Ingen tvivl, Tjekkiet er blevet det førende europæiske land i den amerikanske bluegrass-musik, og det var fredag aften en god oplevelse at høre den virtuose guitarist Slavek Hanzlik med sit band Grooy Licks, der udover ham selv bestod af to på banjo og mandolin - de to var brødre og meget yngre end Slavek selv, men de kunne deres kram lige så godt på deres instrumenter som Slavek kunne på guitaren.
Det var bluegrass, der i den grad eksperimenterede og brød genrens grænser, så det nærmest endte i hvad man i dag vil kalde ny akustisk. Slavek er ikke det store som sanger, hvad han også selv indrømmede og derfor stod instrumental numrene stærkest. De tre tjekkere kunne spille op til hinanden og udvikle musiknumrene i flere overraskende retninger. Selv traditionelle fiddletunes endte helt uforudsigelige steder.
Værd at bemærke i hans guitarspil var også, at han mestrede D-dur, der ellers er en vanskelig toneart i denne genre og flere steder brugte alternative stemninger, mest dropped D. Han klarede også at komme godt op på gribebrættet og udnytte dets muligheder.
Det var ikke første gang Slavek Hanzlik var her - forhåbentlig heller ikke sidste.
Det var bluegrass, der i den grad eksperimenterede og brød genrens grænser, så det nærmest endte i hvad man i dag vil kalde ny akustisk. Slavek er ikke det store som sanger, hvad han også selv indrømmede og derfor stod instrumental numrene stærkest. De tre tjekkere kunne spille op til hinanden og udvikle musiknumrene i flere overraskende retninger. Selv traditionelle fiddletunes endte helt uforudsigelige steder.
Værd at bemærke i hans guitarspil var også, at han mestrede D-dur, der ellers er en vanskelig toneart i denne genre og flere steder brugte alternative stemninger, mest dropped D. Han klarede også at komme godt op på gribebrættet og udnytte dets muligheder.
Det var ikke første gang Slavek Hanzlik var her - forhåbentlig heller ikke sidste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Velkommen til at give en kommentar: