Flamenco guitar

Jeg er her kommet til flamencoen i min præsentation af guitargenrer, og mange vil måske blive forvirrede: har vi ikke haft det? Det er nemlig almindeligt, at der sker en forveksling med klassisk guitar. OK, flamencoen bruger man også en nylonstrenget guitar til, og den stammer fra samme land som guitaren, Spanien. Der er også visse ligheder hvad angår nogle teknikker, der bruges.

Men hvor klassisk guitar netop er en del af kompositionsmusikken, der især hører til i koncertsalene, hvor folk lytter andægtigt, så er flamencoen folkemusik, dansemusik med meget hede og komplicerede rytmer. Når nogen taler til mig om, at de gerne vil lære at spille det, så må jeg sige, at det forstår jeg godt. Det er fascinerende musik og det er  svært ikke at blive grebet af de inciterende rytmer. At se en danser steppe rundt til det, ja, fantastisk. Men jeg har aldrig lært at spille flamenco i fuldt omfang, så der må jeg pege på andre lærere.

Flamencoens historie

Derfor kan jeg godt introducere til den. Skal man være præcis, så er det musik fra Andalusien, hvor muslimer og kristne levede i samdrægtighed efter maurernes erobring af Sydspanien. Maurerne havde det fra Mellemøsten karakteristiske instrument oud, der blev videreudviklet til lutten og senere til guitaren. I dette fredelige område var der også mange zigeunere, der slog sig ned, og deres særprægede sang satte sit præg på musikken. I senmiddelalderen fordrev man maurerne fra Spanien og den berygtede inkvisition gjorde alt for at gøre Spanien "rent." Men den særprægede andalusiske kultur fik de ikke bugt med. Musikken og dansen trivedes dernede, og der udviklede sig flere former, bolero, sevillanas, soleares, alegrias. Det er en følelsesfuld, lidenskabelig musik, der udtrykker alt lige fra dyb fortvivlelse til overstadig glæde. En uddybende gennemgang af historien kan læses på Flamenco Vivo, der også indeholder et flot tegnet stamtræ over genrens stilarter.

Hvad kræver det.

I lighed med mange andre genrer, som jeg har præsenteret må jeg sige om flamencoen, at det ikke lige er det første man spiller som nybegynder. Er du en sådan nybegynder, kan jeg anbefale at starte med klassisk guitar og lære de grundlæggende meloditeknikker på nylonstrenget guitar. På et tidspunkt skal det så suppleres med at lære de såkaldte rasqueras, rytmerne. Den er mig bekendt den eneste guitargenre, hvor man bruger lillefingeren i anslagshånden til en af disse særlige rytmer.

Det er ikke den genre jeg kender mest i dybden, så det blev en lidt tynd intro, men der er en udmærket side om det Flamenco Resources 
Du kan dog få nogle grundlæggende tips, som er fælles med klassisk guitar her:

Melodispil på guitaren med fingrene
Venstrehånden til melodispil
Forøvelse til melodispil


Jeg lytter så til Carlos Mantoya, Paco de Lucia og den moderne eksperiemnterende Al di Meola, alle høreværdige flamencoguitarister.