Jeg fortalte i del 1 kort om, hvordan guitaren er blevet brugt i jazzen. Anden del af introen handler om, hvad det kræver at for at komme til at spille jazzguitar.
Men kan man så starte med traditionel jazz? Ja, endelig, start da med Down by the Riverside og When the Saints, de kan spilles på tre akkorder og er forholdsvis lette. For at kunne lave den for jazzguitar karakteristiske "chop"rytme må der læres barrégreb. Det kan være frygteligt sejt, men det betaler sig at gøre indsatsen.
For at komme videre, så er det nødvendigt at lære de "krydrede" akkorder, sådan som dim-akkorder, 9-akkorder, maj7, 6 o. l. Det kan lyde skræmmende, men behøver ikke være det. Det er de gængse akkorder, bare med en finger til eller fra eller flyttet et bånd, så fingersætningen burde være ligetil - det er bare at lære dem.
Øv endelig i at spille fra de såkaldte "real books," samlinger af standardnumre, du får ikke lært nye akkorder på anden måde end ved at bruge dem. Sange fra All American Songbook, Cole Porter, Irving Berling, Gershwin og den boldgade er meget brugte i jazz, øv akkorderne til dem, de kan i lighed med andre sange findes på Nettet.
Når vi kommer op til efterkrigstiden og derefter, så begynder det at blive udfordrende, for her bruges nogle specielle guitarakkorder med kun fire toner ad gangen, helt anderledes end de gængse standardakkorder. De er flytbare, så du lærer hurtigt nye ved bare et greb - men de er så meget anderledes, at det kan være som at starte forfra med at lære akkorder igen. Lær dem gradvis en for en som da du begyndte at spille guitar.
Hvis du så vil spille solo - her bruges plektret, og løse strenge er nærmest "out." Det bliver igen mere krævende som man kommer frem i historien. Der skal læres skalaer, men den gode nyhed er, at det er skalamønstre, der kan flyttes op og ned. Der skal også læres akkordteori, så du ved hvilke toner der går til akkorderne. Start med at spille melodierne på guitaren, gerne op ad halsen, så kan du gå videre og variere.
Dt er nok ikke lige det første år som nybegynder, at man når til det, men det er ikke uopnåeligt af den grund.
Du får lært at bruge plektret.
Ulempen er så, at akkorderne for nyere jazz er så meget anderledes, at de ikke kan bruges i andre sammenhænge.
Men ingen tvivl, det er en givende genre at dyrke.
Start lige med at lære grundlæggende brug af plektret
Hvad kræver det?
Det er en krævende genre at spille, jo længere man kommer frem i jazzens historie, jo mere kompliceret bliver det.Men kan man så starte med traditionel jazz? Ja, endelig, start da med Down by the Riverside og When the Saints, de kan spilles på tre akkorder og er forholdsvis lette. For at kunne lave den for jazzguitar karakteristiske "chop"rytme må der læres barrégreb. Det kan være frygteligt sejt, men det betaler sig at gøre indsatsen.
For at komme videre, så er det nødvendigt at lære de "krydrede" akkorder, sådan som dim-akkorder, 9-akkorder, maj7, 6 o. l. Det kan lyde skræmmende, men behøver ikke være det. Det er de gængse akkorder, bare med en finger til eller fra eller flyttet et bånd, så fingersætningen burde være ligetil - det er bare at lære dem.
Øv endelig i at spille fra de såkaldte "real books," samlinger af standardnumre, du får ikke lært nye akkorder på anden måde end ved at bruge dem. Sange fra All American Songbook, Cole Porter, Irving Berling, Gershwin og den boldgade er meget brugte i jazz, øv akkorderne til dem, de kan i lighed med andre sange findes på Nettet.
Når vi kommer op til efterkrigstiden og derefter, så begynder det at blive udfordrende, for her bruges nogle specielle guitarakkorder med kun fire toner ad gangen, helt anderledes end de gængse standardakkorder. De er flytbare, så du lærer hurtigt nye ved bare et greb - men de er så meget anderledes, at det kan være som at starte forfra med at lære akkorder igen. Lær dem gradvis en for en som da du begyndte at spille guitar.
Hvis du så vil spille solo - her bruges plektret, og løse strenge er nærmest "out." Det bliver igen mere krævende som man kommer frem i historien. Der skal læres skalaer, men den gode nyhed er, at det er skalamønstre, der kan flyttes op og ned. Der skal også læres akkordteori, så du ved hvilke toner der går til akkorderne. Start med at spille melodierne på guitaren, gerne op ad halsen, så kan du gå videre og variere.
Dt er nok ikke lige det første år som nybegynder, at man når til det, men det er ikke uopnåeligt af den grund.
Fordele og ulemper.
Du får virkelig lært akkordsammenhænge og du får indsigt i, hvordan gribebrættet hænger sammen med tonerne.Du får lært at bruge plektret.
Ulempen er så, at akkorderne for nyere jazz er så meget anderledes, at de ikke kan bruges i andre sammenhænge.
Men ingen tvivl, det er en givende genre at dyrke.
Start lige med at lære grundlæggende brug af plektret
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Velkommen til at give en kommentar: