fredag

Kom i gang 8. lektion - Flere sange i mol

Start med første lektion
Har du øvet skiftet mellem Am og G, som vi så på sidste gang? Så bliver du nemlig i stand til at spille sange i den såkaldte modale mol. Den, som du har lært med E7, kalder man tonal.

Jeg har til i dag lavet en pdf-fil med flere sange i både tonal og modal mol på kun to akkorder. Der er sange, der blander tonal og modal mol, dem vender vi tilbage til i sidste lektion. I Ebbe Nielsens Spil bare løs, IV vil du kunne se flere sange i disse akkordgange.

Vi holder så pause fra at lære en ny akkord i dag. Du skal så også kun lære en mere her i forløbet, den kommer næste gang. Jeg vil opfordre dig til at spille løs med sange fra pdf-filerne, som du har fået til download. Øv ved at varme op med akkordskifte-øvelserne, som du fik vist i lektion 2 og spil så sange fra pdf-filerne. Hver gang du sidder og spiller dem, så øver du også akkordskiftene på en sjov måde.

Så vil jeg også opfordre dig til at finde listen over sange bag i sidste uges pdf-fil og find nogen sange du kender og godt kan lide. Prøv så at sætte akkorder til dem ved hjælp af øret alene. Vi var i en tidligere lektion inde på det med sange med kun to akkorder. Det er så lidt vanskeligere nu med tre akkorder, men det kan lade sig gøre. Start stadigvæk med D og bliv ved indtil det lyder mærkeligt, ligesom sidst. Så er det, at der nu er to akkorder at vælge imellem, i starten må du prøve dig frem. Du vil ofte kunne kende de steder, hvor der er G på, at der er et slags løft i melodien væk fra dens leje. At G er der så meget som i den om Storkespringvandet, det er en sjældenhed, det er ofte kun få takter i en sang, måske kun en takt. Men jo mere du sætter dig ned og prøver at lytte en sang af, des mere vil du efterhånden få træningen i at høre, hvor der kommer et G eller A7. Som i to akkordsangene ender det på D, for det meste - med meget få undtagelser - med en eller flere takter A7 forinden.

Men hør mig så også på podcasten synge et eller to vers fra dagens pdf-fil og prøv at syng nogle af disse sange til din egen guitar.
Listen to "Lær at spille guitar" on Spreaker.
9. og næste lektion
Her lærer du en ny mol-akkord, D-mol og når den sammensættes med Am og E7 bliver du stand til at spille til sange i mol med tre akkorder