Man skulle tro, at den bedste mentalhygiejniske foranstaltning var en aften med fire midaldrende nordirske søskende, der sprudler af sang- og spilleglæde. Det skulle man tro, efter at have hørt The Sands Family give en koncert i Metronomen på Frederiksberg. De to af dem, Tommy og Collum er gamle kendinge for folk-publikummet herhjemme, men nu fik vi hele søskendeflokken at høre sammen, både Ben og familiens baby som hun blev kaldt som den yngste Ann.
De fire søskende har hver for sig gode sangstemmer, men så var det også en fornøjelse at høre hvor godt de klingede sammen, når de sang flerstemmigt. Ann Sands føjer sig til rækken af sangerinder med smukke stemmer, som Irland har mange af. Hun er mere i alt-lejet end flere af sine kollegaer, men de giver hendes stemme ekstra skønhed. Repertoiret bestod af deres egne sange og traditionelle sange, alle blev leveret med indlevelse og ind imellem også humor, det sidste prægede især et potpourri over børnesange.
Deres spil skal heller ikke forbigås. Både Tommy og Collum spillede guitar, hvor Tommy holdt sig til standardstemningen, så spillede Collum i den alternative DADGAD, som er så populær i irsk musik. Han kunne også i flere numre tage en basguitar op og levere en god rytmisk bund. Derudover spillede han concertina. Ben spillede en velklingende mandolin og ind imellem fik vi nogle dansemelodier med dette instrument som det førende.
Ja, hvad kan man sige. Her fik man bare en aften med en ubrudt strøm af fængende irsk musik. Også til sidst fik vi nogle af de sange, som lovpriser fredsprocessen i Nordirland, og selv om der nu er blevet rolige forhold, så er disse sange blevet stående som klassikere. De fire havde tydeligt hjertet med i Tommys fredsang Your Daugthers and your Sons. Sange som disse har nok været med til at fremskynde den nordirske fredsproces som flere af tressernes protestsange var med til at stoppe Vietnamkrigen.
Jeg håber, at der kommer flere og hører denne familie næste gang de kommer.
De fire søskende har hver for sig gode sangstemmer, men så var det også en fornøjelse at høre hvor godt de klingede sammen, når de sang flerstemmigt. Ann Sands føjer sig til rækken af sangerinder med smukke stemmer, som Irland har mange af. Hun er mere i alt-lejet end flere af sine kollegaer, men de giver hendes stemme ekstra skønhed. Repertoiret bestod af deres egne sange og traditionelle sange, alle blev leveret med indlevelse og ind imellem også humor, det sidste prægede især et potpourri over børnesange.
Deres spil skal heller ikke forbigås. Både Tommy og Collum spillede guitar, hvor Tommy holdt sig til standardstemningen, så spillede Collum i den alternative DADGAD, som er så populær i irsk musik. Han kunne også i flere numre tage en basguitar op og levere en god rytmisk bund. Derudover spillede han concertina. Ben spillede en velklingende mandolin og ind imellem fik vi nogle dansemelodier med dette instrument som det førende.
Ja, hvad kan man sige. Her fik man bare en aften med en ubrudt strøm af fængende irsk musik. Også til sidst fik vi nogle af de sange, som lovpriser fredsprocessen i Nordirland, og selv om der nu er blevet rolige forhold, så er disse sange blevet stående som klassikere. De fire havde tydeligt hjertet med i Tommys fredsang Your Daugthers and your Sons. Sange som disse har nok været med til at fremskynde den nordirske fredsproces som flere af tressernes protestsange var med til at stoppe Vietnamkrigen.
Jeg håber, at der kommer flere og hører denne familie næste gang de kommer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Velkommen til at give en kommentar: