitaren i folkemusikken, som blev betrådt af folk som Donovan, Ralph McTell, Paul Simon og mange andre. Som man senere fik begrebet singer-songwriter kom Jansch til at lægge grund til det parallele begreb guitarist-composer, en guitarist der optræder med egne kompositioner.
Han var så bestemt ikke ueffen heller som singer-songwri
ter. Flere af sangene på debutten som Strolling down the Highway og Running from Home handlede om det svære i at finde sin plads i livet. Den mest opsigtsvækkende sang var dog Needle of Death om en ung narkoafhængig pige, der dør af en overdosis. Den genindspillede han ti år senere på den smukke lp L.A. Turnaround, som han lavede med pedal steel guitaristen Red Rhodes i USA. I en tid hvor det var mode at romantisere narko og mange anså det som bevidsthedsudvidende sang han en sang om, hvor tragisk legen med de hårde stoffer kunne ende. Her i Danmark troede man, at dette problem nok aldrig blev så stort her, men det kom ikke til at passe.

Samarbejder med andre.

Kort efter debuten dannede han bandet Pentangle med sin makker John Renbourn, der stod for en slags folk-jazz og udover de to herrers guitarspil også havde sangerinden Jacqui McShee som et stærkt kort. På et tidspunkt lavede de to herrer også en høreværdig duet-lp Bert & John.
Han fortsatte sideløbende solokarrieren med den ene fremragende plade efter den anden. Midt i halvfjerdserne, da jeg var blevet teenager, var han en hyppig koncertgæst i København. På et tidspunkt gav han sig endda tid til at indspille en lp, Poor Mouth, på Gyldendals pladeforlag ExLibris med et nydannet band. Denne plade indeholder velspillet folkrock afbrudt af guitarsolostykker og især sidder den skotske folkesang Currough of Kildare lige i øjet.

Det videre forløb.

På et tidspunkt holdt han op med at give koncerter, da han har verdens største lampefeber, men et besøg på Skagen Festivalen i 1988, som blev optaget og vist af DR, afslørede ham som stadig i fuldt vigør. Hans pladeindspilninger de sidste to tiår har bestemt heller ikke slækket på kvaliteten.
Men han gik bort - lidt for tidligt, vil man sige i dag med vores gennemsnitslevealder. Med tanke på alle de folkemusikere, der har lavet fremragende ting efter at være gået ind i den tredje alder, må man sige, at det var trist gode gamle Bert ikke nåede det. Det er en af folkemusikkens banebrydere af især det raffinerede guitarspil, der nu er gået bort. Jimmy Page fra legendarisk Led Zeppelin kaldte ham for den akustiske guitars Jimi Hendrix. Hvis klassiske skribenter kunne overvinde noget af snobbarrieren, kunne de have kaldt ham den stålstrengede guitars Segovia. Mere end nogen anden åbnede han den stålstrengede akustiske guitars muligheder.
Måtte hans minde leve evigt.
Prøv at finde ham på CDON.COM

Zigeunerjazz live onsdag aften

Den 7. september - i morgen aften - giver den danske jazzguitarist Jakob Fischer og hans trio koncert kl. 20 på jazzCup i Gothersgade sammen med franskmanden Francesco Cali, der spiller den i jazzsammenhæng sjældent forekommende harmonika. Den skulle oprindelig have været holdt i Copenhagen Jazzhouse, der ikke helt er kommet sig over vandskaderne endnu. Alle, der holder af zigeunerjazzen som man kender det fra Django Rheinhart og af brasiliansk musik vil med garanti få en dejlig aften, for den nyudgivne cd er absolut et fund af god musik inden for de to kategorier. Jakob Fischer er for tiden den førende danske jazzguitarist, og med denne cd-udgivelse og denne koncert viser han, at han er villig til at prøve mange forskellige projekter. Det skal nok blive en dejlig aften.
Fra Jakobs hjemmeside kan der høres nogle smagsprøver fra cd'en så snart man går ind på startsiden:

Jakob Fischer, jazzguitarist

Vel mødt på Jazzcup i morgen aften.

mandag den 3. oktober 2011

Moderne fingerspil . 5. lektion Intro til "ugens mønster"

Start med første lektion
Forrige lektion
Nu håber jeg, at det er kommet så langt, at du er fortrolig med at spille fingerspils-mønstret til alle akkorder. Du har så lært grundprincippet i det, tommelfingeren der slår takten og de synkoperede toner oven på med de ikke synkoperede, der så også findes. Der er flere mønstre end det ene, som du har lært, og i resten af forløbet her vil jeg have som fast indslag "ugens mønster", der viser et fingerspilsmønster, som du kan lære som du lærte det første. Denne uges mønster ser sådan ud:
Du kan høre det på podcast
Øv det, og husk, du kan også øve det med afvekslingen af tommelfingerens tone som det første. Øv så også både det første vi lærte - og "ugens mønster" på sange, som du godt kan lide og som du allerede er fortrolig med at spille.

Her i dag vil jeg foreslå dig at prøve Jeg ved en lærkerede:

Jeg synger og spiller den på podcast
Den vil komme til at lyde meget som den måde Erik Grip spiller den på.
Fremfor alt: øv det om og om igen!
Jeg har også til denne uge lavet en pdf-fil, Fingerpicking øvelser, som du kan høre mig spille på podcasten. Download den og øv 5-10 af øvelserne dagligt, så vil du snart få dette fingerspil ind i fingrenes hukommelse.
Læs lige indlægget Hvorfor øvelser på guitaren?

Her er resten af teksten:

I reden er der unger
og ungerne har dun.
De pipper, de har tunger,
og reden er så lun.

Og de to gamle lærker,
de flyver tæt omkring.
Jeg tænker nok, de mærker,
jeg gør dem ingenting.

Jeg lurer bag en slåen.
Dér står jeg ganske nær
Jeg rækker mig på tåen
og holder på mit vejr.

For ræven han vil bide
og drengen samle bær.
Men ingen skal få vide,
hvor lærkereden er.

Udover ugens mønster så vil jeg også lave ugens klassiker, en sang, som har fået klassikerstatus med netop dette fingerspil. Det startede allerede sidste gang med Dylan-sangen Don't think twice, i dag bliver det så Simon and Garfunkels The Boxer.
Du kan høre mig fremføre den på podcast, følg linket til sangens tekst og akkord.
6. og næste lektion
Du lærer forskellige måder at variere fingerspillet på og hvordan forskellige mønstre kombineres.