tirsdag den 18. september 2012

Skotsk-canadisk violin og guitar på Metronomen

Yndere af keltisk musik skal helt sikkert nok få en god aften d. 21. september 2012 på Metronomen, beliggende på Frederiksberg. Her er kl. 20 en koncert arrangeret af Copenhagen Folk Club med violinisten Troy MacGillivray og Allan Dewar, der begge kommer fra provinsen Nova Scotia. Troy er en af de bedste violinister i området, der har videreført traditionen fra de skotske aner og leverer den professionelt og med stor respekt.
Her på en guitarblog skal der så naturligvis gøres opmærksom på, at han medtager nok den bedste akkompagnatør, som han kunne finde. Allan Dewar er en af de førende guitarister og nok den, der har været med til at stadfæste guitarens plads i den keltiske musik. Han var i mange år med i den stepdansende violinist Natalie MacMasters band. Han formår at give rytmisk drive til musikken, men kan også levere nogle imponerende soloer.
Så vel mødt til en forrygende aften med musik fra de i forhold til os nordvestlige breddegrader.

lørdag den 1. september 2012

Tønder Festival i fornyet form 2012

Så kom årets Tønder Festival, som jeg havde imødeset med spænding i år, da det var under en ny form. Allerede under forudbestillingen kunne det ses, nu var det ikke enkeltbilletter længere men et festivalarmbånd til en dag eller hele festivalen.

Den nye form

Så kunne man endelig tage det i øjesyn. Det var blevet mere koncentreret om festivalpladsen. De to gode gamle telt 1 og 2 var der stadigvæk, men så var der yderligere tre nye scener, en friluftscene ved skråningen, et spejltelt i belgisk stil og et mindre telt kaldet P4-scenen. Af de tre gamle scener uden for festivalpladsen var der bevaret Visemøllen, Kunstmuseet og Kulturhuset, og da de to første ligger klods op ad pladsen er det nu kun Kulturhuset der ligger afsides. Med forbehold for at jeg ikke var til koncert i Kunstmuseet, så var alt på disse ved det gamle.
Også på pladsen var der eftermiddagsarrangementer i gammel stil i de store telte, ligeledes aftenkoncerter inklusiv afslutning i Telt 1. Ellers var friluftscenen mere i folk-rockboldgaden, P4-scenen var tilsyneladende helliget nye danske navne på vej op og Spejlteltet var til lidt specielle ting og sene koncerter.
Alt i alt syntes jeg den nye form fungerede, da man havde vænnet sig til den. Måske lidt småfejl, men sådan vil det altid være, når en ny form bliver afprøvet, de bliver forhåbentlig rettet. Trængslen på festivalpladsen var mindre selv om lørdagen og der var flere små steder at sætte sig ind og spise. Alt i alt vellykket.

Sangskrivere og spillemænd

Musikken skal man ikke glemme, det er jo det vigtigste. Det var bestemt den gode gamle Tønderprofil med folkemusikken i centrum, måske lidt trist at den hyggelige gospelformiddag om søndagen var strøget, men ellers meget andet godt at glæde sig over.
Som det har været traditionen tro de sidste ti år var der Songwriters Circle søndag eftermiddag i Telt 1, første del ledet af den hollandske bluesmand Hans Theesink, anden del af den allestedsnærværende Tim O'Brien. De gav selv prøver på deres kunst og man fik smukke sange af Anthony da Costa, David Francey, Boo Hewerdine, Sarah Lee Guthrie, Eliza Gilkyson og den britiske sanggruppe Ahab.
To canadiske sangskrivere var et dejligt nyt bekendtskab for mig. Adam Cohen, søn af Leonard, gav en dejlig koncert i Kulturhuset fredag aften, hvor han demonstrerede, hvordan han slægtede sin far på ved mange ting, ikke bare den dybe stemme, men også den inciterende lyrik i sangene og de mange forskellige stiltræk, som er indoptaget i musikken. Han kunne tage sin fars skygge med en befriende humor. David Francey gav også nogle dejlige sange, ledsaget af et velklingende guitarspil i moderne fingerstyle stil.
Eliza Gilkyson fra USA gav også prøver på god sangskrivning om den jævne amerikaners liv. Hendes musik ligger i grænseområdet til countrymusikken, som blev tydeligt med den danske guitarist Jens Lystrups backup til hendes sange. Også hun har en far, der har en vis berømmelse, Terry Gilkyson, dog ikke at der er så mange der kender hans navn. Han var sangskriver hos Disney og indsang også sange der. Har man set Junglebogen med den amerikanske dialog på lydbåndet har man hørt ham synge bjørnen Baloos sang The Cold and Bare Necessities.
Også de canadiske piger Oh My Darling gav et særdeles godt sæt med den amerikanske old-timemusik, som de mestrer med stor virtuositet og meget charme i deres sceneoptræden. Le Vent Du Nord gav en livlig prøve på musikken fra den fransktalende provins Quebec.
Fra bluesfestivalen i Aalborg havde man arrangeret en kørsel med nogle af de udvalgte kunstnere, der gav en times blues i Spejlteltet flere gange per dag. Lidt af en bedrift.

Jubilæum

Så skal det heller ikke glemmes, at afslutningskoncerten var en hyldest til den amerikanske trubadur Woody Guthrie, der havde hundrede års jubilæum i år. Han har af gode grunde aldrig været på festivalen, da han døde otte år før den første, men hans ånd har svævet over den godt hjulpet på vej af, at hans familie har deltaget flere gange, desuden hans gode venner Pete Seeger og Rambling Jack Elliot. Hvem har ikke sunget med på This Land is Your Land eller Deportee uden at vide, hvem der stod bag disse sange?
Han blev fejret behørigt. Først med et sæt, hvor forskellige sangere kom på scenen og gav deres version af en af hans sange, Niels Hausgaard og Allan Olsen gav prøver på fordanskninger. Derefter et sæt med Guthrie Family, der blev ledet af farmand Arlo, der lod sine børn give deres versioner af deres bedstefars sange skiftevis med hans egne. Vi endte så med at synge This Land is Your Land som fællessang og gled så over i den traditionelle Will The Circle.
Som sædvanlig var det en rigtig god folk-festival og den nye form skal nok blive rigtig god, når den rettes lidt til.

tirsdag den 21. august 2012

Høst- og efterårssange for guitar

Maleri af bønder midt i høstenSå har jeg sammensat en pdf-fil med sange til høstfesten og efteråret generelt, Efterårssange for guitar. Vi har jo rigeligt af sange i dette land, der knytter sig til årstiderne og de kan også ledsages af guitar. Med dette indlæg og pdf-filen har jeg også fået dækket høsten og efteråret ind.

Høstsangen er begyndervenlige

De to af dem Marken er mejet, som er den almindeligst brugte høstsang, og Det lysner over agres felt er begyndervenlige på tre akkorder, det er skrevet ud i D-dur. Den sidste skifter så lidt hyppigere end den første, men med øvelse skal den kunne gå. Du kan tage den som en øvelse i akkordskiftene, det er altid godt at få det.

Efterårssange mere for fortsættere på guitar

De to andre er efterårssalmen Nu Falmer Skoven Trindt om Land, som også anvendes en hel del som høstsang, og Pia Raugs efterhånden klassiske efterårssang til det sene efterår Regnvejrsdag i November. Begge kører på en variation af den store vamp og er skrevet ud i C-dur.
Med disse fire efterårssange har du nogle sange, som du kan sidde og synge i de blæsende efterårsmåneder og evt. underholde med ved høstfesten.
God fornøjelse med dem.
Efterårssange for guitar.

fredag den 20. juli 2012

Joe Pass i SommerJazz

Hvis man er en af dem, der kan tage DR's kulturkanal DR-K, så kan man følge serien Sommerjazz med gamle optagelser fra tidligere jazzfestivaler i København. I aftes var der en optagelse fra 1983 med guitaristen Joe Pass ledsaget af den for tidligt døde Niels Henning Ørsted Pedersen på bas. De spillede på scenen i det ikke længere eksisterende Jazzhus Slukefter i Tivoli. Savnet af dette spillested kunne mærkes, da man til de to musikere havde bagtæppet med et billede af det gamle Tivoli.
I udsendelsens første halvdel spillede Joe Pass alene på scenen, det fungerer, da han er en af pionererne for den såkaldte fingerstyle jazz, en jazzform, der har indoptaget den klassiske teknik med melodien på de lyse strenge og akorder og basløb på den mørke. Han er også en af dem, der formår denne stil og tage den til virtuose højder. Det kunne godt være en vanskelig teknik at improvisere i, men han kan det og holder akkordforløbene med de vanskelige akkorder. Kameraet var i nærbillede næsten hele tiden, så man kunne følge hans teknik.
Så fik vi lige et kort interview med ham, hvor han fortalte om hvordan han udviklede stilen. Han var blevet bedt om at gå ind og spille noget solo af en orkesterleder, og det følte han sig meget nervøs ved, for det kan gå ved ballader, men er vanskeligt ved stykker i højere tempo. Men det havde gjort, at han havde udviklet det stil, som han er kendt for i dag. Han havde også nogle betragtninger om improvisation, hvordan musikerne må lytte til hinanden.
Så var vi igen i Slukefter. Nu gjorde Niels Henning sin entre med bassen og viste sin sædvanlige dygtighed og stilsikkerhed. Endnu engang måtte jeg konstatere, at den knipsede kontrabas og guitaren klinger smukt sammen. Et nummer, der især swingede, var en komposition af solobassens foregangsmand Oscar Pettiford.
DR-K genudsender meget deres udsendelser, endda flere gange. Hold øje med denne her.
Prøv at finde ham på CDON.COM

tirsdag den 10. juli 2012

Jazzveteran med blød guitarlyd

Så tog jeg turen til Valby og Prøvehallen, som den jo kaldes, hvor den legendariske guitarist Jim Hall lagde vejen forbi. Det kunne blive sidste chance for at opleve ham live, da han efterhånden er en bedaget herre.
Han gjorde da også sin entre krumbøjet og støttende til en stok, og han måtte sidde ned og spille, men fingrene kunne endnu. Han havde med bandet Kenny Werner All-stars for denne aften formet Jim Hall Quintet, og koncerten lagde ud med cirka en halv times duoafdeling, hvor kun Jim Hall og bassisten Scott Colley var på scenen. Det er ikke ligefrem de mest lydstærke instrumenter, så det var et held, at det var en skare af fans, der var meget tavse, mens der blev lyttet intenst. Med bare to instrumenter kunne man høre de fine nuancer, og det slog mig hvor godt guitaren og den knipsede kontrabas klæder hinanden.
Efter denne lille kammerjazz-indledning kom resten af bandet på, og alle de professionelle musikere, inklusiv Benjamin Koppel på alt-sax, viste den gamle mester stor respekt og var omhyggelige med ikke at overdøve hans karakteristiske bløde guitarspil. Det klingede igennem i den særlige akkordsolo-stil, som Hall er en af pionererne for. Samtlige af de kunstnere, som han har spillet med i tidens løb, fik en hilsen i repertoiret, også nyligt afdøde tenorsaxofonist Sonny Rollins, hvor vi fik hans kendteste nummer St. Thomas, som man næppe ville tro kunne lade sig gøre på guitar - men det kan det, når guitaren er i Jim Halls hænder.
Om det bliver sidste gang vi hører denne guitarlegende i Danmark, så må det siges, at han har givet sit danske publikum en smuk afsked med denne koncert.
Find Jim Hall på CDON.COM

torsdag den 5. juli 2012

Looping Brothers på Bartof

Looping Brothers på Bartof
Looping Brothers
Bedre måde at fejre 100-årsdagen for Rebildfesten helt herovre i København kunne man næppe ønske sig: en aften med bluegrass direkte fra vort sydlige naboland med Looping Brothers, som er en udløber af det gamle Groundspeed, som jeg også mindes for en fremragende koncert her i Danmark langt tilbage i friserne. De var en trio bestående af bas, guitar og mandolin, der ind imellem blev udskiftet med banjo. Med genuin traditionel bluegrass blev de få fremmødte holdt i ånde på det lille intime spillested på Fasanvej. Det var svært andet end at tænke på, at et sådant intimt sted lige var det rigtige sted at opleve denne musik, hvor publikumskontakten er optimal og alle detaljer i musikken fanges. De tre udmærkede sig ved smukke stemmer, der klingede godt i triosang, både guitar og mandolinspil var af den absolut gode klasse. På et tidspunkt skulle man da også lige mindes Doc Watsons nylige bortgang, og hans musik havde da også sat sit præg på guitarspillet.
Looping Bros og danske banjospiller Arne Sørensen
Arne Sørensen på gæsteoptræden
Der var ikke mange, men vi fik en god aften. På et tidspunkt blev den danske bluegrassmiljøs mentor, banjospilleren Arne Sørensen inviteret på scenen til at give et par numre med Looping. Det gav ekstra liv i det.
Så tak for en dejlig intim bluegrassaften.

onsdag den 4. juli 2012

Akustisk guitar og fællessang

Nogen siger, at de ikke kan finde ud af at synge til guitar. Det er jo ellers med det formål, at man har lært noget lejrbålguitar, at man så skulle kunne ledsage fællessangen omkring bålet eller andre steder.

Problemets mulige årsag

Meget af det beror nok på den måde, man har ledsaget fællessang på med klaver. Den traditionelle måde at ledsage fællessang på har været med en nodebog, der var tilknyttet sangbogen, som Den Danske Koralbog til Salmebogen, Højskolesangbogens Melodibog til Højskolesangbogen, Melodisamling til De Unges Sangbog og så fremdeles.
Her er melodien skrevet for klaver, evt. orgel, med harmonier og bas skrevet ud på noder i det for klaveret traditionelle dobbeltnodesystem med g-nøgle og f-nøgle. Melodien klinger på arrangementets højeste toner, klaveret har her en lignende funktion som en forsanger, der holder melodien for den syngende forsamling. Samtidig ledsager det med harmonier, som gængs fællessang ikke har i sig selv.
Dette at klaveret spiller melodien bag sangen har også været tradition ved solosang her i Danmark, man kan bare høre gamle revyplader, hvor kunstneren ledsages af klaver, og man kan høre det spille melodien bagved sangen.

Løsninger

Når guitaren spiller til fællessang, så slår den ofte bare akkorderne, der skal understøtte melodien, ikke noget med at spille melodien. Er man vant til fællessang efter klaver, så synes man ikke, at der er noget at holde sig til ved guitaren, især hvis dem, der medvirker til fællessangen, ikke har nogen fornemmelse af rytme og takt.
Ingen vej uden om, lejrbålguitaristen må synge for eller også må en anden af de tilstedeværende gøre det, så får man melodien.
Nogen guitarister kan så godt spille melodien på guitar, men er guitaristen i begynderfasen, så bliver det melodi alene uden harmonier. Det kan gå, men det er lidt kedeligt.
Dem, der  er lidt længere og kan kombinere melodi- og akkordspil, kan så give en ledsagelse til fællessangen, der svarer til den typiske klaverledsagelse. Her skulle vi være ude over problemet.
Se også indægget Guitar og salmer
Fællessange til bestemte lejligheder kan findes her:
Fødselsdags- og skålsange
Bryllupssange for guitar
Fastelavnssange
Påske- og forårssange
Sommersange for guitar
Efterårssange for guitar
Vintersange for guitar
Begyndervenlige julesange
Julesange på vampen
Julesange for fortsættere
Nytårssange for begyndere
Vor traditionelle nytårssang for guitar

tirsdag den 3. juli 2012

Hvornår bliver man grebet af spilleglæde?

Jeg skrev i et tidligere indlæg, at på et vist tidspunkt bliver man grebet af spilleglæden, så den daglige øvelse ikke længere er en stor overvindelse. Så kom jeg til at tænke: hvornår sker det? For at indlægget jeg skrev det i ikke skulle blive for langt, besluttede jeg at skrive et nyt indlæg om det spørgsmål.
Det korte svar er: det er individuelt.

Op ad bakke i starten på guitar.

Nogle stopper, mens det stadigvæk er "op ad bakke." Der er nok også nogen, hvor interessen ikke rigtig holder, hvor det er bedre at stoppe. Det er der ikke noget at gøre ved. Der er andre, hvor det måske er ærgerligt, de skulle måske bare have blevet ved lidt endnu. Så længe du stadigvæk synes det er lidt spændende, så bliv ved selv om det også er noget sejpineri i starten. Som sagt: pludselig kommer det, noget sidder og så er det sjovt at spille.
Men som sagt: det er individuelt og umuligt at sætte præcist tidspunkt på. Nogen drømmer nok om at spille noget bestemt, som der er lang vej til i starten, så kan de små børnesange og folkelige sange, som der startes med, være trivielle.

Glæde ved den tidlige fase på guitar

Heldigvis er der nogen, der bliver grebet allerede i begynderfasen, så snart de finder ud af, at det er hyggeligt at spille til fællessang med børn, familie, venner og hvem de ellers synger fællessang med. For mange har det nok også været den beskedne ambition fra starten, men selv om man vil mere end det, så er det ikke spildt, for de akkorder man bruger til fællessangen kan bruges senere hen og man udvikler rutinen i at spille dem. Ens hørelse får også udviklet en fornemmelse af, hvordan musik hænger sammen, det bliver under alle omstændigheder gavnligt senere hen.

Når du skal videre på guitar

På et tidspunkt begynder du så at lære det, som du egentlig tænkte på at lære. Det kommer så også gradvist, men igen: grebetheden opstår igen, når det, der er sejt i starten, begynder at sidde. For mange bliver det en fornyet spilleglæde, når man så lige pludselig kan noget af det, som man drømte om i starten.
Men for at holde spilleglæden ved lige, så øv da på den måde, som jeg tidligere har anbefalet: start med noget du kan godt, øv så det nye og vanskelige, slut med noget du kan.

mandag den 2. juli 2012

Den daglige øvelse - for fortsætteren

Daglig øvelse på guitaren stadig nødvendig

Jeg har tidligere lavet et indlæg om den daglige øvelse for begynderen. Hvad så med den, der har spillet nogle år? Reglen om daglig øvelse gælder stadigvæk, for der skal ikke mange dages overspringning til før fingrene bliver stive. Nu kan det overvindes, hvis man begynder med det samme efter den lille uges ferie sydpå eller andre legitime overspringninger. Flere måneder kan få konsekvenser. Ligesom det hele fuser ud af hjernen hos begynderen, hvis der springes flere måneder over, sådan vil det nye, som fortsætteren har lært inden for de sidste to-tre år, også fuse ud.
Vi er heldigvis sådan indrettet, at hvad man har lært for lang tid siden og holdt ved lige, det kan man  let tage op igen efter lang tid og udføre, især lettere rutineprægede færdigheder. Sådan kan det også være på guitaren. Vanskelige stykker kan man så godt miste rutinen i, men den kan genvindes.
Men det er da lidt ærgerligt, når man nu før en månedlang pause havde kæmpet med at lære noget rigtig svært og det var ved at sidde, så skal man til at øve det om igen. Så hvad der tidligere er sagt om daglig øvelse gælder også fortsætteren.
Årlange pauser, hvor man synes at have glemt det hele, se Den uægte begynder.

Hvor længe?

Fortsætteren er blevet fysisk trænet i den unaturlige bevægelse og håndstilling, som instrumentspil, også guitarspil, jo er, så han kan klare mere end det daglige kvarter, som jeg anbefalede begynderen. Dog gælder der stadig det samme: lidt hver dag er bedre end meget en gang om ugen. Det "lidt" skal så bare hæves fra det kvarter, som jeg har anbefalet begyndere. Når man når til et vis punkt i ens udvikling som musiker, så kommer der det tidspunkt, hvor man bliver grebet af det og det derfor heller ikke vil være nogen stor overvindelse længere. Det er derfor også fint nok, hvis der lige kommer en flere timer lang øvesession, fordi man er blevet grebet. Den skal bare ikke ophæve den korte daglige session.
Er musikken ikke noget man lever af og man samtidig skal passe arbejde, familie og andre forpligtelser, så er fra en halv til en hel time passende. Den kan så hæves og sænkes efter dagens program. Planlægger man at gå ind på en af musikuddannelserne skal der noget mere til. Dem, der lever af musikken, øver flere timer dagligt.

Hvad skal man øve på guitaren?

Hvad den daglige øvelse består af, det kan så komme lidt an på hvad genre man spiller, da det jo ofte kræver forskellige teknikker. Dog kan hvem som helst anbefales at varme op ved at spille den kromatiske skala og et par diatoniske skalaer igennem. Det er så godt at finde nogen øvelser, der ellers i øvrigt passer til det, man spiller. Start så derefter med noget, du kan godt og er rutineret i, øv så det nye og stadigvæk meget vanskelige, og slut så af med noget du kan til "dessert."

fredag den 29. juni 2012

Barrégreb 11 - Molrundgangen med barrégreb

Dette indlæg forudsætter kendskab til barrégreb. Ved du intet, så start med Barrégreb 1
Hent lige oversigten over dem, det kan være en hjælp.
Har du læst indlægget om rundgangen i mol? Ellers må du lige gøre det. Det er en rundgang i mol, der går igen i mange molsange.
| Am | G | F | E7 |
Da akkorderne i denne rundgang går trinvis ned er den forholdsvis let at spille med barréakkorder, hvis man har lært dem.
Prøv f. eks. at spille A-mol med kun barré, først Am som den em-formede barré i 5. bånd, så G som den e-formede barré i 3. bånd, så F som barré i 1. bånd, så ender den på den åbne E7.
Med andre ord: først en hel tone = 2 bånd ned (husk at skifte til dur, det er bare at løfte langfinger), så en hel tone = 2 bånd ned til sidst en halv tone ned = 1 bånd, der så i dette tilfælde havner på løs streng (husk at skifte til 7-akkord, det er bare at løfte lillefingeren).
Hvis du nu prøver at spille den i h-mol og starter med den e-molformede barré i 7. bånd, så er det:
| Hm | A | G | F#7 | 
Det er de samme akkordformer og afstand, her havner du bare ikke på en åben akkord.
Men for så at prøve at spille den med udgangspunkt i en am-formet akkord, så prøv e-molversionen og start med den am-formede barré i 7. bånd.
| Em | D | C | H7 |
Så gå ned til D som den a-formede i 5. bånd (husk at skifte til en dur-akkord), så til C som den a-formede i 3. bånd og til sidst H7 som den a7-formede barré i 2. bånd. Som du ser er der samme båndafstand mellem akkorderne som når man tager udgangspunkt i den em-formede barré.
Prøv med udgangspunkt i det at spille akkordfølgen i alle tonearter.

torsdag den 28. juni 2012

Den akustiske guitarfestival aflyst

Endnu engang i år må der gives den sørgelige meddelelse, at den akustiske guitarfestival i Ulstrup er aflyst. Jeg har tidligere givet den en varm anbefaling og anmeldt den vellykkede festival i 2010. Sidste år blev det så også aflyst, og det har så desværre gentaget sig i år.
Hvorfor? Ja, jeg ved godt, at det er en smal del af musikken, som dyrkes på denne festival, men man kunne da tro, at der på landsplan kunne findes deltagere nok. Måske skulle det være et sted, hvor det var lettere at komme til fra alle steder i landet?
Under alle omstændigheder er det trist og endnu engang må man sidde med den vellykkede festival i 2010 i erindring og sige: bedre held næste år.

onsdag den 27. juni 2012

Fødselsdagssange og skålsange


Er du nystartet guitarspiller, eller underviser du begyndere?
Prøv at læs indlægget om min nye bog.
Hvad der oftest synges som fællessang i dag er fødselsdagssange og skålsange. Det er så naturligt for en guitarspiller, at hvis man sidder i festligt lag og en har fødselsdag, så vil man gerne kunne ledsage fødselsdagssangen på guitar, når der ikke er andre instrumenter til stede.
Heldigvis er de gængse fødselsdagssange, som vi synger lette i den forstand, at de kun kører på de tre gængse akkorder. Nogen af dem har lidt hurtige skift, men det kan øves og har man spillet en tid, så kommer øvelsen i hurtige skift
De er også alle sammen inkluderet på min fil Begyndersange på tre akkorder. Du kan finde dem under overskriften Fødselsdagssange. Den svære af dem er nok lige den med "Ole har fødselsdag, for det har han jo..." for omkvædet i den er jo tralala, her var det også lige lidt en prøvelse for mig at få sat akkorden det rigtige sted. Når man kommer til sådanne sange, så er øvelse i gehørspil en god ting.
De er alle skrevet i D-dur, fordi det er den toneart, som de fleste begyndere starter med. Det er så også en velegnet toneart, hvis det børn du synger med. Er det en forsamling, hvor tonelejet er mere blandet, så er det at du må lære at transponere dem om i andre tonearter. Brug af capo er tilladt.
Der er så også inkuderet nogle skålsange i filen, mange af dem bruges også til fødselsdage, men de kan også bruges ved andre festlejligheder. Dem kan du finde under skålsange, også i D-dur.
God fornøjelse med at spille til dem ved næste festlige anledning
Se også Guitar og fællessang

tirsdag den 26. juni 2012

Bluegrass på Bartof

Så bliver der en ekstra mulighed for yndere af den amerikanske bluegrassmusik til at nyde en aften med denne genre, oven i købet på USA's nationaldag 4. juli, kl. 21.
Det bliver så et af de betydelige europæiske bands, der kommer, Looping Brothers, der nærmere bestemt er tyske. Mandolin- og violinspilleren Ulrik Siekler dannede i 1980 Goundspeed, der var en af de store  bands i bluegrass og en af dem, der opnåede anerkendelse i genrens hjemland. Det skal nok blive en aften med velspillet og velsunget musik, da bandets øvrige medlemmer også er rimeligt dygtige på deres instrumenter. Deres guitarist mestrer den karakteristiske crosspicking-stil, der blev udviklet for at efterligne banjoens rullende løb.
Koncerten finder sted på det efterhånden hæderkronede spillested, Café Bartof, der er beliggende på Nordre Fasanvej 46 på Frederiksberg. Det er efter metroen blevet et nemt sted at komme til, da det kun er få husnumre fra Fasanvejen Station. Kort for selvkørende. Stor tak til Bartof for at arrangere denne koncert.
Entréen er 50 kr.

Tag en smagsprøve:

mandag den 25. juni 2012

Barrégreb 10 - Dim-akkorder som barrégreb

Dette indlæg forudsætter kendskab til barrégreb. Ved du intet, så start med Barrégreb 1
Hent lige oversigten over dem, det kan være en hjælp.

Dim som barrégreb

Fornylig har jeg her haft et indlæg om disse skøre akkorder, dim-akkorder, der i akkordbetegnelsen kan skrives med -dim efter akkordbogstavet, eller o eller -, jeg gør så det sidste her, da det er lettest at skrive og få placeret på computer.
Hvis du så er en af dem, der har godt tjek på barrégreb og mest spiller dem, men gerne vil vide, hvordan disse akkorder tages som barré, så er dette indlæg til dig.
Samlet oversigt over de elementære barrégreb
Har du ikke helt tjek på barrégreb, så tjek lige mine foregående indlæg om dem først.
En dim-akkord som barré ser sådan ud:
dim7 som barrégreb
Dim7 barré

Nødtørftig forklaring på dim-akkord

Hvad den teorestiske forklaring på dim-akkorden er, der må jeg henvise til indlægget om de åbne dim-akkorder, som er slutningen af et forløb for begyndere, der nu er på vej ud over begynderstadiet. I det indlæg vil du også kunne læse, at alle dim-akkordens toner kan være grundtonen, så alle tonerne i denne barré kan være grundtonen. Hvis du tager den i 3. bånd, så består den først fra 6. streng og nedefter af
g, så c#/db, så g igen, så er det a#/b, så e og på 1. streng g igen.
Den kan altså være både:

  • G-
  • E#-/Db-
  • A#-/B-
  • E-

Da akkordtonernes rækkefølge er ligegyldig, så vil du kunne finde den samme dim-akkord over hele gribebrættet, bare med tonerne i forskellig rækkefølge nedover strengene.
Det er klart, at det kræver kendskab til tonernes placering på gribebrættet for at finde disse dim-akkorder, Det må trænes op.
Men når du så bruge barré-dimen i sammenhæng med andre barréakkorder, så vælg altid den placering af dim-akkorden, der er tættest på den forrige og efterfølgende akkord.

I gang med at bruge dim-akkorden

Prøv nu at downloade filen om swingrundgangen og find Kajs sang, her finder du også en mere udførlig forklaring på dim-akkorden. Prøv at spille den med barrégreb i stedet for de åbne akkorder. Du vil så tage D-dur som en a-formet barré i 5. bånd. D#- lige efter er så let, her skal du lade pegefingeren blive liggende og så skifte til dim-grebet. Det er en D#-, for tonen d# ligger her på 5. streng, 6. bånd i placeringen af dim-akkorden.
Prøv at spille den i G-dur, så skal

  • D erstattes med G
  • Em med Am
  • A7 med D7 og
  • D#- skal så være en G#- den er i begge tonearter en halv tone over grundtoneakkorden.
Hvis du så tager G som en e-formet barré i 3. bånd, så må du rykke pegefingeren et bånd op til 4. bånd og så tage dim-grebet. Det er så G#-, da g# i denne position er på 6. streng, 4. bånd, 4. streng, 6. bånd og 1. streng, 4. bånd.
Prøv at finde dim-akkorderne rundt på gribebrættet. Prøv også de andre sange på swingrundgangsfilen. Se siden om transponering.
I indlægget om dim-akkorderne kan du høre en podcast, hvor jeg synger dem.
Næste indlæg Barrégreb 11 - Molrundgang i barrégreb

søndag den 24. juni 2012

Sommersange for guitar


En flok sidder om bålet og synger sammen til guitar
Så er vi trådt ind i den danske sommer, vi har fejret Skt. Hans og så er det ved at være ferietid. Nogen af os har måske guitaren med i sommerlandet, se hertil indlægget Guitar i sommerlandet.
Her vil man så gerne synge nogle sommersange, nu er det lige de rette omgivelser og den rette stemning. Derfor har jeg på en pdf-fil sammensat et lille udvalg af fire stk, Sommersange for guitar.

Sommersange og begyndere

Til begynderne må jeg sige, at jeg ikke kunne finde en, der var hundrede procent begyndervenlig. Den nærmeste er Se det summer af sol over engen og Det var en skærsommerdag. De er på kun tre akkorder og jeg har skrevet dem ud i D-dur for dem, der ikke er kommet længere. Det, der gør den noget svære for begyndere, er de hyppige akkordskift. Tag det som en lejlighed til at få trænet det, om du er begynder. Dem, der er videre, kan transponere dem til andre tonearter.
Jeg har også en enkelt sommersang på min fil Begyndersange i mol to akkorder. Det er Jeg gik mig ud en sommerdag. Den er på kun to akkorder, men skiftene er hyppige. Der er ikke mange sommersange på den mørke mol, men den her er altså i mol.

Sommersange for fortsættere på guitar

De tre andre skulle man kunne være i stand til om man har fulgt mit forløb Fortsæt med nye akkorder eller har tilegnet sig stoffet på anden måde, og også har læst indlægget om vampen.
En Yndig og Frydefuldsommertid er skrevet i C-dur. Den er meget enkel i første del af melodien, men i anden del kommer der en variation af vampen.
Den ene af Jeppe Aakjær er Havren indeholder også passager, hvor der bruges vampSe dig ud en sommerdag indeholder en ekstra akkord ud over de tre gængse.
For dem, der er ude ovre begynderstadiet burde disse sange ikke være vanskelige.
God sommer.
Sommersange for guitar
Se også Guitar og fællessang

lørdag den 23. juni 2012

Tønder Festival 2012

Fornyelse af formen

Så er det tid for årets Tønder Festival. Den er præget af fornyelse. Det trykte program har stadig det samme format og størrelse, men det er mere blåligt. Når man læser det igennem, så vil man se, at i stedet for at der skal købes billetter til hver koncert, så er man gået over til det i Festival-Danmark gængse system med et enkeltdagsarmbånd til en enkelt dag og alledagesarmbånd til alle dage. Hallerne og Tønder Gymnasium er nedlagte som scener, men antallet af scener er ikke faldet, for der er på festivalpladsen udover de sædvanlige store telte lavet en friluftscene, et spejltelt og en P4-scene. Med andre ord: det er mere centreret på Festivalpladsen. Kun Kulturhuset ligger afsides, både Visemøllen og Sønderjydsk Museum ligger klods op ad pladsen.
Alt det kan man få detaljeret information om på festivalens hjemmeside. Her vil jeg bare skrive lidt om, hvad jeg synes om musikprogrammet.
Det er bestemt ikke dårligt, også præget af fornyelse uden at Tønder Festivalens folk-profil går tabt. Jeg er nok lidt ærgerlig over, at den festlige Gospel Morning søndag formiddag har ladet livet, det får så være.

Folk, blues og singer-songwriter

Som sædvanlig er der meget af det keltiske, med især Heidi Talbot Trio og Draw Slow som favoritter.
Man kan høre Dirk Powell og Cedric Watson med ægte Louisiana-musik, både kreolsk og Cajun.
Det var hvad der lige skulle nævnes i forbifarten her på en guitarblog, da jeg formoder guitarister  også gerne vil høre andre instrumenter ind imellem.
Så vil jeg nævne, at bluesfans ikke skal snyde sig selv for den hollandske guitarist, mundharpespiller og sanger Hans Theesink, som er en af de bedste til at holde den oprindelige akustiske bluesform i live med sit spil, der er solidt forankret i traditionen og alligevel hans eget og en mørk sangstemme, der fremfører både gamle bluesklassikere og hans egne sange. Bedre akustisk bluesmusik kan næppe findes i dag, men bluesfans kan yderligere besøge Blueskaravanen, en sammensætning af nogle af Danmarks bedste bluesmusikere med amerikaneren Kenny Brown.

Den amerikanske multimusiker Tim O'Brien dukker op, han er kendt for at spille med Gud og hvermand, og hvermand er i år de to skotter Ron Kavavna og Brian McNeill. Disse to er eminente både som sangskrivere og guitarspil i den keltiske stil, og med Tims varierede spil på alle hans instrumenter skal det nok blive en berigende musikalsk oplevelse.
Som sædvanlig er der mange canadiere på grund af gode forbindelser til canadiske folk-festivaler,  mest opsigtsvækkende er nok Adam Cohen, som er søn af - kan du gætte? - Leonard Cohen, som er kendt for sin perfektionisme, der har gjort et gennembrud til lidt af et sejt træk. Det er heller ikke været lettere i kraft af skyggen fra hans berømte far. Som fan af hans far vil jeg ikke snyde mig selv for at høre, hvordan æblet er faldet i forhold til stammen, men jeg vil også være bevidst om, at den gode Adam skal have lov at stå for sig selv.

Der er i det hele taget gode singer-songwritere i år, med vægt på nye unge talenter. Som sædvanlig holdes der en eftermiddag med dem, hvor de på skift får lov at give prøver på deres kunnen. Både Eliza Gilkyzon, Anthony da Costa, David Francey og Bob Hewerdine er lovende navne, der er værd at høre.

Woody Guthrie 100 år

Der skal endda holdes et jubilæum igen i år, denne gang for en afdød person, for det er hundrede år siden at Woody Guthrie blev født. Selv om han var alvorligt syg, inden folk revivalet brød ud i starten af tresserne og døde af det inden sønnen Arlo brød igennem med Alices Restaurant, så har han sat sit præg på den moderne folkemusik. Hvem har ikke nynnet med på This Land is Your Land, Deportee, Pastures of Plenty og andre klassikere med andre kunstnere end Woody selv uden at vide, hvem der stod bag disse sange? Han havde sin kunstneriske storhedstid under depressionen i 30'erne, hvor han med andre fattigdomsramte landarbejdere drog mod vest til "paradiset" Californien, der i stedet blev et mareridt. Hans erfaringer blev til sange, som han indsang på de dengang enerådende lakplader, og som siden satte folk som Pete Seeger, Bob Dylan, Joan Baez og Phil Ochs i gang.
Deres ry ramte også Danmark, en håndfuld danske kunstnere har indspillet en CD med hans sange på dansk, som de også vil præsentere ved en optræden lørdag eftermiddag.
Søndag aftens afslutning vil være en hyldestkoncert til jubilaren, med Guthrie Family som ledere. De består af Arlo og hans børn, der med hjælp fra andre af festivalens musikere fejrer deres berømte far og farfar. Det skal nok blive en aften med stribevis af melodier, som mange vil genkende, om ikke titlerne, så når de hører dem.
Så når man har vænnet sig til den nye form, så skal det nok blive en god festival.
Flere af de anbefalede her spiller også mundharpe, se min mundharpeblog
Flere af de anbefalede her spiller også piano, se min pianoblog
Tønder Festivalens program

fredag den 22. juni 2012

Fortsæt med nye akkorder - Efterord

Så kom vi til vejs ende med dette forløb, der hed Fortsæt med nye akkorder. I mit første forløb for begyndere Kom i gang med guitaren lærte vi D, G og A7, akkorderne til D-dur, og Am, Dm og E7, akkorderne til A-mol. Vi er så gået videre i det nu afsluttede forløb med at lære nye akkorder.

Status.

Du har så lært de grundlæggende åbne akkorder, og du kan downloade en samlet oversigt
over dem i pdf-format. Du kan spille to og tre-akkordsange i de tonearter, som det kan lade sig gøre med på guitaren uden at supplere med barrégreb. Det er så fem durtonearter (alfabetisk):
og tre moltonearter:
Du har gradvist lært at transponere mellem de otte tonearter indbyrdes. Så kan du vælge toneart efter hvor din stemme ligger eller hvor en anden du ledsager med guitaren har sin stemme. D og E er højtliggende tonearter, hvis nogen synes det ligger for højt, så gå ned til C-dur. G ligger lavt, hvis dem du spiller til spørger, om du tror de er Johnny Cash, så gå op til A-dur.
Hvis A-mol ligger for lavt, så gå op til D-mol eller brug en capo. Hvis E-mol eller D-mol er for høje, så gå ned til A-mol.
Du har også via indlæg 8 og 9 fået lært at udvide harmoniseringerne til de enkle to-treakkordsange. Jeg har så lavet en pdf-fil med nogle af de samme sange som i filerne med to-treakkordsange, men med udvidede harmoniseringer. Jeg håber, at du siden sidst har prøvet at lave dem selv, men her kan du se dem nedskrevet på Begyndersange med udvidede harmoniseringer
Desuden har du lært den lille vamp og dim-akkorderne.
Til den lille vamp kan du hente filen Sange på den lille vamp.
Til dim-akkorderne kan du hente filen Dimakkorderne og sange på swingrundgang, der forklarer dem mere udførligt og som du kan bruge til opslag, når du støder ind i en dim-akkord - så er der  nogle sange, som jeg synger i podcasten til indlæg 10.

Hvad så nu?

Fremfor alt: hold det vedlige og fortsæt med  at spille sangene med disse akkorder i alle tonearter. Brug af capo er tilladt.
Du vil sikkert gerne til at gå videre med sange på mere end tre akkorder, og vi er allerede begyndt sidst i dette forløb med sange på 4-6 akkorder.
Jeg kan anbefale dig at gå til indlæggende
Kender du vampen
Vampvariatione
Den store vamp.
Rundgang i mol
Vampen er en akkordfølge, som går igen i mange sange, så det er en god investering for dit fremtidige guitarspil med mere end tre akkorder at lære den og dens varianter. Det gælder også rundgangen i mol, som der er linket til nederst.
Så er der barrégreb. Mange farer skrigende tilbage, når man siger det ord. Indrømmet, de er stride i starten. Men det giver store fordele at kunne dem, så prøv da lige at kigge på mit første indlæg om barrégreb, og hvis det giver dig mod, så gå videre med de næstfølgende indlæg.
Det er en god øvelse at sidde med en sangbog, der har akkordangivelser, og synge de sange du kender med guitaren. Her bliver det vanskelige bare, at der ofte vil være i tonearter, som du ikke kender endnu. Så må du lære at transponere mellem alle tonearterne og ikke kun de otte gængse, og det har jeg nu fået lavet en side om her. Læs først lige indlægget Side om transponering og gå så via linket der til siden om transponering. Det er også en god færdighed, hvis du vil spille sammen med andre musikere. Så læg stor vægt på at lære den.
Nu kan der også i sange, der er skrevet i en toneart du kan, vise sig akkorder du ikke kender. Her er det på sin plads med en akkordbog til opslag. Så skaf dig en sådan. Se indlægget Hvordan lære en ny akkord?
Kan du lide blues? Prøv lige at se nærmere på min indføring i blues, så du kan få startet på det.
Har du før dette forløb fulgt forløbet Varier højrehåndens indslag? Hvis du først er kommet med på dette afsluttede forløb, så kan jeg da anbefale dig at kigge nærmere på det. Hvis du har set det forløb og kan anslagene, som de viser, så kan jeg anbefale dig at følge forløbet Basløb i anslag.
Læs også indlægget Hvordan komme over begynderstadiet

Hvad kan man vente af denne blog?

Jeg planlægger et kommende forløb, hvor jeg hjælper med at anvende de i Varier-forløbet lærte anslag på de nye akkorder, som du har lært her i det afsluttede forløb. Det vil komme til at handle om valg af bastoner til akkorderne, basløb og specielle effekter.
Der er også planer om indlæg om specielle akkorder, som du kan risikere at støde ind i.
Ligeledes vil jeg også lave indlæg om almindelige akkordforløb ligesom dem om vampen.
Hold også øje på bloggen her efter rytmikken og de forskellige fingerspilsmønstre. Der er allerede nogle indlæg i de to serier, men har du ikke fulgt Varier-forløbet, så gennemgå lige det først.
God fornøjelse med dit spil fremover.

onsdag den 20. juni 2012

Nyt afsnit om basløb på akkordsiden

På siden om at Forstå akkorddiagrammet er der lavet et ekstra afsnit om notering af bastoner og basløb. Bastoner er på guitaren toner på de tre tykke strenge. Dette vil især være med henblik på det undervisningsforløb, som kommer til efteråret om at anvende de dybe strenge ved anslagene, men der vil også i fremtiden udover det komme tips om basløb hørende til nogle af de akkordforløb, som allerede har været vist i nogle indlæg.
Der vil så også i forløbet om at bruge de dybe strenge være en øvelse i at kende placeringen af tonerne på de tre dybe strenge. Det kan i det hele taget være en begyndelse til at kende tonernes placering på guitaren i det hele taget.

tirsdag den 19. juni 2012

En rundgang i mol

Vi har tidligere haft rundgangen i dur, som kaldes en vamp. Den har jeg nævnt som en god investering at lære, da den forekommer i mange sange og man derved får en del af mange sange forærende.

Rundgangen i A-mol

Findes der så noget lignende i mol? Ja, det gør der, og langt på vej kunne man kalde den en mol-vamp, men den er bare ikke hundrede procent sammenlignelig med vampen, men den er en lige så god investering at indøve som denne bare med henblik på sange med mere end tre akkorder i mol. Den ser sådan her ud i A-mol:
| Am | G | F | E7 |
Hvis du kan spille de grundlæggende åbne akkorder, så burde du være i stand til at spille den. Er du i stand til at spille barrégreb, så er det en god ide at spille helbarré-F, da der med det bliver muligt at spille en nedadgående basgang på de to dybe strenge:
a - g -f - e.
For at forstå denne basnodenotering, gå til  Forstå akkorddiagrammet og rul ned til overskriften Bastoner og basløb.
Dvs. løs 5. streng på Am, 6. streng på 3. bånd på G, 6. streng på 1. bånd på G, løs 6. streng på E7.
Nu er det så ikke nogen betingelse, hvis du ikke kan barré endnu, så brug bare den åbne F.
Hør den på podcast

Rundgangen i D-mol og E-mol

I E-mol ser den sådan ud:
| Em | D | C | H7 |
Også den kan spilles helt uden barré. Bassen kan her spilles fra 4. streng: e - d - c - h.
I D-mol ser den sådan ud:
| Dm | C | Bb | A7 |
Her kommer man ikke uden om et barrégreb, det a-formede i 1. bånd. Bassen er her d - c - b - a
Hør den på podcast
Ray Charles-hittet Hit the road Jack er bygget på denne akkordfølge som en rundgang, så det er en god en at lære for at indøve den. Når den så også indgår i andre sange i mol ind imellem, så har du fået den forærende, ligesom hvis du i dur har indøvet vampen.
Hør den på podcast
Hvordan man spiller denne rundgang med barrégreb, se Barrégreb 11

mandag den 18. juni 2012

Barrégreb 9 - Vampen i alle tonearter

Har du været igennem mine indlæg om barrégreb eller har du på anden måde fået styr på de elementære barrégreb? Hvis du har glemt hvad ordet betyder: de greb, hvor pegefingeren lægges hen over alle seks strenge. Du kan downloade en oversigt over disse akkorder i pdf-format. Den skal du bruge for at finde barréakkorderne, der nævnes i dette indlæg.

Indledende øvelse og repetitioner

Som indledende øvelse til dette indlæg, spil Kim Larsens Midt om Natten og Beatles-nummeret Eleanor Rigby samlet på en fil i G-dur med G-akkorden og Hm som den am-formede barré i andet bånd, prøv også med barré-G, den e-formede barré i 3. bånd. Prøv dem så i D-dur med barré, D-akkorden som barré, den a-formede i 5. bånd og F#m som den e-molformede barré i 2. bånd.
Du bør også have arbejdet på mit indlæg om den lille vamp på barré, har du ikke det, så gå til den først og øv den.
Vi havde sidst et indlæg, hvor vi lærte at udfylde A-dur og E-dur med barréakkorder, så du kunne spille vampen i disse tonearter.
Vi skal nu lære at spille vampen i alle tonearter. Her har du lige links til de tre vamp-indlæg, så du kan finde dem:

Kender du vampen?
Vampvariationer
Den store vamp

Indlægget her forudsætter, at du kender vampen, men nu har du linksene til indlæggende, der henvises en del til dem.

Vamperne med udgangspunkt i e-formet barré

Hvad jeg nu vil have dig til er at spille G-durvampen i alle variationer udelukkende med barré. Gå til vampindlæggende og find G-durvariationerne, for i indlægget om den store vamp er den jo også gengivet i G, så her kan du se, hvad for en barré du bruger der i 2. takt.

Den almindelige vamp.

G er allerede sagt i forbindelse med de to sange, der var forøvelse. Så kommer der jo Em, det er en åben akkord, når du går nedad, så her er du nødt til at hoppe til 7. bånd og tage den am-formede barré.
Så kommer Am, som er den em-formede i 5. bånd, så D7 som den flytbare C7 med pegefingeren på 3. bånd. Det er som den lille vamp.

Varianterne.

Variationerne er lette nok at finde, for på Am's plads skal der i den anden variant være C. Det kan være den e-formede i 8. bånd, det er lettest fra den foregående Em på 7. bånd, til gengæld er det et langt spring ned til D7 og den efterfølgende G. Du kan alternativt spille C som den a-formede på 3. bånd, det er et hop fra Em i 7. bånd, men det bliver et mindre hop til D7 og G.
I den tredje variant udskifter du molakkorderne med 7-akkorder, den a7-formede i 7. bånd og den e7-formede i 5. bånd.
I den store vamp skal der så en Hm ind mellem G og Em. Det er så som i Kim Larsen-sangen og Beatles-sangen, am-formet i 2. bånd efter G, så kører du den ellers færdig som almindelig vamp fra Em.

Akkordernes placering i forhold til hinanden.

Prøv det nu i A-dur. Her skal du bare rykke samtlige akkorder 2 bånd op, så har du den i A. Den anden akkord i den almindelige vamp, F#m eller F#7 tager du så på 2. bånd, tre bånd under A, som henholdsvis den em-formede og e7-formede. Det anbefales som det normale i alle andre tonearter, når vi lavede hoppet i G-dur var det en nødløsning, da vi ikke skulle havne på åben Em. I den store vamp er det så C#m som den am-formede i 4. bånd, lige bag A.

I alle tonearter.

Med det skema kan du spille vampen i alle tonearter startende med en e-formet barré som første akkord.
Prøv det i H-dur, med e-formet barré i 7. bånd. Den ser sådan ud:
| H  | G#m | C#m | F#7 | osv.
2. variant:

| H  | E | C#m | F#7 | osv.
3. variant:

| H  | G#7 | C#7 | F#7 | osv.
Den store vamp:

| H  | D#m | G#m | C#m | F#7 | osv.
Prøv det i Ab-dur, med e-formet barré i 4. bånd. De ser sådan ud:

| Ab  | Fm | Bbm | Eb7 | osv.
2. variant:
| Ab  | Db | Bbm | Eb7 | osv
3. variant:
| Ab  | F7 | Bb7 | Eb7 | osv
Den store vamp:
| Ab  | Cm | Fm | Bbm | Eb7 | osv

Prøv det i alle tonearter.

Vamperne med udgangspunkt i a-formet barré.

Nu vil jeg så gerne have dig til at spille D-dur vampen i alle dens variationer udelukkende med barré.

Den almindelige vamp

Start med D-durakkorden som a-formet barré i 5. bånd. Hm bliver så den em-formede i 7. bånd, den ligger tættest ved. Så kommer Em som den am-formede i 7. bånd, så A7 som den e-formede i 5. bånd.

Varianterne.

I første variant skifter du så Em ud med G, den e-formede i tredje bånd.
I anden variant skifter du så mol-akkorderne ud med 7-akkorder, den e7-formede i 7. bånd som H7 og den a7-formede i 7. bånd som E7 - alternativt kan du spille den flytbare C7 med pegefingeren på 5. bånd.
I den store vamp skal F#m spilles mellem D og Hm. Her kan du ikke undgå et vist spring ned til den em-formede i 2. bånd. Som du ser kan man ikke helt undgå nogle hop på barréskift, når man overstiger akkordantallet fra de gængse tre-akkordsange. Søg altid den korteste afstand, men når der ikke kan undgås et hop, så øv det.

I alle tonearter.

Med det kan du nu spille vamperne i alle tonearter med udgangspunkt i en d-formet barréakkord.
Prøv det i Db-dur, her skal du bare rykke akkorderne fra D et bånd ned. De forløber sådant:
| Db  | Bbm | Ebm | Ab7 | osv.
2. variant:
| Db  | Gbm | Ebm | Ab7 | osv
3. variant:
| Db  | Bb7 | Eb7 | Ab7 | osv.
Den store vamp:
| Db | Fm | Bbm | Ebm | Ab7 | osv
Prøv det i E-dur med en d-formet i 7. bånd som udgangspunkt. De forløber sådan:
| E  | C#m | G#m | H7 | osv.
2. variant:

| E  | A | G#m | H7 | osv.
3. variant:

| E  | C#7 | G#7 | H7 | osv.
Den store vamp:
| E | G#m | C#m | G#m | H7 | osv.
Prøv også vampsangene i alle tonearterne, når du er sikker på skiftene. De kan downloades på pdf-fra vampindlæggende. Se siden om transponering.
Næste indlæg: Barrégreb 10 - Dim-akkorder som barrégreb

lørdag den 16. juni 2012

God sæsonafslutning med Rocks & Ivy

Rocks & Ivy på Karens Minde
Så blev der holdt den sidste koncert med bluegrass på Karens Minde inden sommerpausen. Det hollandsk-belgiske band Rocks & Icy gjorde det til en god afslutning.
De var her i 2010 til et arrangement, hvor de kun spillede et sæt, fordi der var to andre bands samme aften. Dengang var de så gode, at mange af os gerne ville høre dem en hel aften med to sæt. Det blev der så mulighed for i aftes, og de gav en god aften med velturneret bluegrassmusik. Deres trestemmige sang var så gennemarbejdet, at de lød som én stemme, der sang flerstemmigt.
Dertil kom også, at de så godt som alle var glimrende musikere på hver deres instrument. De havde solide rødder i bluegrassmusikkens veteraner og deres spil, mandolinen havde den rette Bill Monroe-lyd og banjospilleren havde også tydeligt lyttet til Earl Scruggs, som en hyldest til ham i anledning af hans bortgang for godt to måneder siden gav han også et medley over nogle af hans kendteste banjonumre. Violinen swingede som en god gammel fiddler fra Kentucky, bassen sad solidt.
På denne blog skal der jo nævnes den flamske guitarspiller, der gav nogle velturnerede soloer med tydelige rødder i nyligt bortgangne Doc Watsons spil, han formåede endda at komme opad på gribebrættet i sine soloer, ikke noget med at hænge i standarder i åben position. Desværre var det ind imellem svært at høre hans spil, et dilemma man ofte oplever med guitaren i genrer, hvor den spiller sammen med højrøstede instrumenter. Han gjorde dog en tapper god figur og høstede bifald for sine soloer - udover han på et tidspunkt også tog lidt kegler ved at tale flamsk til publikum.
Så er det sommer med festivaler og andet godt - og så kan man forhåbentlig se frem til endnu en god sæson til næste vinter. 

fredag den 15. juni 2012

Fortsæt med nye akkorder - 10. lektion Dim-akkorderne

Begynd med lektion 1
Vi er nu nået til sidste lektion i dette forløb.
Er du kommet helskindet igennem? Jeg håber ikke det var slemt.
Du har nu lært de grundlæggende åbne akkorder og  kan spille til sange med to og tre akkorder i D, G, A, C og E-dur og i A- D og E.mol. Fortsæt med at øve det.
Du har også lært at udvide harmoniseringerne af to- og treakkordsange. Jeg har lavet en pdf-fil, Begyndersange med udvidede harmoniseringer, med nogle af de samme sange som i filerne med to-treakkordsange, men med de udvidede harmoniseringer. Jeg håber, at du siden sidste gang har prøvet at lave dem selv, men her kan du se dem nedskrevet.
OBS! Hvis du på nuværende tidspunkt har svært ved at huske alle akkorderne, så hent min oversigt Grundlæggende Åbne akkorder.

En ny skør akkord

Vi står med endnu en akkord, der lige skal læres, den er hverken dur eller mol, det er en såkaldt dim-akkord, og her ser du en D#dim, det siges dis-dim, se siden om tonesystemet.
Adim7 akkord diagram
Dim7 

Der findes flere måder at notere den på, nogle skriver hele stavelsen dim, andre gange er det med en lille bolle efter tonenavnet, D#o andre gange er det med en - efter tonenavnet, D#- Jeg bruger den sidste, da det er det mest enkle når man skriver på blogs og i tekstbehandling.
Prøv at spille den. Du sidder sikkert og tænker, at det var dog en skrækkelig lyd. Det er det også, når den bare spilles for sig selv, men den har en god klanglig funktion i sammenhæng med andre akkorder. Akkorder generelt, også de i sig selv velklingende, er ikke kun defineret for hvad de er i sig selv, men hvad funktion de har i sammenhængen.
Hør på podcast

De andre dim-akkorder

Du behøver så også kun at lære denne ene fingerstilling til dim-akkorden, for så kan du alle dim-akkorder. Alle fire toner i akkorden kan nemlig være grundtone (jeg vil ikke kaste mig ud i en musikteoretisk redegøåelse her, godtag bare det er sådan, på et tspunkt kommer du  til at forstå hvorfor, se evt. Harmonilæren om du kan forstå noget). Så denne her D#- kan også være en:
  • F#-
  • A-
  • C-
Ryk akkorden et bånd op med samme fingerstilling, så pegefingeren er på 2. bånd. Så har du en dim-akkord, der kan være
  • E-
  • G-
  • Bb-
  • C#-.
Så rykker vi et bånd mere op, pegefinger på 3. bånd, så har vi en
  • F-
  • H-
  • D-
  • G#-
Så når du i fremtiden i en sangbog med akkordangivelser ser en dim-akkord, så tjek tilbage til dette indlæg, hvis du ikke kan huske, hvilken en af de tre posistioner det er - og så har du den akkord.
Hør på podcast

Vi anvender den

Her prøver vi nu at spille Poul Kjøllers klassiker Kajs Sang, den indeholder, når den spilles i D-dur D#-, den ser du her:
Kajs sang med akkordangivelser
Hør på podcast
Måske kan du genkende, at det er den rundgang, som vi lærte i indlæg 4, bare med den ekstra akkord smidt ind. Så du vil godt kunne spille den i C-dur og G-dur, så er det henholdsvis C#dim og G#dim, som du smider ind. Prøv at finde ud af det for øvelsens skyld.
Du kan downloade filen Dim-akkorder og sange på swingrundgang, der er Kajs sang og nogle andre sange med samme rundgang.
podcasten synger jeg Kajs Sang og Tyggegummikongen Bobbel i D-dur, de andre, Ain't Misbehavin' og To Be or Not To Be, synger jeg i C-dur, da de i D-dur er lidt for høje til min stemme, de er så også noteret sådan på filen. Men prøv dem alle i både D, C og G-dur.
Filen har også et forord, hvor det med dim-akkorder forklares lidt grundigere end i dette indlæg. Jeg håber det er en bedre forklaring end der er plads til i et blog-indlæg.
Hvis du i fremtiden i en sangbog støder ind i en dim-akkord, så husk at visse toner, de såkaldte afledte toner, har to navne.
  • G♭- = F#-
  • Ab♭- = G#-
  • A#- = B♭-
  • D♭- = C#-
  • E♭- = D#-
Se siden om tonesystemet
Denne dim-akkord er en såkaldt overgangsakkord, der leder fra en akkord til en anden - den lyder hæslig alene, men klinger fint i sammenhængen. Øv sangene på filen, så du får dim-akkorden ind på lystavlen.
Hvad så nu? Se efterordet.
God spillelyst fremover.
Hør på podcast

torsdag den 14. juni 2012

Den uægte begynder

Mange musikudøvere kender denne situation: det blev ikke til så meget, instrumentet fik lov at samle støv, som vi udtrykker det, når en ting står ubrugt hen.

De korte pauser

En enkelt dag sker der ikke så meget ved, men det må ikke blive den enkelte dag, der bliver til mange. Hvis vi hver dag siger, at en enkelt dag sker der ikke noget ved, så bliver det for let til mange.
Så er der lige den uge eller to, hvor man skal på ferierejse. Den kan man ikke gøre noget ved, men så må der startes med det samme man er hjemme. Det bliver med lidt stivhed i fingrene - ja, længere tid skal der ikke, gå inden det er tilfældet! - men efter nogen dage med daglig øvning går det over igen, og så meget glemmer man næppe på en uge.

Månedlange pauser

Så er der dem, hvor der går måneder. Så begynder det at blive kritisk. Begyndere må regne med, at  bundproppen hives ud af den del af hjernen, hvor det indlærte af lagret, og viderekomne kan så godt huske, hvad de har lært i starten af deres eskapade med guitaren, men hvad de har lært af nyt før den lange pause, det fuser ud. Indlæringen og øvningen før den lange pause må betegnes som skønne spildte kræfter.

Den uægte begynder

Så er der dem, der vil til at tage guitaren op igen efter flere år. Det er hvad der kan ske, pludselig kommer der noget i vejen i ens liv, der satte en stopper for musikanteriet, man fik for lidt tid, for lidt energi. Men nu skal det være. Så har man jo bare glemt det siden dengang, man må hellere begynde fra grunden igen, man kan ikke huske en dyt.
Godt, få så lige guitaren efterset, støv den af og skift strenge på den, for de gamle strenge der har ligget på den i alle de år er med garanti ikke gode mere. Se indlægget Har du en guitar?
Og tag så fat igen!
Det gode er, at du i dette tilfælde er, hvad man kalder en uægte begynder. Jeg kan godt garantere dig for, at når du begynder igen fra grunden af, så lærer du meget hurtigere end de ægte begyndere, dvs., dem der aldrig har haft en guitar i hånden før.
Så fat mod, det kommer hurtigt igen, især hvis du virkelig gjorde noget seriøst og ihærdigt ved det, før guitaren kom på hylden. Hvis du starter på holdundervisning for begyndere  kan det hænde, at du på et tidligt tidspunkt må flyttes til et fortsætterhold. Så på trods af hvad jeg tidligere sagde om for lange øvepauser, så er der håb.
Men lad ikke den ene dag tage den anden.

onsdag den 13. juni 2012

Hvordan lære en ny akkord?

Nu er du måske kommet så langt, at du kan de grundlæggende åbne akkorder og kan tage de vigtigste barrégreb, kan anvende en capo når du spiller de gængse tonearter og det fungerer fint, det glider bare. Men så kommer det: hvordan lære nye akkorder?
Godt spørgsmål, for selv med den ovennævnte solide baggage, som jeg har forsøgt at give med flere af de indlæg jeg har sat op siden sidste sommer og som lige mangler lidt endnu inden juli, så kan man altid lære nyt.

Øve med en sangbog

En god øvelse for akkordspillere er, at skaffe en sangbog med akkordangivelser til sangene. Jeg vil lægge et varmt ord ind for Sangbogen, den med spiralryg, som er udgivet af Edition Vilhelm Hansen. Den blå er den første i serien, du kan nøjes med den i første omgang. Bliver du glad for den, så skaf da endelig nr. 2 og 3, henholdsvis den røde og gule. Prisen er lidt pebret, men de kommer regelmæssigt hos antikvariater.
Der er så mange sange i den, at det skulle være mærkeligt du ikke kendte nogen. Øvelsen går så ud på at finde dem du kender og hvor du tænker: "Nørj, den ville jeg godt nok gerne kunne!"
Kast dig over de sange, hvor det er tilfældet.
Ligger den valgte sang for højt eller lavt til din stemme? Kan du tonearten, som den er noteret i? Synes du den måske lyder bedre med åbne akkorder end barré? Konferer lige min side om transponering.

Den nye akkord

Spil så disse sange, og selv med den solide ballast som nævnt i indledningen kan der ske at dukke en akkord op, som du ikke kender.
Har du en akkordbog? Så slå den op i den, ellers kan du slå den op på Nettet ved at skrive "akkordnavn guitar" i Google og så klikke på Billeder i søgeresultatet. Er det den sidste måde du bruger, så højreklik på akkordbilledet og gem billedet på din harddisk et sted, hvor du altid kan finde den frem.
Lær den så som du har lært andre akkorder. Samme metode som jeg viser i Kom i Gang med guitaren 1. lektion. Det er ikke ment som en nedvurdering, at jeg henviser til første begynderlektion her, den metode som vises her til at lære en akkord læres, for at den skal kunne bruges ved alle fremtidige nye akkorder. Du har så fordelen nu, at din hånd er blevet vant til den unaturlige stilling, og dine fingre ikke er ømme mere. Brug så metoden: spil en streng ad gangen og lyt efter, om de alle klinger godt. Når du har fået dem til det, så slå den an samlet.
Øv så skiftet med de akkorder, den kommer i sammenhæng med, med andre ord: spil de tre akkorder, den før den nye, den nye og den efter om og om igen indtil skiftet sidder.
Dette er den bedste måde at lære nye akkorder på, i forbindelse med en sang, for så bruges den lige efter man har lært den. Sidder man bare og lærer en akkord efter akkorddiagram uden at bruge den til noget, så lærer man den aldrig. Den kommer ikke ind på lystavlen.
Når du har lært den nye akkord, så hæft dig lige ved en ting: har den nogen løse strenge? Hvis det ikke er tilfældet, så er det en flytbar akkord. Så kan den flyttes op og ned og derved komme til at klinge som andre akkorder. Så har du sandelig fået flere akkorder forærende. Hvis du så også af den ene eller anden grund må transponere sangen til en anden toneart den den, der står i sangbogen, så kan du også få transponeret den nye akkord ved at flytte den op eller ned.
Så er det bare med at spille sangen så meget, så du husker akkorden når den dukker op igen i en anden sang.

Jazzguitar og de skrupskøre akkorder

Så er der dem, der gerne vil spille jazz guitar og så sidder med alle de mærkelige akkorder, som anvendes i den genre, G6, Bb9, C7b5 og alt det andet skøre man tit ser som tegn over jazzmelodier. Hvordan dog få dem ind?
Jeg forstår godt frustrationen, men jeg vil gentage mit råd, som jeg kom med før: lær en melodi hvor de bruges, ellers lærer du dem aldrig. Lær også disse akkorder ved hjælp af ovenstående metode og øv dem i sammenhæng med de akkorder, hvor de er i melodien. Spil så melodien - er det en sang, så syng den med dit næb, er det en instrumental jazzmelodi, så kan du spille til en midifil på pc-en, du kan let finde midi-filer ved at skrive "melodiens titel midi" i Google, du skal så  transponere den om til den toneart, som du har på noderne. Der findes gratis midiprogrammer, som du kan gøre det med, jeg bruger selv Anvil Studio.
Det gode her er, at jazz guitar udelukkende udføres med flytbare akkorder, så man ved hver ny akkord altid kan tage den i andre tonearter ved at flytte den op og ned.
Men er du ny hvad angår jazz guitar og de skøre akkorder til det, så start da lige med at spille nogle enkle nogen af slagsen og læg de krydrede akkorder på - noget lignende som da man startede med de første gængse akkorder. Her kan melodier fra traditionel jazz være en hjælp.

tirsdag den 12. juni 2012

Side om transponering

Så er der lavet en ny side hørende til denne blog, Transponering.

Hvad betyder transponering?

Ordet betyder at flytte en melodi fra en toneart til en anden. Vi har allerede gjort det i det små i forløbet Fortsæt med nye akkorder. Her har vi set på at transponere sange med to og tre akkorder mellem de fem gængse durtonearter og tre gængse moltonearter på guitaren, dem der kan lade sig gøre med åbne greb. Det kan også let gøres med oversigten Grundlæggende åbne akkorder.

Transponering uden barrégreb

Der mangler bare noget, for der er jo flere tonearter - for at være præcis, 12 durtonearter og ditto moltonearter, en for hver tone, 24 i alt, se Tonesystemet.
Når man er på vej ud over begynderfasen og videre frem derfra, så er det en god øvelse at tage en sangbog med akkordangivelser og synge den igennem med guitaren, finde de sange man kan og spille til dem. Problemet er bare, især hvis det ikke lige er en sangbog specifikt til guitaren, at sangene ofte er noteret i andre tonearter end de gængse guitartonearter.
Hvis man har fået lært barrégreb, så brug dem, så bliver du trænet yderligere i dem. Er du ikke nået til dem endnu, men gerne vil spille den sang i f. eks. Ab-dur, som du finder og vil transponere den til f. eks. C-dur, så må du lære at transponere mellem mere end de gængse tonearter.
Siden om transponering giver vejledning i det.
Når du så er kommet til sange med mere end tre akkorder, så rækker min akkordoversigt ikke rigtig mere, for den dækker jo kun de tre grundlæggende akkorder, som bruges i to-treakkordsange. Hvordan så få transponeret sange med mere end tre akkorder?
Også det giver siden om transponering vejledning. i.

Med barrégreb og capo

Er du så noget så langt, at du kan barrégreb, så giver siden om transponering også vejledning i, hvordan du skal transponere til alle tonearter. Ved sammenspil kan det være gavnligt, der er nogle blæseinstrumenter, der foretrækker tonearter som B, Gb og lignende, for keyboardspillere er F og B forholdsvis lette tonearter. Så kan det være godt, at du kan transponere til alle tonearterne.
Siden giver i slutningen en lille vejledning i brug af capo, da det også er en måde at transponere på. Jeg har mødt mange, der har skaffet en sådan, men ikke forstår brugen af den. Så forhåbentlig får du, hvis det gælder dig, hjælp i dette afsnit.

Siden indeholder foreløbig en indføring i transponering af akkorder. I fremtiden vil den blive udvidet til at handle om transponering af melodier, skalaer o. a., det bliver i forbindelse med indlæg på bloggen disse ting.

mandag den 11. juni 2012

Barrégreb 8 - Vampen i A-dur og E-dur

Har du været igennem mine indlæg om barrégreb eller har du på anden måde fået styr på de elementære barrégreb? Hvis du har glemt hvad ordet betyder: de greb, hvor pegefingeren lægges hen over alle seks strenge. Du kan downloade en oversigt over disse akkorder i pdf-format. Den skal du bruge at kigge på for at finde barréakkorderne i dette indlæg.

Repetition om vampen.

Har du så også været igennem mine tre indlæg om vampen eller kender du den et andet sted fra? Hvis du har læst mit indlæg om vampen, så vil du se, at med barrégrebet Hm blev du i stand til at spille vampen i D-dur. Der har så også været et indlæg nu om Den lille vamp i alle tonearter.
Nu sidder du så og vil gerne spille vampen i de to resterende "åbne" tonearter på guitaren. Når du har helt styr på barrégreb, så kan du udfylde hullerne 100 % i de resterende tonearter. Download Grundlæggende åbne akkorder, hvis du har svært ved at huske de åbne akkorder.
I indlægget om den store vamp viste jeg, at med F#m blev du i stand til at spille dette forløb i D-dur.
Som indledende øvelse, spil Kim Larsens Midt om Natten og Beatles-nummeret Eleanor Rigby samlet på en fil i A-dur med A-akkorden og C#m, den am-formede barré i 4. bånd, og i E-dur med E-akkorden og G#m, den em-formede barré i 5. bånd.

Vamperne i A-dur

F#m skal du også bruge til at udfylde hullet i A-dur. Her bruger du også Hm. Vampen i A-dur ser sådan ud;
| A ´F#m | Hm | E7 | osv.
I den anden variation ser den sådan ud:
| A ´F#m | D | E7 | osv
Den tredie variation - den med 7-akkorderne i stedet for molakkorder - skal du så bruge F#7 og H7, den sidste findes jo som spansk akkord:
| A | F#7 | H7 | E7 | osv
Den store vamp i A-dur skal så yderligere bruge C#m, den ser sådan ud:
| A  | C#m | F#m | Hm | E7 | osv.

Vamperne i E-dur

Så skal vi til at lære den i E-dur, det er først med de barréakkorder, som vi allerede har brugt:
| E ´C#m | F#m | H7 | osv.
Den anden variant ser sådan ud:
| E ´C#m | A | H7 | osv
Den tredie ser sådan ud, her kommer så C#7:
| E ´C#7 | F#7 | H7 | osv
Den store vamp i E-dur bruger yderligere G#m, der er som F#m men med pegefingeren i 4. bånd.
| E | G#m ´C#m | F#m | H7 | osv
Gå tilbage til mine tre tidligere vampindlæg og find sangene der, prøv så at spille dem i de nye tonearter, som er vist her.
Næste indlæg om barrégreb Vampen i alle tonearter

fredag den 8. juni 2012

Fortsæt med nye akkorder - 9. lektion Mere udvidelse af harmonisering og lidt til

Begynd med lektion 1
Vi er nået til næstsidste indlæg af denne serie på ti indlæg, hvor du har kunnet udvide dit akkordkendskab til mere end de første tre-seks akkorder.
Du kan nu som jeg var inde på i sidste indlæg spille sange i mere end tre akkorder i hvert fald i C-dur, A-mol, E-mol, G-dur og til en snæver grænse D-dur. Har du ambitioner om at kunne spille sange over de tre akkorder i alle tonearter, så må jeg henvise dig til barrégreb. Orker du ikke det - i hvert fald ikke lige nu - så sørg for at mor dig med de åbne greb som du kan, og øv dig i at lave udvidede harmoniseringer på to- og treakkordsange på den måde, som vi var inde på i sidste indlæg.
OBS! Hvis du på nuværende tidspunkt har svært ved at huske alle akkorderne, så hent min oversigt Grundlæggende Åbne akkorder.

Vampen

For at komme videre med sange med mere end tre akkorder, så vil jeg henvise dig til mine indlæg om vampen:
Kender du vampen?
Vampvariationer
Den store vamp
Lær denne almindeligt forekommende akkordfølge. Ikke alene forekommer den ofte i sange med mere end tre akkorder - du kan også bruge det som endnu en udvidet harmonisering ud over dem, der blev vist i sidste indlæg. Du kan smide den ind i slutningen af adskilige af  tre-akkordsange, også dem du kan.
Da du måske ikke har lært barrégreb endnu, må du for at bruge denne udvidelse transponere sangene om til G-dur eller C-dur.
Her er et eksempel fra omkvædet til Blowing in the wind, den er transponeret til G-dur:
Omkvædet til Blowing in the wind med udvidet harmonisering

Den "oprindelige" tre-akkordversion er på filen Begyndersange på tre akkorder. Prøv at udvide andre sange fra denne fil med vampen i slutningen, og som jeg sagde i sidste indlæg: stol på dit øre, hvor det lyder godt, så gør det, ellers lad være.

Nogle gode skift at øve

Jeg kan også anbefale dig at øve skiftet mellem C og Em, så bliver du rustet til sange i C-dur med mange akkorder. Jeg kender to sange, der kører på de to akkorder, Kim Larsens Midt om Natten og Beatles-sangen Eleanor Rigby. Her er et link til en fil med de to sange. Det er jo nok lidt sjovere at øve akkordskiftet til en sang end bare sidde og spille det.
Hør på podcast
Det kan også betale sig at øve skiftet mellem durakkorden og den tilsvarende mol-akkord, altså mellem:

  • D og Dm
  • E og Em (her skal du bare løfte en finger)
  • A og Am.

Det er nemlig almindeligt, at subdominanten (se 1. lektion af dette forløb) skifter til mol.
Jeg vil også minde om fra sidste gang at du øver skiftet mellem en gængs dur-akkord og den tilsvarende -7, altså, mellem

  • D og D7
  • A og A7
  • E og E7 (her skal du også bare løfte en finger)
  • G og G7 (her skal du nok bruge en alternativ fingersætning til G)
  • C og C7 (her er også bare en finger til forskel).

Jeg kan anbefale også at øve skiftene mellem

  • C og Am
  • G og Em
  • F og Dm

Du får jo allerede øvet den den ene vej, når du spiller vampen, men med sigte på at spille sange med mere end tre akkorder i mol er det godt at øve det begge veje.
Konferer lige indlægget Gode råd om akkordskift

Akkordernes grundtoners beliggenhed

Jeg ved ikke, om du har fulgt serien med at variere højrehånden, men har du det - eller har du på anden måde lært højrehåndsanslag - så prøv dem på de nye akkorder og tonearter, som du har lært i dette forløb. Her kan det være gavnligt at vide, på hvilken streng akkordernes gruntoner ligger:

E-dur, E-mol og G-dur: 6. streng.
A-dur, A-mol og C-dur: 5. streng.
D-dur, D-mol og F-dur: 4. streng.

E-akkorderne har yderligere en grundtone en oktav over på 4. streng.
Læs lige indlægget Side om transponering
Fremfor alt: hav det sjovt med at spille.
Læs også Hvordan komme over begynderstadiet
Hør eksemplet på podcast.
10. og sidste lektion
Det handler om en lidt speciel akkord, dim-akkorden, som du vil støde en del ind i, når du begynder at spille sange på mere end tre akkorder, og som derfor er god at kunne.